XV. Om Grønlændernis Livs Ophold

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Det gamle Grønland

Forestillis af authore
Tormod Torfessøn

Oslo 1927


XV. Om Grønlændernis Livs Ophold


Omschiønt[1] de Rige (i Grøndland) for at villet forsøge, om icke korn der schulle kunde voxe, har saaet et og andet: saa har det dog saare lidet givet, efftersom frost og Kuld fortog det. Men den ringe almue hverken kiendte brød, eller hafde seet korn (hvilchet af Historien giendrives) Mens derimod siges der at være ofverflødig græs gang: og meget Deiligt stort og fædt qvæg, saasom øgsen, kiøer, faaer og gieder: hvorofver her faaes Smør nochsomlig af, og hvad som af melch giøres, udj stoer mængde, foruden forbemte diur baade paa Landet og i Vandet. At der ogsaa er skoug paa Grøndland, det sees klarlig af Beris Beretning i det 7de Capit: hvor hand talede om den almindelig hvide Biørne-Jagt i skoven paa Ransey.

Hand ogsaa mælder om dend iagt og tyche skoug, som ligger till den gaard Dale, og imod Enden sætter hand (hvilchet Petrus Claudii og andre, haver, men Jeg der har udeladt) at paa de høye fielde, og i de dybe dale voxer ageren eller Eegenødderne, saa store som eble lystige at æde. Men det som hand slutter Beris beretning med, nemlig at der falder ogsaa den beste hveede, det siunis at føre nogen stridighed, hvilken min Meening den franske Schribent ogsaa bifalder: Men giendriver det, grundende sig paa den store forskiel af Poli høyde, som Grøndland ligger under: hvilchen giør yderst i Norder ufruchtbarhed, men i sønder fruchtbarhed, hvilchen forskiel findis ogsaa i Sverrig og Norge (paa de Pladser) som har samme Poli høyde med Grønland, iche heller havde Author selv op digtet det, som denne om den dobbelte høst i Norge, thj hand hafver Verelium for sig, der (hvorvell ej slett uden tvilagtighed) har det sættet i sine an mærkninger ofver Gotriks og Rolfs Historier Cap: 1: pag: 17 saaledis sigende: Men maatte nogen spørge, siger Du da, at ide Norder Lande høstes 2de gange om Aaret: dertil svaris det, siger Jeg, iche: mens vel det, at i de Nordiske Lande kand sæden om 2de Maaneder være moden og indhøstes.

Derfore i Norderste Part, efftersom de udlændiske (hand taler om de gamble skribentere, Plinio, Martiano Capella, Diodoro Siculo) da vidste, at der var saadan stachet tid, nemlig et halft aar imellem sædetiden og bieringe, saa har de og ei u-rimelig sluttet her kunde indhøstes 2 gange om aaret; omendskiønt det iche skeede; og Magr Arnold: de fine, Bisp i Trundhiem, skriver ofver denne samme sted af Diodoro Siculo, som Verelius har plaget sig med, disse ord: Jeg siger ia: om det ellers saa er, som gaml: folch har sagt, at paa Voss og udj Sogn, de 2de fogderier i Bergens lehn, har tilforne værit 2de gang indhøstet om Aaret. Og Jeg har selv nogle gange seet, at Engene i det fruchtbare Bergens lehn har 3 eller i det Mindste 2 gange om aaret værit afslagen. Disse beviisninger har kommet velbte Schribent til at troe, at den syderste part af Grøndland, som ligger under samme grad, som Upland i Sverrig skal og være ligesaa fruchtbar paa Korn og Kierne, hvilchet den Norderste Part har ganske intet af.




Fodnote:

  1. Cap. XV skal ifl. den lat. utg. s. 266 aapnes som følger: Grønlænderne lever af kjød af vilde dyr, kvæg, faar, gjeder, hval og sæl samt af melkemad og forskjellige sorter fisk. Omschiønt ...