Manden der fik sin afhuggede fod igen
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
 |
Manden der fik sin afhuggede fod igen
Frá fótveilum manni
oversat af Jesper Lauridsen
Heimskringla.no
© 2020
I den by, der hedder Viparita[1], var der en Mariakirke, som var det helligste sted dér. På folks forbøn og ved salig Marias mildhed skete der mange mirakler på stedet.
Der var en syg mand, som led af smerter i foden. Han fik det samme råd som andre syge folk: At han skulle gå hen i dronning Marias kirke og bede om at blive helbredt. Han gjorde, som han blev rådet til, og bad Gud og salig dronning Maria om at gøre ham rask, så han ville være i stand til at gå som andre folk. Han kom ofte til byen og bad barmhjertighedens moder, dronning Maria om helbredelse.
Men det blev ikke bedre med hans fodværk, snarere tiltog smerterne i foden for hver gang, han bad. Han klagede sig, for han så, hvordan mange andre blev helbredte i kirken. Han bad da om at få sin fod hugget af, så såret om muligt kunne gro sammen på benstumpen. Foden blev da hugget af ham, og han påkaldte da igen Maria, for at hun skulle hjælpe ham og få benstumpen til at hele. Såret helede på ingen måde, selv om der kom læger for at hjælpe ham. Så begyndte han at græde ynkeligt over sit mén, og han frygtede, at Gud skulle være vred på ham, siden han blev mindre helbredt end de andre folk, der bad om Guds miskundhed.
Han græd ynkeligt og længe. Derpå faldt han i søvn. Da åbenbarede dronning Maria sig for ham, og hun gik hen til ham og strøg ham over benet, og derefter fik hun kødet til at vokse frem fra benstumpen. Han kiggede på benet, da han vågnede, og han så, at benet var helet, og at det afhuggede tilmed var vokset ud igen. Han blev fuldkommen helbredt, og han blev så glad, at det næsten ikke kan beskrives. Han fortalte folk om dette mirakel, og alle, der hørte om det, priste Gud og salig dronning Maria.
Note:
- ↑ Et andet håndskrift har Vivaria.
