Forskjell mellom versjoner av «Odin og Suttungs mjød»
Hopp til navigering
Hopp til søk
Eddadigte
Tekstgrundlaget for denne oversættelse er Finnur Jónssons De gamle Eddadigte G. E. C. Gads Forlag, København, 1932.
(Hávamál vers 104-110) |
m |
||
| Linje 20: | Linje 20: | ||
|- | |- | ||
! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Havamaal (FM)]] !! !! | ! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Havamaal (FM)]] !! !! | ||
| + | |- | ||
| + | ! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Odin og Billings datter]] !! !! | ||
|- | |- | ||
! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Odin og Suttungs mjød]] !! !! | ! !! !! !! !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Odin og Suttungs mjød]] !! !! | ||
Revisjonen fra 23. mai 2013 kl. 20:17
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► | ||||||
Odin og Suttungs mjød
(Vers 104-110 af Hávamál)
oversat (gendigtet) af Jesper Lauridsen
Heimskringla.no
© 2013
- — — — — —
- 104.
- »Jeg søgte den gamle jætte,
- siden kom jeg tilbage;
- jeg tjente kun lidt ved tavshed.
- Mine mange ord
- mødte fremgang
- dér i Suttungs sale.
- 105.
- Gunlød gav mig
- en gylden stol
- og et horn af den herlige mjød;
- ene usselt
- efterlod jeg
- for hendes villige væsen.
- 106.
- Vejen blev ryddet
- af Rates mund;
- fjeldet blev gnavet igennem.
- Over og under
- var jætternes veje —
- det var ingen færd uden fare.
- 107.
- Det bytte jeg fik
- har jeg brugt og nydt;
- den klogeste savner sjældent,
- for Odrører
- er endelig kommet
- til folkets fyrstes bolig.
- 108.
- Næppe var jeg vel
- nået derfra
- og hjem fra jætternes gård,
- hvis ikke Gunlød —
- den gæve kvinde —
- havde føjet sig i min favn.«
- 109.
- Dagen efter
- ankom rimturser
- til de høje haller.
- De hørte til Bølværk:
- Var han her blandt guder,
- eller lå han slået af Suttung?
- 110.
- Odin svor vel
- ed ved ringen —
- men hvem tror hans tilsagn?
- Han snød Suttung,
- sveg sig til drikken
- og efterlod Gunlød i gråd.
- — — — — —