Edda-fragmenter

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Original.gif Dansk.gif


Eddadigtning
i Snorres Edda m. v.


Edda-fragmenter



Brudstykkerne her er fragmenter af Edda-lignende kvad. De kan således være de sidste rester af tabte Edda-digte. De er bevaret i forskellige håndskrifter af bl.a. Snorres Edda. Stykkerne er samlede og udgivet af Guðni Jónsson under titlen Eddubrot. Kilderne til oversættelsen findes nederst på siden. Læs mere om disse brudstykker i Finnur Jónssons Den oldnorske og oldislandske litteraturs historie.



Fra Gylfaginning:

Norrøn

1
(Guðni Jónsson:)
Hár segir, at hann (Gylfi) kom eigi heill út, nema hann sé fróðari, ok

"Stattu fram,
meðan þú fregn,
sitja skal sá, er segir."

Oversættelse

1
(Finnur Jónsson:)
Høj svarede, at han (Gylfi) ikke skulde komme levende ud, medmindre han var den kyndigste –

"og bliv du staaende der,
medens du spørger.
Den, der svarer, skal sidde".

2
(Guðni Jónsson:)
Njörðr á þá konu, er Skaði heitir, dóttir Þjaza jötuns. Skaði vill hafa bústað þann, er átt hafði faðir hennar, - þat er á fjöllum nökkurum, þar sem heitir Þrymheimr, - en Njörðr vill vera nær sæ. Þau sættust á þat, at þau skyldu vera níu nætr í Þrymheimi, en þá aðrar níu at Nóatúnum. En er Njörðr kom aftr til Nóatúna af fjallinu, þá kvað hann þetta:

"Leið erumk fjöll,
vark-a ek lengi á,
nætr einar níu;
ulfa þytr
mér þótti illr vera
hjá söngvi svana."

Þá kvað Skaði þetta:

"Sofa ek né máttak
sævar beðjum á
fugls jamri fyrir,
sá mik vekr,
er af víði kemr,
morgun hverjan már."

2
(Finnur Jónsson:)
Njord har en Hustru, der hedder Skade, en Datter af Jætten Tjatse. Skade vil bo paa det Sted, hendes Fader havde ejet; det er oppe mellem nogle Fjælde og hedder Trymheim; men Njord vil være nær ved Kysten. De kom da overens om, at de skulde opholde sig 9 Nætter i Trymheim, og saa andre 9 i Noatun. Men da Njord kom tilbage fra Fjældene til Noatun, kvad han:

"Lede er mig Fjælde,
længe var jeg der ej,
Nætter ene ni;
Ulvenes Hyl
var det ondt at høre
istedenfor Svaners Sang."

Da kvad Skade dette:

"Ej kunde jeg sove
ved Søens Bred
for alle de Fugles Skrig;
Maagen, der kommer
fra det vide Dyb,
vækker mig hver Morgen."

3
(Guðni Jónsson:)
Ok enn segir hann (Heimdallr) sjálfr í Heimdallargaldri:

"Níu em ek mæðra mögr,
níu em ek systra sonr."

3
(Finnur Jónsson:)
Fremdeles siger han (Heimdal) selv i Heimdalsgalder:

"Søn jeg er af Mødre ni,
Søn jeg er af Søstre ni."

4.
(Guðni Jónsson:)
(In fjórtánda ásynja er) Gná. Hana sendir Frigg í ýmsa heima at erindum sínum. Hon á þann hest, er renn loft ok lög ok heitir Hófvarpnir. Þat var eitt sinn, er hon reið; at Vanir nökkurir sáu reið hennar í loftinu. Þá mælti einn:

"Hvat þar flýgr,
hvat þat ferr
eða at lofti líðr?"

Hon svarar:

"Né ek flýg
þó ek ferk
ok at lofti líðk
á Hófvarpni,
þeim er Hamskerpir
gat við Garðrofu."

4.
(Finnur Jónsson:)
Den 14. (Asynje) er Gnaa; hende sender Frigg til forskellige Verdner for at udrette hendes Ærinder. Hun ejer en Hest, som kan løbe gennem Luft og over Hav; den hedder Hovvarpnir. Engang da hun red, saa nogle Vaner hendes Ridt i Luften; da sagde en af dem:

"Hvad flyver dér,
hvad farer dér,
hvad glider igennem Luften?"

Hun svarede:

"Ej flyver jeg,
dog farer jeg
og glider igennem Luften
paa Hovvarpnir,
som Hamskerpir
avled med Gardrofa."

5.
(Guðni Jónsson:)
Því næst sendu æsir um allan heim erindreka at biðja, at Baldr væri grátinn ór helju, en allir gerðu þat; mennirnir ok kykvendin ok jörðin ok steinarnir ok tré ok allr málmr . . . . Þá er sendimenn fóru heim ok höfðu vel rekit sín erindi, finna þeir í helli nökkurum, hvar gýgr sat. Hon nefndist Þökk. Þeir biðja hana gráta Baldr ór Helju. Hon svarar:

"Þökk mun gráta
þurrum tárum
Baldrs bálfarar;
kyks né dauðs
nautk-a ek karls sonar,
haldi Hel því, er hefir."

En þess geta menn, at þar hafi verit Loki Laufeyjarson, er flest hefir illt gert með ásum.

5.
(Finnur Jónsson:)
Derpaa sendte Aserne Bud over hele Verden for at bede om, at Balder maatte blive grædt ud af Hel; alle gjorde det, Mennesker og Dyr, Jorden, Stene, Træer og al Malm . . . Da Sendebudene drog hjem efter at de havde udført deres Ærinde vel, fandt de en Jættekvinde siddende i en Klippehule; hun kaldte sig Tak; de bad hende græde Balder ud af Hel, men hun sagde:

"Tak vil græde
tørre Taarer
over Balders Baalfærd;
ej i Død, ej i Liv
glæded mig Odins Søn,
beholde Hel hvad hun har."

Man formoder, at det har været Loke Løvøssøn, der har voldet de største Ulykker blandt Aserne.


Fra Skáldskaparmál:

Norrøn

6.
(Guðni Jónsson:)
Þá fór Þórr til ár þeirar, er Vimur heitir, allra áa mest. Þá spennti hann sik megingjörðum ok studdi forstreymis Gríðarvöl, en Loki helt undir megingjarðar. Ok þá er Þórr kom í miðja ána, þá óx svá mjök áin, at uppi braut á öxl honum. Þá kvað Þórr þetta:

"Vax-at-tu nú, Vimr,
alls mik þik vaða tíðir
jötna garða í;
veiztu, ef þú vex,
at þá vex mér ásmegin
jafnhátt upp sem himin."

Oversættelse

6.
(Finnur Jónsson:)
Da begav Tor sig til den Elv, som hedder Vimur, den største af alle Elve. Da spændte han Styrkebæltet omkring sig og stemmede Stokken mod Strømmen, men Loke klyngede sig til hans Styrkebælte. Da Tor kom midt ud i Elven, vok¬sede den saa stærkt, at den slog mod hans Skulder; da kvad Tor:

"Voks ikke Vimur,
da jeg gærne vil
vade til Jøtunheim;
hvis du vokser,
vid at min Asastyrke
vokser højt mod Himlen."

7.
(Guðni Jónsson:)
En er Þórr kom til Geirröðar, þá var þeim félögum vísat fyrst í geitahús til herbergis, ok var þar einn stóll til sætis, og sat þar Þórr. Þá varð hann þess varr, at stóllinn fór undan honum upp at ræfri. Hann stakk Gríðarveli upp í raftana og lét sígast fast á stólinn. Varð þá brestr mikill, og fylgði skrækr. Þar höfðu verit undir stólinum dætr Geirröðar, Gjálp ok Greip, ok hafði hann brotit hrygginn í báðum. Þá kvað Þórr:

"Einu sinni
neyttak ásmegins
jötna görðum í,
þá er Gjalp ok Greip,
dætr Geirröðar,
vildu hefja mik til himins."

7.
(Thøger Larsen:)
Men da han kom til Gejrråd, blev de to Rejsefæller først anvist Herberge i et Gæsterum, hvor der kun var een Stol at sidde paa. Der satte Tor sig. Da mærkede han, at Stolen hævede sig op mod Taget med ham. Han stak Gridvållen op i Sparreværket og klemte derved sig og Stolen ned. Da hørtes et højt Knæk og et stort Skrig. Gejrråds Døtre Gjalp og Grejp havde været under Stolen, og han havde brækket Ryggen i dem begge. Da kvad Tor:

"Een Gang brugte jeg Asastyrken
gævt i Jætternes Gaarde,
da Gjalp og Grejp, Gejrråds Døtre,
vilde hæve mig til Himlen."
 
 

8.
(Guðni Jónsson:)
Í Ásgarði fyrir dyrum Valhallar stendr lundr, sá er glasi er kallaðr, en lauf hans allt er gull rautt, svá sem hér er kveðit, at:

Glasir stendr
með gullnu laufi
fyrir Sigtýs sölum.

Sá er viðr fegrstr með goðum ok mönnum.

8.
(Thøger Larsen:)
I Asgaard foran Valhals Døre er der en Lund, som kaldes Glasir, og alt dens Løv er det røde Guld. Som det hedder i dette Kvæde:

Glasir staar med gyldent Løvhang
foran Sigtyrs Sale.
 

 

9.
(Guðni Jónsson:)
Þessi eru hestaheiti í Þorgrímsþulu:

Hrafn ok Sleipnir
hestar ágætir,
Valr ok Léttfeti,
var þar Tjaldari,
Gulltoppr ok Goti,
getit heyrðak Sóta,
Mór ok Lungr með Mari.



Vigg ok Stúfr
var með Skævaði,
þegn knátti Blakkr bera,
Silfrintoppr ok Sinir,
svá heyrðak Fáks of getit,
Gullfaxi ok Jór með goðum.



Blóðughófi hét hestr,
er bera kváðu
öflgan Atriða;
Gils og Falhófnir,
Glær ok Skeiðbrimir
þar var ok Gyllis of getit.

Sá er viðr fegrstr með goðum ok mönnum.

9.
(Anders Uppström:)
Hestars namn i Thorgrims förteckning:

Hrafn och Sleipner
hästar förträffliga,
Val och Lättfot,
var der ock Tjaldare,
Gulltopp och Gote,
glömd blef ej Sote,
Mo, Lung och Mar.



Vigg och Stuf
voro med Skævad,
Black kunde bära en man,
Silfvertopp och Syner,
glömdes ej Fak,
Gullfaxe och Jo bland gudar.



Blodighofve het en häst,
som bära man sade
den i kraft framstående Frey;
Gils och Falhofner,
Glær ok Skeidbrimer
der var ock Gyller ej glömd.

 

10.
(Guðni Jónsson:)
Þessi öxnaheiti eru í Þorgrímsþulu:

Gamalla öxna nöfn
hefik gerla fregit,
þeira Rauðs ok Hæfis;
Rekinn ok Kyrr,
Himinhrjótr ok Apli,
Arfr ok Arfuni.

10.
(Anders Uppström:)
Oxars namn i Thorgrims förteckning:

Gamla oxars namn
har noga jag sport,
såsom Röds och Häfvers;
Rekinn ok Kyr,
Himlarytarn och Aple,
Arf och Arfune.

11.
(Guðni Jónsson:)
Þessir hestar eru enn talðir í Kálfsvísu:

Dagr reið Drösli,
en Dvalinn Móðni,
Hjálmþér Háfeta,
en Haki Fáki;
reið bani Belja
Blóðughófa,
en Skævaði
skati Haddingja.



Vésteinn Vali,
en Vifill Stúfi,
Meinþjófr Mói,
en Morginn Vakri,
Áli Hrafni,
er til íss riðu,
en annarr austr
und Aðilsi
grár hvarfaði
geiri undaðr.



Björn reið Blakki,
en Bjárr Kerti,
Atli Glaumi,
en Aðils Slungni,
Högni Hölkvi,
en Haraldr Fölkvi,
Gunnarr Gota,
en Grana Sigurðr.

11.
(Anders Uppström:)
Hestars namn i Alsvinnsmál: 1

Dag red Drösul,
men Dvalin Modner,
Hjalmther red Höd,
men Hake Fake;
red Beles bane
Blodighofve,
men Haddingars hjelte
han red å Skævad.



Vestein å Val,
en Vivil Stuf,
å Mo Meinthjof
den morgonvakne,
samt Ale å Hrafn,
till isen redo;
en annan åt öster
med Adils til börda
och sårad af spjut
skyndade grå.



Björn red Black
en Bjar å Kert,
Atle å Glaum,
men Adils å Slungner,
Högne å Hölqver,
Harald å Fölqver,
Gunnar å Gote,
å Grane Sigurd.


Fra et andet håndskrift af Snorres Edda:

Norrøn

12.
(Guðni Jónsson:)

Sægr heitir sár,
en Simul stöng,
Bil ok Hjúki
bera hann.

Þat er kallat, at þau sé í tungli.

Oversættelse

12.
(Thøger Larsen) 2

Sæg hedder Karret
og Simul Stangen,
Som Bil og Hjuki
bærer.

Saadan hedder, hvad der ses i Maanen.


Fra et andet håndskrift (AM748 og AM757) af Skáldskaparmál:

Norrøn

13.
(Guðni Jónsson:)
Fjöturrinn heitir Gleipnir, er honum (Fenrisúlfi) heldr. Gervir váru tveir fjötrar til hans, fyrst þeir Drómi ok Læðingr, ok helt hvárgi. Þá var Gleipnir síðan gerr ór sex hlutum:

Ór kattar dyn
ok ór konu skeggi,
ór fisks anda
ok ór fugla mjólk,
ór bergs rótum
ok ór bjarnar sinum,
ór því var hann Gleipnir gerr.

Oversættelse

13. 3
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


Fra Þriðja málfræðiritgerðin — Málskrúðsfræði Ólafs hvítaskálds Þórðarsonar (AM 757 b 4to):

Norrøn

14.
(Guðni Jónsson:)

Flugu hrafnar tveir
af Hnikars öxlum,
Huginn til hanga,
en á hræ Muninn.

Oversættelse

14. 4
 
 
 
 
 
 


Fra Völsunga saga:

Norrøn

15.
(Guðni Jónsson:)
Sigmundr tekr nú blóðrefilinn, ok ristu nú í milli sín helluna ok létta eigi fyrr en lokit er at rista, sem kveðit er:

Ristu af magni
mikla hellu
Sigmundr hjörvi
ok Sinfjötli.

Oversættelse

15
(C. C. Rafn:)
Sigmund tog nu ved Odden, og de ristede derpaa imellem sig, og de lode ei af at riste, før det var fuldendt, som kvædet er:

Kraftfulde Sigmund
og Sinfjøtle
Risted den store


Steen med Sværdet.




Noter



1) Ifølge Finnur Jónsson er det en misforståelse, når Codex Regius her skriver "Alsvinnsmál". Også Simek og Pálsson lader til at mene, at "Kálfsvísa" er den rette titel.
2) Jf. kap. 11 (Frá Sól ok Mána) i Gylfaginning. Se også note 22 i Thøger Larsens Gylfis forblændelse (1928).
3) En officiel nordisk oversættelse kendes ikke, men teksten kan oversættes: ”Lænken, som holder (Fenrisulven) hedder Gleipnir. Først blev der gjort to lænker, Dromi og Læding, men ingen af dem holdt. Så blev Gleipnir dannet af seks ting:

Af kattepoters larm,
af kvinders skæg,
af fisks ånde,
af fugles mælk,
af bjerges rødder,
og af bjørnes sener,
heraf blev Gleipnir gjort.”

I Snorres Edda (Gylfaginning) findes et prosastykke af samme indhold. Først omtales de to lænker, som ikke kunne holde, derpå ”den Lænke, som hedder Gleipnir; den var lavet af seks Bestanddele, Kattens Døn og Kvindens Skæg, Klippens Rødder og Bjørnens Sener, Fiskens Aande og Fuglens Spyt.” (Finnur Jónssons oversættelse)
4) En officiel nordisk oversættelse kendes ikke, men digtet kan oversættes:

"To ravne flyver
fra Hnikars skuldre (dvs. Odins):
Hugin til de hængte
men til døde kroppe Munin."


Kilder: