Den korte vølvespådom

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Original.gif Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif


Eddadigte


Den korte Vølvespådom

Vǫluspǫ́ hin skamma


oversat (gendigtet) af Jesper Lauridsen

Heimskringla.no

© 2013



Tekstgrundlaget for denne oversættelse er Finnur Jónssons De gamle Eddadigte G. E. C. Gads Forlag, København, 1932.


Faroe stamp 428 The Prophet.jpg
1.
Elleve igen
blev aserne talt;
Balder lå segnet
på banetuen.
Vale fandt det
værd at hævne,
og slog sin broders
bane ihjel.


2.
Balders fader
var Burs arving;
Frej havde Gerd —
hun var Gymes datter
med Aurboda
og af jætteslægt.
Også Tjasse,
som elskede pragt,
var deres frænde —
hans datter var Skade.


3.
Meget skal siges,
mere huskes;
jeg venter man véd det —
vover du mere?


4.
Heid og Hestetyv
var af Hrimnis slægt.
— — — — — —


5.
Vølverne kommer
fra Vidolf alle,
og hver en troldmand
fra Vilmeids slægt,
sejdende folk
fra Svarthoved;
fra Ymer kommer
alle jætter.


6.
Meget skal siges,
mere huskes;
jeg venter man véd det —
vover du mere?


7.
Én kom til verden
i oldtids dage
med store kræfter
i de styrendes slægt:
Den fejrede mand
fostret af ni
jættekvinder
ved jordens rand.


8.
Gjalp fødte ham,
Greip fødte ham;
Eistla bar ham
og Ørgjava;
Ulfrun fik ham
og Angøja,
Imd og Atla
og Jernsaxa.


9.
Hans kraft blev øget
af jordens styrke,
det svale hav
og sonofferblod.


10.
Meget skal siges,
mere huskes;
jeg venter man véd det —
vover du mere?


11.
Ulven var Lokes
med Angerboda;
Sleipner fik han
med Svadilfare.
Fælest af alle
fandt man et væsen:
Det havde Byleists
broder avlet.


12.
Loke åd sig
ved lindens brand
en heksekones
halvrå hjerte.
Loft blev svanger
med den lede kvinde;
kællingetroldskab
kommer af dette.


13.
Det stormrørte hav
stiger mod himlen,
skyller mod land,
mens skyerne brister;
sne vil komme
og svidende vind —
da er det givet,
at guder skal falde.


14.
Én kom til verden —
vældig som ingen;
hans kraft blev øget
af jordens styrke.
Den hersker havde
højsind som få —
en frænde af alle
folkeslægter.


15.
En anden kommer —
endnu større;
jeg tør dog ikke
fortælle navnet.
Fremtiden ser
få kun længere
end Odins gang
til ulvemøde.