Det gamle Bjarkemål
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► |  |
 |
 |
|||
|
|
|||||
|
Det gamle Bjarkemål
Bjarkamál in fornu
oversat (gendigtet) af Jesper Lauridsen
Heimskringla.no
1.
Dagen os hilser
— hanen den flakser;
nu armods sønner
til syslen må gå.
Vågn nu, så vågn nu,
våbenbrødre,
alle I udsøgte
Adils’ kæmper!
2.
Høj den råstærke!
Rolf den skydende!
I ætgode mandfolk
som intet frygter,
hverken I vækkes
til vin eller kvinder,
men hel’re til Hilds
hårde lege.
— — —
3.
Gramen da gavmildt
gav til sin hærflok:
Fafners fodleje,
Fenjas arbejde,
Glasers glitterløv
Granes kløvbyrde,
Draupnirs drypsved,
dynen fra Gravvitne.
4.
Og fyrsten frembar
— folkene modtog:
Sværdarmens smykke
og Sifs hovedhår,
tvungen odderbod,
tårer fra Mardol,
ilden fra elven,
Idjes mundfulde.
5.
Rhinflodens rødmalm
raktes vi alle;
på os han ødte
arven til Tjasse.
Nu vi os netter
med Nivlungers kiv
— men dog ej drotten
dækkedes af Balder.
— — —
6.
Nu styrtet i støvet
er storslagne Rolf.
— — —
Enkelte verslinjer er i versene 3-5 ombyttet for rimenes skyld.
