XXXII. Om Biørn Jorsale- eller Jerusalems-Fare

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Det gamle Grønland

Forestillis af authore
Tormod Torfessøn

Oslo 1927


XXXII. Om Biørn Jorsale- eller Jerusalems-Fare, og om
hvis Kundskab siden er indbragt om Grønlænderne


Aar 1391 paatoeg Biørn, Jorsale-fare kaldet, Govberneur ofver Iisland (om hvilken er talt i det andet Capit.) som 2de gange har wærit reyst till Rom, sig ogsaa een pilegrims Reyse til Jerusalem. Paa Hiem-reysen udstoed hand megen Møye: endelig blev hand ved Moedvind og Storm dreven til de stæder i Grønland, hvor ej Mennisker boer, og som hand der leed nød paa proviant: er hand først kommen ofver een Hvid Biørn, som droges med een Rostung, eller Rosmer (om hvilchis strid tilforn er talt i det 11 Capit.) intil de drab hin anden. Siden blev hand dem begge mægtig, hvilket kom ham for Hungeren at stille vel till pass. Saa kom og siden strandende een Mægtig stoer Hvael Steipereide (hvorom sidst i det 12 Cap.) som gav mad nock baade for hannem, og hans baadzfolk. Denne samme hval havde ført omkring med sig Oluf Iislænder af Iisafiord hans Piil, som hand havde schudt i hannem. Grønlænderne har, foruden anden tiænistwillighed, opdraget ham Forvaltningen ofver Eirichsfiord, til sin og sines underholdning, hvoraf hand fich sig 130 Par faare-Bouge, med den Part af siderne, som pleyer følge med, som een afgifft, den de kaldede foræring.

Mand siger, at da ny§ens vaar Bispen ofver Grønland døed: og det har wærit Henrich, som 2de Aar før vaar bleven Bisp. I hvis Sted vaar een gammel Præst, der alle Bispens Bestillinger forrettede. Der sigis og at Bispen af Skaltholt Amund (som blev vied Aar 1522, men 1540 sagde sig selv af dermed) eengang paa Hiem-reysen ad Iisland, er af Storm foresat i Wester-hafvet till Grønland, og efterat hand nogenstund havde faret een tid langs landet i Nord hen, har hand mod afftenen faaet i sigte, og kiendt Heriolfsnæsz, og seylet saa digt ved stranden, at hand har adskillige kundet see, hvorledis folkene jagede deris faar, og lam ind i foldene. Andre Dagen har hand med goed bør kommen derfra, og Westen paa Iisland i Patreksfiord kasted ancker og det om Morgenen paa den tid mand malkede fæet, som er omtrint Klokken Nie for Middagen: hvilket] ingenlunde er rimeligt; neppelig dersom hand end ogsaa havde forstaaet Klokken Nie om afftenen, som og af Grønlands 9de Capit. er at see.

Welbte: Biørn af Skarza siger: een ved nafn Joen Grønlænder kaldet, var lenge, end og det ieg kand mindes, tienere hos een Hamburger Kiøbmand. Men det hendte sig een tid, at det schib hand var paa, blev af Stormen saa sæt hen imod de Grønlandske Klipper, saa det teignede ej til andet, end schibbrud og undergang for dem allesammen. I det samme kom det ved eet gab af een stoer fiord, og som det var kommen der forbj, aabnede sig det store viide hav med mange øer saa langt hen Reckende, som mand icke kunde øyne, og der var hverken vind eller stoer søe. Som de nu havde ved een øde holme kadsted ancker, bleve de vare faste-land, og øer, som vare beboede, hvilcke de af frygt for Indbyggerne holt sig fra. Dog foer de med een læt baad til een lille øe, som vaar næst hos, der de laae: Der fandt de Nøste, fiske-Hytter og Bønde-Hytter af steen opsættede, til fisch at tørre og salte, byggede, lige som udj Iisland, og derforuden eet Dødt Menniskes Krop liggende Næse-grues paa Jorden, med een tæt Hætte paa Hovedet, øfrige Klædebon deels af følt, deels af Sælschind, hos ham laae een krum Kniv ganske opslidt, og tynd, som de har taget med sig at viise udj Iisland.

Denne Joen har 3de gange værit med skibsfolkene kommen til Grønland hvoraf hand har faaet dett Til-nafn Grønlænder. Ofver saadanne Berettninger ere mange wiise Mænd i den Meening, at de gamble Grønlandske Indbyggere ere hvorvel af Skrælingerne ofverfaldne, ej saa aldeelis udryddede, at jo endnu mange Levninger ere til ofvers, og det beviiser De med mange tegn eller Lignelser dertil, besynderlig med de Plancker af skibs-wraeg. udaf Furre, som med Beeg af Sæle-tran har værit bestrøgne, og komne strandende ved Iisland, tykker end som een Haand breed, hvor Dælerne sammennagles. Der mand dog weed, at saadant slags Beeg, ej andenstedz end i Grønland bruges. Saadant eet er i det aar 1625 til det Næss eller Klint Reikiastrand andrefven, med tæger mangelunde, og konstelig sammenbundne, og med nagler eller Kiiler digtet: Ligt til det schibbrom, som med sæner sammenbunden aar 1189, har ført Asmund Kastanratz till Iisland.

Dette er taget af det, som Biørn af Skardza har af andre faaet tilsammen, og ført sig till Nytte. Hand siger endogsaa dette, at for iche ret mange tider siden er eet lille fartøy lasted med tørfisch, een gammel Præstes Einar Snorressøn till Stadarstad under Oldurigg hans Søn tilhørig, som var sendt til Kiøbstæden, ved een hastig storm forsæt langt ud paa havet, saavidt som Gundbiørn fordum har værit kommen, hvorfra de kunde see baade Snæfiælds Jøkull udj Iisland og Blaa-serch udj Grønland paa een tid tillige. Deraf sluttes, at den samme Kaaes, som Eirich Den Røde først har gaaet, har hand og naaet. Herforuden siger Bisp Thord imod Enden af sit schriftes 5te Capit. hvis ofverskrift er om de nye underrettninger om Grønland, at for nogle aar siden vaar til østrefiærdingen af Iisland kommen drivende een aare af een baad, hvorpaa vare med runne-bogstave disse ord sætt: Oft var ek dasadur ek dro þik. Det er: Ofte har Jeg været træt medens Jeg førde dig.

Saavidt om Grønland.