Hialmars Døds-Sang

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Original.gif Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif


Danske Sange af det ældste Tidsrum,
indeholdende blant andet nogle Danske og Norske Kongers Bedrifter


Oversat af
Bertel Christian Sandvig
København, 1779


Hialmars Døds-Sang


Ørvarod.

Hvor er det med dig?
Du blegner jo, Hialmar!
Jeg seer dig mattes
Af store Saar:
Din Hielm er forhugget
Og Brynien paa Siden:
Dit Liv staar færdigt
At fare bort,


Hialmar.

Saar har jeg sexten,
Og Brynien opslidt,
Sort er for mit Øie,
Jeg segner i Gangen:
Mig stødte ved Hiertet
Angantyrs Sverd,
Den hvasse Blodstraale
Hærdet i Edder.


Eied' jeg paa Landet
Fem Byer sammen,
Jeg skulde dog aldrig
Bygge paa Landet.
Nu maae jeg ligge
Uden Livs-Haab
Sverdesaaret
Her paa Samsøe.


Hos Jofur drikke
Mange Jarle
Øl med Glæde
Udi Upsal.
Mange trættes
Af Mundgottet,
Jeg af Eggens Spor
Her paa Øen.


Mig fulgte den hvide
Hilmers Datter
Til Agnasit
Uden for Skier'ne.
Det Ord nu sandes
Som hun sagde mig,
Jeg aldrig skulde
Komme igien.


Jeg nødig skildtes
fra skiønne Sange,
Som Jomfruer siunge
Østen ved Sota:
Jeg skyndte paa Reisen,
Da gleed Kiølen
Som den best kunde
Med tro Venner.


Drag du mig af Haanden
Røden Guldring,
Før den til min unge
Ingiborg:
Den skal hende
Trofast erindre,
At hun aldrig
Seer mig mere.


Øst for flyver Ravnen
Af Hamar-Hede.
Efter Ravnen flyver
Ørnen ei mindre.
Jeg gives Ørnen
Sidst til Spise,
Som Hierteblodet
Skal udsue.