Forskjell mellom versjoner av «Samiske fortællinger – Dagligliv»
(Turi: Samiske fortællinger – Dagligliv) |
|||
| Linje 23: | Linje 23: | ||
<big>'''Præsten og lappen Banni Biettar'''</big> | <big>'''Præsten og lappen Banni Biettar'''</big> | ||
| − | + | Der var engang en lap, som var meget god til at læse, og han plejede tit at diskutere Bibelen med præsten. De to havde lært hinanden godt at kende. En dag var manden blevet fuld, og nogle af de andre lumske lapper sværtede hans ansigt til med sod og begyndte at opildne ham: “Gå nu hen til præsten og diskutér Bibelen!” | |
| + | |||
| + | Han syntes, det lød som en god idé og gik afsted til præstegården. Men da han trådte ind, blev præsten rædselsslagen, da han så, at manden var fuldkommen sort i ansigtet, og han spurgte hurtigt: “Hvem er du?” og trak sig tilbage. Lappen svarede: “Kender du mig ikke, hr. præst?” — han vidste jo ikke selv, at hans ansigt var helt sort. | ||
| + | |||
| + | Dem, der havde sværtet ham til, syntes, det var det morsomste, de længe havde set. Præsten hed Lindstedt, og han troede et øjeblik, at det var selveste den berømte Djævel, som stod foran ham. De lapper, der havde gjort det, var også fulgt med for at høre, hvordan det ville gå — og de lo så meget, at de nær havde tisset i bukserne. [Lapperne plejer at sige, at den, der griner for meget, kommer til at tisse i bukserne.] | ||
Revisjonen fra 23. apr. 2025 kl. 07:32
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Temaside: Samisk religion og mytologi
Samiske fortællinger
Fortællinger om dagliglivet
af Johan Turi og Per Turi
Carsten Lyngdrup Madsen
2025
CIX.
Præsten og lappen Banni Biettar
Der var engang en lap, som var meget god til at læse, og han plejede tit at diskutere Bibelen med præsten. De to havde lært hinanden godt at kende. En dag var manden blevet fuld, og nogle af de andre lumske lapper sværtede hans ansigt til med sod og begyndte at opildne ham: “Gå nu hen til præsten og diskutér Bibelen!”
Han syntes, det lød som en god idé og gik afsted til præstegården. Men da han trådte ind, blev præsten rædselsslagen, da han så, at manden var fuldkommen sort i ansigtet, og han spurgte hurtigt: “Hvem er du?” og trak sig tilbage. Lappen svarede: “Kender du mig ikke, hr. præst?” — han vidste jo ikke selv, at hans ansigt var helt sort.
Dem, der havde sværtet ham til, syntes, det var det morsomste, de længe havde set. Præsten hed Lindstedt, og han troede et øjeblik, at det var selveste den berømte Djævel, som stod foran ham. De lapper, der havde gjort det, var også fulgt med for at høre, hvordan det ville gå — og de lo så meget, at de nær havde tisset i bukserne. [Lapperne plejer at sige, at den, der griner for meget, kommer til at tisse i bukserne.]
CX.
Lappen og hans hund
Txt
CXI.
En klog hund
Txt
CXII.
Fortælling om en Koutokeino-lap
Txt
CXIII.
Det kan måske være nyttigt at skrive lidt om Koutokeino-lapperne
Txt
CXIV.
Fortælling om lappernes drenge
Txt
CXV.
Om to mænds morskab
Txt
CXVI.
Om nordnorske lapper, som havde en flok på tre tusind rener
Txt
Fodnoter
