Halvdan Svartes saga

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Original.gif Norsk.gif Svensk.gif


Snorre Sturlasøn

Kongesagaer


oversat af

Gustav Storm

Kristiania
J.M. Stenersen & Co
1900

Nationaludgave (2den udgave)


Titelfrise Halvdan Svartes saga.jpg


Halvdan Svartes saga

[839-860]


1. Halvdan var vintergammel, da hans fader faldt. Aasa, hans moder, fór strax med ham vester til Agder og satte sig saa der i det rige, som hendes fader havde havt. Der voxte Halvdan op og blev snart stor og sterk og sorthaaret; han blev kaldt Halvdan Svarte. Da var han 19 vintre gammel, da han tog kongedømme paa Agder; han fór strax til Vestfold og skiftede riget med sin broder Olav. [839] Samme høst fór han med sin hær til Vingulmark imod kong Gandalv, og de havde mange kampe, og hver af dem vandt afvexlende, men tilslut forligtes de; Halvdan skulde have hele Vingulmark, som hans fader Gudrød før havde havt. Derefter fór Halvdan op paa Raumarike og lagde det under sig. Det spurgte kong Sigtryg, kong Øisteins søn; han havde sit sæde paa Hedemarken og havde forud lagt Raumarike under sig. Fór da kong Sigtryg med hær mod kong Halvdan; der blev en stor kamp, men Halvdan fik seier; men da flugten tog paa, blev kong Sigtryg saaret af en pil inde i venstre haand, og der faldt han. Siden lagde Halvdan hele Raumarike under sig. Øistein hed en yngre søn af kong Øistein, broder af kong Sigtryg; han var derefter konge paa Hedemarken. Men da Halvdan var faret ud til Vestfold, da fór kong Øistein med sin hær ud paa Raumarike og lagde da videnom landet der under sig.


2. Halvdan Svarte spurgte, at det var ufred paa Raumarike, han drog derfor hær sammen og fór imod kong Øistein; de holdt slag, og Halvdan fik seier, men Øistein flyede op til Hedemarken. Kong Halvdan fór med sin hær efter ham op til Hedemarken, og der holdt de et andet slag, og Halvdan seirede, men Øistein flyede til Gudbrand herse nord i Dalene[1]; han samlede sig der folk og fór siden om vinteren ud til Hedemarken; han mødte Halvdan Svarte paa den store ø, som ligger i Mjøsen[2], og der holdt de slag; der faldt mange folk paa begge sider, men Halvdan fik seier; der faldt Guthorm, Gudbrand herses søn, som tyktes være den mest haabefulde unge mand paa Oplandene. Da flyede kong Øistein atter nord i Dalene. Derefter sendte han sin frænde Halvard Skalk til kong Halvdan for at søge om forlig, og Halvdan gav da for frændskabets skyld kong Øistein halve Hedemarken. Halvdan lagde nu under sig Toten og det, som heder Land; da tilegnede han sig ogsaa Hadeland; han var nu en mægtig konge.


3. Halvdan Svarte fik en hustru, som hed Ragnhild, datter af Harald Guldskjeg; han var konge i Sogn. De fik en søn, som kong Harald gav sit navn, og han opfødtes i Sogn hos sin morfader kong Harald. Men da Harald var bleven affældig, var han sønneløs; da gav han sin dattersøn Harald sit rige og lod ham tage til konge; lidt senere døde Harald. Samme vinter døde hans datter Ragnhild men vaaren efter døde Harald, den unge konge i Sogn, sottedød; han var da 10 vintre gammel. Saasnart som Halvdan Svarte spurgte hans død, var han paa færde med mange mænd og fór nord til Sogn; der tog man godt imod ham. Han krævede da rige og arv efter sin søn, og da ingen gjorde modstand, lagde han der rige under sig. Da kom Atle jarl den smale fra Gaular[3] til ham, han var en ven af kong Harald; kongen satte Atle til jarl over Sygnafylke, at dømme landslov der og samle skatter sammen. Kong Halvdan fór derfra til Oplandene.


4. Kong Halvdan fór om høsten ud paa Vingulmark. Det var en nat, da Halvdan var i gjestebud, at den mand, som havde holdt hestevagt, kom til ham midt om natten og sagde ham, at en hær var kommen nær gaarden; kongen stod strax op og bød sine mænd væbne sig, gik strax ud og fylkede. Dernæst kom Gandalvs sønner, Hysing og Helsing, did med stor hær. Der blev et stort slag, men da Halvdan havde overmagt imod sig, flyede han til skogen og mistede mange mænd; der faldt Ålve den spake[4], Halvdans fosterfader. Derefter drev folk sammen til kong Halvdan; han fór at søge op Gandalvs sønner, og de mødtes paa Eid[5] ved Øieren og kjæmpede der; der faldt Hysing og Helsing, men deres broder Hake kom paa flugt. Efter det lagde kong Halvdan Vingulmark under sig, men Hake flyede til Alvheimar.


5. Sigurd Hjort hed en konge paa Ringerike, større og stærkere end enhver anden; han var ogsaa den smukkeste mand. Hans fader var Helge den hvasse, men hans moder var Aaslaug, datter af Sigurd Orm-i-øie, søn af Ragnar Lodbrok. Saa er sagt, at han var 12 vintre gammel, da han dræbte i enekamp Hildebrand berserk og 11 mænd med ham; mange storverk øvede han, og det er en lang saga om ham. Han havde to børn: hans datter hed Ragnhild, hun var den kjækkeste kvinde og da i tyve-aarsalderen, men hendes broder Guthorm var halvvoxen. Men det maa siges om Sigurds død, at han red ene ud i ødemarker, som hans vane var; han jagede store og mandfarlige dyr; derpaa lagde han ofte stor vind. Men da han havde redet en lang vei, kom han frem i en rydning nær Hadeland; da kom Hake berserk imod ham dermed 30 mænd, og der kjæmpede de; der faldt Sigurd Hjort, men paa Hakes side 12 mænd, og han selv mistede sin haand og havde 3 andre saar. Derefter red Hake til Sigurds gaard og tog der hans datter Ragnhild og hendes broder Guthorm; dem tog han bort med sig og meget gods og mange kostbarheder og førte dem hjem til Hadeland; der havde han store gaarder. Da lod han rede til gjestebud og vilde holde bryllup med Ragnhild; men det varede noget, thi hans saar artede sig ilde. Hake Hade-berserk laa i sine saar om høsten og udover vinteren, men ved juletid var kong Halvdan paa Hedemarken; han havde spurgt alle disse tidender. Det var tidlig en morgen, da kongen var klædt, at han kaldte til sig Haarek Gand og sagde, at han skulde fare over til Hadeland og føre til ham Sigurd Hjorts datter Ragnhild. Haarek drog ud og havde 100 mænd med sig; han lagede færden saa, at de kom over vandet i otten og til Hakes gaard; der satte de vagt ved dørene til stuen, som folkene sov i. Siden gik de til det sovebur, som Hake laa i, brød det op og tog bort Ragnhild og hendes broder Guthorm og alt det gods, som var der, men de brændte stuen og alle, som var derinde. De spændte tjeld over en prægtig vogn og satte Ragnhild og Guthorm deri; siden for de til isen. Hake stod op og gik en stund efter dem, men da han kom til isen, vendte han hjaltene paa sit sverd ned, men lagde sig selv paa odden, saa sverdet gik gjennem ham; der fik han sin bane og er haugsat ved vandets bred. Kong Halvdan saa, at de fór over vandet paa isen; han var meget skarpsynt; han saa en vogn med tjeld og tyktes da at vide, at de havde udrettet det erende, som han havde villet. Han lod da reise bord, sendte folk vide om i bygden og bød til sig mange mænd. Den dag var det der stort gjestebud, og ved det gjestebud fik Halvdan Ragnhild, og blev hun siden en mægtig dronning. Ragnhilds moder var Torny, datter af kong Klakharald i Jylland, men søster af Tyre Danmarksbod, som var gift med Gorm den gamle, som da styrede Danevælde.


6. Dronning Ragnhild drømte store drømmer; hun var meget forstandig. Det var en af hendes drømmer, at hun tyktes staa i sin urtegaard og tage en torn ud af sin serk, og da hun holdt paa den, voxte den saa, at det blev til et stort træ, saa at den ene ende tog ned i jorden og strax blev rodfast, men træets anden ende naaede snart efter høit op i luften; dernæst syntes træet hende saa stort, at hun med nød og neppe fik seet over det; det var meget tykt. Træets nederste del var rød som blod, men stammen op fager grøn, men ud i grenene var det snehvidt; det var mange store kvister der paa træet, nogle længere oppe og andre længere nede. Træets grener var saa store, at de tyktes hende at sprede sig over hele Norge og endnu videre.


7. Kong Halvdan drømte aldrig; det tyktes ham underligt, og han bar det for den mand, som er nævnt Torleiv den spake, og søgte om raad, hvad han skulde gjøre ved det. Torleiv fortalte, hvad han gjorde, naar han ønskede at vide nogenting forud, at han fór at sove i et svinebol, og da slog det altid til, at han drømte. Ogsaa kongen gjorde det, og da fik han denne drøm: han syntes, at han havde meget god haarvext, og hans haar var fuldt af lokker, nogle saa side som til jorden, nogle til midt paa leggen, nogle til knæet, nogle til lenderne, nogle til midjen, nogle til halsen, nogle ikke mere end sprungne ud af issen som knuder; men hans lokker havde alskens farve, dog seirede én over alle andre i fagerhed, lyshed og storhed. Han fortalte denne drøm til Torleiv; men han tydede den saa, at en stor afkom vilde stamme fra ham, og den skulde raade landene med stor hæder, men dog ikke alle med lige stor, men af hans æt vilde én mand komme, som vilde være større og herligere end andre, og det holder man for sandt, at den lok tydede paa kong Olav den hellige. Kong Halvdan var en vís og retfærdig mand; han satte love og holdt dem selv og lod andre holde dem, saa at overmod ikke skulde afskaffe lovene; han gjorde ogsaa selv saga-tal[6] og fastsatte visse bøder for enhver efter hans byrd og stilling. Dronning Ragnhild fødte en søn; han blev øst med vand og kaldt Harald. Han blev snart stor og smuk; han voxte der op og blev snart en idrætsmand og vel forstandig; hans moder elskede ham meget, men faderen mindre.


8. Kong Halvdan havde juleophold paa Hadeland. Der hændte en underlig ting julaften, da mændene var gaaet tilbords og det var en mængde mennesker tilstede, at der svandt al mad og alt øl bort fra bordene; kongen sad efter harmfuld, men alle de andre søgte hver til sit hjem. Men for at faa vide, hvem som voldte dette, lod kongen tage en Finn, som var tryllekyndig, og vilde nøde ham til at sige sandheden; han pinte ham, men fik dog ikke noget ud af ham. Finnen bad hans søn Harald om hjælp, og Harald bad om skaansel for ham, men fik den dog ikke; Harald hjalp ham da bort imod kongens vilje og fulgte selv med. De kom farende did, hvor en høvding holdt et stort gjæstebud, og der blev de, som de syntes, modtagne med glæde. Og da de havde været der til vaaren, var det en dag, at høvdingen sagde til Harald: «Din fader regner det for en stor skade, at jeg tog noget mad fra ham i vinter; men jeg skal lønne dig det med en glædelig tidende. Din fader er nu død, og du skal fare hjem; du vil da faa alt det rige, som han har havt, og dermed skal du vinde hele Norge.»


9. Halvdan Svarte akede i slæde fra gjestebud paa Hadeland, og hans vei bar saa til, at han fór over vandet Rånd[7]. Det var om vaaren, og da var det meget sol-tø. De akede over Røkensvik[8]; der havde om vinteren været fæbrønder, men da møgen var faldt paa isen, havde det gravet om sig i tøveiret. og da kongen akede der over, brast isen under ham, saa der druknede kong Halvdan og mange folk med ham. [860] Han var da 40 vintre gammel. Han havde været aarsælest blandt alle konger; saa meget holdt alle af ham, at da det spurgtes, at han var død, og hans lig blev ført til Ringerike, hvor man vilde give ham grav, saa fór stormændene fra Raumarike og Vestfold og Hedemarken did, og alle krævede at faa liget med sig for at hauglægge det i sit fylke; man ventede sig deraf gode aaringer der, de maatte faa det. Men de forligtes saa, at man skiftede liget i fire deler, og hovedet blev lagt i haug paa Stein[9] paa Ringerike, men hver af de andre flyttede hjem sin del og hauglagde den, og alle disse hauger kaldes Halvdans-hauger.


Erik Werenskiold: Halvdan Svarte drukner i Røkensvik


Noter:

  1. Dalene, d. e. Gudbrandsdalene.
  2. Den store Ø i Mjøsen, d. e. Helgøen.
  3. Gaular, i indre Holmedal indenfor Dalsfjorden i Søndfjord.
  4. d. e. den vise.
  5. Eid, det nuværende Askim og en del af Trøgstad, søndenfor Øieren, i det nordlige Smaalenene.
  6. «Sage-tal», beregning af mandebødernes fordeling mellem den forurettedes og forbryderens slegter.
  7. Rånd, Randsfjorden.
  8. Røkensvik, paa østsiden af Randsfjorden i Brandbu herred.
  9. Gaarden Stein i Hole paa Ringerike.