Samiske fortællinger – Dagligliv

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ►

Johan Turi (1854-1934)

Temaside: Samisk religion og mytologi


Samiske fortællinger

Fortællinger om dagliglivet
af Johan Turi og Per Turi

Dansk oversættelse:
Carsten Lyngdrup Madsen
2025

CIX.

Præsten og lappen Banni Biettar

Der var engang en lap, som var meget god til at læse, og han plejede tit at diskutere Bibelen med præsten. De to havde lært hinanden godt at kende. En dag var manden blevet fuld, og nogle af de andre lumske lapper sværtede hans ansigt til med sod og begyndte at opildne ham: “Gå nu hen til præsten og diskutér Bibelen!”

Han syntes, det lød som en god idé og gik afsted til præstegården. Men da han trådte ind, blev præsten rædselsslagen, da han så, at manden var fuldkommen sort i ansigtet, og han spurgte hurtigt: “Hvem er du?” og trak sig tilbage. Lappen svarede: “Kender du mig ikke, hr. præst?” — han vidste jo ikke selv, at hans ansigt var helt sort.

Dem, der havde sværtet ham til, syntes, det var det morsomste, de længe havde set. Præsten hed Lindstedt, og han troede et øjeblik, at det var selveste den berømte Djævel, som stod foran ham. De lapper, der havde gjort det, var også fulgt med for at høre, hvordan det ville gå — og de lo så meget, at de nær havde tisset i bukserne. [Lapperne plejer at sige, at den, der griner for meget, kommer til at tisse i bukserne.]

CX.

Lappen og hans hunde

Når lapper har mange grådige hunde, sker det, at når et menneske går ud for at forrette sin nødtørft, springer hundene ind under ham for at kappes om, hvem der først får fat i lorten. De begynder da at slås og bide ud efter hinanden. Og suppen, som den ene hund har i munden, ender i pelsen på den anden. På den måde tilsøler de alting og kommer til at stinke forfærdeligt. Ofte bider de også ud efter folks bagdele, mens de slås. Det er hændt mange gange, at hundene under slagsmålet lægger sig i afføringen og siden bringer svineriet med sig ind i menneskenes bolig.

CXI.

En klog hund

Anders Nilsson Svonni havde to hjælpere: Musti, hunden, og lille Jonas. Jonas var begyndt at drille Musti på følgende måde: Han lagde et lille stykke kød i boaššo og anbragte en snare omkring det, hvorefter han lokkede hunden til at tage kødet. Og da hunden snappede stykket, strammede Jonas snaren sammen om hundens snude. Og hunden blev vred.

Jonas gentog det samme for anden gang, lagde et stykke kød og lokkede igen hunden. Da Musti havde tillid til ham, tog den kødet – og igen snørede Jonas snaren. Hunden blev endnu mere vred. Jonas gjorde det samme en tredje gang og lokkede igen hunden til at tage kødet. Men denne gang blev Musti så rasende, at den greb fat i Jonas’ hårtot og trak så voldsomt, at drengen fik ondt i sin stakkels skalp.

Siden dengang var begge bange for at gentage dette nummer.

CXII.

Fortælling om en Koutokeino-lap

Txt

CXIII.

Det kan måske være nyttigt at skrive lidt om Koutokeino-lapperne

Txt

CXIV.

Fortælling om lappernes drenge

Txt

CXV.

Om to mænds morskab

Txt

CXVI.

Om nordnorske lapper, som havde en flok på tre tusind rener

Txt