Oluf August Nielsen biografi

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Oluf August Nielsen
Biografisk oversigt

Oluf August Nielsen
(1838-96)



Nielsen, Oluf August, 1838-96, Historiker. O. N. fødtes 24. April 1838 paa Endrupholm, Skadst Herred, som hans Fader, A. K. N. N., den Gang ejede. Efter at være bleven Student 1857 kastede han sig med stor Iver over nordisk Oldhistorie, sproglige saa vel som litteratur- og personalhistoriske Undersøgelser, især med Vestjylland for Øje; naar Foraaret kom, fortsatte han disse i sit Fædrenehjem eller foretog antikvariske Rejser i Omegnen. Imidlertid fik disse frie Studier snart et mere almenvidenskabeligt Udgangspunkt, hvad ogsaa Faderens økonomiske Tilbagegang nødte ham til, og han underkastede sig 1863 Magisterkonferens i de nordiske Sprog. Samme Aar blev N. Assistent i Kongerigets Arkiv, og det overdroges ham af Generalstaben at udføre Arbejder til Brug ved Retskrivningen af Navne paa Stabens nye Kort. Da han snart efter antoges som Medarbejder ved Udgivelsen af Registret til Langebeks «Scriptores rerum Danicarum», førtes han ind paa Studiet af Middelalderen og den indre Historie, som især skulde beskæftige ham. 1867 forsvarede han for den filosofiske Doktorgrad Skriftet «Bidrag til Oplysning om Sysselinddelingen i Danmark ». Fra 1. Jan. 1869 udnævntes han til Arkivar ved Kjøbenhavns Raadstuearkiv; fra 1885 var han tillige Overbibliothekar for Kommunens Folkebogsamlinger. Efter en kort Sygdom døde han 5. Jan. 1896. Af Samfundet for dansk-norsk Genealogi og Personalhistorie var han Bestyrelsesmedlem fra dets Stiftelse 1879 til sin Død.


Om end N. saaledes blev bortkaldt forholdsvis tidlig, og medens han endnu stod i fuld Kraft, har hans Virksomhed som Udgiver og Forfatter været i høj Grad omfattende og fortjenstfuld. Hans Arbejder dele sig i følgende Grupper. N.s første Skrifter vare topografiske og vedrørte Vestjylland, og han fortsatte denne Virksomhed med enkelte Afbrydelser gjennem hele sit Liv. Hans Samlinger og Studier udkom som særlige Skrifter eller som Afhandlinger i det af ham i Forening med Chr. Bruun og A. Petersen stiftede Tidsskrift «Danske Samlinger», i «Samlinger til jysk Historie og Topografi» og andre Tidsskrifter, saaledes: «Herregaarden Plovstrup» (1860), «Historiske Efterretninger» om Skadst Herred (1862), Vester Horne Herred (1866), Slavs Herred (1868), Malt Herred (1870), Gjørding Herred (1872), Skodborg og Vandfuld Herreder (1894), Hjerm og Ginding Herreder (1895) samt «Harsyssels Diplomatarium» (1893). I de samme Tidsskrifter findes i øvrigt mange andre topografiske Æmner behandlede af ham; han var ogsaa Medarbejder ved 2. Udgave af J. P. Traps «Kongeriget Danmark».


Nærmest til disse Arbejder slutte sig hans Udgaver af flere af vore vigtigste Brevsamlinger fra Middelalderen, saaledes «Oldemoder (Avia Ripensis)» (1869), «Dueholms Diplomatarium» (1872), «Codex Esromensis» (1880-81); de 2 første af disse udgav han for det kongl. danske Selskab for Fædrelandets Historie og Sprog – i dette Selskab optoges han til Medlem 1871 –, den tredje for Selskabet for Udgivelse af Kilder til dansk Historie, som han havde været med at stifte. For disse Udgaver saa vel som for hans Udgave af «Kong Valdemars Jordebog» (1873) ere i det hele gode Principper lagte til Grund ved Udgivelsen; de ledsages af mange værdifulde Oplysninger.


Ved at overtage Embedet som Kjøbenhavns Raadstuearkivar kaldtes N. ind paa et nyt Omraade. Han fik af Kommunalbestyrelsen det Hverv at udgive et «Kjøbenhavns Diplomatarium» indtil 1728, hvilket udkom i 8 Bind med 2 Registerbind (1872-87), og samtidig skrev han sin store, righoldige «Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse» indtil 1730 i 6 Bind (1877-92), hvor mange Punkter af Landets almindelige Historie behandles og vigtige Bidrag gives til Personal- og Kulturhistorien. Hertil slutte sig den fortjenstfulde illustrerede Bog «Kjøbenhavn paa Holbergs Tid» (1884), «Efterretninger om Abel Cathrines Stiftelse» (1875), «Vor Frelsers Kirke i Kjøbenhavn» (i Forening med P. Købke, 1896).


Det siger sig selv, at denne litterære Produktion var for stor til, at den overalt kunde være bygget paa en omhyggelig Indsamling og nøjagtig Textbehandling. Især ved yngre Aktstykker kunde N. lade det mangle paa Korrekthed; man savnede ogsaa ofte i hans Kritik logisk Sikkerhed, og i formel Henseende fremtraadte hans Arbejder nærmest som Samlinger. Imidlertid havde han ledet og fundet med overordentlig Flid, tit paa Steder, som vare lidet kjendte, og man maatte være ham taknemmelig for, at han jævnlig tog fat paa at tilvejebringe Oplysninger om Forhold, der hidtil vare svagt belyste. N. havde end videre under sine Studier en ypperlig Vejledning i sin uforstyrrelige sunde Sans, der ofte gav ham Overlegenhed over for Opfattelser, der viste langt større Skarpsindighed eller en mere skoleret Uddannelse, end han besad. Dertil kom hans vaagne Iagttagelsesevne og opladte Blik for Virkelighedsforhold, hans store Begejstring for sin Gjerning og hans levende Kjærlighed til Land og Folk, Hvor meget end N. følte sig knyttet til Almuen og beskæftigede sig med dens Liv, var ogsaa paa dette Punkt enhver Overdrivelse ham imod; med stor Vægt tilbageviste han i Tidsskriftet «Dania» ufornuftige Theorier om formentlige Folkesagn og saakaldte stedlige Traditioner, der i Virkeligheden kun stammede fra Læsning og halvklog Gætning.


Som alt er sagt, havde N. i sin Ungdom drevet sproglige Studier, og skjønt han ofte i sine Arbejder kom ind paa sproglige Spørgsmaal, satte han sig først i en senere Del af sit Liv til Opgave at give Bidrag til Sproghistorien. Han havde 1879 været Medstifter af «Universitetsjubilæets danske Samfund» og udgav for dette «Gamle jyske Tingsvidner» (1882) til Belysning af Sproget i Ribe Stift, førend det fælles Skriftsprog havde uddannet sig og haft Indflydelse gjennem den trykte Litteratur. I dette Samfunds «Blandinger» gav han en Række fortræffelige Undersøgelser over danske Stednavne, paa hvilket Omraade han i lang Tid var den eneste, der drev indgaaende Studier, støttede paa omfattende Samlinger og ledede efter sunde Principper. Ved hans for samme Samfund udgivne Skrift «Olddanske Personnavne» (1883) findes der Mangler i sproghistorisk Henseende; men han har ogsaa her paavist nye Veje til Kundskab om gamle Personnavne og givet mange rigtige Tolkninger, hvorfor Bogen idelig bliver raadspurgt.


N. var en aaben, bramfri og uegennyttig Natur, der helst levede i Stilhed. Han var gift 1. med Sofie f. Brünnich (gift 1865 d. 1878), Datter af Toldassistent i Kjøbenhavn C. G. B.; 2. med Mathilde Margrethe Agathe f. Grüner (gift 1879), Datter af Justitsraad, Borgmester i Husum H. H. G.


Universitetsprogr. til Reformationsfesten 1867. Saml. t. jydsk Hist. og Topogr. 3. R. I, 103 ff.
Johannes C. H. R. Steenstrup.


Kilde: Dansk Biografisk Lexikon (1887-1905)