XXIII. Om Thordiesis Forfølgelse

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Det gamle Grønland

Forestillis af authore
Tormod Torfessøn

Oslo 1927


XXIII. Om Thordiesis Forfølgelse


Da det begyndte at rychtes iblant folck, at de 3de brødre ware ihielslagne, bleve alle af denne underlig tidende bestyrtede, men da Falgieris legeme ved stranden blev fundet, meente Mand, at Thormod ogsaa skulle wærit død, hvilken Meening holdt lenge ved, men eengang næste foraaret derefter skeede det, at Thordis, som hun hafde lagt sig ned een Dag at ville sove siuntis at være plaget af een u-rolig Drøm, Sønnen Bodvar dog holt, mand ej maatte wække hende, efftersom hand vidste, at hun giærne ville sove i Roe; thj at hun dog ej forlangede den Tieniste, men heller vilde nyde, end forhindris fra sine Drømme, og sagde, at hende offte kommer Mangt og Meget fore, naar hun sloeg sig till Rolighed.

Omsider vognede hun af sig selv, og fortæller, at Thormod endnu var i live, og udj Gamlis huus ligger under Grimis haand at schall lægis. Herpaa befaler hun strax at sætte baaden ud, paa det hun u-formodentlig kunde ofverfalde dem, naar de mindst tænchte derpaa, Dog maatte der først fornemmes, om det var med Thorchilds af Bratta-Lid hans samtyche, saaog om hand wilde være hende behiælpelig paa sin Reyse, saasom det var formodeligt at hand vilde visselig forsvare Gamle, saavelsom andre sin underhavende. Paa det samme løste hun af Einars-fiord, tagende med sig 15 egne tienere: Og saasom den tid Natten var lige nær saa goed som dagen kom til BrattaLiid, hvor hun begiærer Thorkild til hielpes og følges Mand, saa og till kammerat paa Reysen, paa det hand kunde være dissmeere forsichret, at Gamle iche skulle af sig vederfaris u-ræt. Thorkild svarede: det var u-troligt, at Gamle, som var saadan een, der svarede hvercken till Schatt eller skyld, icke var udj nogen bestilling, uden slæchtinge, ja fast havde hverken Huus eller hiem, schulle torde understaae sig at tage jnd hos sig een Rømmings og freed-løes Mand, hvis liv var sæt Penge paa, og derforuden stor families dødelig u-wen og fiende, Men dog paa det hun iche schall klage paa sig, lover hand at ville være hende behiælpelig; Herpaa biuder hand dem till bords, og lader det drye saa lenge ud, jndtil hand (befrychtende, at hvis der kom nogen u-eenighed dem jmellem, og hand da sva gere paa folk, end Thordies maatte lade sig nøye med hendis vilie) fik tilsammen kaldet 20 af sine næste naboer at have med sig.

Derpaa reyser de liige hen til Gamlis gaard, og vaar intet af alt dette Grime u-widende; thj samme Nat, kom hende for udj Drømme Nogle Billeder, hvoraf hun forskreckedis, der hun nu omstunder vognede op, fortæller hun, hvordan Thordis med troldom er bleven viis paa, at Thormod var i hendis Huus, og at hun tillige med Thorkel af Brattahliid og sin Søn Bodvar skulle anden dagen derefter komme, raadde derfor sin Mand, den Dag at blive hiæmme, hun lavede sig til at tage imod giæsterne, og toede den stoel, paa hvilken Thors billede vaar udgraven, og sætter den midt i stuen, befalendis Thormod, hand schulle med et frit mod, og ganske stille sidde derpaa, iche heller staae op for giæsterne, thj den som skall døe, kand icke undfly Døden, og hvem som vil blive seyerwindere, skal icke frygte for den. Dernest siger hun til Manden, at hand skulle tænde ild paa Arnen, tage noget Sælhunde-Kiød, og lade det saa sagtelig syde, paa det huuset derofver kunde opfyldis med Røgen; hun vilde selv passe paa giæsterne, sætter sig saa ned paa Dør-tærskelen med een Rock i haanden, spinnende og nyner paa een og anden tone.

I det samme kommer Thorkild, hvilken bliver saa vel imodtagen, og giver strax sit Erinde tilkiende, befalendis at hun med goede schulle gifve Thormod i fra sig, som hun dog ikke waar goed for at forsware imod saamange nærwærende folk. Denne tale siger Grime, kommer mig noget underlig for og swarede, sig undris meget, at de vilde søge efter saadan een Mand hos sig i sin ringe hytte, saasom de vare icke andet end fattige folk, der neppe kunde opholde livet med deris Henders arbeyde, og de schulle være saa dristig at tage Thordisis Fiende, som af de store var dømbt fra Livet, ind i sitt Huus, heele ham, helbreede ham, og opholde ham, at dette var ligesom een hvalp vilde giøre Noget imod een Løve. Thorkel sagde, det var vel saa; men dog, at hand kunde føre hende af den Tancke saa vilde hand leede i hver den vraae, og vinchell der var. Thorkild maatte hermed bekiende, at det nock kunde være: Hertil swarer Grime, det kunde skee med langt Mindre Magt og følge, dog skulle hun derudj ingen Hinder giøre. Men at alle de folch, som boede ved Einersfiorden skulle begloe og begabe den fattigdom, hun eyede, det ville hun ej tillade. Thorkild svarede, at hand kuns tillige med Thordis alleene vilde leede, og med det samme gick de ind i Huuset. Men Røgen waar saamegen, at de maatte forgiæfvis gaae tilbage, thj øynene ej kunde udstaae den.

Derfore klifver de oppaa taget, og tager ud alle Winduerne paa Huuset, saa røgen skulle faae Luft, og da den nu vaar meget forswunden, kunde de see ned ad taget alleting i Huuset, men da de fich at see stolen, udj hvilcken Thors billede var udhuggen tillige med Hammeren, men Thormod ingenstedz, raaber Thordis: er der endnu Levninger hos dig af det gamle afguderie, medens jeg seer Thors billede paa stolene, da swarede Grime: Det er ej uden aarsage, neml: fordj Kirchen er langt bortte, og beswærligt at komme did, besynderlig for os, som boer paa eet vilt og øde sted. Derfore, naar Jeg iche kommer till Gudz huus, saa tiæner jeg dog Gud ved mine gudelige tancker: thj naar jeg seer paa dette billede, da tæncker jeg med det samme, at jeg har den i mine hænder, og kand opbrende den naar Jeg vil, men langt Mægtigere er den Gud, som af intet schabte himmel og iord, og styrer alting efter sin vilie.

Da sagde Thordis, det kand staae ved sit Wærd, men dog veed du hvor Thormod er og dersom Thorkild ej hafde saamange folch med sig fleere end jeg, da schulle jeg lade piine dig til at sige sandingen. Grima sagde, at de som spaaer, undertiden slaer feyell, Men det var gud at tache, at hand forhindrer hende, der Hun saa tit selv henfalder til saadan u-gudelighed, om hun ej tænkte ret, det maatte mand forlade. Men iche dem, der icke vilde troe sine egne øyne. Effter saadan ord-vex ling og forgiæfvis u-mag foer Thordis med sit folk tilbage, Thormod blev igien, til hand blev frisk. Der hand nu havde betalt hende vel for altsammen, reyste hand til Staakkanæsz. Og det vaar den 3die vinter hand levde i eet Huus for sig alleene.