Drabet på Niflungerne (Prosastykke) (Olaf Hansen)

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif


Den ældre Edda


Oversat af
Olaf Hansen
1911


Drabet paa Niflungerne


Nu tog Gunnar og Høgne alt Guldet, Fafners gamle Skat. Saa opstod der Strid mellem Gjukungerne og Atle, for Atle gav Gjukungerne Skylden for Brynhilds Død. De blev forligte paa det Vilkaar, at han skulde have Gudrun til Ægte; men de maatte give hende en Glemselsdrik for at faa hende til at sige ja. Hun fik to Sønner med ham, Erp og Eitel, men med Sigurd havde hun Datteren Svanhild. Kong Atle bød Gunnar og Høgne hjem til sig; den, der bragte dem Budskabet, hed Vinge eller Knefrød. Gudrun vidste, der var Fare paa Færde, og sendte dem en Advarsel i Runer for at faa dem til at blive borte, og til Jærtegn sendte hun Høgne Ringen Andvaranaut, som hun bandt et Ulvehaar i. Gunnar havde bejlet til Oddrun, Atles Søster, men havde ikke faaet hende. Men saa fik han Glaumvør. Høgne var gift med Kostbera. Deres Sønner var Solar og Snævar og Gjuke. Men da Gjukungerne kom til Atle, bad Gudrun sine Sønner bede for Gjukungerne, men det vilde de ikke. Hjærtet blev skaaret ud af Høgne, men Gunnar blev sat i en Ormegaard. Han slog sin Harpe og dyssede Ormene i Søvn, men en af dem stak ham ind til Leveren.




Anmærkninger:

Andvaranaut var en Ring, Dværgen Andvare vilde holde tilbage, da han blev tvunget til at udlevere sine Skatte; men Loke tog ogsaa den fra ham. I Digtet (Kvadet om Atle) siges der forresten ikke, at det var den Ring.