Sagan om Didrik af Bern - Didriks stridhar med Ermentrik

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Fornsvensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Original.gif Dansk.gif Original.gif


Sagan om Didrik af Bern


Didriks stridhar med Ermentrik



Kap. 267.

Konung Aktilias antvardar Ryssland åt Iron Jarl, och rider hem till Hunaland. Om junker Thetmar, konung Didriks broder, och om Erper och Ortun, konung Aktilii söner.

Konung Attilia sporde Didrik konung att, hwre han skulde fara meth theth land han wunnit haffde. Didrik bad hanum sielffuer rada tag meth her Didrik oc flere gode men. Antwardede han Iron iarll Rytzeland, i sa matta athan skulde wara konung Attilia tiænare hwar han hanum widertorffte, oc giffua hanum skatt aff Rytzeland. Sidan rido Attilia konung oc Didrik konung hem i Hunaland igen.

Tha Didrik konung kom till Susa oc han hadde rymt for sin faderbroder, konung Ermentrik, tha haffde han meth sik sin broder Detmar. Han war tha et aar gamall tha her Didrik rymde aff Bern. Han war sa lenge nær Ercha drotning till tess han war 20 ara gamall, han war manneligen oc degeligen oc sa starker at fa finnas hans maka. Konung Attilia haffde 2 søner. En het Erper oc annar het Ørtwn. The wore lika gamble meth Thitmar Didriks broder, oc wore alla 3 vpfødde meth Ercha drotning. The haffde hwar annar sa kær at aldre wilde the skilias att om the matte haffua radit. Ercha drotning war sa kær at iunker Thitmar som at sina egna søner. The 3 vnga men wore mykit rosade i konung Attilia gard oc i Hunaland.


kap. 268.

Konung Didriks samtal med drottning Ercha.

En dag gik konung Didrik aff Bern till Ercha drotning ther hon sat meth sinæ frwr oc mør. Hon stod op mot hanum |[1] ok fagnene honum ok figh honum ena gull skal aff vin ok badh honom sitia nær sig, ok han giorde som hon badh. Hon spordhe honum hwadh hans ærende vaar. Hær Digrik sath længhe ok tigdhe ok var ganska sỏrgiande saa ath torana lupo vth taff badhen hans ỏgon. Om sidher swarade han: «Myk komber nw j hogh hwro jac rympde mith rike, ok misthe myna godha borgh Bærn, ok manga andræ sloth ok stædher. Ok ær nw 20 ar sydhan jac ær hær som en almose man, ffỏr var jach en konnungh ỏffuer landh ok rike. Theth sỏrgher jach hwar dagh, ok theth kærer jach nw fỏr gudh ok edher.»

Drotningen swaredhe: «Theth ær litith vndher ath j sỏrgỏr edher stora skadhe, ath j haffuen saa lenge ombwrith idhert rike, ok warit hær nær os, ok wynnith oss mykith goth j hændher. Wil tw fara ok winna tith landh j ghen, ther til wil jach hyælpa hwadh jac kan. Jac wil ffaa jdher badha myna sỏner Erp ok Ortwn ok 1000 riddare aff mith egit folk. Sidhan vil jac bidhya Atilius konungh ath han idher hiælper theth mesta han kan.» Konung Didrik tackadhe henne.


Kap. 269.

Drottning Ercha beder konung Aktilius hjelpa Didrik i att återvinna sitt rike.

Sidhan stodh drotningen op, ok togh Tidridc j handena, ok gonga saa fỏr Atilius konung. Konung Atilius fagnede them bodom vel ok satte drotningen nær sigh, ok sporde hwat hennes ærende war. Drotningen swaradhe: «Hær Didrik haffuer kærit fỏr mik hwro han haffuer misth badhe landh ok rike, ok bortho varit længe. Nw vildh han gerna fỏrsỏkia ath winna sith landh ighen, om han kundhe, ok om j wiliæ honum ther til hiælpa. J wethe vel siælffue hwadh manheth han haffuer giorth, wunnith idher til handha bade landh ok rike, ok haffth mongan ondhan dagh fỏr edher skuldh, badhe j stridh ok kamp. Ther bỏr idher honom wæl ath lỏna. Lænær honom en hær aff Hwnalandh, ath han motthe winna sith eghit j ghen.»

Konung Atilius suaredhe meth myken wredhe: «Om Didrik wil hafua hiælp ath vynna sith landh ighen, tha mag han siælff til migh tala! Ær han saa hogmodig ath han menar, ath jac skal byuda honom Huna hær?»

Drotninghin swaradhe: «Han bad myk thy vara hans bodh. Han mente ath jach skuldhe vara bethre hỏrdh æn han. Han talade gerna siælff til edher.» Drotninghen sadhe: «Jach vil faa honum myna twa sỏner til hiælp, ok ther til 1000 riddare welwappnade ok i hiælpher honum hwadh edher tækkis.»

Tha swaradhe Atilius konung: «Drotningh, tw sægher santh ath Didrik konung haffuer længhe nær oss warit ok mykit haffuer han stỏrcth warth rike sidhan han kom j varth landh, ok bordhe oss wel ath lỏna honum ok skal jach bodhe fỏr hans skuldh, ok tina medhan tu haffuer gongit hans bodh, hiælpa honum hwadh jach kan. Vil tw faa honum tina sỏner badha ok 1000 riddare, ta skal jach faa honum myn man margreffue Rỏdgher ok 2000 riddare vel vapnadhe.»

Tha sadhe Didrik konung: «Theth visthe jach væl ath j skuldhe mik saa swara, ok offtha nywtær man eth goth bodh ok takker jach idher gerne herre fỏr idhert gode bodh. Ok lather mik farlỏsth faa then hiælp mik skal ecke længhe tỏsua.» All then vinther tha slogho the j Hwnelandh hiælma, brynior ok hiælma ok godh swærdh. Tha waren kom tho samladhe the sik j Susa saa monga som her Didrik skulde fỏllia.


Kap. 270.

Drottning Ercha utrustar sina söner Erper och Ortun, samt den unge Thetmar Thetmarsson.

Erp ok Ortwn ok hin wnge Tetmar ok margreffue Rỏdger satho j en trægardh. Tho kom ther gonghande Ercha drotning ok sagde: «Myne kære sỏner, nw skal jach redha idher wel wth meth Didrik konung.» Hon fik them fỏrsth ben wapen ok 2 brynia hwita som siluer ok giordhe aff harth staal, ok wel bodhe meth rỏdha gul. Framdelis fik hon them twa hiælma meth fỏrgyltha naghla, ok twa skiỏlla vel fỏrgylthe, ok ther til baner. Engen vapen fỏrdhe the j skiỏlla sina, thy ath the wara ganske vnghe. Tha sagde hon til them gratande: «Jach haffuer idher nw saa wth reth ath jach wenther ath ey skal finnas twa konunga sỏner bæter redde meth goth wapen. Wærier idher nw saa wel ok manlighe som wapnen ære godh til, ok lather mik heller spỏria, ath j dỏỏ manleghe, æn liffue ok vardhe fỏr taledhe.»

Sidhan kalledhe hon til sik syn fosther sỏn Tetmar Tetmarsson, ok togh honum j famffn ok kysthe honum fỏr sin mwn, ok sagde: «Myn kære fosther sỏn, jac haffuer nw redh myna sỏner wel, ath fỏllia Didrik konung ok tik ath winna idhert landh ighen. Ok j 3 vnghe mæn skulo fỏlgias ath, ok vara hwar oppa then annan. J koma aldrik j stridh fỏr æn nw.» Tetmar suaredhe: «Tyna sỏner ære wel redde, ok saa hiælpe mik gud, ath jach skal fỏra tek them badha hele hem ighen eller tw skalth spỏria mik ath jach skal aldredh ather koma ok ekke skal liffua, om the bliffue slagne.»

Drotninghen badh honum holla sin ordh ok takkadhe honum ther storlighe fỏre. Tha fik hon Tetmar goth harnisk ben vapnin aff stal, ok en godh brynia blank som siluer, ok en hordhan hiælpm vælfỏrgyltan ok satther meth gyltha sthena ok dyra, ok fik honum en rỏdhan skiỏl. Ther stodh vti eth leon aff gul. Thesse 3 vnghe herrer wara vel vapnadhe, ok theth haffua sagth gamble mæn ath inghen haffdhe seeth 3 konunga sỏner bætre wth redde meth gul ok dyra sthena som athera harnisk war.


Kap. 271.

Konung Aktilius skipar krigs-folket. Hären bryter upp.

J Susa war saa myken gny ok vapna brask, ok hæsta gnæggian. Slottit war saa fult aff folk, ath ther fik enghen mera rwm. Konung Atilius gik op j eth torn, ok ropadhe hỏgth ok badh hỏra sik. Sidhan tagnadhe the alla. Konungen sagde: «Saa tykker mik som her ær saman komyn en stor her, ok manghen en dyrligh drængh. J skolo nu gỏra som jach sigher idher. Didrik konung skal fara meth sith baner ok alle hans men. Margreff Rỏdgher skal fara meth mith folk. Alle the andhre som ekke era skikkadhe skulo fỏlia myna sỏner ok meth hin vnghe Tetmar ok 1000 riddare som thera modher vth lænthe.» Ther sagde alla ja, ath the wildhe gỏra konunghens vilia.

Tha redh fỏrsth wth margreff Rỏdgher ok hans mæn. Ther næsth rida hina vnge hærrer ok en hertogh, som Nordingh heth, han fỏrde iunkar Tetmars baner. Ther meth foldhe hin godhe Wlfarth, konung Didriks frænde, ok hin godhe riddare Hiælprik.

Tha sagdhe Ærcha drotning: «Hin godhe riddare Hiælprik, tik befaler jach myna sỏner, læth them vara nær tek nær j skolen stridha.» Hiælprik suarade: «Jach vil theth suæria om gudh, ath aldrik skal jach liffuondis hem koma, om jak misther thina fỏner.» Drotningen takkadhe honum ther mykith fỏre. Nỏrdungh hertog ridher fỏre meth baner merka Tegmars, ther næst ridher Erp ok Ortwn, ok Hiælprik riddare ok Wlfarth Didriksz frændhe ok alle theras folk. Ta sprangh Didrik konung pa sin hæsth Falke ok mesther Hillebrandh hauer hans baner. Han ridher nu vth fỏr Didrik konung, ok Vildhefer ok alla her Didrikz mæn fiỏlia æpther. Tha var j the tre hoppa 10 000 riddare ok otalighith annath folk.


Kap. 272.

Konung Didrik sänder två sina tjenere, att tillsäga konung Ermentrik örlig.

Tha the koma vthan fỏr porthen tha sagdhe her Didrik til 2 sina tiænare: «J skolo rida dagh ok nath ther til ath j finne Ærmenrik konung, ok sigher honum saa ath myn brodher Tetmar ok jach viliom nw rida j warth rike Himblingha landh. Wil han væria landit fỏr os, tha bith honum mỏtha os fỏr Gransporth meth sin her.»

The ridho strax sin vægh til Rom, ok ther fonno the Ærtmentrik konung ok sagde til honum: «Tw Ærmentrik konung, hin otro swikare! Didrik konung ok hans brodher Tetmar komo meth en storan her aff Hunelandh ok 2 sỏner Atilia konungs meth them, ok viliæ the hæmpnas ath tw togh thera rike aff them meth oæra ok far tw nu ath gella tin otroskap. Wil tw væria riket fỏr them tho mỏth them vidh Gransporth. Saa bode the sægia thegh, thy the wilia ekke stiælas pa tik.» Tha Ermentrik konung hỏrdhe thesse tidhande tha gaff han sændhebodhen hwar thera en hæsth, ok en nyanh kywrtil, ok badh them ridha hem ok haffua tak fỏr sin ærendhe, thy han reddis ekke mykit fỏr Huna her.


Kap. 273.

Konung Ermentrik samlar sin krigs-här.

Konung Ermentrik samladhe her ỏffuer alt sith rike, ok bỏdh til sik koma alla the ther vapen konno bæra ok hæsth ridha. The kom mykit folk samon j Rom, innan 3 dagha waro ther 17 000 riddare vel wapnade. Ther kom ok hertogh Vike Vellanson ok sagde til Ermentrik: «Hær ær jach komyn meth alla myna men, ok vildhe jac gerna stridha moth Hyma her. Moth Didrik aff Bærn ok hans brodher vil jach nỏdocth stridha, togh vardher jach gỏra som thu vilth herre.» Tha motthe han see j Romborgh mongan blankan hyælm, godha brynia ok fagra skyolla.


Kap. 274.

Konung Ermentrik skipar krigs-folket. Hären bryter upp.

Konung Ermentrik gik pa eth torn ok badh sina men giffua sik lywth. Han sagdhe: «Myna godha vener! fỏlgiær myn banersmesther Seueke. Myn godhe ven, tw skalth haffua myth baner ok 6000 riddare meth tek aff myna men, ok tegh skikker jach moth her Didrik aff Bærn, ok vare theth manneligene ath tu finghe hans suærdh j tina hændher fỏr æn j skilias ath.» Æn sagde han: «Myn godhe frænde Renaldh, tu skalth haffua 5000 riddare ok vara hertoghe offuer them. Tikk skikker jach moth Atilius konungs folk ok Hyma her, ther skolo j dræpa mongan man. Myn godhe ven Vidheke Velanson ok myn bæsthe hertoghe, tu skalth hafua meth tik 6000 riddare, tu plægher gerna fonga sigher. Dræp Didrik konung ok Tetmar hans brodher ok lat aldrit hem koma sỏner Atilius konungs. Gudh giffue edher sægher j thenne færdh til mera vardher idher prissz.»

Tha swaradhe Vidheke Velanson: «Jach vil stridha meth Atilius konung ok hans folk, her Didrik vil jach encthe gỏra om jach mogh radha.» Sydan blæsthe the j alla sina ludher, ok stiga pa sina hæstha, ok ridha blæsandhe ok ropandhe ok ey vændhe the fỏr en the komo fỏr Gransport. Ther var her Didrik meth sin hær Nordan for ana, ok bliffua ligiandhe om nattæne.


Kap. 275.

Mäster Hillebrand rider ut om nätten och träffar Renald Mere riddare.

Her Hyllebrandh war væcth hollere om nattena aff konung Didriks men. Om midianads tidh redh han offuer ana ther som eth vadh var. Tha han kom ỏffuer ana tho motthe honom en man ok enghen thera kændhe anan. Hyllebrand swarade ok sagdhe til honom: «Ekke tỏrff jach sægia tegh mith nampn medhan tw esth en, ok jach ær en.» «Jach visthe tith nampn fỏr 20 aar,» swaradhe han j ghen, «tw hether mesther Hyllebrandh.» Hyllebrandh swaradhe: «Theth ær santh tw sigher, ey vil jach lỏna myth nampn fỏr thegh jach kænner, ok tegh vel. Tw hæther Rænaldh Mere riddare ok myn godhe ven, ok sigh mik tidende aff tith landh.» Rænaldh swarade: «Theth kan jach sægia tik: Vidheke Velanson her Didriks godhe wen, han ær en hỏffuiszman fỏr var her, ok anner ær Seueke idher owen. Jach redh lỏnligha wtaff heræn, jach hade tæncth ath finna Didrik konung ok sægia honum tidende. Gudh læti honum vel ath faras, togh vardher jach fỏlgha myn herra.»


Kap. 276.

Renald visar mäster Hillebrand konung Ermentriks läger.

Sydhan ridho the badhe j mona skynith op meth aana, ok taledis vedh. The hiollo pa en backa saa ath the sagho badhe herene. Hyllebrandh spordhe: «Hwar ær Seuekis banner ok paulon? honum giordhe jach gerne ilth om jach kwndhe.» Renaldh swaredhe: «Ther star eth gylth paulwn ok 3 gul knappa offuon oppo, theth ær konung Ermentriks paulwn, ther liggher Seueke, ok souer vti. Tu kant honum eyncte ath gỏra, om tu æn vildhe, ther liggher saa mykin hær om kringh.» Renaldh visthe honum Widheke Vælanssons paulwn, han wisthe honum ok sith paulwn. Ta sade Hyllebrandh: «Ridh nw meth mik, tha wil jach visa thegh war paulwn.»


Kap. 277.

Widikes män möta Hillebrand och Renald.

Sidhon ridha the op meth aana. Ther mỏtthe them 5 riddare aff Widekis mæn. The 5 drogo sin swærdh, Hyllebrandh drog sith swærdh ok red moth them. Tha swaredhe Renaldh til them: «Hwadh vilie j? thenne man fỏlgher mik.» The kendhe strax Hillebrandh, ok huggo strax til honum oppa hiælmen, ok eyncthe bet oppo. Hyllebrandh hwgh moth en aff them opa hans hals saa ath hwuwdith gik aff, ok ther meth skildis the ath. Renaldh vildhe ekke stædhia ath the skuldhe slas meth Hillebrandh.


Kap. 278.

Hillebrand visar Renald konung Didriks läger.

Tha the komo oppo bacchan, tha sagdhe Hyllebrandh: «Ther star eth paulwn, ok 5 gul knappa, offuan oppa theth hỏrer konung Didrik til. Ther star ok eth rỏth paulwn, theth hỏrer sỏner Atilia konungs til ok Thethmar, Didriks brodher. Ther star ok eth grỏnth paulwn, theth hỏrer margreffue Rỏdgher til.» Sydhan togas the j fampn ok skildis ath. Hillebrandh redh til sine men.


Kap. 279.

Renalds ordvexling med Seveke.

Tha Renaldh kom til sith paulwn, tha war Seueke wachen meth mykith folk ok vilde ridha epther Hillebrandh. Tha sagde Renaldh: «Vil tw ridha effther Hyllebrandh ok dræpa han, taa skal jach snarth vapna mith folk ok tha skal tu fỏr slaas meth mik, ok skal tu mistha mangan man. Lath Hyllebrandh ridha hwarth han wil.»

Seueke swaradhe: «Mik tykker ath tw vilth vara var owen, thy tu fỏrswara myns herra owen.» Renaldh sagde: «Jach vil hiælpa myn herra hwadh jach kan, ekke magh jach stædia ath j dræpa Hyllebrandh medhen han redh j goda tro ok taladhe vidh mik. J morgon far tw see Hyllebrandh, tha vil jach ekke formena tek ath slaas meth han. Jach venther, ath han vær sik væl fỏr thegh.» Sidhan skilldhe the sina trætta ath, ok lagdhe sik nidh ath soua. Hyllebrandh redh til Didrik konung ok sagdhe honum alth hwru gongith var. Didrik takkadhe honum, ok sagde: «Altith fars tek manneligha ath.»


Kap. 280.

Konung Didrik och Seveke föra sina baner emot hvarandra.

Om morgonen arla stodh hær Didrik op ok vapnadhe sik ok loth blæsa j piper ok basunar. Tetmar hans brodher giordhe ok samaledis ok tesslighchis margreffuen Rỏdgher ok stigha pa sina hæstha. Mesther Hyllebrandh redh fram meth her Didriks baner. All hæren fỏldhe æffther. Han ridh ỏffuer theth sama vadh som han hadhe om nattena ridhith. Tha Seueke var thess var ok Vidheke Velanson, tha blæsthe the j alla thera ludha, ok badh thera folk vapna sik. Vidhekhe stegh pa sin hesth Skimplingh. Teslikis giorde Renaldh ok Valther aff Vaskensten, han fỏrde konung Ermentriks baner. Theth var badhe storth ok lancth ok manga gulklocchor oppa.

Theth baner rynger saa fasth ath theth hỏra magh offuer all heræn, ther vndher redh Seueke meth 6000 riddare. Tha Didrik saa konung Ermentriks baner, ok viste ath Seueke var ther vndher, ta badh han Hyllebrandh fỏra sith baner ther j moth. Theth var giỏrth aff hwith silke och 70 gul klokkor oppa. Theth hafdhe Ærcha drotningh giorth, ther stod eth fỏrgylth leon oppo. Tho kom Renaldh meth eth rỏth baner som blodh, moth honum ridher margreffue Rỏdgher. Tha redh Videke fram, hans baner war swarth ok stodh hamber ok tongh vti. Theth fỏrdhe en kæmpe som Rwnghe heth, han var stor ok stark som en rese, moth honum ridher hertogh Nordungh meth mærkar Thetmarssons baner. Ther stodh paa eth leon aff gul, theth gaff honum Ercha drotning. Ther æpther foldhe Tetmar, ok hina vnge herrer ok godha riddare Hiælprik, han var alla riddare raskasth. Thera vapen glimadhe som solen.


Kap. 281.

Slaget vid Grans-port. Wildefers och Walters af Wasekensten död. Sevekes flykt.

The drogo til saman meth tesse 6 baner. Her Didrik sath pa syn hesth Falke ok hugher meth sith godha swærdh Ekkesax. Fỏr homum stỏrthe mangen man. Fỏr honum ridher Hyllebrandh, han drap ok mangan man ok godhe riddere Vildefær, tho fiỏl mykit aff Seuekis folk. Her Didrik ropadhe hỏcth ok badh sina men goo hardeliga fram, ok sagde: «Vi haffua optha slagis meth rysserna, ok vynnit ther mykit sigher. Nw vilia vi ok vinna vort eghit landh j gen, ok her aff hetho vi mycla men.»

Konung Didrik ridh mith j Seuekis her, han dræpar badhe mæn ok hæstha ok alth theth fỏr honum var. Han for badhe twærth ok ændelancth gynom thera her ok alla ræddis fỏr honum, ok haffuer dræpit otalighit folk. Ok annan vegh ridher Vildhefer, ok huggher manneligha, hwaske vapen eller hæstha hæctha fỏr honum, han drap mongha rika hỏfdingha. Theth saa Valther aff Vaskensten, hwru mykin skadha Vildhefer giordhe, ok ath alla flyddhe fỏr honum. Valther slogh sin hæsth meth sporona, ok satte sith spywth fỏr Vildhefers brysth saa ath wth gik gynom hærdener. Vildefer hugh spwth skapthit syndher, ok sydhan hugh han oppa Valthers lar ok brynian syndher ok larith aff saa ath swærdit stod j sadelen. Sydhen storthe the bodhe dỏde ok ther fiỏl konung Ermentriks baner nidher som Valther fỏrdhe.

Tha Seueke theth sagh ath Valther var slaghen, ok baneret lagh nidhre a jordena, tha flydde han alth theth han kundhe, ok alla hans mæn sa monge som vndher theth baneret var. Her Didrik jægadhe æpther them ok slogh mesta delin j hæl aff them. Sydhan vændhe her Didrik om.


Kap. 282.

Widike Welandsson dräper hertig Nordung och konung Aktilii söner, Ortun och Erper.

Theth sagh Videke Velanson ok tycthe stor skam ath Seueke flydhe. Han redh fram dyærfueligha ath hertogh Nordung. Hertogh Nordung mỏtte honum thy han var en fultagha kempe, the stridde længe ok manneligha. Tha hogh Videkhe syndher banere stongena saa ath baneret fiøl til jordena. Eth annat hugh hỏgh han aa hertogens halss brynian syndher och halsen synder ok saa ath hwudit fiỏl nidher appa jordena. Thethta sagha the vnge herrer. Ortwn sagde til Hiælprik riddare: «Saa tu huru then ondhe hundh Videke Velanson drap hertogh Nordungh! Ridom nw fram ok hæmpnom honum!»

The ridha fram. Moth them kom Videke Velanson ok hin starke Jlonge ok slaghas manneligha saa lenghe ath Ortwn ok Hiælprik riddare vordho bodhe slagne. Theth saaga Erp ok Tetmar. The ridha fram ok stridha manneligha. Tetmar hugh Jlonghe hiælm ok klỏff hans huwud syndher saa ath swærdhit stodh j sadhele. Jlonge stỏrdthe dỏỏdh aff sin hæsth medhan slogh Videke Erp j hæl.


Kap. 283.

Widike dräper junker Thetmar, konung Didriks broder.

Tha Tetmar sagh ath dỏdhe vara bodhe konung Atilia sỏner, tha redh han ath Videke, ok wildhe hæmpna sina fosther brỏdher, eller han vildhe dỏỏ ther om. Han hugh oppa Videke badhe tith ok harth. Vidheke sporde: «Æstu Thetmar, konung Didriks brodher? ridh bordh annarstadz ok slas, fỏr thin brodher skuldh vil jach thegh inthe ondh gỏra.» Tetmar swarade: «Theth veth gudh ath mik lỏster ey længher liffua vtan jach far hempth pa tin ondha hwndh, theth tw drap myna fosther brỏdher, konung Atilia sỏner, ok annat thera skal jach felle thegh dỏdhan eller tu mik.»

Tetmar hugh æn halfua fasthare oppa Videke. Videke sagdhe: «Theth veth gudh ath nỏdocth vildhe jach dræpa tegh fỏr tin brodher skuldh, Didrik aff Bern.» Tha hogh Tetmar aff alla macth paa Videkis hiælm. Hiælmen var off theth hardastha stall som vara motte, thy slanth swærdit aff honum ok nidher oppa hesthens halsz framman fỏre sadhelboghen, saa ath huwdit fiỏl nider til jordena, ok ther loth Skimlingh sith liff.

Vidheke swaredhe ther han stodh pa markena: «Theth veth hin helghe gudh ath tu nỏdher mik ther til som jach hade aldredh tæncth ath gỏra tik moth, ok saa mykin nỏdh dragher mik her til ath antighe vardher jach lætha mith liff eller jach vardher dræpe tik.» Vidheke togh sith swærth Mymmingh meth badha hendher ok hỏgh til Tetmar bak oppa rygghen ath syndher gik brynnia ok rygghen ok buken ok fiỏl nidher til jordena j tw stykke. Sydhan drap Vidheke mangan man. The stridde tho ganske grymmeligha, ok stỏrthe fasth oppa bodhe sydher.


Kap. 284.

Riddar Ulfards död.

Hin godhe riddare Wlfardh han stridher vel all then dagh wth. Han fỏrde margreff Rỏdghers baner, han drap bodhe men ok hæsta. Margreffuen fỏldhe honum manneligha. Theth saagh Renaldh Mera riddare hwadh skadha Wlfardh giordh, ok ath alle flyddhe fỏr honum. Han satte sith glaffuen fỏr Wlfars brysth wth gynnom brynnyan ok wt gyk gynom hærdhena. Wlfardh stỏrthe dỏdh aff sin hesth. theth sagh margreffue Rỏdgher, han togh sith baner op j ghen, ok redh at Renalsz baner mestere ok hwgh honum pa hans halsz saa ath hwudit gik aff, ok baner stonghin syndher, ok baneret fiỏl til jordena.


Kap. 285.

Renald Mere riddares flykt. Konung Didrik får veta sin broder Thetmars och konung Aktilii söners död.

Thæth saa Renalsz men ath hans baner var fallit ok Seueke var borth flỏdh, tha flydde the alla saman. Sydhan flydde Renaldh meth them, Dytrik konung jægade fasth æffther them. Tho kom en riddare til them aff hans egne men ok sagdhe: «Jach kan sægia thegh ondh tidende ok san. Hin ondhe hundh Videke Vellanson drap fỏrsth tin godhe hertogh Nordungh, ok ther næsth badhe Atilia sỏner ok hyn godhe Hilpricth ok sydhin thin brodher Tetmar. Rid j ghen herre ok hempn them a honum.»


Kap. 286.

Widike Welandsson flyr undan för konung Didrik, och rider ned i Musala elf.

Didrik swaredhe: «Hwadh gaff gud mik til sak ath han loth saa ondhan dagh ỏffuer mik skina ath encthe vapen kunne bitha a mik j dagh, ok ær jach en osar. Myn brodher ok the vnghe herrer æro nw dỏdhe. Nw tỏr jach aldregh koma j Hymmelandh. Nw vardher jach antighe dỏ eller hæmpna myna vngha herra.»

Tha vendhe han j ghen ok slogh sin hæsth meth sporona, hans men folde honum. Han redh snarth fra them ok tith som stridhen hadhe varit, han var saa vredh ok harm fuldher ok grymber ath en brynnandhe loghe gik wth taff hans mwn. Enghen riddare torde nw slas moth honum. Theth sagh Vidheke Velanson, han flyddhe hwadh han konne a then hæsth som Tetmar atte. Han rendhe nid meth aana som Musala elff hether, her Didrik rende æffter honum ok ok sagdhe: «Tw hin ille hundh, bidha mik! Jach vil hæmpna myn brodher, ty skal tw ekke længher liffua om tw tỏr kampa meth en man.»

Videke lot som han ekke hỏrdhe ok rendhe vndhon theth mesta han gath. Didrik ropade til honum ok bad honum bidha ok sagde: «Theth ær skam ath fly fỏr en man ther hempnas vil sin brodher.» Widheke swaredhe: «Theth jach slogh thin brodher j hel, theth giordhe jach nỏdogher. Jach motte antige dræpa honum eller hadhe han dræpit mik, jach vil theth bỏtha meth gul ok silff ok dyra stena.» Videke rendhe vndhan theth mesthe han motte, æn Didrik effther honum. Tha rendhe Vidheke vti swyỏn ok sanch strax vnter vatnith. Didrik skỏt sith spywth epther honum sa ath theth stodh j bakkan harth vidh ana.


Kap. 287.

Konung Didriks sorg. Hans återfärd till Hunaland.

Didrik aff Bærn vænde j ghen tidh som striddhen hafde stondit, han fan ther mangan raskan man, bodhe hans vener ok frændher. Tha kom han tith som hans brodher logh, Tetmar, ok sagde: «Hær ligher myn kære brodher, thethta ær mik en stor harm ath jach finner thek sa redh.» Sidhan kastadhe han borth sin skiol, ty han var illa hoggin, ok togh j ghen Tetmars skiol. Tho fan han ok hwar the vnghe herrer logho, tha sagde Didrik: «Gudh nadhe mik ath jach edher haffuer misth. Theth veth gudh ath jach vildhe heldher fongith stor saar, jach tỏr nw aldregh koma j Hymmelandh.»

Tho kom Didrik konnungs men til honum. Didrik sagde til margreffue Rỏdgher: «Atilius konung hafuer misth sỏner sina, ok monghen en rasken drængh fỏr myna skuldh. Ty tỏr jach aldregh koma til honum, ffar tw hem til honum ok sek honum tidendhe ok manga godha nætther. Och Ercha drotningh ok flere andra hỏffdingha.» «Ekke skal tu theth gỏra,» sagde margreffuen, «offtha skær theth j stridh ath hỏffdinga mista sina drængia ok faa togh siælff segher som nw haffuer tw fongith. Takka gudh fỏr thenna sigher ok giff tek ekke siællf otỏffver ffỏr the vnghe herrer skuldh. Vi vilia alle ther til hiælpa ath Atilius konung ok Ercha drotningh scolo vara saa kære ath tegh som nagath sin til fỏrne. Æn togh ath the haffua misth sina sỏner.»

Nw swaredhe Didrik: «Aldregh tỏr jach tith fara, ty ath jach loffuodhe Ercha drotningh ath iach vildhe fỏra henne bodha sina sỏner ighen, ok theth kan jach nw ekke holla.» Ok gyngo alla hỏffdingha ok herrer ok bodho honum hem fara: «Vi vilie vel fly tek venskap aff Atilius konung ok Ercha drotningh. Wil tu ekke fara j Hunelandh, tha far j thit egith rike ok stridh meth Ermentrik konung. Vi vilia fỏlia thegh alle ok komo aldregh j Hymelandh fỏren tw haffuer vynnith thith rike j ghen.» Didrik swaredhe: «Jach tỏr ekke længher fỏra konung Atilius her sydhan jach haffuer misth badhe hans sỏner. Jach vil fara hem meth idher til Atilius konung.» Sidhan vendhe the hem meth alla thera hær.


Kap. 288.

Margrefven Rodgerd förtäljer konung Aktilius hans söners fall.

Tha the komo j Hymelandh the funno Atilius konung j Susa. Hær Didrik gik ok lagde sik j eth lithit husz ok tordhe ey gonga fỏr Atilius konung. Margreffue Rỏdgher gik til Atilius konung ok helsade honum. Konungen swaredhe: «Velkommen myn godhe man, margreff Rỏdgher. Sægh os godh tidhendhe aff idher færdh, liffuer konung Didrik aff Bærn eller haffua Hyna fongit sigher eller osigher?» Margreffwen swarede: «Didrik liffuer ok sinæ men ok hina fingho sigher, togh for os alle illa ath, ty wi haffua misth vara vngha herrer Erp ok Ortwn.»

Tha drotninghen theth hỏrdhe taa greth hon ok nær alla the inne voræ. Konung Atilius spordhe: «Haa fiỏl flere aff myna men?» Greffuen swaredhe: «Ther fiỏl manghen dyrlighen drængh, fỏrsth mærkar thetmar aff Bern ok tin gode wen Hiælprik riddare ok Nordungh, hertogh Wlfardh ok Vildefer, ok mongha andra godha drængia ok stora hỏffdingha, thogh misthe konung Ermentrik halffua flere, ok monga flyddhe vndhan.» Konung Atilius swaredhe: «Ok vart manneligha vidh tesse tidende, theth far nw som fỏr ath the dỏỏ som feghe ære, godh vapen giffue enghen feghan man liiff likouel ath mina sỏner hadhe godh vapen ok mærcar Tetmar the motto likouel dỏỏ.»

Konung Atilius sagde: «Hwar ær nw myn godhe ven Didrik konung?» Tho swaredhe en aff konungens mæn: «Han sither bortho j eth stegare huss ok mesther Hyllebrandh, ther lægia the sin vapen aff. The gitto ekke komo fỏr idher ỏgon soo mikit sỏrgia the idra sỏner.» Tha visthe konungen twa riddare æfther them, the bodhe her Didrik ingonga til konung Atilius. Didrik swaredhe: «Jach gither ey fỏr sorgh æn til honum komith.» The sagde konungenom Didriks swar.


Kap. 289.

Drottning Ercha tröstar konung Didrik.

Thaa gik drotninghen gratande meth sina jompfrur tith som Didrik sath, ok sagde: «Myn gode ven Didrik, huro vardhe the sik myna sỏner eller hwro godhe drængia vore the fỏr en the fiỏlla?» Didrik swarede aff myken harm: «The varde sik manneligha, ok vildhe inghen fran andhrom flyy, saa godha drængia vare the.» Drotninghen togh honum j fampn ok sagde: «Myn godhe ven Didrik, gach meth mik fỏr konungen ok var gladh. Tu skalth vara os velkommen, theth haffuer fỏrra sketh æn nw ath the fiỏllo j stridh som the var beskerth ok the som epther liffua kuno sik fỏr thy ey ỏffuer giffua ekke dogher ath sỏrgia dỏda men. War koth ok gladh ok gak nu meth mik til Atilius konung.» Tha gik han meth henne. Atilius konung stodh op ok badh honum vara velkommen, ok bad honum sitia nær sik j hỏgsætith tho soom fỏr. Theth tekkis Didrik vel ok bleff længhe sydhon nær Atilius konung ok bliffua saa godha vener som fỏr.


Kap. 290.

Drottning Erchas död.

J tw ar ther epther ath stridhen haffde stondith fỏr Gransporth tha varth drotninghen sywk. Hon sændhe bodh effther Didrik konung, han gik til henne. Hon badh honum vara vel komen. Didrik sagde: «Thethta ær en mykin harm ath tw skal vara saa illa sywch ok mykit fỏrdæruas Nymelandh om tu dỏr aff thenne soth, saa ærlighen qwinna som tw æsth ok tha misther jach myn bæsthe ven.» Drotninghen swaredhe: «Tu haffuer varith vor godhe ven ok mykit haffuer tw stỏrcth varth rike. Thenna soth vil nw skilia var venskap ath. Her giffuer jach thek eth stop aff gul ok 15 march gul vti ok ther meth kỏsteligha clædher aff purpura, ok ther meth giffuer jach tegh myna fræncha jompfru Hæredh ok see henne vel fỏre.»

Didrik swaredhe: «Mykin venskap haffuer tu mik giorth gudh bỏthe tegh tin venskap ok sywcdom. Mykin skadha for tw Atilias konung om han misther tegh.» Tha græth her Didrik som eth barn ok kundhe eycthe tala ok gik sidhan borth. Drotninghen sagdhe: «Hwar ær Hillebrandh myn godhe ven?» «Jach ær hær,» sagde han. Hon togh then bæsthe gulringh aff sine handh ok gaff honum ok sagde: «Vi vilia skilias godhe vener, ath saa skolo vi ok finnas nær gudh vil.» Hillebrandh takkadhe henne mykith fỏr sina fagra gaffuor, sidhan gik han gratandhe borth.

Tha badh Drotninghen kalla sik Atilius konung. Konungen gik til henne ok sporde hwadh hon vildhe. Hon sagdhe: «Hin rike konung, vi vardha nw skilias. Ath togh kan tu ey længhe vara vtan hustrv, ty fa tik ena erligha quinna. Tu æsth theth vel værdher, ok bidher jach tek ath tw far tik enghen quinna aff Nyfflingha landh ok ey aff konungh Adreans slæcth. Gỏr thu theth tha komber ther mykith onth aff bodhe tik ok tin barn.»

Sydhan vendis hon fra honum ok bleff dỏdh. Tha theth spordis ath drotninghen var dỏdh tha græth hwarth theth barn j Hymalandh var ok vidha annars stasz. Ok sagdhe ath aldre far Atilius konung saa godh en drotnyngh mer, ok enghen kono var mera grathen j Hymelandh. Konunghen loth jorde henne lik kỏfteligha ok lagdhe henne jnnan fỏr mwren harth vidh mwren. Ther stodh nær her Didrik aff Bern ok Hyllebrandh ok mangha andra raska drængia.


Hyltén-Cavallius' 1854-utgave


Fornsvensk(æ).jpg er gjengitt som ꜹ, -eth.jpg er gjengitt som ʒ.



Kap. 267.

Konung Aktilias antvardar Ryssland åt Iron Jarl, och rider hem till Hunaland. Om junker Thetmar, konung Didriks broder, och om Erper och Ortun, konung Aktilii söner.

Konung attilia ſporde didrik konung att . ꜧwre ꜧaŋ ſkulde fara mʒ tꜧʒ land ꜧaŋ wunnit ꜧaffde . Didrik bad ꜧanuɱ ſielffuer rada tag mʒ ꜧer didrik oc flere gode meŋ . Antwardede ꜧaŋ iroŋ iarll rẏtʒeland . i ſa matta atꜧaŋ ſkulde wara konung attilia tiꜹnare ꜧwar ꜧaŋ ꜧanuɱ widertorffte/ oc giffua ꜧanuɱ ſkatt aff rẏtʒeland . Sidaŋ rido Attilia konung oc didrik konung ꜧeɱ i ꜧunaland igeŋ . tꜧa didrik konung koɱ till ſuſa . oc ꜧaŋ ꜧadde rymt for ſiŋ faderbroder . konung Ermentrik . tꜧa ꜧaffde ꜧaŋ mʒ ſik ſiŋ broder detmar . ꜧaŋ war tꜧa et aar gamall . tꜧa ꜧer didrik rẏmde aff berŋ . ꜧaŋ war ſa lenge nꜹr Ercꜧa drotning till teſſ ꜧaŋ war xx ara gamall . ꜧaŋ war manneligeŋ oc degeligeŋ oc ſa ſtarker at fa finnas ꜧans maka . konung attilia ꜧaffde ij ſøner . Eŋ ꜧet erper oc annar ꜧet ørtwŋ . tꜧe wore lika gamble mʒ tꜧitmar didriks broder/ oc wore alla iij vpfødde mʒ Ercꜧa drotning . tꜧe ꜧaffde ꜧwar annar ſa kꜹr at aldre wilde tꜧe ſkilias att . oɱ tꜧe matte ꜧaffua radit . Ercꜧa drotning war ſa kꜹr at iunker tꜧitmar ſoɱ at ſina egna ſøner . tꜧe iij vnga meŋ wore mẏkit roſade i konung Attilia gard . oc i ꜧunaland


kap. 268.

Konung Didriks samtal med drottning Ercha.

Eŋ dag gik konung didrik aff berŋ till Ercꜧa drotning tꜧer ꜧoŋ ſat mʒ ſinꜹ frwr oc mør ꜧoŋ ſtod op mot ꜧanuɱ |[2] ok fagnene ꜧonuɱ ok figꜧ ꜧonuɱ ena gull ſkal aff viŋ ok badꜧ ꜧonoɱ ſitia nꜹr ſig/ ok ꜧaŋ giorde ſoɱ ꜧoŋ badꜧ/ ꜧoŋ ſpordꜧe ꜧonuɱ ꜧwadꜧ ꜧans ꜹrende vaar/ ꜧꜹr digrik ſatꜧ lꜹngꜧe ok tigdꜧe ok var ganſka ſỏrgiande ſaa atꜧ torana lupo vtꜧ taff badꜧeŋ ꜧans ỏgoŋ Oɱ ſidꜧer ſwarade ꜧaŋ/ myk komber nw j ꜧogꜧ ꜧwro jac rympde mitꜧ rike/ ok miſtꜧe myna godꜧa borgꜧ bꜹrŋ/ ok manga andrꜹ ſlotꜧ ok ſtꜹdꜧer/ Ok ꜹr nw xx ar ſydꜧaŋ jac ꜹr ꜧꜹr ſoɱ eŋ almoſe maŋ/ ffỏr var jacꜧ eŋ konnungꜧ ỏffuer landꜧ ok rike tꜧʒ ſỏrgꜧer jacꜧ ꜧwar dagꜧ/ ok tꜧʒ kꜹrer jacꜧ nw fỏr gudꜧ ok edꜧer . drotningeŋ ſwaredꜧe/ tꜧʒ ꜹr lititꜧ vndꜧer atꜧ j ſỏrgỏr edꜧer ſtora ſkadꜧe/ atꜧ j ꜧaffueŋ ſaa lenge ombwritꜧ idꜧert rike/ ok warit ꜧꜹr nꜹr os/ ok wynnitꜧ oſſ mykitꜧ gotꜧ/ j ꜧꜹndꜧer . wil tw fara/ ok winna titꜧ landꜧ j gꜧeŋ/ tꜧer til wil jacꜧ ꜧyꜹlpa ꜧwadꜧ jac kaŋ/ jac wil ffaa/ jdꜧer badꜧa myna ſỏner erp ok ortwŋ ok xC riddare aff mitꜧ egit folk Sidꜧaŋ vil jac bidꜧẏa/ Atilius konungꜧ atꜧ ꜧaŋ idꜧer ꜧiꜹlper tꜧʒ meſta ꜧaŋ kaŋ/ konung didrik tackadꜧe ꜧenne


Kap. 269.

Drottning Ercha beder konung Aktilius hjelpa Didrik i att återvinna sitt rike.

Sidꜧaŋ ſtodꜧ drotningeŋ op/ ok togꜧ tidridc j ꜧandena/ ok gonga ſaa/ fỏr atilius konung . konung atilius fagnede tꜧeɱ bodoɱ vel/ ok ſatte drotningeŋ nꜹr ſigꜧ/ ok ſporde ꜧwat ꜧennes ꜹrende war/ drotningeŋ ſwaradꜧe ꜧꜹr didrik ꜧaffuer kꜹrit fỏr mik ꜧwro ꜧaŋ ꜧaffuer miſtꜧ badꜧe landꜧ ok rike/ ok bortꜧo varit lꜹnge Nw vildꜧ ꜧaŋ gerna |[3] fỏrſỏkia atꜧ winna ſitꜧ landꜧ igꜧeŋ/ oɱ ꜧaŋ kundꜧe/ ok oɱ j wiliꜹ ꜧonuɱ tꜧer til ꜧiꜹlpa . J wetꜧe vel ſiꜹlffue ꜧwadꜧ manꜧetꜧ/ ꜧaŋ ꜧaffuer giortꜧ/ wunnitꜧ idꜧer til ꜧandꜧa bade landꜧ ok rike/ ok ꜧafftꜧ mongaŋ ondꜧaŋ dagꜧ fỏr edꜧer ſkuldꜧ/ badꜧe j ſtridꜧ ok kamp/ tꜧer bỏr idꜧer ꜧonoɱ wꜹl atꜧ lỏna . lꜹnꜹr ꜧonoɱ eŋ ꜧꜹr aff ꜧwnalandꜧ/ atꜧ ꜧaŋ mottꜧe winna ſitꜧ egꜧit j gꜧeŋ . konung atilius ſuaredꜧe mʒ mykeŋ wredꜧe/ oɱ didrik wil ꜧafua ꜧiꜹlp atꜧ vynna ſitꜧ landꜧ igꜧeŋ/ tꜧa mag ꜧaŋ ſiꜹlff til migꜧ tala/ ꜹr ꜧaŋ ſaa ꜧogmodig atꜧ ꜧaŋ menar/ atꜧ jac ſkal byuda ꜧonoɱ ꜧuna ꜧꜹr/ Drotningꜧiŋ ſwaradꜧe ꜧaŋ bad myk tꜧy vara ꜧans bodꜧ/ ꜧaŋ mente atꜧ jacꜧ ſkuldꜧe vara betꜧre ꜧỏrdꜧ ꜹn ꜧaŋ Haŋ talade gerna ſiꜹlff til edꜧer/ drotningꜧeŋ ſadꜧe Jacꜧ vil faa ꜧonuɱ myna twa ſỏner til ꜧiꜹlp/ ok tꜧer til xC riddare welwappnade ok i ꜧiꜹlpꜧer ꜧonuɱ ꜧwadꜧ edꜧer tꜹkkis tꜧa ſwaradꜧe Atilius konung . drotningꜧ tw ſꜹgꜧer ſantꜧ atꜧ didrik konung ꜧaffuer lꜹngꜧe nꜹr oſſ warit ok mykit ꜧaffuer ꜧaŋ ſtỏrctꜧ wartꜧ rike ſidꜧaŋ ꜧaŋ koɱ j vartꜧ landꜧ/ ok bordꜧe oſſ wel atꜧ lỏna ꜧonuɱ ok ſkal jacꜧ bodꜧe fỏr ꜧans ſkuldꜧ/ ok tina medꜧaŋ tu ꜧaffuer gongit ꜧans bodꜧ/ ꜧiꜹlpa ꜧonuɱ ꜧwadꜧ jacꜧ kaŋ . vil tw faa ꜧonuɱ tina ſỏner badꜧa ok xC riddare ta ſkal jacꜧ faa ꜧonuɱ myŋ maŋ margreffue rỏdgꜧer ok ijM riddare vel vapnadꜧe/ tꜧa ſadꜧe didrik konung . tꜧʒ viſtꜧe jacꜧ vꜹl atꜧ j ſkuldꜧe mik ſaa ſwara/ ok offtꜧa nywtꜹr maŋ etꜧ gotꜧ bodꜧ ok takker jacꜧ idꜧer gerne ꜧerre fỏr idꜧert gode |[4] bodꜧ/ Ok latꜧer mik farlỏſtꜧ faa tꜧeŋ ꜧiꜹlp mik ſkal ecke lꜹngꜧe tỏſua . All tꜧeŋ vintꜧer tꜧa ſlogꜧo tꜧe j ꜧwnelandꜧ ꜧiꜹlma brynior ok ꜧiꜹlma ok godꜧ ſwꜹrdꜧ Tꜧa wareŋ koɱ tꜧo ſamladꜧe tꜧe ſik j ſuſa ſaa monga ſoɱ ꜧer Didrik ſkulde fỏllia


Kap. 270.

Drottning Ercha utrustar sina söner Erper och Ortun, samt den unge Thetmar Thetmarsson.

Erp ok ortwŋ/ ok ꜧiŋ wnge tetmar/ ok margreffue rỏdger ſatꜧo j eŋ trꜹgardꜧ tꜧo koɱ tꜧer gongꜧande Ercꜧa drotning ok ſagde . myne kꜹre ſỏner nw ſkal jacꜧ redꜧa idꜧer wel wtꜧ mʒ didrik konung . ꜧoŋ fik tꜧeɱ fỏrſtꜧ beŋ wapeŋ ok ij brẏnia ꜧwita ſoɱ ſiluer ok giordꜧe aff ꜧartꜧ ſtaal/ ok wel bodꜧe mʒ rỏdꜧa gul/ framdelis fik ꜧoŋ tꜧeɱ twa ꜧiꜹlma mʒ fỏrgyltꜧa nagꜧla/ ok twa ſkiỏlla vel fỏrgyltꜧe/ ok tꜧer til baner E[n]geŋ vapeŋ fỏrdꜧe tꜧe j ſkiỏlla ſina/ tꜧy atꜧ tꜧe wara ganſke vngꜧe/ tꜧa ſagde ꜧoŋ til tꜧeɱ gratande . jacꜧ ꜧaffuer idꜧer nw ſaa wtꜧ retꜧ atꜧ jacꜧ wentꜧer atꜧ ey ſkal finnas twa konunga ſỏner bꜹter redde mʒ gotꜧ wapeŋ/ wꜹrier idꜧer nw ſaa wel ok manligꜧe ſoɱ wapneŋ ꜹre godꜧ til/ ok latꜧer mik ꜧeller ſpỏria/ atꜧ j dỏỏ manlegꜧe/ ꜹŋ liffue ok vardꜧe fỏr taledꜧe Sidꜧaŋ kalledꜧe ꜧoŋ til ſik ſyŋ foſtꜧer ſỏŋ merkar [?tetmar] tetmarſſ/ ok togꜧ ꜧonuɱ j famffŋ ok kyſtꜧe ꜧonuɱ fỏr ſiŋ mwŋ/ ok ſagde myŋ kꜹre foſtꜧer ſỏŋ/ jac ꜧaffuer nw redꜧ myna ſỏner wel/ atꜧ fỏllia didrik konung ok tik atꜧ winna idꜧert landꜧ igꜧeŋ/ ok j iii vngꜧe mꜹŋ ſkulo fỏlgias atꜧ/ ok vara ꜧwar oppa tꜧeŋ annaŋ j koma Aldrik J ſtridꜧ fỏr ꜹŋ nw . tetmar |[5] ſuaredꜧe tẏna ſỏner ꜹre wel redde/ ok ſaa ꜧiꜹlpe mik gud/ atꜧ jacꜧ ſkal fỏra tek tꜧeɱ badꜧa ꜧele ꜧeɱ igꜧeŋ eller tw ſkaltꜧ ſpỏria mik atꜧ jacꜧ ſkal aldredꜧ atꜧer koma ok ekke ſkal liffua/ oɱ tꜧe bliffue ſlagne . drotningꜧeŋ badꜧ ꜧonuɱ ꜧolla ſiŋ ordꜧ ok takkadꜧe ꜧonuɱ tꜧer ſtorligꜧe fỏre . Tꜧa fik ꜧoŋ tetmar gotꜧ ꜧarniſk beŋ vapniŋ aff ſtal/ ok eŋ godꜧ brẏnia blank ſoɱ ſiluer/ ok eŋ ꜧordꜧaŋ ꜧiꜹlpɱ vꜹlfỏrgyltaŋ ok ſattꜧer mʒ gyltꜧa ſtꜧena ok dyra/ ok fik ꜧonuɱ eŋ rỏdꜧaŋ ſkiỏl tꜧer ſtodꜧ vti etꜧ leoŋ aff gul tꜧeſſe iii vngꜧe ꜧerrer wara vel vapnadꜧe/ ok tꜧʒ ꜧaffua ſagtꜧ gamble mꜹŋ atꜧ ingꜧeŋ ꜧaffdꜧe ſeetꜧ iii konunga ſỏner bꜹtre wtꜧ redde mʒ gul ok dyra ſtꜧena ſoɱ atꜧera ꜧarniſk war


Kap. 271.

Konung Aktilius skipar krigs-folket. Hären bryter upp.

J ſuſa war ſaa mykeŋ gny ok vapna braſk/ ok ꜧꜹſta gnꜹggiaŋ ſlottit war ſaa fult aff folk/ atꜧ tꜧer fik engꜧeŋ mera rwɱ . konung Atilius gik op j etꜧ torŋ/ ok ropadꜧe/ ꜧỏgtꜧ ok badꜧ ꜧỏra ſik/ ſidꜧaŋ tagnadꜧe tꜧe alla . konungeŋ ſagde ſaa tykker mik ſoɱ ꜧer ꜹr ſamaŋ komyŋ eŋ ſtor ꜧer/ ok mangꜧeŋ eŋ dyrligꜧ drꜹngꜧ J ſkolo nu gỏra ſoɱ jacꜧ ſigꜧer idꜧer . didrik konung ſkal fara mʒ ſitꜧ baner ok alle ꜧans meŋ . margreff rỏdgꜧer ſkal fara mʒ mitꜧ folk/ Alle tꜧe andꜧre ſoɱ ekke era ſkikkadꜧe ſkulo fỏlia myna ſỏner/ ok mʒ ꜧiŋ vngꜧe tetmar Ok xC riddare ſoɱ tꜧera modꜧer vtꜧ lꜹntꜧe . tꜧer ſagde alla ja/ atꜧ tꜧe wildꜧe gỏra konungꜧ[ens] vilia Tꜧa redꜧ fỏrſtꜧ |[6] wtꜧ margreff rỏdgꜧer/ ok ꜧans mꜹŋ/ tꜧer nꜹſtꜧ rida ꜧina vnge ꜧꜹrrer ok eŋ ꜧertogꜧ/ ſoɱ nordingꜧ ꜧetꜧ/ ꜧaŋ fỏrde mꜹrkar [?iunkar] tetmars baner/ tꜧer mʒ foldꜧe ꜧiŋ godꜧe wlfartꜧ . konung didriks frꜹnde/ ok ꜧiŋ godꜧe riddare ꜧiꜹlprik/ tꜧa ſagdꜧe ꜹrcꜧa drotning . ꜧiŋ godꜧe riddare ꜧiꜹlprik tik befaler jacꜧ myna ſỏner/ lꜹtꜧ tꜧeɱ vara nꜹr tek/ nꜹr j ſkoleŋ ſtridꜧa/ ꜧiꜹlprik ſuarade jacꜧ vil tꜧʒ ſuꜹria oɱ gudꜧ/ atꜧ aldrik ſkal jacꜧ liffuondis ꜧeɱ koma/ oɱ jak miſtꜧer tꜧina fỏner . drotningeŋ takkadꜧe ꜧonuɱ tꜧer mykitꜧ fỏre . nỏrdungꜧ ꜧertog Ridꜧer fỏre mʒ baner merka tegmars tꜧer nꜹst Ridꜧer Erp ok ortwŋ/ fogꜧ [?ok] ꜧiꜹlprik riddare ok wlfartꜧ didrikſʒ frꜹndꜧe ok alle tꜧeras folk Ta sparngꜧ [ſprangꜧ] Didrik konung pa ſiŋ ꜧꜹſtꜧ falke Ok meſtꜧer ꜧillebrandꜧ ꜧauer ꜧans baner ꜧaŋ ridꜧer nu vtꜧ fỏr didrik konung/ ok vildꜧefer Ok alla ꜧer didrikʒ mꜹŋ fiỏlia ꜹptꜧer/ tꜧa var j tꜧe tre ꜧoppa xM riddare ok otaligꜧitꜧ annatꜧ folk/


Kap. 272.

Konung Didrik sänder två sina tjenere, att tillsäga konung Ermentrik örlig.

tꜧa tꜧe koma vtꜧaŋ fỏr portꜧeŋ tꜧa ſagdꜧe ꜧer didrik til ij ſina tiꜹnare j ſkolo Rida dagꜧ ok natꜧ tꜧer til atꜧ j finne ꜹrmenrik konung/ ok ſigꜧer ꜧonuɱ ſaa atꜧ myŋ brodꜧer tetmar ok jacꜧ vilioɱ nw rida j wartꜧ rike ꜧimblingꜧa/ landꜧ/ wil ꜧaŋ vꜹria landit fỏr os/ tꜧa bitꜧ ꜧonuɱ mỏtꜧa os fỏr granſportꜧ mʒ ſiŋ ꜧer . tꜧe ridꜧo ſtrax ſiŋ vꜹgꜧ til Roɱ/ ok tꜧer fonno tꜧe ꜹrtmentrik konung ok ſagde til ꜧonuɱ tw ꜹrmentrik konung . ꜧiŋ otro ſwikare didrik konung ok ꜧans brodꜧer tetmar komo mʒ eŋ ſtoraŋer aff ꜧunelandꜧ ok ii ſỏner atilia konungs mʒ tꜧeɱ/ ok viliꜹ tꜧe ꜧꜹmpnas atꜧ tw togꜧ tꜧera rike aff tꜧeɱ mʒ oꜹra |[7] ok far tw nu atꜧ gella tiŋ otroſkap wil tw vꜹria riket fỏr tꜧeɱ tꜧo mỏtꜧ tꜧeɱ vidꜧ granſportꜧ ſaa bode tꜧe ſꜹgia tꜧegꜧ/ tꜧy tꜧe wilia ekke ſtiꜹlas pa [tik .] Tꜧa ermentrik konung ꜧỏrdꜧe tꜧeſſe tidꜧande . tꜧa gaff ꜧaŋ ſꜹndꜧebodꜧeŋ ꜧwar tꜧera eŋ ꜧꜹſtꜧ/ ok eŋ nyanꜧ kywrtil/ ok badꜧ tꜧeɱ ridꜧa ꜧeɱ ok ꜧaffua tak fỏr ſiŋ ꜹrendꜧe tꜧy ꜧaŋ reddis ekke mykit fỏr ꜧuna ꜧer .


Kap. 273.

Konung Ermentrik samlar sin krigs-här.

konung Ermentrik ſamladꜧe ꜧer ỏffuer alt ſitꜧ rike/ ok bỏdꜧ til ſik koma alla tꜧe tꜧer vapeŋ konno bꜹra/ ok ꜧꜹſtꜧ ridꜧa/ tꜧe koɱ mykit folk ſamoŋ j Roɱ/ innaŋ iii dagꜧa waro tꜧer xviiM riddare vel vampne [wapnade] tꜧer koɱ ok ꜧertogꜧ vike vellanſ ok ſagde til Ermentrik . Hꜹr ꜹr Jacꜧ komyŋ mʒ alla myna meŋ/ ok vildꜧe jac gerna ſtridꜧa motꜧ ꜧyma ꜧer . motꜧ didrik aff bꜹrŋ ok ꜧans brodꜧer vil jacꜧ nỏdoctꜧ ſtridꜧa/ togꜧ vardꜧer jacꜧ gỏra ſoɱ tꜧu viltꜧ ꜧerre/ tꜧa mottꜧe ꜧaŋ ſee j Romborgꜧ mongaŋ blankaŋ ꜧyꜹlɱ godꜧa brynia/ ok fagra ſkyolla .


Kap. 274.

Konung Ermentrik skipar krigs-folket. Hären bryter upp.

konung Ermentrik gik pa etꜧ torŋ ok badꜧ ſina meŋ giffua ſik lywtꜧ . ꜧaŋ ſagdꜧe myna godꜧa vener fỏlgiꜹr myŋ banersmeſtꜧer . ſeueke myŋ godꜧe veŋ tw ſkaltꜧ ꜧaffua mytꜧ baner ok viM riddare mʒ tek aff myna meŋ/ ok tegꜧ ſkikker jacꜧ motꜧ ꜧer didrik aff bꜹrŋ/ ok vare tꜧʒ manneligene atꜧ tu fingꜧe ꜧans ſuꜹrdꜧ j tina ꜧꜹndꜧer fỏr ꜹŋ j ſkilias atꜧ/ Ꜹŋ ſagde ꜧaŋ myŋ godꜧe frꜹnde renaldꜧ tu ſkaltꜧ ꜧaffua vM riddare ok varaertogꜧe offuer tꜧeɱ/ tikk ſkikker jacꜧ motꜧ atilius konungs folk ok ꜧyma ꜧer/ tꜧer ſkolo j drꜹpa mongaŋ [maŋ .] myŋ godꜧe veŋ vidꜧeke velanſ ok myŋ bꜹſtꜧe ꜧertogꜧe/ tu ſkaltꜧ ꜧafua mʒ tik viM riddare/ tu plꜹgꜧer gerna |[8] fonga ſigꜧer . drꜹp didrik konung ok tetmar ꜧans brodꜧer ok lat aldrit ꜧeɱ koma ſỏner atilius konungs . gudꜧ giffue edꜧer ſꜹgꜧer j tꜧenne fꜹrdꜧ til mera vardꜧer idꜧer priſſʒ/ tꜧa ſwaradꜧe vidꜧeke velanſ Jacꜧ vil ſtridꜧa mʒ atilius konung ok ꜧans folk/ ꜧer didrik vil jacꜧ enctꜧe gỏra oɱ jacꜧ mogꜧ radꜧa Sydaŋ blꜹſtꜧe tꜧe j alla ſina ludꜧer/ ok ſtiga pa ſina ꜧꜹſtꜧa/ ok ridꜧa blꜹſandꜧe ok ropandꜧe ok ey vꜹndꜧe tꜧe fỏr eŋ tꜧe komo fỏr granſport tꜧer var ꜧer didrik mʒ ſiŋ ꜧꜹr nordaŋ for ana/ ok bliffua ligiandꜧe oɱ nattꜹne


Kap. 275.

Mäster Hillebrand rider ut om nätten oc&h träffar Renald Mere riddare.

er ꜧyllebrandꜧ [war] vꜹctꜧ ꜧollere oɱ nattena aff konung didriks meŋ . oɱ midianads tidꜧ redꜧ ꜧaŋ offuer ana tꜧer ſoɱ etꜧ vadꜧ var/ tꜧa ꜧaŋ koɱ ỏffuer ana tꜧo mottꜧe ꜧonoɱ eŋ maŋ ok engꜧeŋ tꜧera kꜹndꜧe anaŋ/ ꜧyllebrand ſwarade ok ſagdꜧe til ꜧonoɱ/ ekke tỏrff jacꜧ ſꜹgia tegꜧ mitꜧ nampŋ medꜧaŋ tw eſtꜧ eŋ/ ok jacꜧ ꜹr eŋ/ jacꜧ viſtꜧe titꜧ nampŋ fỏr xx aar . ſwaradꜧe ꜧaŋ j gꜧeŋ tw ꜧetꜧer meſtꜧer ꜧyllebrandꜧ/ ꜧyllebrandꜧ ſwaradꜧe tꜧʒ ꜹr ſantꜧ tw ſigꜧer ey vil jacꜧ lỏna mytꜧ vapeŋ [? nampn] fỏr tꜧegꜧ jacꜧ kꜹnner/ ok tegꜧ vel/ tw ꜧꜹtꜧer rꜹnaldꜧ mere riddare ok myŋ godꜧe veŋ/ ok ſigꜧ mik tidende aff titꜧ landꜧ Rꜹnaldꜧ ſwarade tꜧʒ kaŋ jacꜧ ſꜹgia tik vidꜧeke velanſer didriks godꜧe weŋ/ ꜧaŋ ꜹr eŋ ꜧỏffuiſʒmaŋ fỏr var ꜧer/ ok anner ꜹ[r] ſeueke idꜧer oweŋ/ Jacꜧ Redꜧ lỏnligꜧa wtaff ꜧerꜹŋ jacꜧ ꜧade tꜹnctꜧ/ atꜧ finna didrik konung ok ſꜹgia ꜧonuɱ tidende . gudꜧ lꜹti ꜧonuɱ vel atꜧ faras togꜧ vardꜧer jacꜧ fỏlgꜧa myŋ ꜧerra


Kap. 276.

Renald visar mäster Hillebrand konung Ermentriks läger.

Sydꜧaŋ ridꜧo tꜧe badꜧe j mona ſkynitꜧ op mʒ aana/ ok taledis vedꜧ/ tꜧe ꜧiollo pa eŋ backa ſaa atꜧ tꜧe ſagꜧo badꜧe ꜧerene/ |[9] Hyllebrandꜧ ſpordꜧe ꜧwar ꜹr ſeuekis banner ok pauloŋ/ ꜧonuɱ giordꜧe jacꜧ gerne iltꜧ oɱ jacꜧ kwndꜧe . renaldꜧ ſwaredꜧe/ tꜧer ſtar etꜧ gyltꜧ paulwŋ ok iii gul knappa offuoŋ oppo/ tꜧʒ ꜹr konung Ermentriks paulwŋ/ tꜧer liggꜧer ſeueke/ ok ſouer vti/ tu kant ꜧonuɱ eyncte atꜧ gỏra/ oɱ tu ꜹŋ vildꜧe/ tꜧer liggꜧer ſaa mykiŋ ꜧꜹr oɱ kringꜧ/ Renaldꜧ viſtꜧe ꜧonuɱ widꜧeke vꜹlanſſons paulwŋ ꜧaŋ wiſtꜧe ꜧonuɱ ok ſitꜧ paulwŋ/ ta ſade ꜧyllebrandꜧ Ridꜧ nw mʒ mik tꜧa wil jacꜧ viſa tꜧegꜧ war paulwŋ


Kap. 277.

Widikes män möta Hillebrand och Renald.

ſidꜧoŋ ridꜧa tꜧe op mʒ aana tꜧer mỏttꜧe tꜧeɱ v riddare aff widekis mꜹŋ tꜧe v drogo ſiŋ ſwꜹrdꜧ/ ꜧyllebrandꜧ drog ſitꜧ ſwꜹrdꜧ ok red motꜧ tꜧeɱ . tꜧa ſwaredꜧe renaldꜧ til tꜧeɱ ꜧwadꜧ vilie j/ tꜧenne maŋ fỏlgꜧer mik/ tꜧe kendꜧe ſtrax ꜧillebrandꜧ/ ok ꜧuggo ſtrax til ꜧonuɱ oppa ꜧiꜹlmeŋ/ ok eynctꜧe bet oppo/ ꜧyllebrandꜧ ꜧwgꜧ motꜧ eŋ aff tꜧeɱ opa ꜧans ꜧals ſaa atꜧ ꜧwuwditꜧ gik aff/ ok tꜧer mʒ ſkildis tꜧe atꜧ . renaldꜧ vildꜧe ekke ſtꜹdꜧia atꜧ tꜧe ſkuldꜧe ſlas mʒ ꜧillebrandꜧ/


Kap. 278.

Hillebrand visar Renald konung Didriks läger.

tꜧa tꜧe komo/ oppo baccꜧaŋ tꜧa ſagdꜧe ꜧyllebrandꜧ tꜧer ſtar etꜧ paulwŋ/ ok v kul [? gul] knappa/ offuaŋ oppa tꜧʒ ꜧỏrer konung didrik til/ tꜧer ſtar ok etꜧ rỏtꜧ paulwŋ tꜧʒ ꜧỏrer ſỏner atilia konungs til ok tꜧʒmar/ didriks brodꜧer/ tꜧer ſtar ok etꜧ grỏntꜧ paulwŋ tꜧʒ ꜧỏrer margreffue rỏdgꜧer [til .] ſydꜧaŋ togas tꜧe j fampŋ/ ok ſkildis atꜧ/ ꜧillebrandꜧ redꜧ til ſine meŋ/


Kap. 279.

Renalds ordvexling med Seveke.

tꜧa renaldꜧ koɱ til ſitꜧ paulwŋ/ tꜧa war ſeueke wacꜧeŋ mʒ mykitꜧ folk ok vilde ridꜧa eptꜧer ꜧillebrandꜧ/ tꜧa ſagde renaldꜧ vil tw ridꜧa efftꜧer ꜧyllebrandꜧ ok drꜹpa ꜧaŋ taa |[10] ſkal jacꜧ ſnartꜧ vapna mitꜧ folk ok tꜧa ſkal tu fỏr ſlaas mʒ mik/ ok ſkal tu miſtꜧa mangaŋ maŋ/ latꜧ ꜧẏllebrandꜧ ridꜧa ꜧwartꜧ ꜧaŋ wil . ſeueke ſwaradꜧe mik tykker atꜧ tw viltꜧ vara var oweŋ tꜧy tu fỏrſwara myns ꜧerra oweŋ/ [renaldꜧ sagde] jacꜧ vil ꜧiꜹlpa myŋerra ꜧwadꜧ jacꜧ kaŋ/ ekke magꜧ jacꜧ ſtꜹdia atꜧ j drꜹpa ꜧyllebrandꜧ medꜧeŋ ꜧaŋ redꜧ j goda tro ok taladꜧe vidꜧ mik . J morgoŋ far tw ſee ꜧyllebrandꜧ/ tꜧa vil jacꜧ ekke formena tek atꜧ ſlaas mʒ ꜧaŋ/ jacꜧ ventꜧer/ atꜧ ꜧaŋ vꜹr ſik vꜹl fỏr tꜧegꜧ/ Sidꜧaŋ ſkilldꜧe tꜧe ſina trꜹtta atꜧ/ ok lagdꜧe ſik nidꜧ atꜧ ſoua/ ꜧyllebrandꜧ redꜧ til didrik konung ok ſagdꜧe ꜧonuɱ altꜧ ꜧwru gongitꜧ var/ Didrik takkadꜧe ꜧonuɱ/ [ok sagde] altitꜧ fars tek manneligꜧa atꜧ


Kap. 280.

Konung Didrik och Seveke föra sina baner emot hvarandra.

Oɱ morgoneŋ arla ſtodꜧ ꜧꜹr didrik op ok vapnadꜧe ſik ok lotꜧ blꜹſa j piper ok baſunar . tetmar ꜧans brodꜧer giordꜧe ok ſamaledis ok teſſligꜧcꜧis margreffueŋ rỏdgꜧer ok ſtigꜧa pa ſina ꜧꜹſtꜧa/ meſtꜧer ꜧyllebrandꜧ redꜧ fraɱ mʒ ꜧer didriks baner All ꜧꜹreŋ fỏldꜧe ꜹfftꜧer . ꜧaŋ ridꜧ ỏffuer tꜧʒ ſama vadꜧ ſoɱ ꜧaŋ ꜧadꜧe oɱ nattena Ridꜧitꜧ/ tꜧa ſeueke var tꜧeſſ var/ ok vidꜧeke velanſ/ tꜧa blꜹſtꜧe tꜧe j alla tꜧera ludꜧa/ ok badꜧ tꜧera folk/ vapna ſik . vidꜧekꜧe ſtegꜧ pa ſiŋ ꜧeſtꜧ ſkimplingꜧ teſlikis giorde renaldꜧ ok valtꜧer aff vaſkenſteŋ ꜧaŋ fỏrde konung Ermentriks baner tꜧʒ var badꜧe ſtortꜧ ok lanctꜧ ok manga gulkloccꜧor/ oppa . tꜧʒ baner rykker [? rynger] ſaa faſtꜧ atꜧ tꜧʒ ꜧỏra magꜧ offuer all ꜧerꜹŋ/ tꜧer vndꜧer redꜧ ſeueke mʒ viM |[11] riddare . tꜧa didrik ſaa konung Ermentriks baner/ ok viſte atꜧ ſeueke var tꜧer vndꜧer/ ta badꜧ ꜧaŋ ꜧyllebrandꜧ fỏra ſitꜧ baner tꜧer j motꜧ tꜧʒ var giỏrtꜧ aff ſlwlt [? ꜧwitꜧ] ſilke ocꜧ lxx gul klokkor oppa/ tꜧʒ ꜧafdꜧe ꜹrcꜧa . drotningꜧ giortꜧ tꜧer ſtod etꜧ fỏrgyltꜧ leoŋ oppo/ tꜧo koɱ renaldꜧ mʒ etꜧ rỏtꜧ baner ſoɱ blodꜧ/ motꜧ ꜧonuɱ ridꜧer margreffue rỏdgꜧer . tꜧa redꜧ videke fraɱ ꜧans baner war ſwartꜧ/ ok ſtodꜧ ꜧamber ok tongꜧ vti/ tꜧʒ fỏrdꜧe eŋ kꜹmpe ſoɱ rwngꜧe ꜧetꜧ ꜧaŋ var ſtor ok ſtark ſoɱ eŋ reſe/ motꜧ ꜧonuɱ ridꜧer ꜧertogꜧ nordungꜧ mʒ mꜹrkar tꜧetmarsſons baner tꜧer ſtodꜧ paa etꜧ leoŋ aff gul tꜧʒ gaff ꜧonuɱ Ercꜧa drotning . tꜧer ꜹptꜧer foldꜧe tetmar/ ok ꜧina vnge ꜧerrer ok godꜧa riddare ꜧiꜹlprik/ ꜧaŋ var alla riddare raſkaſtꜧ . tꜧera vapeŋ glimadꜧe ſoɱ ſoleŋ


Kap. 281.

Slaget vid Grans-port. Wildefers och Walters af Wasekensten död. Sevekes flykt.

Tꜧe drogo til ſamaŋ mʒ teſſe vi baner . ꜧer didrik ſatꜧ pa ſyŋ ꜧeſtꜧ falke ok ꜧugꜧer mʒ ſitꜧ godꜧa ſwꜹrdꜧ ekke ſax/ fỏr ꜧomuɱ ſtỏrtꜧe mangeŋ maŋ . fỏr ꜧonuɱ ridꜧer ꜧyllebrandꜧ ꜧaŋ drap ok mangaŋ maŋ ok godꜧe riddere vildefꜹr/ tꜧo fiỏl mykit aff ſeuekis folk . ꜧer didrik ropadꜧe ꜧỏctꜧ ok badꜧ ſina meŋ goo ꜧardeliga fraɱ/ ok ſagde vi ꜧaffua optꜧa ſlagis mʒ ryſſerna/ ok vynnit tꜧer mykit ſigꜧer/ nw vilia vi ok vinna vort egꜧit landꜧ j geŋ/ ok ꜧer aff ꜧetꜧo vi mycla meŋ . konung didrik ridꜧ mitꜧ j ſeuekis ꜧer/ ꜧaŋ drꜹpar badꜧe mꜹŋ ok ꜧꜹſtꜧa ok altꜧ tꜧʒ fỏr ꜧonuɱ var/ ꜧaŋ for badꜧe twꜹrtꜧ ok ꜹndelanctꜧ gynoɱ tꜧeraer ok alla rꜹddis fỏr ꜧonuɱ/ ok |[12] ꜧaffuer drꜹpit otaligꜧit folk/ ok annaŋ vegꜧ ridꜧer vildꜧefer/ ok ꜧuggꜧer manneligꜧa ꜧwaſke vapeŋ eller ꜧꜹſtꜧa ꜧꜹctꜧa fỏr ꜧonuɱ/ ꜧaŋ drap mongꜧa rika ꜧỏfdingꜧa/ tꜧʒ ſaa valtꜧer aff vaſkenſteŋ/ ꜧwru mykiŋ ſkadꜧa vildꜧefer giordꜧe/ ok atꜧ alla flyddꜧe fỏr ꜧonuɱ . valtꜧer ſlogꜧ ſiŋ ꜧꜹſtꜧ mʒ ſporona/ ok ſatte ſitꜧ ſpywtꜧ fỏr vildꜧefers brẏſtꜧ ſaa atꜧ wtꜧ gik gynoɱ ꜧꜹrdener/ vildefer ꜧugꜧ ſpwtꜧ ſkaptꜧit ſyndꜧer/ ok ſydꜧaŋ ꜧugꜧ ꜧaŋ oppa valtꜧers lar ok bryniaŋ ſyndꜧer ok laritꜧ aff ſaa atꜧ ſwꜹrdit ſtod j ſadeleŋ/ ſydꜧeŋ ſtortꜧe tꜧe bodꜧe dỏde ok tꜧer fiỏl konung Ermentriks baner nidꜧer ſoɱ valtꜧer fỏrdꜧe/ tꜧa ſeueke tꜧʒ ſagꜧ atꜧ valtꜧer var ſlagꜧeŋ/ ok baneret lagꜧ nidꜧre a jordena tꜧa flydde ꜧaŋ altꜧ tꜧʒ ꜧaŋ kundꜧe/ ok alla ꜧans mꜹŋ ſa monge ſoɱ vndꜧer tꜧʒ baneret var/ ꜧer didrik jꜹgadꜧe ꜹptꜧer tꜧeɱ ok ſlogꜧ meſta deliŋ j ꜧꜹl aff tꜧeɱ/ Sydꜧaŋ vꜹndꜧe ꜧer didrik


Kap. 282.

Widike Welandsson dräper hertig Nordung och konung Aktilii söner, Ortun och Erper.

Tꜧʒ ſagdꜧ [? sagꜧ] videke velanſ/ ok tyctꜧe ſtor ſkaɱ atꜧ ſeueke flydꜧe/ ꜧaŋ redꜧ fraɱ dyꜹrfueligꜧa atꜧ ꜧertogꜧ nordung . ꜧertogꜧ nordung mỏtte ꜧonuɱ tꜧy ꜧaŋ var eŋ fultagꜧa kempe/ tꜧe ſtridde lꜹnge ok manneligꜧa/ tꜧa ꜧogꜧ videkꜧe ſyndꜧer banere ſtongena ſaa atꜧ baneret fiøl til jordena Etꜧ annat ꜧugꜧ/ ꜧỏgꜧ ꜧaŋ aa ꜧertogens ꜧalſſ bryniaŋ ſyndꜧer ocꜧ ꜧalſeŋ ſynder ok ſaa atꜧ ꜧwudit fiỏl nidꜧer appa jordena . tꜧʒta ſagꜧa tꜧe vnge ꜧerrer/ ortwŋ ſagde til ꜧiꜹlprik riddare ſaa tu ꜧuru tꜧeŋ ondꜧe ꜧundꜧ |[13] videke velanſoŋ drap ꜧertogꜧ nordungꜧ/ ridoɱ nw fraɱ ok ꜧꜹmpnoɱ ꜧonuɱ/ tꜧe ridꜧa fraɱ motꜧ tꜧeɱ koɱ videke velanſ ok ꜧiŋ ſtarke jlonge ok ſlagꜧas manneligꜧa ſaa lengꜧe atꜧ ortwŋ ok ꜧiꜹlprik riddare vordꜧo bodꜧe ſlagne/ tꜧʒ ſaaga Erp ok tetmar/ tꜧe ridꜧa fraɱ ok ſtridꜧa manneligꜧa . tetmar ꜧugꜧ jlongꜧe ꜧiꜹlɱ ok klỏff ꜧans ꜧwudut [?ꜧuwud] ſyndꜧer ſaa atꜧ ſwꜹrdꜧit ſtodꜧ j ſadꜧele . jlonge ſtỏrdtꜧe dỏỏdꜧ/ aff ſiŋ ꜧꜹſtꜧ medꜧaŋ ſlogꜧ videke Erp j ꜧꜹl


Kap. 283.

Widike dräper junker Thetmar, konung Didriks broder.

Tꜧa tetmar ſagꜧ atꜧ dỏdꜧe vara bodꜧe konung atilia ſỏner . tꜧa redꜧ ꜧaŋ atꜧ videke/ ok wildꜧe ꜧꜹmpna ſina foſtꜧer brỏdꜧer/ eller ꜧaŋ vildꜧe dỏỏ tꜧer oɱ/ ꜧaŋ ꜧugꜧ oppa videke badꜧe titꜧ ok ꜧartꜧ/ vidꜧeke ſporde ꜹſtu tꜧetmar . konung didriks brodꜧer/ ridꜧ bordꜧ annarſtadʒ ok ſlas/ fỏr tꜧiŋ brodꜧer ſkuldꜧ vil jacꜧ tꜧegꜧ intꜧe ondꜧ gỏra . tetmar ſwarade tꜧʒ vetꜧ gudꜧ atꜧ mik lỏſter ey lꜹngꜧer liffua vtaŋ jacꜧ far ꜧemptꜧ pa tiŋ ondꜧa ꜧwndꜧ/ tꜧʒ tw drap myna foſtꜧer brỏdꜧer . konung Atilia ſỏner/ ok annat tꜧera ſkal jacꜧ felle tꜧegꜧ dỏdꜧaŋ eller tu mik/ tetmar ꜧugꜧ/ ꜹŋ ꜧalfua faſtꜧare oppa videke/ videke ſagdꜧe tꜧʒ vetꜧ gudꜧ atꜧ nỏdoctꜧ vildꜧe jacꜧ drꜹpa tegꜧ fỏr tiŋ brodꜧer ſkuldꜧ didrik aff berŋ/ tꜧa ꜧogꜧ tetmar aff alla mactꜧ paa videkis ꜧiꜹlɱ/ ꜧiꜹlmeŋ var off tꜧʒ ꜧardaſtꜧa ſtall ſoɱ vara motte/ tꜧy ſlantꜧ ſwꜹrdit aff ꜧonuɱ ok nidꜧer oppa ꜧeſtꜧens ꜧalſʒ frammaŋ fỏre ſadꜧelbogꜧeŋ/ ſaa atꜧ ꜧuwdit fiỏl nider |[14] til jordena/ ok tꜧer lotꜧ ſkimlingꜧ ſitꜧ liff/ vidꜧeke ſwaredꜧe tꜧer ꜧaŋ ſtodꜧ pa markena/ tꜧʒ vetꜧ ꜧiŋ ꜧelgꜧe gudꜧ atꜧ tu nỏdꜧer mik tꜧer til ſoɱ jacꜧ ꜧade aldredꜧ tꜹnctꜧ atꜧ gỏra tik motꜧ/ ok ſaa mykiŋ nỏdꜧ dragꜧer mik ꜧer til atꜧ antigꜧe vardꜧer jacꜧ lꜹtꜧa mitꜧ liff eller jacꜧ vardꜧer drꜹpe tik . vidꜧeke togꜧ ſitꜧ ſwꜹrtꜧ mymmingꜧ mʒ badꜧa ꜧendꜧer ok ꜧỏgꜧ til tetmar bak oppa ryggꜧeŋ atꜧ ſyndꜧer gik brynnia ok ryggꜧeŋ ok bukeŋ ok fiỏl nidꜧer til jordena j tw ſtykke/ ſydꜧaŋ drap vidꜧeke mangaŋ maŋ/ tꜧe ſtridde tꜧo ganſke grymmeligꜧa/ ok ſtỏrtꜧe faſtꜧ oppa bodꜧe ſydꜧer/


Kap. 284.

Riddar Ulfards död.

ꜧiŋ godꜧe riddare wlfardꜧ ꜧaŋ ſtridꜧer vel all tꜧeŋ dagꜧ wtꜧ/ ꜧaŋ fỏrde margreff rỏdgꜧers baner/ ꜧaŋ drap bodꜧe meŋ ok ꜧꜹſta . margreffueŋ fỏldꜧe ꜧonuɱ manneligꜧa/ tꜧʒ ſaagꜧ renaldꜧ mera riddare ꜧwadꜧ ſkadꜧa wlfardꜧ giordꜧ/ ok atꜧ alle flyddꜧe fỏr ꜧonuɱ/ ꜧaŋ ſatte ſitꜧ glaffueŋ fỏr wlfars bryſtꜧ wtꜧ gynnoɱ brynnyaŋ ok wt gyk gynoɱ ꜧꜹrdꜧena . wlfardꜧ ſtỏrtꜧe dỏdꜧ aff ſiŋ ꜧeſtꜧ/ tꜧʒ ſagꜧ margreffue rỏdgꜧer ꜧaŋ togꜧ ſitꜧ baner op j gꜧen/ ok redꜧ at renalſʒ baner meſtere ok ꜧwgꜧ ꜧonuɱ pa ꜧans ꜧalſʒ ſaa atꜧ ꜧwudit gik aff/ ok baner ſtongꜧiŋ ſyndꜧer/ ok baneret fiỏl til jordena


Kap. 285.

Renald Mere riddares flykt. Konung Didrik får veta sin broder Thetmars och konung Aktilii söners död.

Tꜧꜹtꜧ ſaa renalſʒ meŋ atꜧ ꜧans baner var fallit ok ſeueke var bortꜧ flỏdꜧ tꜧa flydde tꜧe alla ſamaŋ/ ſydꜧaŋ flydde renaldꜧ mʒ tꜧem/ dytrik konung jꜹgade faſtꜧ ꜹfftꜧer tꜧeɱ/ tꜧo koɱ eŋ riddare til tꜧeɱ |[15] aff ꜧans egne meŋ ok ſagdꜧe Jacꜧ kaŋ ſꜹgia tꜧegꜧ ondꜧ tidende ok ſaŋ/ ꜧiŋ ondꜧe ꜧundꜧ videke vellanſ drap fỏrſtꜧ tiŋ godꜧe ꜧertogꜧ nordungꜧ/ ok tꜧer nꜹſtꜧ badꜧe atilia ſỏner ok ꜧyŋ godꜧe ꜧilprictꜧ ok ſydꜧiŋ tꜧiŋ brodꜧer tetmar/ rid j gꜧeŋ ꜧerre ok ꜧempŋ ꜧonuɱ a tꜧeɱ [? tꜧeɱ a ꜧonuɱ]


Kap. 286.

Widike Welandsson flyr undan för konung Didrik, och rider ned i Musala elf.

Didrik ſwaredꜧe ꜧwadꜧ gaff gud mik til ſak atꜧ ꜧaŋ lotꜧ ſaa ondꜧaŋ dagꜧ ỏffuer mik ſkina atꜧ enctꜧe vapeŋ kunne bitꜧa a mik j dagꜧ/ ok ꜹr jacꜧ eŋ oſar/ myŋ brodꜧer ok tꜧe vngꜧe ꜧerrer ꜹro nw dỏdꜧe Nw tỏr jacꜧ aldregꜧ koma j ꜧymmelandꜧ nw vardꜧer jacꜧ antigꜧe dỏ eller ꜧꜹmpna myna vngꜧa ꜧerra/ tꜧa vendꜧe ꜧaŋ j gꜧeŋ ok ſlogꜧ ſiŋ ꜧꜹſtꜧ mʒ ſporona/ ꜧans meŋ folde ꜧonuɱ ꜧaŋ redꜧ ſnartꜧ fra tꜧeɱ ok titꜧ ſoɱ ſtridꜧeŋ ꜧadꜧe varit/ ꜧaŋ var ſaa vredꜧ ok ꜧarɱ fuldꜧer ok grymber atꜧ eŋ brynnandꜧe logꜧe gik wtꜧ taff ꜧans mwŋ/ engꜧeŋ riddare torde nw ſlas motꜧ ꜧonuɱ/ tꜧʒ ſagꜧ vidꜧeke velanſ ꜧaŋ flyddꜧe ꜧwadꜧ ꜧaŋ konne a tꜧeŋ ꜧꜹſtꜧ ſoɱ tetmar atte/ ꜧaŋ rendꜧe nid mʒ aana ſoɱ muſala elff ꜧetꜧer . ꜧer didrik rende ꜹffter ꜧonuɱ ok ok ſagdꜧe tw ꜧiŋ ille ꜧundꜧ bidꜧa mik jacꜧ vil ꜧꜹmpna myŋ brodꜧer ty ſkal tw ekke lꜹngꜧer liffua oɱ tw tỏr kampa mʒ eŋ maŋ/ videke lot ſoɱ ꜧaŋ ekke ꜧỏrdꜧe ok rendꜧe vndꜧoŋ tꜧʒ meſta ꜧaŋ gatꜧ/ Didrik Ropade til ꜧonuɱ ok bad ꜧonuɱ bidꜧa ok ſagde/ tꜧʒ ꜹr ſkaɱ atꜧ fly fỏr eŋ maŋ tꜧer ꜧempnas vil ſiŋ |[16] brodꜧer . Widꜧeke ſwaredꜧe tꜧʒ jacꜧ ſlogꜧ tꜧiŋ brodꜧer j ꜧel tꜧʒ giordꜧe jacꜧ nỏdogꜧer jacꜧ motte antige drꜹpa ꜧonuɱ eller ꜧadꜧe ꜧaŋ drꜹpit mik/ jacꜧ vil tꜧʒ bỏtꜧa mʒ gul ok ſilff ok dyra ſtena/ videke rendꜧe vndꜧaŋ tꜧʒ meſtꜧe ꜧaŋ motte Ꜹŋ didrik efftꜧer ꜧonuɱ/ tꜧa rendꜧe vidꜧeke vti ſwyỏŋ ok ſancꜧ ſtrax vnter vatnitꜧ . didrik ſkỏt ſitꜧ ſpywtꜧ eptꜧer ꜧonuɱ ſa atꜧ tꜧʒ ſtodꜧ j bakkaŋ ꜧartꜧ vidꜧ Ana


Kap. 287.

Konung Didriks sorg. Hans återfärd till Hunaland.

Didrik aff bꜹrŋ vꜹnde j gꜧeŋ tidꜧ ſoɱ ſtriddꜧeŋ ꜧafde ſtondit/ ꜧaŋ faŋ tꜧer mangaŋ raſkaŋ maŋ bodꜧe ꜧans vener ok frꜹndꜧer/ tꜧa koɱ ꜧaŋ titꜧ ſoɱ ꜧans brodꜧer logꜧ tetmar ok ſagde/ ꜧꜹr ligꜧer myŋ kꜹre brodꜧer tꜧʒta ꜹr mik eŋ ſtor ꜧarɱ atꜧ jacꜧ finner tꜧek ſa redꜧ Sidꜧaŋ kaſtadꜧe ꜧaŋ bortꜧ ſiŋ ſkiol ty ꜧaŋ var illa ꜧoggiŋ ok togꜧ j gꜧeŋ tetmars ſkiol/ tꜧo faŋ ꜧaŋ ok ꜧwar tꜧe vngꜧe ꜧerrer logꜧo/ tꜧa ſagde didrik . gudꜧ nadꜧe mik atꜧ jacꜧ edꜧer ꜧaffuer miſtꜧ tꜧʒ vetꜧ gudꜧ atꜧ jacꜧ vildꜧe ꜧeldꜧer fongitꜧ ſtor ſaar/ jacꜧ tỏr nw aldregꜧ koma j ꜧymmelandꜧ/ tꜧo koɱ didrik konnungs meŋ til ꜧonuɱ . Didrik ſagde til margreffue rỏdgꜧer Atilius konung ꜧafuer miſtꜧ ſỏner ſina/ ok mongꜧeŋ eŋ raſkeŋ drꜹngꜧ fỏr myna ſkuldꜧ/ ty tỏr jacꜧ aldregꜧ koma til ꜧonuɱ/ ffar tw ꜧeɱ til ꜧonuɱ ok ſek ꜧonuɱ tidendꜧe ok manga godꜧa nꜹttꜧer Ocꜧ Ercꜧa drotningꜧ ok flere andra ꜧỏffdingꜧa Ekke ſkal tu tꜧʒ gỏra ſagde margreffueŋ/ Offtꜧa ſkꜹr tꜧʒ j ſtridꜧ atꜧ ꜧỏffdinga miſta ſina drꜹngia ok faa togꜧ ſiꜹlff |[17] ſegꜧer ſoɱ nw ꜧaffuer tw fongitꜧ/ takka gudꜧ fỏr tꜧenna ſigꜧer/ ok giff tek ekke ſiꜹllf otỏffver ffỏr tꜧe vngꜧe ꜧerrer ſkuldꜧ/ vi vilia alle tꜧer til ꜧiꜹlpa atꜧ atilius konung ok Ercꜧa Drotningꜧ ſcolo vara ſaa kꜹre atꜧ tegꜧ ſoɱ nagatꜧ ſiŋ til fỏrne/ Ꜹŋ togꜧ atꜧ tꜧe ꜧaffua miſtꜧ ſina ſỏner/ Nw ſwaredꜧe didrik . aldregꜧ tỏr jacꜧ titꜧ fara ty atꜧ jacꜧ loffuodꜧe Ercꜧa drotningꜧ atꜧ iacꜧ vildꜧe fỏra ꜧenne bodꜧa ſina ſỏner igꜧeŋ/ ok tꜧʒ kaŋ jacꜧ nw ekke ꜧolla/ ok gyngo alla ꜧỏffdingꜧa ok ꜧerrer ok bodꜧo ꜧonuɱ ꜧeɱ fara vi vilie vel fly tek venſkap aff atilius konung ok Ercꜧa drotningꜧ/ wil tu ekke fara j ꜧunelandꜧ tꜧa far j tꜧit egitꜧ rike/ ok ſtridꜧ mʒ Ermentrik konung . vi vilia fỏlia tꜧegꜧ alle ok komo aldregꜧ j ꜧymelandꜧ fỏreŋ tw ꜧaffuer vynnitꜧ tꜧitꜧ rike j gꜧeŋ . didrik ſwaredꜧe/ jacꜧ tỏr ekke lꜹngꜧer fỏra konung Atiliuser ſydꜧaŋ jacꜧ ꜧaffuer miſtꜧ badꜧe ꜧans ſỏner/ jacꜧ vil fara ꜧeɱ mʒ idꜧer til atilius konung. ſidꜧaŋ vendꜧe tꜧe ꜧeɱ mʒ alla tꜧera ꜧꜹr


Kap. 288.

Margrefven Rodgerd förtäljer konung Aktilius hans söners fall.

tꜧa tꜧe komo j ꜧymelandꜧ tꜧe funno atilius konung j ſuſa . Hꜹr didrik gik ok lagde ſik j etꜧ litꜧit ꜧuſʒ/ ok tordꜧe ey gonga fỏr atilius konung . margreffue rỏdgꜧer gik til atilius konung ok ꜧelſade ꜧonuɱ . konungeŋ ſwaredꜧe velkommeŋ myŋ godꜧe maŋ/ margreff rỏdgꜧer ſꜹgꜧ os godꜧ tidꜧendꜧe aff idꜧer fꜹrdꜧ liffuer konung didrik aff bꜹrŋ eller ꜧaffua ꜧyna fongit ſigꜧer eller oſigꜧer Margreff[wen] ſwarede . Didrik liffuer ok ſinꜹ meŋ ok ꜧina fingꜧo ſigꜧer |[18] togꜧ for os alle illa atꜧ/ ty wi ꜧaffua miſtꜧ vara vngꜧa ꜧerrer Erp ok ortwŋ/ tꜧa drotningꜧeŋ tꜧʒ ꜧỏrdꜧe taa gretꜧ ꜧoŋ ok nꜹr alla tꜧe inne vorꜹ/ konung atilius ſpordꜧe ꜧaa fiỏl flere aff myna meŋ/ greffueŋ ſwaredꜧe tꜧer fiỏl mangꜧeŋ dyrligꜧeŋ drꜹngꜧ fỏrſtꜧ mꜹrkar tꜧetmar aff berŋ ok tiŋ gode weŋ ꜧiꜹlprik riddare ok nordungꜧ ꜧertogꜧ wlfardꜧ/ ok vildefer/ ok mongꜧa andra godꜧa drꜹngia/ ok ſtora ꜧỏffdingꜧa tꜧogꜧ miſtꜧe konung Ermentrik ꜧalffua flere/ ok monga flyddꜧe vndꜧaŋ . konung atilius ſwaredꜧe/ ok vart manneligꜧa vidꜧ teſſe tidende/ tꜧʒ far nw ſoɱ fỏr atꜧ tꜧe dỏỏ ſoɱ fegꜧe ꜹre/ godꜧ vapeŋ giffue engꜧeŋ fegꜧaŋ maŋ [liiff] likouel atꜧ mina ſỏner ꜧadꜧe godꜧ vapeŋ ok mꜹrcar tetmar tꜧe motto likouel dỏỏ . konung atilius ſagde ꜧwar ꜹr nw myŋ godꜧe veŋ didrik konung. tꜧo ſwaredꜧe eŋ aff konungens mꜹŋ/ ꜧaŋ ſitꜧer bortꜧo j etꜧ ſtegare ꜧuſſ ok meſtꜧer ꜧyllebrandꜧ tꜧer lꜹgia tꜧe ſiŋ vapeŋ aff/ tꜧe gitto ekke komo fỏr idꜧer ỏgoŋ ſoo mikit ſỏrgia tꜧe idra ſỏner/ tꜧa viſtꜧe konungeŋ twa riddare ꜹftꜧer tꜧeɱ/ tꜧe bodꜧe ꜧer didrik ingonga til konung atilius/ didrik ſwaredꜧe jacꜧ gitꜧer ey fỏr ſorgꜧ Ꜹŋ til ꜧonuɱ komitꜧ . tꜧe ſagde konungenoɱ didriks ſwar


Kap. 289.

Drottning Ercha tröstar konung Didrik.

[tꜧ]aa gik drotningꜧeŋ gratande mʒ ſina jompfrur titꜧ ſoɱ didrik ſatꜧ/ ok ſagde myŋ gode veŋ didrik . ꜧuro vardꜧe tꜧe ſik myna ſỏner eller ꜧwro godꜧe drꜹngia vore tꜧe fỏr eŋ tꜧe fiỏlla . Didrik ſwarede aff mẏkeŋ ꜧarɱ tꜧe varde ſik |[19] manneligꜧa/ ok vildꜧe ingꜧeŋ fraŋ andꜧroɱ flyy ſaa godꜧa drꜹngia vare tꜧe . Drotningꜧeŋ togꜧ ꜧonuɱ j fampŋ ok ſagde myŋ godꜧe veŋ didrik . gacꜧ mʒ mik fỏr konungeŋ ok var gladꜧ/ tu ſkaltꜧ vara os velkommeŋ/ tꜧʒ ꜧaffuer fỏrra ſketꜧ ꜹŋ nw atꜧ tꜧe fiỏllo j ſtridꜧ ſoɱ tꜧe var beſkertꜧ ok tꜧe ſoɱ eptꜧer liffua kuno ſik fỏr tꜧy ey ỏffuer giffua ekke dogꜧer atꜧ ſỏrgia dỏda meŋ/ war kotꜧ ok gladꜧ ok gak nu mʒ mik til atilius konung . tꜧa gik ꜧaŋ mʒ ꜧenne/ Atilius konung ſtodꜧ op ok badꜧ ꜧonuɱ vara velkommeŋ/ ok bad ꜧonuɱ ſitia nꜹr ſik j ꜧỏgſꜹtitꜧ tꜧo ſooɱ fỏr/ tꜧʒ tekkis didrik vel ok bleff lꜹngꜧe ſydꜧoŋ nꜹr atilius konung ok bliffua ſaa godꜧa vener ſoɱ fỏr


Kap. 290.

Drottning Erchas död.

J tw ar tꜧer eptꜧer atꜧ ſtridꜧeŋ ꜧaffde ſtonditꜧ fỏr granſportꜧ/ tꜧa vartꜧ drotningꜧeŋ ſywk ꜧoŋ ſꜹndꜧe bodꜧ Efftꜧer didrik konung . ꜧaŋ gik til [ꜧenne] ꜧoŋ badꜧ ꜧonuɱ vara vel komeŋ . Didrik ſagde tꜧʒta ꜹr eŋ mykiŋ ꜧarɱ atꜧ tw ſkal vara ſaa illa ſywcꜧ ok mykit fỏrdꜹruas nymelandꜧ oɱ tu dỏr aff tꜧenne ſotꜧ ſaa ꜹrligꜧeŋ qwinna ſoɱ tw ꜹſtꜧ ok tꜧa miſtꜧer jacꜧ myŋ bꜹſtꜧe veŋ . Drotningꜧeŋ ſwaredꜧe tu ꜧaffuer varitꜧ vor godꜧe veŋ ok mykit ꜧaffuer tw ſtỏrctꜧ vartꜧ rike/ tꜧenna ſotꜧ vil nw ſkilia var venſkap atꜧ/ ꜧer giffuer jacꜧ tꜧek etꜧ ſtop aff gul ok xv marcꜧ gul vti ok tꜧer mʒ kỏſteligꜧa clꜹdꜧer aff purpura/ ok tꜧer mʒ giffuer jacꜧ tegꜧ myna frꜹncꜧa jompfru ꜧꜹredꜧ ok ſee ꜧenne vel fỏre . Didrik ſwaredꜧe mykiŋ venſkap ꜧaffuer tu mik giortꜧ gudꜧ bỏtꜧe tegꜧ tiŋ venſkap ok ſywcdoɱ/ mykiŋ ſkadꜧa for tw atilias konung . oɱ ꜧaŋ miſtꜧer tegꜧ |[20] tꜧa grꜹtꜧ ꜧer didrik ſoɱ etꜧ barŋ ok kundꜧe eyctꜧe tala ok gik ſidꜧaŋ bortꜧ . Drotningꜧeŋ ſagdꜧe ꜧwar ꜹr ꜧillebrandꜧ myŋ godꜧe veŋ jacꜧ ꜹr ꜧꜹr ſagde ꜧaŋ/ ꜧoŋ togꜧ tꜧeŋ bꜹſtꜧe gulringꜧ aff ſine ꜧandꜧ ok gaff ꜧonuɱ ok [sagde] vi vilia ſkilias godꜧe vener atꜧ ſaa ſkolo vi ok finnas nꜹr gudꜧ vil/ ꜧillebrandꜧ takkadꜧe ꜧenne mykitꜧ fỏr ſina fagra gaffuor/ ſidꜧaŋ gik ꜧaŋ gratandꜧe bortꜧ . tꜧa badꜧ Drotningꜧeŋ kalla ſik Atilius konung/ konungeŋ gik til ꜧenne ok ſporde ꜧwadꜧ ꜧoŋ vildꜧe ꜧoŋ ſagdꜧe ꜧiŋ rike konung vi vardꜧa nw ſkilias atꜧ togꜧ kaŋ tu ey lꜹngꜧe vara vtaŋ ꜧuſtrv ty fa tik ena erligꜧa quinna tu ꜹſtꜧ tꜧʒ vel vꜹrdꜧer/ ok bidꜧer jacꜧ tek atꜧ tw far tik engꜧeŋ quinna aff nyfflingꜧa landꜧ ok ey aff konungꜧ adreans ſlꜹctꜧ gỏr tꜧu tꜧʒ tꜧa komber tꜧer mẏkitꜧ ontꜧ aff bodꜧe tik ok tiŋ barŋ/ Sydꜧaŋ vendis ꜧoŋ fra ꜧonuɱ ok bleff dỏdꜧ tꜧa tꜧʒ ſpordis atꜧ drotningꜧeŋ var dỏdꜧ tꜧa grꜹtꜧ ꜧwartꜧ tꜧʒ barŋ j ꜧymalandꜧ var ok vidꜧa annars ſtaſʒ ok ſagdꜧe atꜧ aldre far atilius konung ſaa godꜧ eŋ Drotnyngꜧ mer/ ok engꜧeŋ kono var mera gratꜧeŋ j ꜧymelandꜧ . konungꜧ[] lotꜧ jorde ꜧenne lik kỏfteligꜧa ok lagdꜧe ꜧenne jnnaŋ fỏr mwreŋ ꜧartꜧ vidꜧ mwreŋ/ tꜧer ſtodꜧ nꜹr ꜧer didrik aff berŋ ok ꜧyllebrandꜧ ok mangꜧa andra raſka drꜹngia .




Afvikande läs-arter:

  1. Her begynner andre skriver.
  2. Bl. 117. (Her begynner andre skriver.)
  3. Bl. 117. Verso.
  4. Bl. 118.
  5. Bl. 118. Verso.
  6. Bl. 119.
  7. Bl. 119. Verso.
  8. Bl. 120.
  9. Bl. 120. Verso.
  10. Bl. 121.
  11. Bl. 121. Verso.
  12. Bl. 122.
  13. Bl. 122. Verso.
  14. Bl. 123.
  15. Bl. 123. Verso.
  16. Bl. 124.
  17. Bl. 124. Verso.
  18. Bl. 125.
  19. Bl. 125. Verso.
  20. Bl. 126.