Sigurdi Stephanii terrarum hyperborearum delineatio anno 1570
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Forklaring ofver Bogstaverne i dette Cart skreven af Authore selv:
| A: | Disse ere de, som Englænderne komme til, og har sit nafn af tørhed, saasom de der ere tørrede, og brende enten af solen eller kulden. |
| B: | Her ligger Vinland næst op til, som mand for Jordens frugtbarheds og andre Nyttige tings ofverflods skyld kaldede det goede. Woris landzmænd har meent, at det imod Sonden schulle endis ved det store vilde hav; men Jeg kand slutte af de nye historier, at enten een fiord eller eet Sund adskiller det fra America. |
| C: | Dette land kalder de Riise eller Kiempe-Land, for der schal være Kiempe-folk, som have horn og kaldis Skrikfinner. |
| D: | Disse ere mere til Østen, som mand kalder Klofinner af deris store Negler. |
| E: | Jotun Heimar eller Vanskabte Kiempers Land, her maa mand meene Geirods og Gudmunds Hoved-stad at have værit. |
| F: | Her meener vj een stoer fiord, eller sund som løber ud til Russland. |
| G: | Eet Steene-fuldt Land, som ofte mældis om udj historierne. |
| H: | Hvad dette er for een Øe, veed ieg icke, med mindre det maa være den samme som een Venediger fandt, og de Tydske kalder Friisland. |
Magr. Theodori ord herom Huder saaledis:
Dette Land-Carts Author siges at være Sigurd Stephansson Iislænder, een lærd Mand, og Rector for Skalholts skole, som ogsaa har udgivet nogle andre tegn af sin forstand og Lærdom, nemlig Iislands beskrivelsse, som ieg kommer ihu at have seet hos hans Kongl. Mays. Antiqvario Thormod Torvessøn, saa og eet lidet schrift om spøgelsser, som mig forleden sommer blev meddeelt af een goed ven her i Landet, og hos mig forvares. Hand siunis at have taget denne sin afrissning udaf Iislandske Antiqviteter. Om Helluland, Markland og Skrælingeland kand mand læse Arngrim Jonssens skrift, som bag efter hans bog om Grønland, har anteignet nogle Grønlændernis Reyser till disse Lande. I de andre Nordische Land-plas§er, som ligger foruden Grønl: (hvor hand og sætter Risaland og Jotun-Heima) deris afrisning, veed ieg noksom, at hand ligeledis har følget Iislandske Antiqviteter, men om de ere troe-wærdige, der tviiler ieg om. Det er vist nok, at denne tavle kommer lidet ofver eens med den førrige, neml: hr. Gudbrands. Iisland har her alt formegen breede. Heriolfsnæs- ligner her meer til eet fast land, end som til een Klimpe, at ieg og intet taler om det andet. Hvorfore ieg meere for Curiosité end fornødenhedz schyld har anteignet denne tavle.
.jpg)
