Sagan om Didrik af Bern - Sigordh Swen

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Fornsvensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Original.gif Dansk.gif Original.gif
Original.gif


For at alle norrøne tegn som blir brukt i denne artikkelen skal vises korrekt må du ha fonttypen OldNordicTimes installert på din PC eller Mac. OldNordicTimes skal lagres i Fonts i Windows eller installeres i fontboken i Mac OS.


Sagan om Didrik af Bern


Sigordh Swen



Kap. 148.

Om konung Sigmund i Tarlungeland, huru han fick Sissebe, Nydung konungs dotter af Yspania.

En konung som het Sigmund, han [radde for et rike som het Tarlwnge land[1]. Han war en riker man oc en mektug kæmpe. Han sænde bud till Nydung konung aff Yspanea, oc beddis till dotter hans. Hon het Sissebe, hon war bade wiiss oc fagher. Konungen fagnade them wæll oc sagde: «Jak will æy min dotter sa [wt sænda[2] meth sa faa men. Tog haffuer iak sport at Sigmund ær en wæll byrdog man oc mektug kæmpe. Will han sielffuer hiid koma meth riddare oc swenna, tha will iak gerna giffua hanum myna dotter.» Sidan begaffuede han sændebuden oc lot them hem fara. The komo hem oc sagde theris herre hwat swar som the fingo. Tha giorde konung Sigmund sik redo oc redh till Yspania[3] meth 400 riddara, kosteliga wt redde. Nidung konung sende bud mot hanum oc vntfik hanum ganszke wæll. Tha Sigmund war komen [till Yspaniea[4], tha byriade han sit tall till konungx dotter. Konung Nidung swarade hanum wæll oc gaff hanum sina dotter, oc lot biwda ther till herre oc førstæ riddara oc swenna, oc giorde bryllop før æn the skildis att. Nidung konung gaff hanum stora borger oc halfft sit rike. Oc [sin son Ortwangeris[5] gaff han annan helfftena oc giorde hanum konung offuer Yspanea, ty athan war sielff en gamall man. Brylløpit stod i 5 daga. Sidan red konung Sigmund hem oc hans hustrv meth hanum.


Kap. 149.

Konung Drasolfs budskickning. Konung Sigmund befaller sitt rike åt grefvarne Herman och Hartwen, och drager bort att hjelpa sin svåger.

Tha han haffde hema warit i 8 daga, tha komo ther two[6] sændemen fra en konung [Drasolff het[7]. Han haffde konung Sigmunds syster. Han beddis hielp aff Sigmund konung oc bad hanum till sik komma. Han orligade vpa et land [som Talinge land kallas[8]. Konung Sigmund swarade: «Jak skall myn swager hielpæ hwat iak kan.» Sidan samlade han folk offuer alt sit rike oc redde sik sa athan wilde borte wara[9] et aar. Rikit beffalte han two greffuer, [then ena het Hermen oc then annan het Hartwen[10], oc bød them standa hans hwstrv wæll fore. The ware fultage men oc kloka, ty trodde han them gansze wæll oc bød them wara drotningen lyduge. [Sidan red han till Drasolff konung. Drasolff haffde tha 300 riddara[11], alz haffde han 7000 folk. Konung Sigmund haffde æy mindre folk. [The orligade i Pullia[12], oc wunno ther mykin priiss.


Kap. 150.

Grefvarnes samtal med drottning Sissibe.

Greffwarne regerade nw konung Sigmunds rike. En dag gik Hartwen till drotningene oc talade till henne oc sagde: «I wita well at thethte rike oc alt theth i ægæ haffuer iak i mynæ wæria, oc nw will iak sigia ider hwat iak haffuer tænkt. Jak will haffua ider till myn ækta hwstrv, oc skulæ wij bada egæ hwat iak i wæria haffuer, oc tror iak aldrey at konung Sigmund kommer nogon tiid igen. Om theth oc swo ware athan igen komæ, tha will iak thethte rike wæria for hanum om tw will som jak. Jak ær en bædre kæmpe æn han ær.» Drotningen swarade: «Tw mat ekke tala sadan ord till mik. Jak will engen man haffua før æn min herra hem komber. Jak will giffua tik till at tw sa darliga talat haffuer. Gør tw theth mer, tha skall iak sigia theth for min herra, tha far tw ther brot[13] fore oc later han tik snart hængia.» Han swarade: «Tw haffuer wæll sport at iak ær wæll sa riker som Sigmund konung, oc haffuer iak bade land oc rike.» Hon swarade: «Theth tw atte halffua wærildenæ, tha æstw all likawell konung Sigmunds swen oc hanum will jak haffua oc aldrey tik. Oc tala her aldrey mera om om tw wilt beholda tit liiff!»

Oc sa gik han fra henne oc till sin stalbroder Hermen, oc sporde hanum hwre han skulde sin wilia framkomma[14]. Hermen swarade: «Jak sage gerna at tw thin onda wilia offuer gaffuæ. Will tw theth ængaledis offuer giffua, tha warder jak tik hielpa meth ord oc rad hwat iak kan.» Hartwen[15] swarade: «Theth duger ekke at løna. Jak skall komma mit ærinde fram eller iak skall dø ther om, eller hon skall lata sit liiff ther fore.» Tha gik Hermen meth hanum till drotningenæ. Drotningen fagnade[16] Herman well, sidan byriade[17] han sit tall a Hartwens wegna. Drotningen swarade som hon før haffde giort, oc wart ganszke wred vppa Herman. Ty gik han bort till sin stalbroder oc sagde hanum hennæs swar. Offta forsøkte Hartwen theth samma ærinde meth drotningene oc [fik swar jo wærræ[18].


Kap. 151.

Grefvarne ljuga på drottning Sissibe för konung Sigmund.

[Sigmund konung oc Drasolff konung[19] skena oc brenna i Pullia land, oc giorde ther storan skadæ. Sidan wende the hem igen hwar i sit rike. Theth sporde nw greffuana at konung Sigmund war komen i sit rike. Hartun sagde till Herman: «Kommer konungen hem, tha siger drotningen hanum hwat wij haffua talit till henna oc mona wij tha faa mykin wrede aff hanum. [Wij wærda finnæ her et annat rad vti[20].» Sidan gingo the till drotningena oc sagde at the wilde fara till konungen oc se hwre han matte. Hon lot sik ther wæll atnøya. Tha the koma till konungen, tha fagnade han them wæll. Hartwn talade till konungen hemeligæ: «Jak kan sigia ider ond tydende. Iak mag theth ekke tigia, ty theth war i mynæ beffalninge mædan i waro borto. Tha i heman foro, tha tog thin hwstrv et ond rad for sik, hon lot en aff syna trælæ liggia hooss sik. Tha wii wilde henna theth formena, tha sagdis hon oss besigia wilia for tik. Oc mattw oss nw dræpa lata om tik tækkis, tog haffuer trælen manga nætter legit i hennes fampne, oc ær hon nw meth hans barn. Wij wildom tik theth sigia før tw hem kom.» Konungen swarade: «Liwga i vppa henna, tha skall theth gella beggis idra liiff.» The sworo at theth war alt sant som the sagde. Konungen sagde: «Gode wenner, hwat skall iak gøra aff thenna kona som sik haffuer sa illa at borit? Jak will lata hengia hennæ eller lata stingæ henna øgon wt, oc hwgga henna føtarna aff, oc sendæ henna sa fader sin.» Hartwn swarade: «Later føræ henna i en skog som kallas Swana skog. Ther ær ængen lands wæg, oc later skæræ henna twngæ aff oc liffuæ sidan sa lenge som hon kan.» Konungen sagde at theth war et got raad oc bad thøm føræ henne i Swana skog.


Kap. 152.

Grefvarne föra drottning Sissibe ut i Svana skog. Sigord Svens födelse. Grefvarnes slagsmål. Drottningens död.

Sidan rido the hem till drotningen. Tha hon sag at the komæ, tha war hon glad oc wæntade sig god tidende aff sin herre. Hartwn talade till henne: «Konung Sigmund ær hem komen, han ligger her i Swana skog meth all sin her, oc bad at tw skulde koma till hanum. Wij skulom fylgia ider tit som han oss bedit haffuer.» Drotningen swarade: «Gerna will iak till hanum fara, læt mik ena mø haffua meth mik.» Herman swarade: «Theth ær ekke lang wæg, ty torff tw engen mø haffua meth tik.» Sidan folde the henna i Swana skog.

Tha the komo vti en storan dall, ther haffde aldrey men føre komat, tha stigo the aff sina hæstæ. Tha talade drotningen aff mykin harm: «Hwar æstw Sigmund konung? Hwi [bas tw[21] thenne men mik hiit føræ? Nw wet iak at iak ær swiken. Ekke haffuer tw mik allene swikit, tw haffuer oc swikit tit egit barn.» Hwn gret ganszke sarliga[22]. [Nw melte[23] Hartwn: «Wij warda nw gøra som oss ær bedit, skæra twngona aff tit huffuod oc føra konungenom, oc her skaltw lata tit liiff.» Herman swarade: «Thenne qwinna haffuer engen sak. Finnom et annat raad, takom thenna hwnd som oss fylgier oc skærom hans twnga aff hans huffuod oc førom konungenom.» «Ney,» sagde Hartwn, «hon skall theth nw gællæ at hon haffuer oss illa swarat, oc skall hon nw ekke lenge liffua.» Hermen swarade: «Sa hielpæ mik gud, tw skalt henne encte ont gøræ om iak kan tik theth formenæ,» oc drog sit swerd aff slida.

I theth sama fødde drotningen et fagert swen barn, oc tog hon et kar aff glass som hon haffde sin dryk i hafft oc swepte barnit vdi et klæde oc stak i glaskaret, [oc legger ner sik[24]. Greffuana slogos fast oc manneliga. Hartwn[25] spernade meth sin fot vpa glaskarit sa at theth kom vti ana. Tha bar Hermen sit swerd op meth bade hænder oc hiog vpa Hartwns[26] halss sa at affgik huffuodit. Tha drotningen sag hwre barnet for [meth annor siwke[27] som hon førre haffde, tha danade hon oc bleff sidan død. Hermen groff hennes lik nid. Sidan sattes han a sin hæst oc rider till Sigmund konung.


Kap. 153.

Grefve Hermans skilsmessa från konung Sigmund.

Nw sporde Sigmund konung hanum hwar hans stalbroder war. Hermen swarade: «Wij wordo skelachtuge[28], thy han wilde dræpa drotningena oc mik ønkade offuer henne oc wilde iak henna hielpa. Sa lenge trætte wij her om, at wij byriade slass oc iak[29] wart hans død. Drotningen fødde en fagren son. Hartwng[30] sperde hanum vti ana før æn han døde.» Konungen sporde hwem witte drotningen barnit, «mik eller trælen? Eller haffue i lughit vpa henne?» Hermen sagde: «Theth ær ekke lughet. Offta skeer at en man hænder ena darheit[31] oc angrar theth lenge sidan, oc mag all likawæll bliffua en dandeman.» Konungen sagde: «Gak bort fra min øgon, oc kom aldrey mer for mik. Iak will thin tiænst encte haffua, ty tw æst wars herra swikare.» Hermen red bort meth alla sinæ men oc kom aldre sidan igen.


Kap. 154.

Sigord Sven fostras af en hind.

Theth glas kar dreff nider at ana som barnit[32] lag vti oc dreff vppa en sand. oc watnit fioll wt. Tha brast glasit sunder oc barnit byriade at grata, tha kom ther en hind oc tog barnit i sin mwn, oc bar theth op i skogen oc lagde theth nær sinæ barn, oc lot theth di sik oc fødde theth, theth beszte som hon kunde, i et aar wt gymon. Tha ars dagin kom, tha war han sa stor oc stark som et 4 ara gamalt barn.


Kap. 155.

Om Mymmer Smed och hans broder Regen.

Ther bodde en smid som Mymmer[33] het, æy lankt fra then samma skog. Han war then besztæ smid som man[34] tha wiste at sigia aff. Han war giffter oc haffde manga tiænara. Han haffde encte barn meth syna hwstrv, ther aff haffde the stora sorg. Han haffde en broder som Regen het, han war bade stor oc onder. Ty for han illa, ty han war sa mykin en trwll karl, vpa theth sidzsta wart han en orm, then wærste ther wæra matte. [Han dræper hwar then man han seer[35] vtan hans egen broder, hanum giorde han encte. Engen wiste oc hwar han lag vtan Mymmer hans broder.


Kap. 156.

Mymmer träffar Sigord Sven.

En dag gik Mymmer i skog atbrenna kwll. Han haffde meth sik triggia daga kost. The giorde ther stora elda som Mymmer sat wid elden, tha kom løpande en litin pilt. Mymmer satte hanum i sit knæ oc sporde ho han war. Han kunde hanum engen skæll gøra, ty han kunde encte tala. Mymmer tog klæde oc swepte om hanum, ty han war førre nakin. Tha kom ther løpande en hind fram till Mymmer oc slikkade anlite oc huffuod opa barnit. Ther aff wiste Mymmer at hinden haffde føt barnit op, ty wilde han ekke dræpa henne. Han førde barnet hem meth sik, oc wilde sig ther en son vp føda, ty han encte barn haffde, oc lot hanum giffua naffn oc kallade hanum Sigord. Tha han war 9 ara gamall, tha war han sa stor oc stark at alla men vndrade ther a. Tha wort han oc sa onder oc ilsken, altiid slog han Mymmers smidia pilta oc the kunde ekke triffuas for hanum.


Kap. 157.

Om Sigord Sven och Eckia.

Mymmer haffde en swen som Ekkia het. Han war størst aff the 12 hanum tiænte. En dag kom Sigord[36] i smidia till Ekkia. Han slog Sigord wid ørat meth en tang. Sigord tog synæ winstra hand i hans haar oc slog hanum nid till jordena. Tha lopo alla smidia drengena till Sigord, han rymde at døren oc hiolt Ekkia i haret oc drog hanum meth sik tit som theris husbonde war. Tha sagde Mymmer till hanum: «Illa gør tw at tw slaar myna pilta som mik skulo gangn gøræ. Tw gør encte vtan ilt, oc gørs tw nw ganszke starker. Thu skalt nw kenna hwre got theth ær at arbeyde.» Han ledde hanum meth sik till smidiana, oc lagde et stort iarn i elden oc fik Sigord ena sleggia then størsta han haffde. Tha jarnen war het, tha lagde han theth vpa stædit oc bad Sigord sla. Sigord slog theth førsta hug sa at stædia stokken riffnade oc stædit slap nider i iordena. Jarnet røk kring om smidiana, oc tongen brast i sunder, oc sleggia skafftit brast oc sunder. Mymmer sagde: «Aldre sag iak et grimmare slag, æ hwat aff tik warder aldre duger tw till erffuode.» Sigord gik i stuffuna oc satte sik nider oc tagde.


Kap. 158.

Sigord Sven dräper Regen.

Arthur Rackham:
Sidan slog han hwart hwg effter annan, till thess at ormen war død.
Mymmer tænkte ther altiid a hwre han skulde thenne swen forgøra, ty han fryktade altiid for hanum. Han gik tha bort i skogen till then orm som hans broder war oc sagde till hanum: «Jak sænder till tik en vngan man, genstan han komber sa drep hanum strax.» Sidan gik Mymmer hem. Annan dag æfftir tha bad han Sigord ga i skogen oc brenna koll. Sigord swarade: «Wiltw wara mik sa god her effter som tw haffuer warit her till, tha will iak gøra hwat tw bider.» Mymmer fik hanum win oc mat till 9 daga fødæ, oc [ena stora øxa[37], oc wiiste hanum sidan i skogen tit som ormen lag.

Tha han kom i skogen tende han op en storan eld, sidan satte han sik till [oc att[38]. Han att oc drak i ena maltiid, theth hanum war tænkt i 9 daga. Sidan talade han wid sik sielff: «Nw er iak well metter oc næpliga koma then man nw fram, at iak torde æy slass meth.» Tha kom then stora orm. Tha sagde han æn: «Mik tykker iak warder bøn hørd, iak far nw at røna min starkkleek.» Han sprang at elden oc fik en storan brand oc slog ormen i huffuodit sa at han danade. Sidan slog han hwart hwg effter annan, till thess at ormen war død. [Sidan tog han syna øxa oc hiog hanum huffuodit aff[39]. Han sattis tha nider oc hwilte sik oc war tha fast trøtter. Tha led fast mot qwelden sa athan kunde ekke hem rekkia, oc ekke wet han hwat han skulde fa till matt. Han hengde sin kætill offuer elden oc hiog hanum full aff ormens køt. Tha theth war sodit, stak han handena i i kætillen oc wilde smaka sodit. Theth brende hanum vpa fingret, tha stak han handena i mwnnen oc sodit liop nider i halsen. Tha kunde han genstan fugla maall. Ther sato two fugla vppa en quist. Then ena sagde: «Bæter matte thenna man hem fara oc dræpa Mymmer, ty han sende hanum i døden.» Tha war en dropa aff ormens blod pa hans hand, han kunde theth ekke twa wtaff, ty at theth war sa hart som et horn. Oc sidan for han aff sinæ clæder oc sølade sik all i ormens blod. Et lønnaløff lag mellom hans hærdar, ty kom ther engen blod vpa. Tha wart han hard som horn vtan ther som løffwit hade legad.


Kap. 159.

Sigord Sven dräper sin fosterfader, Mymmer Smed.

Sidan gik han hem oc haffde ormens huffuod i sina hand. Theth fik Ekkia at see oc gik till Mymmer oc sagde at: «Sigord kom oc haffde ormens huffuod oc wet iak engen rad vtan løpa at skogen, ho som mag. Han ær nw sa illa wred, ware wij æn nw flere æn 12, tha ware han allas wara død.» The lopo alla till skogx vtan Mymmer allene, han gik mot Sigord oc bad hanum wara wælkomen. Sigord sagde[40]: «Tw skalt ekke wælkomen wara, thethta huffuod skaltw gnaga som en hund.» Mymmer swarade: «Iak will gerna bøta hwat iak brutit hauer mot tik. Jak wil giffua tik en hielm, skioll oc brynia som alla wapna ær beszt oc iak haffde giort Herding konung i Nogard. Iak will giffua tik en hæst som Grane heter, han ær fød af Brynilda stodh. Oc et swerd will iak giffua tik som Gramer heter, theth ær alla swerda beszt.» Sigord swarade: «Lat mik se thesse wapn.» Mymmer gik oc hemptade wapen. Han fik hanum først benwapn[41], sidan ena bryniæ. Sigord wapnade sik theth beszte han kunde. Sidan satte han hielm a hans huffuod oc hengde skiollen a hans hals, sidan fik han hanum swerdit. Sigord drog swerdet oc hiog Mymmer bana hwg.


Kap. 160.

Sigord Sven kommer till Brynildas slott, får hästen Grane, och rider till konung Ysung i Britania.

Tha gik Sigord tædan oc sporde wægin till then jomfrw som Brynilda het, ther gik then hæst som Mymmer gaff hanum. Han kom vti en skogh, ther fan han et slot for sik, han gik till porten oc porten war læst. Tha slog han porten all j stykke, oc gik sa in i borgena. Ther kom mot hanum 7 porthollarana, oc wilde dræpa hanum. Sigord drog sit swerd oc slog them alla i hæll. Tha lopo riddara oc swennæ till thera wapn, oc wilde dræpa hanum. Han werde sik drengeliga. Theth fik at wita hin stolte Brynilda. Hon sagde: «Jak wet hwat man theth ær. Theth ær Sigord Sigmundsson. Hade han slagit 7 aff myna riddara som han haffuer nw slagit 7 trælæ, han skulde mek lika well wælkomen wara.»

Hon gik till syna riddara oc swena, oc bad them ekke længer slass meth hanum. Hon sporde tha ho han war. «Jak heter Sigord.» Hon sporde aff hwat slekte han fødder war. Han sagde han wiste ther encte aff. «Westw theth ekke [at sye mik[42] tha will iak theth sygia tik. Thin fader heter Sigmund konung, thin moder het Sibeke. Thw skall mik wara wellkomen, hwart haffuer tw tænkt tik?» «Hit,» sagde han, «Mymmer myn foster fader bad mik her taka en hæst som Grane heter. Wiltw vnna mik hanum, theth ær myn bøn till tik.» «Kantw hanum fonga iak will hanum gerna giffua tik oc wara tik till godo hwar iak kan.»

Tha sende hon manga men at taga hæstin. The waro borto en ganskan dag oc kunde hanum ekke faa. Annan dagin sænde hon 12 men at taga hæstin, the kunde hanum ekke heller fonga. Tha bad Sigord fongæ sik beszlit. Han gik sidan till hæstin, hæsten gik mote hanum. Sidan lade han sadell oc beszill vpa hæstin. Oc takkade hin[43] stolte Brynilda, oc red tædan hwat han kunde till et land som Britanea heter. Ther war en konung som Ysung heter, han haffde 11 søner. Sigord sagde hanum sina tiænistæ. Konungen tog hanum i sit rad oc lot hanum føræ sit egit banner sa offta som han stridæ wilde.


Hyltén-Cavallius' 1854-utgave


Fornsvensk(æ).jpg er gjengitt som ꜹ, -eth.jpg er gjengitt som ʒ.



Kap. 148.

Om konung Sigmund i Tarlungeland, huru han fick Sissebe, Nydung konungs dotter af Yspania.

Eŋ konung ſoɱ ꜧet ſigmund . ꜧaŋ [radde for et rike ſoɱ ꜧet tarlwnge land[44] . ꜧaŋ war eŋ riker maŋ oc eŋ mektug kꜹmpe . ꜧaŋ ſꜹnde bud till nẏdung konung aff ẏſpanea/ oc beddis till dotter ꜧans . ꜧoŋ ꜧet ſiſſebe . ꜧoŋ war bade wiiſſ oc fagꜧer/ konungeŋ fagnade tꜧeɱ wꜹll . oc ſagde/ Jak will ꜹẏ miŋ dotter ſa [wt ſꜹnda[45] mʒ ſa faa meŋ tog ꜧaffuer iak ſport at ſigmund ꜹr eŋ wꜹll bẏrdog maŋ oc mektug kꜹmpe . will ꜧaŋ ſielffuer ꜧiid koma mʒ riddare oc ſwenna . tꜧa will iak gerna giffua ꜧanuɱ mẏna dotter. ſidaŋ begaffuede ꜧaŋ ſꜹndebudeŋ . oc lot tꜧeɱ ꜧeɱ fara./ tꜧe komo ꜧeɱ oc ſagde tꜧeriserre . ꜧwat ſwar ſoɱ tꜧe fingo/ |[46] Tꜧa giorde konung ſigmund ſik redo . oc redꜧ till ẏſpania[47] mʒ iiijC riddara . koſteliga wt redde . Nidung konung ſende bud mot ꜧanuɱ . oc vntfik ꜧanuɱ ganſʒke wꜹll . Tꜧa . ſigmund war komeŋ [till ẏſpaniea[48] . Tꜧa byriade ꜧaŋ ſit tall . till konungx dotter . konung Nidung ſwarade ꜧanuɱ wꜹll . oc gaff ꜧanuɱ ſina dotter . oc lot biwda tꜧer till ꜧerre oc førſtꜹ riddara oc ſwenna . oc giorde brẏllop før ꜹŋ tꜧe ſkildis att . Nidung konung gaff ꜧanuɱ ſtora borger oc ꜧalfft ſit rike . Oc [ſiŋ ſoŋ ortwangeris[49] gaff ꜧaŋ annaŋ ꜧelfftena . oc giorde ꜧanuɱ konung offuer ẏſpanea . tẏ atꜧaŋ war ſielff eŋ gamall maŋ . brẏlløpit ſtod i .v. daga . Sidaŋ red konung ſigmund ꜧeɱ oc ꜧans ꜧuſtrv mʒ ꜧanuɱ .


Kap. 149.

Konung Drasolfs budskickning. Konung Sigmund befaller sitt rike åt grefvarne Herman och Hartwen, och drager bort att hjelpa sin svåger.

Tꜧa ꜧaŋ ꜧaffde ꜧema warit i viij daga . tꜧa komo tꜧer two[50] ſꜹndemeŋ fra eŋ konung [draſolff ꜧet[51] . ꜧaŋ ꜧaffde konung ſigmunds ſẏſter . ꜧaŋ beddis ꜧielp aff ſigmund konung oc bad ꜧanuɱ till ſik komma . ꜧaŋ orligade vpa et land [ſoɱ talinge land kallas[52]/ konung ſigmund ſwarade . Jak ſkall myŋ ſwager ꜧielpꜹ ꜧwat iak kaŋ . Sidaŋ ſamlade ꜧaŋ folk offuer alt ſit rike . oc redde ſik ſa atꜧaŋ wilde borte wara[53] et aar . Rikit beffalte ꜧaŋ two greffuer./ [tꜧeŋ ena ꜧet ꜧermeŋ oc tꜧeŋ annaŋ ꜧet ꜧartweŋ[54] . oc bød tꜧeɱ ſtanda ꜧans ꜧwſtrv wꜹll fore . tꜧe ware fultage meŋ oc kloka . tẏ trodde ꜧaŋ tꜧeɱ ganſʒe wꜹll . oc bød tꜧeɱ wara drotningeŋ lyduge . [ſidaŋ red ꜧaŋ till draſolff konung . Draſolff ꜧaffde tꜧa iijC riddara[55] . alʒ ꜧaffde [ꜧaŋ] vijM folk . konung ſigmund ꜧaffde ꜹẏ mindre folk . [tꜧe orligade i pullia[56]/ oc wunno tꜧer mykiŋ priiſſ .


Kap. 150.

Grefvarnes samtal med drottning Sissibe.

Greffwarne regerade nw konung ſigmunds rike . Eŋ dag gik ꜧartweŋ till drotningene oc talade till ꜧenne oc ſagde/ i wita well at tꜧʒte rike oc alt tꜧʒ i ꜹgꜹ |[57] ꜧaffuer iak i mẏnꜹ wꜹria/ oc nw will [iak] ſigia ider ꜧwat iak ꜧaffuer tꜹnkt . Jak will ꜧaffua ider till myŋ ꜹkta ꜧwſtrv . oc ſkulꜹ wij bada egꜹ ꜧwat iak i wꜹria ꜧaffuer . oc tror iak aldreẏ at konung ſigmund kommer nogoŋ tiid igeŋ/ oɱ tꜧʒ oc ſwo ware atꜧaŋ igeŋ komꜹ tꜧa will iak tꜧʒte rike wꜹria for ꜧanuɱ . oɱ tw will ſoɱ jak./ Jak ꜹr eŋ bꜹdre kꜹmpe ꜹŋ ꜧaŋ ꜹr . Drotningeŋ ſwarade/ tw mat ekke tala ſadaŋ ord till mik . jak will engeŋ maŋ ꜧaffua . før ꜹŋ miŋerra ꜧeɱ komber . Jak will giffua tik till at tw ſa darliga talat ꜧaffuer . gør tw tꜧʒ mer tꜧa ſkall [iak] ſigia tꜧʒ for miŋerra . tꜧa far tw tꜧer brot[58] fore . oc later ꜧaŋ tik ſnart ꜧꜹngia . ꜧaŋ ſwarade tw ꜧaffuer wꜹll ſport at iak ꜹr wꜹll ſa riker ſoɱ ſigmund konung . oc ꜧaffuer iak bade land oc rike/ ꜧoŋ ſwarade/ tꜧʒ tw atte ꜧalffua wꜹrildenꜹ . tꜧa ꜹſtw all likawell konung ſigmunds ſweŋ . oc ꜧanuɱ will jak ꜧaffua oc aldreẏ tik . oc tala ꜧer aldreẏ mera oɱ . [oɱ] tw wilt beꜧolda tit liiff/ oc ſa gik ꜧaŋ fra ꜧenne . oc till ſiŋ ſtalbroder ꜧermeŋ . oc ſporde ꜧanuɱ ꜧwre ꜧaŋ ſkulde ſiŋ wilia framkomma[59] ./ ꜧermeŋ ſwarade/ jak ſage gerna at tw tꜧiŋ onda wilia offuer gaffuꜹ . will tw tꜧʒ ꜹngaledis offuer giffua . tꜧa warder jak tik ꜧielpa mʒ ord oc rad . ꜧwat iak kan. ꜧartweŋ[60] ſwarade tꜧʒ duger ekke at løna . Jak ſkall komma mit ꜹrinde fraɱ . eller iak ſkall dø tꜧer oɱ . eller ꜧoŋ ſkall lata ſit liiff tꜧer fore . tꜧa gik ꜧermeŋ mʒ ꜧanuɱ till drotningenꜹ/ Drotningeŋ fagnade[61] ꜧermaŋ well ſidaŋ byriade[62] ꜧaŋ ſit tall a ꜧartwenſ wegna . Drotningeŋ ſwarade ſoɱ ꜧon før ꜧaffde giort/ oc wart ganſʒke wred vppa ꜧermaŋ . tẏ gik ꜧaŋ bort till ſiŋ ſtalbroder oc ſagde ꜧanuɱ ꜧennꜹſ ſwar ./ Offta forſøkte ꜧartweŋ tꜧʒ ſamma ꜹrinde mʒ drotningene oc [fik ſwar jo wꜹrrꜹ[63] .


Kap. 151.

Grefvarne ljuga på drottning Sissibe för konung Sigmund.

[Sigmund konung oc draſolff konung[64] ſkena oc brenna i pullia land/ |[65] oc giorde tꜧer ſtoraŋ ſkadꜹ . Sidaŋ wende tꜧe ꜧeɱ igeŋ ꜧwar i ſit rike . Tꜧʒ ſporde nw greffuana at konung ſigmund war komeŋ i ſit rike/ ꜧartuŋ ſagde till ꜧermaŋ . kommer konung ꜧeɱ tꜧa ſiger drotninganuɱ ꜧwat wij ꜧaffua talit till ꜧenna . oc mona wij tꜧa faa mẏkiŋ wrede aff ꜧanuɱ . [wij wꜹrda finnꜹ ꜧer et annat rad vti[66] . Sidaŋ gingo tꜧe till drotningena oc ſagde at tꜧe wilde fara till konungeŋ oc ſe ꜧwre ꜧaŋ matte . ꜧoŋ lot ſik tꜧer wꜹll atnøẏa . Tꜧa tꜧe koma till konungeŋ tꜧa fagnade ꜧaŋ tꜧeɱ wꜹll . ꜧartwŋ talade till konungeŋ ꜧemeligꜹ . Jak kaŋ ſigia ider ond tẏdende . iak mag tꜧʒ ekke tigia/ tẏ tꜧʒ war i mẏnꜹ beffalninge mꜹdaŋ i waro borto . tꜧa i ꜧemaŋ foro . tꜧa tog tꜧiŋ ꜧwſtrv et ond rad for ſik ꜧoŋ lot eŋ aff ſẏna trꜹlꜹ liggia ꜧooſſ ſik/ tꜧa wii wilde ꜧenna tꜧʒ formena . tꜧa ſagdis ꜧon oſſ beſigia wilia for tik/ oc mattw oſſ nw drꜹpa lata oɱ tik tꜹkkis/ tog ꜧaffuer trꜹleŋ manga nꜹtter legit i ꜧennes fampne . oc ꜹr ꜧoŋ nw mʒ ꜧans barŋ . wij wildoɱ tik tꜧʒ ſigia før tw ꜧeɱ koɱ . konungeŋ ſwarade/ liwga i vppa ꜧenna . tꜧa ſkall tꜧʒ gella beggis idra liiff/ tꜧe ſworo at tꜧʒ war alt ſant . ſoɱ tꜧe ſagde/ konungeŋ ſagde gode wenner ꜧwat ſkall iak gøra aff tꜧenna kona ſoɱ ſik ꜧaffuer ſa illa at borit . Jak will lata ꜧengia ꜧennꜹ eller lata ſtingꜹ ꜧenna øgoŋ wt . oc ꜧwgga ꜧenna føtarna aff . oc ſendꜹ ꜧenna ſa fader ſiŋ/ ꜧartwŋ ſwarade later førꜹ ꜧenna i eŋ ſkog . ſoɱ kallas ſwana ſkog . tꜧer ꜹr ꜹngeŋ lands wꜹg . oc later ſkꜹrꜹ ꜧenna twngꜹ aff . oc liffuꜹ ſidaŋ ſa lenge ſoɱ ꜧoŋ kaŋ . konungeŋ ſagde at tꜧʒ war et got raad . oc bad tꜧøɱ |[67] førꜹ ꜧenne i ſwana ſkog .


Kap. 152.

Grefvarne föra drottning Sissibe ut i Svana skog. Sigord Svens födelse. Grefvarnes slagsmål. Drottningens död.

Sidaŋ rido tꜧe ꜧeɱ till drotningeŋ . tꜧa ꜧoŋ ſag at tꜧe komꜹ/ tꜧa war ꜧoŋ glad oc wꜹntade ſig god tidende aff ſiŋ ꜧerre . ꜧartwŋ talade till ꜧenne . konung ſigmund ꜹr ꜧeɱ komeŋ ꜧaŋ ligger ꜧer i ſwana ſkog . mʒ all ſiŋ ꜧer . oc bad at tw ſkulde koma till ꜧanuɱ . wij ſkuloɱ fylgia ider tit ſoɱ ꜧaŋ oſſ bedit ꜧaffuer . Drotningeŋ ſwarade . gerna will iak till ꜧanuɱ fara . lꜹt mik ena mø ꜧaffua mʒ mik . ꜧermaŋ ſwarade/ tꜧʒ ꜹr ekke lang wꜹg tẏ torff tw engeŋ mø ꜧaffua mʒ tik/ ſidaŋ folde tꜧe ꜧenna i ſwana ſkog . tꜧa tꜧe komo vti eŋ ſtoraŋ dall . tꜧer ꜧaffde aldreẏ meŋ føre komat . tꜧa ſtigo tꜧe aff ſina ꜧꜹſtꜹ/ tꜧa talade drotningeŋ aff mẏkiŋ ꜧarɱ . ꜧwar ꜹſtw . ſigmund konung . ꜧwi [bas tw[68] tꜧenne meŋ mik ꜧiit førꜹ . Nw wet iak at iak ꜹr ſwikeŋ/ ekke ꜧaffuer tw mik allene ſwikit/ tw ꜧaffuer oc ſwikit tit egit barŋ . ꜧwŋ gret ganſʒke ſarliga[69]/ [Nw melte[70] ꜧartwŋ wij warda nw gøra ſoɱ oſſ ꜹr bedit . ſkꜹra twngona aff tit ꜧuffuod . oc føra konungenoɱ . oc ꜧer ſkaltw lata tit liiff/ ꜧermaŋ ſwarade tꜧenne qwinna ꜧaffuer engeŋ ſak . finnoɱ et annat raad/ takoɱ tꜧenna ꜧwnd ſoɱ oſſ fẏlgier oc ſkꜹroɱ ꜧans twnga aff ꜧans ꜧuffuod . oc føroɱ konungenoɱ . Neẏ ſagde ꜧartwŋ/ ꜧoŋ ſkall tꜧʒ nw gꜹllꜹ at ꜧoŋ ꜧaffuer oſſ illa ſwarat . oc ſkall ꜧoŋ nw ekke lenge liffua . ꜧermeŋ ſwarade ſa ꜧielpꜹ mik gud . tw ſkalt ꜧenne encte ont gørꜹ oɱ iak kaŋ tik tꜧʒ formenꜹ/ oc drog ſit ſwerd aff ſlida/ i tꜧʒ ſama fødde drotning et fager[t] ſweŋ barŋ . oc tog ꜧoŋ et kar aff glaſſ . ſoɱ ꜧoŋ ꜧaffde ſiŋ drẏk i ꜧafft oc ſwepte |[71] barnit vdi et klꜹde oc ſtak i glaſkaret . [oc legger ner ſik[72] . Greffuana ſlogos faſt oc manneliga ꜧartwŋ[73] ſpernade mʒ ſiŋ fot vpa glaſkarit ſa at tꜧʒ koɱ vti ana . tꜧa bar ꜧermeŋ ſit ſwerd op mʒ bade ꜧꜹnder oc ꜧiog vpa ꜧartwns[74] ꜧalſſ ſa at affgik ꜧuffuodit . Tꜧa drotning ſag ꜧwre barnet for [mʒ annor ſiwke[75] ſoɱ ꜧoŋ førre ꜧaffde tꜧa danade ꜧoŋ/ oc bleff ſidaŋ død . Hermeŋ groff ꜧennes lik nid . ſidaŋ ſattes ꜧaŋ a ſiŋ ꜧꜹſt oc rider till ſigmund konung .


Kap. 153.

Grefve Hermans skilsmessa från konung Sigmund.

Nw ſporde ſigmund konung ꜧanuɱ ꜧwar ꜧans ſtalbroder war/ ꜧermeŋ ſwarade wij wordo ſkelacꜧtuge[76]/ tꜧẏ ꜧaŋ wilde drꜹpa drotningena . oc mik ønkade offuer ꜧenne oc wilde iak ꜧenna ꜧielpa. ſa lenge trꜹtte wij ꜧer oɱ . at wij byriade ſlaſſ . oc iak[77] wart ꜧans død . drotninge[ŋ] fødde eŋ fagreŋ ſoŋ . ꜧartwng[78] ſperde ꜧanuɱ vti ana . før ꜹŋ ꜧaŋ døde . konungeŋ ſporde ꜧweɱ witte drotningeŋ barnit mik eller trꜹleŋ . eller ꜧaffue i lugꜧit vpa ꜧenne . ꜧermeŋ [sagde] tꜧʒ ꜹr ekke lugꜧet/ offta ſkeer at eŋ maŋ ꜧꜹnder ena darꜧeit[79] oc angrar tꜧʒ lenge ſidaŋ/ oc mag all likawꜹll bliffua eŋ dandemaŋ/ konungeŋ ſagde gak bort fra miŋ øgon/oc koɱ aldreẏ mer for mik . iak will tꜧiŋ tiꜹnſt encte ꜧaffua . tẏ tw ꜹſt wars ꜧerra ſwikare . ꜧermeŋ red bort mʒ alla ſinꜹ meŋ . oc koɱ aldre ſidaŋ igeŋ .


Kap. 154.

Sigord Sven fostras af en hind.

Tꜧʒ glaſ kar dreff nider at ana . ſoɱ barnit[80] lag vti oc dreff vppa eŋ ſand . oc watnit fioll wt/ tꜧa braſt glaſit ſunder oc barnit bẏriade at grata/ tꜧa koɱ tꜧer eŋ ꜧind oc tog barnit i ſiŋ mwŋ . oc bar tꜧʒ op i ſkogeŋ . oc lagde tꜧʒ |[81] nꜹr ſinꜹ barŋ . oc lot tꜧʒ di ſik . oc fødde tꜧʒ/ tꜧʒ beſʒte ſoɱ ꜧoŋ kunde . i et aar wt gẏmoŋ . tꜧa ars dagiŋ koɱ . tꜧa war ꜧaŋ ſa ſtor oc ſtark . ſoɱ et iiij ara gamalt barŋ .


Kap. 155.

Om Mymmer Smed och hans broder Regen.

tꜧer bodde eŋ ſmid ſoɱ mymmer[82] ꜧet/ ꜹẏ lankt fra tꜧeŋ ſamma ſkog . ꜧaŋ war tꜧeŋ beſʒtꜹ ſmid ſoɱ maŋ[83] tꜧa wiſte at ſigia aff/ ꜧaŋ war giffter oc ꜧaffde manga tiꜹnara ./ ꜧaŋ ꜧaffde encte barŋ mʒ ſẏna ꜧwſtrv . tꜧer aff ꜧaffde tꜧe ſtora ſorg . ꜧaŋ ꜧaffde eŋ broder ſoɱ regeŋ ꜧet . ꜧaŋ war bade ſtor oc onder . tẏ for ꜧaŋ illa. tẏ ꜧaŋ war ſa mẏkiŋ eŋ trwll karl . vpa tꜧʒ ſidʒſta wart ꜧaŋ eŋ orɱ . tꜧeŋ wꜹrſte tꜧer wꜹra matte [ꜧaŋ drꜹper ꜧwar tꜧeŋ maŋ ꜧaŋ ſeer[84] . vtaŋ ꜧans egeŋ broder ꜧanuɱ giorde ꜧaŋ encte/ Engeŋ wiſte oc ꜧwar ꜧaŋ lag . vtaŋ mymmer ꜧans broder .


Kap. 156.

Mymmer träffar Sigord Sven.

Eŋ dag gik mymmer i ſkog atbrenna kwll . ꜧaŋ ꜧaffde mʒ ſik triggia daga koſt . tꜧe giorde tꜧer ſtora elda ./ ſoɱ mymmer ſat wid eldeŋ/ tꜧa koɱ løpande eŋ litiŋ pilt . mymmer ſatte ꜧanuɱ i ſit knꜹ oc ſporde ꜧo ꜧaŋ war . ꜧaŋ kunde ꜧanuɱ engeŋ ſkꜹll gøra/ tẏ ꜧaŋ kunde encte tala . Mymmer tog klꜹde oc ſwepte oɱ ꜧanuɱ tẏ ꜧaŋ war førre nakiŋ/ Tꜧa koɱ tꜧer løpande eŋ ꜧind fraɱ till mymmer oc ſlikkade anlite oc ꜧuffuod opa barnit/ tꜧer aff wiſte mymmer at ꜧindeŋ ꜧaffde føt barnit op . tẏ wilde ꜧaŋ ekke drꜹpa ꜧenne/ ꜧaŋ førde barnet ꜧeɱ mʒ ſik/ oc wilde ſig tꜧer eŋ ſoŋ vp føda tẏ ꜧaŋ encte barŋ ꜧaffde/ oc lot ꜧanuɱ giffua naffŋ oc kallade ꜧanuɱ ſigord . tꜧa ꜧaŋ |[85] war ix ara gamall tꜧa war ꜧaŋ ſa ſtor oc ſtark at alla meŋ vndrade tꜧer a/ tꜧa wort [ꜧaŋ] oc ſa onder oc ilſkeŋ altiid ſlog ꜧaŋ mymmers ſmidia pilta oc tꜧe kunde ekke triffuas for ꜧanuɱ .


Kap. 157.

Om Sigord Sven och Eckia.

Mymmer ꜧaffde eŋ ſweŋ ſoɱ ekkia ꜧet . ꜧaŋ war ſtørſt aff tꜧe xij ꜧanuɱ tiꜹnte . Eŋ dag koɱ ſigord[86] i ſmidia till ekkia . ꜧaŋ ſlog ſigord wid ørat . mʒ eŋ tang . ſigord tog ſẏnꜹ winſtra ꜧand i ꜧans ꜧaar . oc ſlog ꜧanuɱ nid till jordena . tꜧa lopo alla ſmidia drengena till ſigord/ ꜧaŋ rẏmde at døreŋ oc ꜧiolt ekkia i ꜧaret . oc drog ꜧanuɱ mʒ ſik tit ſoɱ tꜧeris ꜧuſbonde war . tꜧa ſagde mymmer till ꜧanuɱ . illa gør tw at tw ſlaar mẏna pilta ſoɱ mik ſkulo gangŋ gørꜹ/ tw gør encte vtaŋ ilt/ oc gørs tw nw ganſʒke ſtarker . tꜧu ſkalt nw kenna ꜧwre got tꜧʒ ꜹr at arbeyde . ꜧaŋ ledde ꜧanuɱ mʒ ſik till ſmidiana/ oc lagde et ſtort iarŋ i eldeŋ . oc fik ſigord ena ſleggia tꜧeŋ ſtørſta ꜧaŋ ꜧaffde/ tꜧa jarneŋ war ꜧet . tꜧa lagde ꜧaŋ tꜧʒ vpa ſtꜹdit oc bad ſigord ſla . Sigord ſlog tꜧʒ førſta ꜧug . ſa at ſtꜹdia ſtokkeŋ riffnade oc ſtꜹdit ſlap nider i iordena/ Jarnet røk kring oɱ ſmidiana/ oc tongeŋ braſt i ſunder/ oc ſleggia ſkafftit braſt oc ſunder . Mymmer ſagde aldre ſag iak et grimmare ſlag . ꜹ ꜧwat aff tik warder aldre duger tw till erffuode . Sigord gik i ſtuffuna oc ſatte ſik nider oc tagde .


Kap. 158.

Sigord Sven dräper Regen.

Mymmer tꜹnkte tꜧer altiid a ꜧwre ꜧaŋ ſkulde tꜧenne ſweŋ forgøra . tẏ ꜧaŋ frẏktade altiid for ꜧanuɱ . ꜧaŋ gik tꜧa bort i ſkogeŋ till tꜧeŋ orɱ ſoɱ ꜧans broder war oc ſagde till ꜧanuɱ . Jak ſꜹnder till tik eŋ vngaŋ maŋ . genſtaŋ ꜧaŋ komber ſa drep ꜧanuɱ ſtrax |[87] Sidaŋ gik mymmer ꜧeɱ/ Annaŋ dag ꜹfftir tꜧa bad ꜧaŋ ſigord ga i ſkogeŋ oc brenna koll/ ſigord ſwarade wiltw wara mik ſa god ꜧer effter. ſoɱ tw ꜧaffuer warit ꜧer till . tꜧa will iak gøra ꜧwat tw bider/ Mymmer fik ꜧanuɱ wiŋ oc mat till ix daga fødꜹ/ oc [ena ſtora øxa[88]/ oc wiiſte ꜧanuɱ ſidaŋ i ſkogeŋ tit ſoɱ ormeŋ lag . Tꜧa ꜧaŋ koɱ i ſkogeŋ . tende ꜧaŋ op eŋ ſtoraŋ eld . ſidaŋ ſatte ꜧaŋ ſik till [oc att[89] . ꜧaŋ att oc drak i ena maltiid/ tꜧʒ ꜧanuɱ war tꜹnkt i ix daga . Sidaŋ talade ꜧaŋ wid ſik ſielff . Nw er iak well metter . oc nꜹpliga koma tꜧeŋ maŋ nw fraɱ . at iak torde ꜹẏ ſlaſſ mʒ . tꜧa koɱ tꜧeŋ ſtora orɱ tꜧa ſagde ꜧaŋ ꜹŋ mik tẏkker iak warder bøŋ ꜧørd . iak far nw at røna miŋ ſtarkkleek . ꜧaŋ ſprang at eldeŋ oc fik eŋ ſtoraŋ brand . oc ſlog ormeŋ i ꜧuffuodit ſa at ꜧaŋ danade/ ſidaŋ ſlog ꜧaŋ ꜧwart ꜧwg effter annaŋ . till tꜧeſſ at ormeŋ war død . [ſidaŋ tog ꜧaŋ ſẏna øxa oc ꜧiog ꜧanuɱ ꜧuffuodit aff[90] . ꜧaŋ ſattis tꜧa nider oc ꜧwilte ſik . oc war tꜧa faſt trøtter . tꜧa led faſt mot qweldeŋ ſa atꜧaŋ kunde ekke ꜧeɱ rekkia/ oc ekke wet ꜧaŋ ꜧwat ꜧaŋ ſkulde . fa till matt . ꜧaŋ ꜧengde ſiŋ kꜹtill offuer eldeŋ . oc ꜧiog ꜧanuɱ full aff ormens køt . tꜧa tꜧʒ war ſodit/ ſtak ꜧaŋ ꜧandena i i kꜹtilleŋ oc wilde ſmaka ſodit . tꜧʒ brende ꜧanuɱ vpa fingret tꜧa ſtak ꜧaŋ ꜧandena i mwnneŋ . oc ſodit liop nider i ꜧalſeŋ . tꜧa kunde ꜧaŋ genſtaŋ fugla maall . tꜧer ſato two fugla vppa eŋ quiſt/ tꜧeŋ ena ſagde bꜹter matte tꜧenna maŋ ꜧeɱ fara oc drꜹpa mymmer tẏ ꜧaŋ ſende ꜧanuɱ i dødeŋ/ tꜧa war eŋ dropa aff ormens blod pa ꜧans ꜧand ꜧaŋ kunde tꜧʒ ekke twa wtaff tẏ at tꜧʒ war ſa ꜧart ſoɱ et ꜧorŋ/ oc ſidaŋ for ꜧaŋ aff ſinꜹ clꜹder oc ſølade ſik all i ormens blod . et lønnaløff lag melloɱ ꜧans ꜧꜹrdar tẏ koɱ |[91] tꜧer engeŋ blod vpa . tꜧa wart ꜧaŋ ꜧard ſoɱ ꜧorŋ vtaŋ tꜧer ſoɱ løffwit ꜧade legad .


Kap. 159.

Sigord Sven dräper sin fosterfader, Mymmer Smed.

Sidaŋ gik ꜧaŋ ꜧeɱ oc ꜧaffde ormens ꜧuffuod i ſina ꜧand . tꜧʒ fik ekkia at ſee . oc gik till mymmer oc ſagde at ſigord koɱ oc ꜧaffde ormens ꜧuffuod . oc wet iak engeŋ rad vtaŋ løpa at ſkogeŋ/ ꜧo ſoɱ mag . ꜧaŋ ꜹr nw ſa illa wred . ware wij ꜹŋ nw flere ꜹŋ xij . tꜧa ware ꜧaŋ allas wara død . tꜧe lopo alla till ſkogx vtaŋ mymmer allene/ ꜧaŋ gik mot ſigord oc bad ꜧanuɱ wara wꜹlkomeŋ . Sigord ſagde[92] tw ſkalt ekke wꜹlkomeŋ wara/ tꜧʒta ꜧuffuod ſkaltw gnaga ſoɱ eŋ ꜧund . Mymmer ſwarade iak will gerna bøta ꜧwat iak brutit ꜧauer mot tik . Jak wil giffua tik eŋ ꜧielɱ . ſkioll oc brẏnia ſoɱ alla wapna ꜹr beſʒt oc iak ꜧaffde giort ꜧerding konung i nogard . iak will giffua tik eŋ ꜧꜹſt ſoɱ grane ꜧeter ꜧan ꜹr fød af brẏnilda ſtodꜧ/ oc et ſwerd will iak giffua tik ſoɱ gramer ꜧeter tꜧʒ ꜹr alla ſwerda beſʒt . Sigord ſwarade lat mik ſe tꜧeſſe wapŋ . Mymmer gik oc ꜧemptade wapeŋ . ꜧaŋ fik ꜧanuɱ førſt benwapŋ[93]/ ſidaŋ ena brẏniꜹ . Sigord wapnade ſik tꜧʒ beſʒte ꜧaŋ kunde/ ſidaŋ ſatte ꜧaŋ ꜧielɱ a ꜧans ꜧuffuod . oc ꜧengde ſkiolleŋ a ꜧans ꜧals . ſidaŋ fik ꜧaŋ ꜧanuɱ ſwerdit . Sigord drog ſwerdet oc ꜧiog . mymmer bana ꜧwg .


Kap. 160.

Sigord Sven kommer till Brynildas slott, får hästen Grane, och rider till konung Ysung i Britania.

Tꜧa gik ſigord tꜹdaŋ oc ſporde wꜹgiŋ till tꜧeŋ jomfrw ſoɱ brẏnilda ꜧet . tꜧer gik tꜧeŋ ꜧꜹſt ſoɱ mymmer gaff ꜧanuɱ . ꜧaŋ koɱ vti eŋ ſkogꜧ tꜧer faŋ ꜧaŋ et ſlot for ſik/ ꜧaŋ gik till porteŋ oc porteŋ war lꜹſt . tꜧa ſlog ꜧaŋ porteŋ all j ſtẏkke/ oc gik ſa iŋ i borgena . Tꜧer koɱ mot ꜧanuɱ vij portꜧollarana/ oc wilde drꜹpa ꜧanuɱ . Sigord drog ſit ſwerd . oc ſlog tꜧeɱ alla i ꜧꜹll/ Tꜧa lopo riddara oc ſwennꜹ till tꜧera wapŋ/ |[94] oc wilde drꜹpa ꜧanuɱ . ꜧaŋ werde ſik drengeliga tꜧʒ fik at wita ꜧiŋ ſtolte brẏnilda . ꜧoŋ ſagde/ Jak wet ꜧwat maŋ tꜧʒ ꜹr . tꜧʒ ꜹr ſigord ſigmundſſoŋ/ ꜧade ꜧaŋ ſlagit vij aff mẏna riddara . ſoɱ ꜧaŋ ꜧaffuer nw ſlagit vij trꜹlꜹ ꜧaŋ ſkulde mek lika well wꜹlkomeŋ wara/ ꜧoŋ gik till ſẏna riddara oc ſwena/ oc bad tꜧeɱ ekke lꜹnger ſlaſſ mʒ ꜧanuɱ . ꜧoŋ ſporde tꜧa ꜧo ꜧaŋ war . Jak ꜧeter ſigord/ ꜧoŋ ſporde aff ꜧwat ſlekte ꜧaŋ fødder war . ꜧaŋ ſagde ꜧaŋ wiſte tꜧer encte aff/ weſtw tꜧʒ ekke [at ſye mik[95] tꜧa will iak tꜧʒ ſygia tik . tꜧiŋ fader ꜧeter ſigmund konung . tꜧiŋ moder ꜧet ſibeke . Tꜧw ſkall mik wara wellkomeŋ/ ꜧwart ꜧaffuer tw tꜹnkt tik/ ꜧit ſagde ꜧaŋ/ Mymmer myŋ foſter fader bad mik ꜧer taka eŋ ꜧꜹſt . ſoɱ grane ꜧeter . wiltw vnna mik ꜧanuɱ/ tꜧʒ ꜹr myŋ bøŋ till tik/ kantw ꜧanuɱ fonga iak will ꜧanuɱ gerna giffua tik oc wara tik till godo ꜧwar iak kaŋ . Tꜧa ſende ꜧoŋ manga meŋ at taga ꜧꜹſtiŋ/ tꜧe waro borto eŋ ganſkaŋ dag . oc kunde ꜧanuɱ ekke faa . Annaŋ dagiŋ ſꜹnde ꜧoŋ xij meŋ at taga ꜧꜹſtiŋ/ tꜧe kunde ꜧanuɱ ekke ꜧeller fonga . tꜧa bad ſigord fongꜹ ſik beſʒlit . ꜧaŋ gik ſidaŋ till ꜧꜹſtiŋ . ꜧꜹſteŋ gik mote ꜧanuɱ . Sidaŋ lade ꜧaŋ ſadell oc beſʒill vpa ꜧꜹſtiŋ/ Oc takkade ꜧiŋ[96] ſtolte brẏnilda/ oc red tꜹdaŋ ꜧwat ꜧaŋ kunde till et land ſoɱ britanea ꜧeter . tꜧer war eŋ konung ſoɱ ẏſung ꜧeter/ ꜧaŋ ꜧaffde xj ſøner . Sigord ſagde ꜧanuɱ ſina tiꜹniſtꜹ . konungeŋ tog ꜧanuɱ i ſit rad . oc lot ꜧanuɱ førꜹ ſit egit banner ſa offta ſoɱ ꜧaŋ ſtridꜹ wilde




Afvikande läs-arter:

  1. [raadde ffor eth landh som Tarlunga heth B.
  2. [vtffaa B.
  3. Ispanian B.
  4. [til Ispaniam B.
  5. [sin son Ortuanger B.
  6. 3 B.
  7. [som Drosolff heth B.
  8. [som kalles Tulingelandh B.
  9. haffue varith B.
  10. [then ene heth Herman, then andre heth Harduen B.
  11. [Sidan redh han till Drosloff. Drosloff hafde taa 3000 riddare B.
  12. [The IrlIgede i Pupilla B.
  13. otack B.
  14. ffulkompna B.
  15. Hærduin B.
  16. suarade B.
  17. bIgynte B.
  18. [ffik han suar iu ver och vær B.
  19. [Segmundh konung och Drotsolf konungs suæne B.
  20. [Vj vardom finne her annan rod vti B.
  21. [badh tu B.
  22. suorlige B.
  23. [Taa sagde B.
  24. [och lagdeth nær seg B.
  25. Hardman B.
  26. hertugens B.
  27. [meth annor ffiske B.
  28. skælaktige B.
  29. utelemnadt B.
  30. hertugin B.
  31. daarheth B.
  32. uteglömdt B.
  33. Myner B.
  34. utelemnadt B.
  35. [Han drap huar then man han sigher B.
  36. Segordh B.
  37. [en stor oxe B.
  38. [ath æte B.
  39. [Sidan tog han sin oxe och hug hufuodet aff honum B.
  40. suarade B.
  41. vemuapn B.
  42. [sige meg B.
  43. henne B.
  44. [raadde ffor etꜧ landꜧ ſoɱ tarlunga ꜧetꜧ B.
  45. [vtffaa B.
  46. Bl. 77. Verso.
  47. iſpaniaŋ B.
  48. [til iſpaniaɱ B.
  49. [ſiŋ ſoŋ ortuanger B.
  50. iij B.
  51. [ſoɱ droſolff ꜧetꜧ B.
  52. [ſoɱ kalles tulingelandꜧ B.
  53. ꜧaffue varitꜧ B.
  54. [tꜧeŋ ene ꜧetꜧ ꜧermaŋ/ tꜧeŋ andre ꜧetꜧ ꜧardueŋ B.
  55. [Sidaŋ redꜧ ꜧaŋ till droſloff/ droſloff ꜧafde taa iijM riddare B.
  56. [tꜧe IrlIgede i pupilla B.
  57. Bl. 78.
  58. otack B.
  59. ffulkompna B.
  60. ꜧꜹrduiŋ B.
  61. ſuarade B.
  62. bIgẏnte B.
  63. [ffik ꜧaŋ ſuar iu ver ocꜧ vꜹr B.
  64. [ſegmundꜧ konung ocꜧ drotſolf konungs ſuꜹne B.
  65. Bl. 78. Verso.
  66. [vj vardoɱ finne ꜧer annaŋ rod vti B.
  67. Bl. 79.
  68. [badꜧ tu B.
  69. ſuorlige B.
  70. [taa ſagde B.
  71. Bl. 79. Verso.
  72. [ocꜧ lagdetꜧ nꜹr ſeg B.
  73. ꜧardmaŋ B.
  74. ꜧertugens B.
  75. [mʒ annor ffiſke B.
  76. ſkꜹlaktige B.
  77. utelemnadt B.
  78. ertugiŋ B.
  79. daarꜧetꜧ B.
  80. uteglömdt B.
  81. Bl. 80.
  82. mẏner B.
  83. utelemnadt B.
  84. [ꜧaŋ drap ꜧuar tꜧeŋ maŋ ꜧaŋ ſigꜧer B.
  85. Bl. 80. Verso.
  86. ſegordꜧ B.
  87. Bl. 81.
  88. [eŋ ſtor oxe B.
  89. [atꜧ ꜹte B.
  90. [ſidaŋ tog ꜧaŋ ſiŋ oxe ocꜧ ꜧug ꜧufuodet aff ꜧonuɱ B.
  91. Bl. 81. Verso.
  92. ſuarade B.
  93. vemuapŋ B.
  94. Bl. 82.
  95. [ſige meg B.
  96. ꜧenne B.