Odin og Suttungs mjød

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ►

Eddadigte

Odin og Suttungs mjød

(Vers 104-110 af Hávamál)

oversat (gendigtet) af Jesper Lauridsen

Heimskringla.no

© 2013

---

Tekstgrundlaget for denne oversættelse er Finnur Jónssons De gamle Eddadigte G. E. C. Gads Forlag, København, 1932.

---

Bauge borer hul i fjeldet med boret Rate, så Bølværk (Odin) kan skaffe sig Suttungs mjød

Fra håndskriftet SÁM 66

— — — — —

104.

»Jeg søgte den gamle jætte,

siden kom jeg tilbage;

jeg tjente kun lidt ved tavshed.

Mine mange ord

mødte fremgang

dér i Suttungs sale.

105.

Gunlød gav mig

en gylden stol

og et horn af den herlige mjød;

ene usselt

efterlod jeg

for hendes villige væsen.

106.

Vejen blev ryddet

af Rates mund;

fjeldet blev gnavet igennem.

Over og under

var jætternes veje —

det var ingen færd uden fare.

107.

Det bytte jeg fik

har jeg brugt og nydt;

den klogeste savner sjældent,

for Odrører

er endelig kommet

til folkets fyrstes bolig.

108.

Næppe var jeg vel

nået derfra

og hjem fra jætternes gård,

hvis ikke Gunlød —

den gæve kvinde —

havde føjet sig i min favn.«

109.

Dagen efter

ankom rimturser

til de høje haller.

De hørte til Bølværk:

Var han her blandt guder,

eller lå han slået af Suttung?

110.

Odin svor vel

ed ved ringen —

men hvem tror hans tilsagn?

Han snød Suttung,

sveg sig til drikken

og efterlod Gunlød i gråd.

— — — — —