Esbern Snare

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ►

Hvideslægtens
våbenskjold

Dansk folkedigtning

Historiske viser
20. Esbern Snare.

Danske Folkeviser i Udvalg
Ved Axel Olrik og Ida Falbe-Hansen

1. Hr. Iver og Hr. Esbern Snare,

— Skoven staar herlig og grøn —

de drukke Mjød i Medelfare.

Den Sommer og den Eng saa vel kunne sammen.

2. „Hør du, Hr. Iver, kær Stalbroder min:

du give mig hin liden Kirstin.“

3. „Hvad vil du med liden Kirstin gøre?

hun kan ikke sine egne Ærmer snøre.

4. Hun kan hverken skære eller sy,

al sin Søm sender hun ud i By.“

5. Hr. Esbern drager til Ribe,

det Skarlagen ny at købe.

6. Han købte Skarlagen og Sindal af ny,

bad liden Kirstin at skære og sy.

7. Hun satte sig paa Sømmestol,

hun sømte det mod den klare Sol.

8. Hun lagde det paa Tilje,

hun skar det i Roser og Lilje.

9. Hun skar paa hans Hærde:

to Riddere med dragne Sværde.

10. Hun skar i hans Sidesøm:

Snækken ud for striden Strøm.

11. Hun skar i hans Ærmekrans:

femten Jomfruer i en Dans.

12. Hun skar paa hans Bryste,

hvor Ridderen Jomfruen kyste.

13. „Nu er de Klæder baade syet og skaaren,

Gud give, de vare vel hjembaaren!“

14. Det da svarte den liden Smaadreng:

„Jeg fører Hr. Esbern de Klæder hjem.“

15. Det første Hr. Esbern de Klæder saa:

„Krist signe Jomfruens Fingre smaa.

16. Krist signe Jomfruens Fingre smaa

for hver den Søm, hun lagde derpaa!

17. Det skal hun have til Skrædderløn:

Ribe og saa alt Riberlen.

18. Det skal hun have i Skræddergave:

mig selver, alt om hun vil mig have.“

19. „Hav Tak, skøn Ridder, for eders Gave!

— Skoven staar herlig og grøn —

det er eder selv, den Jomfru vil have.“

Den Sommer og den Eng saa vel kunne sammen.