Lausavísur: Steinarr Sjónason (B1)

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Original.gif Dansk.gif


Den norsk-islandske skjaldedigtning


ved
Finnur Jónsson
1912-1915


Steinarr Sjónason
Islænder, omkr. 950-1000.


Lausavísur


1. Lifðak lengi,
létk ráða goð,
hafðak aldri
hosu mosrauða,
battk aldri mér
belg at halsi
urtafullan,
þó ek enn lifi.


2. Folk-Sýrar létk fjóra
(frátt þú þess) ok átta
skyggs fyr Skrýmis eggju
skerðendr hliða verða;
nú hefr bjóðr forsa Bersa
Bestlu niðs á lesti
sárgeitunga sveita
sanneldingu feldan.




   1. Længe har jeg levet; jeg har ladet guderne råde; aldrig har jeg haft (benyttet) mosrød hose; aldrig har jeg bundet en skindpose, fuld af urter, om halsen - og dog lever jeg endnu.
   2. Lélk fjóra ok átta skerðendr folk-Sýrar hliða verða fyr eggju skyggs Skrýmis - þú frátt þess - nú hefr bjóðr Bestlu niðs forsa feldan Bersa á lesti sárgeitunga sveita sanneldingu = Jeg har ladet 12 krigere blive genstand for (hug af) den blanke Skrymirs æg - du spurgte derom -; nu har digteren (jeg) til sidst fældet Berse med sværdet.