VI. Om de bebygde Stæder af Grønland
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
et af den gammel Beskrivelses Bog
Det stycke af Grønland som bebygt er, deelis effter sin beliggende, i det østere og Vestere, som de kalder Auster-bygd og Vestur-bygd; hvis beschrivelse, effter et gammel Pergament, men dog her og der rettet Skrifft, Biørn de Schardsa har befattet, og effter sig ladt; Hvilchet og Theodorus Thorlacius har mesten deel effterfølget, ihvorvel hand noget har ladt ude, eller noget villet forbedre; men dog iche andet end det hand iche har kundet, jeg ey heller kand, komme till rette med; Men at dend Skarpsindige Læser dis beder kand fatte des forskiell, da vil ieg begge beskrivelser her indføre; Bisp Thorlachsens er saaledis; Gronlandia strecker sig lidet i Sønder: Det Næs Herjolfsnæs mest mod øst. Dernest, imod wester, er Hvarfsgnypa. Did kom Erich den Røde langt om sider, og sagde da, at hand var da kommen forbi enden paa Erichs-fiord, hvorda begyndes Tosta-fiord og Melracha-Næs; saa kommer Heriolfs-Fiord, hvor een Kircheer; Dernest Helliseyar-Fiord, saa Ketils-fiord, hvor tou Kircher er; saa Hrakbiarnar-Øe og Lund-Øe; saa Alfta-fiord og Siglu-fiord, der er een Kirche; dernest Hrafns-fiord, hvorudaf løber Slettu fiorden og Hornafiorden; saa kommer Einars-fiorden, hvor een Kirche er. Udaf Einarsfiord gaar Austkars-fiord og Hafgrims-fiord ; dernest Iisa-fiord udaf hvilchen gaar Uteblichs-fiord. Saa kommer Strandfiord; saa Mid-fiordene; Kollafiord, og Dyra-fiord; saa Thorvalds-fiord ; Steens-fiord og Bergthorsfiord.
Derfra kand sex Karle paa een Sexæring i siuf dage roe til wester-bygden, hvor ogsaa ere Fiorder. Fra Westerbygden kand mand i sex dage seigle til Liise-fiord, derfra er sex dage Reiise til Baads ad Karlsbuder; Derfra trei dage reyse til Biarn-Øer; Eysunes og Ædanæs ligger imod Norden; den heele wey kand mand reyse omkring i 15 dage.
Nu kommer Biørns de Schardsa beskrivelse, som hand har giort effter een Pergaments Bog. Grønland krænger sig lidet hen i Sønden, østligst er det Capo, eller Næs, Herjolfs-Næs; og dernest mod Westen Hvarfs-gnypa; did kom Erich den Røde omsider, og siuntes hannem at hand var da kommen for Enden paa Erichs-fiord; Der er een Stierne østen paa landet, som heeder Aff-Hverff. Saa kommer Spal-Sund; saa Drangøe; saa Saulva-dalur, som ligger østest af de bebygde Stæder; saa Tofafiord; saa Melrache-Næs; saa Heriolfs-fiords kirche; saa Hellisøes-fiord, saa Ketilsfiord, to kircker; saa Hrakbiarnar Øe; Lund-Øe, Syllenda af Erichs-fiord; saa Alfta-fiord, Siglu-fiord, Kirche; Hrafnsfiord; saa kommer Slette-fiord af Hafurs-fiord ; Hornafiord; O-fundinnfiord. Der er Biskoppens gaard, og Einars-fiords kircke; udaf den fiord gaar Austkars fiord, Hafgrimsfiord, Hvals-øes-fiord f-f-f af Dyrnæset; saa Iisefiord; udaf den gaar Utebliks-fiord; saa Strande-fiord ; saa er der nest disse bebygde Pladser omkring Midfiordene, næfnl: Hellu-fiord; Dyra-fiord; Thorvards-Fiord; Steins-fiord, Bergthors-fiord. Saa kand sex mend i sex dage roe til wester bygden paa en Sexæring. Saa kand mand paa sex dages tid roe fra Vester-bygden til Liise-fiord, der fra til Karl-buda i sex dage; derfra til Biarnøe tre dage, men i 12 dage rundt omkring. Saa Eysu-næs; Ædanæs for Norden. Der regnis 190 gaarder op i Øster-bygden: 90 i dend Vestere.
Effterfølgende gaar Bisp Thorlacius forbj, saasom det der er at tvifle om; Hvilchet den Iislandsche version saaledis forteller. Þat er Stiarna er Afhverff heiter a Austanverdu Lande; þa Spal-Sund, þa Drang Ey, þa Sølvadalur, Hann er bygdur austast; þa Tofa-fiordur, hvilchen hand kalder Tostafiord. Siden effter Lund-øe er Sylenda, som gaar af Erichs-fiord. Dereffter Slettu-fiord; der schulle mand sette hos (som gaar af Havurs-fiord) For Havurs-Fiord sette hand Hrafnsfiord, af hvilchen hand siger gaar de toe Fiorder, Slettu-fiord og Hornafiord; Effter Hornafiord kommer Ofundin-fiord, der er Biskoppens gaard. Efter Hafgrimsfiord kommer Hvalsøes fiord f: f: f: aff Dyrnæs; Dereffter, for det der siges mand kand roe om kring i 12 dage, setter hand 15 dage. Og for de 90 Gaarder som der siges være paa Wester bygden, setter hand 100.
