Kâkâqs oplivningsvise for tupilak. Fortalt af Napâtûn (Rosing)

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ►

Temaside: Grønlandsk religion og mytologi


Sagn og saga fra Angmagssalik
Jens Rosing

Kâkâqs oplivningsvise for tupilak

Fortalt af Napâtûn

Min mor havde skabt en tupilak og sang en vise over den for at vække den til live. Sangen er mystisk, og jeg kan ikke forklare, hvad det ret går ud på. Hun sang om en menneskearm, som stak op af havet, langt derude, hvor himmel og hav mødes. Endvidere nævner hun navne, der synes at være navne på hjælpeånder, hun havde med sig, dengang hun så armen. De tre hed Qângilingâtsiaq, Úrornâq og Útutsiarâq.

Tupilak’en blev levende og spurgte: »Hvem skal jeg ombringe?« Og min mor gav den besked på at ombringe flere kajakmænd, som hun navngav over for tupilak’en.

Hvad »Nâlingiardivara«, »mit store spædbarn«, dækker over, ved jeg ikke.

Disse mærkelige hentydninger er ting, som kun hun og tupilak’en forstod sig på.

Oplivningsvisen lyder:

Samuâ alínguádarpara Samuâ talerdivaq takilara Samuâ imarpigdivarme savna Samuâ Qângilingâtsiaq Samuâ Útornârde Samuâ Útutsiarâq Samuâ marderârtiliara Samuâ saqilinartalingne Samuâ nâpitsiliâdingo Samuâ Nâlingiardivara Samuâ Ilidiardiduákin Samuâ agdikarpoq úpikarpoq

Derud til – jeg rejste derud Derude den store arm, jeg så Derude på det vældige hav derude Derude Qângilingâtsiaq Derude og med Útornâq, Derude Útutsiarâq Derude som jeg har skabt til at ombringe to Derude over for kajakmænd Derude som jeg har skabt til at møde Derude »mit store spædbarn« Derude over ilivdiardíduaq (store landtange) kom han over, han faldt om.

Kilde

Jens Rosing: Sagn og saga fra Angmagssalik, s. 294, København, 1963.

Næste kapitel ►