Middelalderens geographiske optegnelser (CCR/FM) - Jordbeskrivelse

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Original.gif Dansk.gif


GHM 3.jpg

Grønlands historiske mindesmærker III

Finnur Magnússon og C. C. Rafn


XXIX
Middelalderens geographiske optegnelser


Uddrag af en gammel kortfattet Jordbeskrivelse


I en Kapsel, som findes i den Arnæmagnæanske Haandskriftsamling under, Nr. 736 i 4to, finde vi, iblandt forskjellige Membran-Fragmenter, tvende hele, efter Indholdet sammenhængende Blade, der synes at være skrevne mod Slutningen af det 13de Aarhundrede. Den förste Side indeholder en Grundtegning af Jerusalem, og den 2den denne hellige Stads Beskrivelse; de ere udgivne i Werlauffs Symbolæ ad Geographiam medii ævi, ex monumentis Islandicis (Hafniæ 1821, 4to). Paa den 3die findes den her omhandlede kortfattede Jordbeskrivelse. Den er fremstilt i Steentryk i Rafns Antiquitates Americanæ Tab. VII samt aftrykt med Indledning (S. 278—79) og Anmærkninger S. 283—89 i samme Værk. Paa hine Pergaments blades 4de Side sees 2de Figurer af Verdenssystemet, af hvilke den förste viser Planeternes Baner, den anden derimod er et Planiglobium, som udmærker sig derved, at det fremstiller den beboede Jord i fire Hoveddele, nemlig: foruden de tre som vare de Gamle bekjendte, den 4de, under Navn af Synnri bygð (besynderlig nok i Betydningen ganske svarende til det 18de Aarhundredes Australien), men Figuren synes her, efter vore Begreber, ikke alene at antyde denne Verdensdeel, men ogsaa hele Sydamerika. See l. c. S. 279.

Et andet, i visse Henseender noget udförligere Brudstykke af Middelalderens nordiske Geopraphie findes i samme Haandskriftsamling under Nr. 764, a. Heraf meddele vi adskillige Varianter, og betegne dem med B.

Af disse Fragmenter anföre vi her kun det, som angaaer vort Norden, samt Grönland og andre Strækninger af det egentlige Amerika.

Fyri norðan Saxland er Danmörk. [I gegnum Danmörk gengr sjór í Austrveg. Sviþjóð liggr fyrir austan Danmörk, en Noregr fyri norðan[1]. Fyri norðan Noreg er Finnmörk. Þaðan víkr landi til landnorþrs [ok svá til austrs[2], áðr komi til Bjarmalands. [Þat er scattgilt undir Garða konúng[3]. Frá Bjarmalandi gánga lönd [til óbygða[4] of[5] norðrætt, [allt til þess[6] er Grænland tekr við. [Frá Grænalandi i suðr[7] liggr Helluland, þá Markland; þadan er eigi lángt til Vinlands, [er sumir menn ætla at gángi af Affríca. England oc Scotland ey ein[8] ero, oc er þó sitt hvort konúngriki. Írland er ey mikil. island er oc ey mikil í norðr frá Írlandi. Þessi lönd öll eru i þeim luta heims er Eorópa er kallaðr[9].

Norden for Saxland[10] ligger Danmark. Igjennem Danmark falder Havet ind i Östersöen[11]. Sverrig ligger östen for Danmark, men Norge norden for. Norden for Norge er Finmarken; derfra drejer Landet sig mod Nordost og saa til Östen, inden man kommer til Bjarmeland[12], som er skatskyldigt under Garderiges[13] Konge. Fra Bjarmeland gaae Lande til Ubygderne imod Nord[14], til Grændserne af Grönland. Fra Grönland ligger mod Syd Helluland, der næst Markland; derfra er ikke langt til Vinland, som nogle troe gaaer ud fra Afrika. England og og Skotland ere een stor Ö, og dog er hvert Land for sig et Kongerige. Irland er en stor Ö. Island er ogsaa en stor Ö norden for Irland. Alle disse Lande ere i den Verdensdeel, som kaldes Europa[15].

Fodnoter

  1. en austr af Noregi er Ruzaland, og norðr paðan Tartararki, men öster for Norge ligger Russernes Land og derfra imod Norden Tartarernes Rige, B.
  2. fra [ udelades i B.
  3. ligeledes.
  4. fra [obygð, ubeboede (Lande) B.
  5. Rettet efter B fra ab, som rimeligviis kun er en Skriverfeil, maaskee for at, (mod d. e. Nordkanten).
  6. fra [ unz, indtil B.
  7. suðr frá Grænlandi, B.
  8. rettet (fra A) for er.
  9. fra [ island er ey ein mikil; hon er norðust i kristni, svá at menn viti; d. e. Island er en stor Öe; den ligger nordligst i Kristenheden, forsaavidt det er Folk bekjendt, B.
  10. Den nordligste Deel af Tydskland.
  11. Nemlig gjennem Öresund, hvis östlige Kyster da tilhörte Danmark.
  12. Permien; see ovenfor.
  13. Det Russiske Rige.
  14. Her menes vel enten Spitzbergen, Nova Zembla o.s.v. som endog tildeels i de nyeste Tider af Britterne regnes til Grönland eller ogsaa Siberiens nordostligste Kyster som udstrække sig imod det amerikanske Fastland, men adskilles fra dette ved Beringsstrædet, som ikke har været vor Forfatter bekjendt. Havet mellem Grönland og den vestlige Deel af Bjarmeland har han forestilt sig som en stor Bugt.
  15. Nu regne de fleste Geographer ikke allene Grönland men ogsaa Island til Amerika, fra hvilket Geologerne (for medelst det ved Islands Naturrevolutioner i Jorden begravne Planteriges Lighed med det som endnu vegeterer i Nordamerika o. s. v.) mene at denne store Ö er bleven lösrevet ved en uhyre Oversvömmelse, (og mulig tillige en heel Omvæltning af Kloden) i forhistoriske Tider.