Hrimgerds ordstrid med Atle og Helge

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif


Eddadigte


Hrimgerds ordstrid med Atle og Helge[1]

Hrímgerðarmál (Helgakviða Hjörvarðssonar)


oversat (gendigtet) af Jesper Lauridsen

Heimskringla.no

© 2020



Tekstgrundlaget for denne oversættelse er Finnur Jónsson: De gamle Eddadigte G. E. C. Gads Forlag, København, 1932.


Theodor Kittelsen: Havtrolden (1887)

— — Hjørvard sagde, at han ville skaffe Helge folk, såfremt denne ønskede at hævne sin morfar. Da hentede Helge det sværd, som Svafa havde fortalt ham om. Derpå drog han sammen med Atle ud og dræbte Hrodmar og udførte mange storværker. Han dræbte jætten Hate, der sad på et bjerg. Helge og Atle lå med deres skibe i Hatefjord. Atle holdt vagt den første del af natten. Da sagde Hrimgerd Hatesdatter:


1.
»Hvem kommer dog her
til Hatefjord
med skibe dækket af skjolde?
I fremstår kække
og frygter vel intet —
men nævn jeres konges navn!«


Atle sagde:

2.
»Helge hedder han,
vor høvding og konge,
men ham kan du næppe nå,
for fyrstens skibe
er forrest af jern
til værn mod troldes trusler.«


Hrimgerd sagde:

3.
»Og hvem er så du —
djærve kriger! —
hvad bliver du kaldt blandt kæmper?
Jeg tror, du fortjener
tillid fra kongen;
du gør givet gavn som hans stavnbo.«


Atle sagde:

4.
»Navnet er Atle,
og jeg afskyr troldpak,
så af mig må du vente det værste.
Jeg holdt ofte vagt
i den våde stavn
til mén for mørkets ryttersker.


5.
Men sig mig dit navn
og nævn din far —
din lig-glubske gyge!
Jeg så dig helst nedgravet,
ni raster dybt,
med graner der groede derover.«


Hrimgerd sagde:

6.
»Hrimgerd hedder jeg,
Hate var min far —
kun få har jeg mødt så mægtig;
han bortførte ofte
bøndernes koner,
men faldt, hugget af Helge.«


Atle sagde:

7.
»Det var dig, der lå
og lurede på skibene
ved fjordens munding — din møgtrold!
Det tapre mandskab
havde du tiltænkt Ran,
men et spyd forpurrede din plan.«


Hrimgerd sagde:

8.
»Er du dum — Atle! —
eller drømmer du bare?
Du må hellere åbne øjnene!
Min mor standsede
mildingens skibe,
mens jeg trak Hlødvards sønner i søen.«


— — [2]


Hrimgerd sagde:

9.
»Du vrinsker gerne,
men er gildet — Atle!
Se, nu løfter Hrimgerd halen!
Af mandsmod — Atle! —
har du mest ved rumpen,
skønt du gnældrer højt som en hingst.«


Atle sagde:

10.
»Du skulle hurtigt lære
den hingst at kende,
hvis jeg gik fra lejet i land;
du blev rusket grundigt,
hvis jeg rigtig tog fat,
så sænk kun halen — Hrimgerd!«


Hrimgerd sagde:

11.
»Hvis du stoler så meget
på din styrke — Atle! —
kan vi mødes i Varins Vig,
men hver en knogle
bliver knust i dit bryst,
når jeg griber dig med krumme kløer.«


Atle sagde:

12.
»Jeg skal ingen steder,
før andre mænd
vågent kan værne kongen;
man kan vel tænke sig,
at en trold vil prøve
at vælte fyrstens fartøj.«


Hrimgerd sagde:

13.
»Du må vågne — Helge,
Hates bane! —
og bøde Hrimgerd for hugget;
en passende bod
for det påførte tab
var en nat i fyrstens favn.«


Helge sagde:

14.
»Du er led og ækel,
så Lodden kan få dig;
han bor på Tollø, den turs.
Han er vældigt viis,
men den værste bjergbo —
en egnet mage, skulle jeg mene.«


Hrimgerd sagde:

15.
»Du holdt nok hellere
hende, som i går
fik sendt jer sikkert i havn.
Og hun[3] — Helge! —
hindrer alene,
at jeg dræber hele din hærflok.«


Helge sagde:

16.
»Jeg byder dig — Hrimgerd! —
bod for dit tab,
men sig mig sandheden først:
Var der bare én,
der bjærgede mine skibe,
eller kom de flere i flok?«


Hrimgerd sagde:

17.
»Tre gange fór de
i flokke på ni
anført af en skær skjoldmø.
— —
— —
alt, hvad jeg så, var ækelt!«


Helge sagde:

18.
»Helges dødsstave
dræber dig — Hrimgerd! —
for i øst er solen nu synlig!
I havn som til havs
er høvdingen frelst —
og det samme hans folk og flåde.«


Atle sagde:

19.
»Det er dag — Hrimgerd! —
men døden tog dig,
for Atle snød dig med snak;
stivnet i sten
må du stå for evigt
som et lattervækkende landmærke.«




Noter:

  1. Hrímgerðarmál findes overleveret som en del af Edda-kvadet om helten Helge Hjørvardson. Oprindeligt hører det formentlig slet ikke hjemme her, men er et senere indskud. Det er affattet i versemålet ljóðaháttr, hvorimod resten af Helgekvadet er i fornyrðislag.
  2. »Her mangler sikkert et vers, replik af Atle, der har givet Hrimgerd anledning til tanken i det følgende vers.« (Finnur Jónsson i De gamle Eddadigte,1932)
  3. ɔ: Valkyrien Svafa, som er Helges beskytter og forlovede.