Ivar Bårdssøns beskrivelse af Grønland

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Original.gif Islandsk.gif Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif


Ivar Bårdssøns beskrivelse af Grønland

på nudansk ved

Asger Olsen, Jon Julius Sandal & Jesper Lauridsen

København, Oslo, Fjerritslev © 2013


A. M. Mallet: Island og Grønland, 1719
Vise mænd, der er (op)fødte i Grønland, og som senest er kommet fra Grønland, siger, at fra Stad i Norge er der syv dages sejlads ret mod vest til Horn, som ligger østligst på Island.

Fra Snæfellsnæs på Island, hvor der er kortest til Grønland, er der to dages og to nætters sejlads til Gunbjørnsskær, der ligger midtvejs mellem Grønland og Island; dette var den gamle sejlrute, men nu er der kommet is nordøst fra, så tæt på disse skær, at ingen længere kan sejle denne gamle rute uden at komme i livsfare, som det nu fortælles.

Fra Langenæs, som ligger nordøstligst på Island ved nævnte Horn, er to dages og to nætters sejlads til Svalbard i Nordishavet.

De, som vil sejle ud fra Bergen den lige vej til Grønland, og ikke vil komme til Island, de skal sejle ret mod vest, indtil de kommer syd for Island ved Reykjanæs; da skulle de være i havet 12 ugers sørejse syd for Reykjanæs, og med den førnævnte vest-rute skulle de ankomme under det høje land i Grønland, der hedder Hvarf. Én dag før man kan se det nævnte Hvarf, vil man se et andet højt bjerg, som hedder Hvidserk. Men under de nævnte fjelde, Hvarf og Hvidsærk, ligger et næs, som hedder Herjolfsnæs, og dér ved ligger en havn, der hedder Sand, og som er almindelig havn for nordmænd og købmænd.

Hvis man sejler ud fra Island, da skal man tage fra Snæfellsnæs, som ligger 12 sømil[1] vest for nævnte Reykjanæs, og sejle ret mod vest i én dag og derefter i én nat ganske lidt mod sydvest, for at undgå den nævnte is, der ligger ved Gunbjørnsskær, og én dag og én nat ret mod nordvest, så kommer man lige under det nævnte højland — Hvarf — i Grønland, som nævnte Herjolfsnæs og Sandhavn ligger under.

Den Østerbygd, der er i Grønland, ligger ret øst for Herjolfsnæs, hvor det hedder Skagefjord — det er en stor bygd.

Langt øst for Skagefjord ligger en fjord, der ikke er bebygget, som hedder Bærefjord. Foran fjorden ligger et langt rev tværs for indgangen, således at ingen store skibe kan løbe derind, undtagen når der løber kraftig strøm. Og når der løber kraftige strømme, svømmer utallige hvaler ind i Bærefjord, og der mangler aldrig fisk. I denne fjord er der almindeligt hvalfiskeri, dog kræves biskoppens tilladelse, for fjorden tilhører domkirken. I fjorden er en stor fordybning, der hedder Hvalhullet, og når vandet forsvinder ud af fjorden, da ender alle hvalerne i dette hul.

Øst for nævnte fjord ligger en fjord, som hedder Allumlenger[2] Den er smal ved indsejlingen, men meget bredere længere inde, og den er så lang, at ingen véd, hvor den ender; den har ingen strøm i sig, og den er fuld af små holme. Der er nok af fugle og æg, der er jævnt land og på begge sider bevokset med grønt græs, så langt som nogen mand er nået.

Længere østpå mod isbjergene ligger en havn, som hedder Finbuder. Den kaldes sådan, fordi et almindeligt rygte i Grønland siger, at i Sankt Olavs tid sank et skib dér, og at på det skib var Sankt Olavs tjener, og at han druknede dér med andre; de som overlevede, begravede de døde og rejste store stenkors på de dødes grave, og de kors står der endnu i dag.

Længere østpå mod isbjergene ligger en stor ø, der hedder Korsø; dér er almindelig jagt efter hvide bjørne, dog kun med bispens tilladelse, for den ø tilhører domkirken. Længere østpå er der, så langt man kan komme, ikke andet end is og sne både til lands og til vands.

For at vende tilbage til spørgsmålet om bygder i Grønland, så er Skagefjord som nævnt den østligste bygd i Grønland og den ligger øst for Herjolfsnæs.

Vest for Herjolfsnæs ligger Ketilsfjord, og den er fuldt bebygget. På højre hånd, når man sejler ind i fjorden, findes et stort elveudløb, og ved den udmunding står en kirke, som hedder Aros kirke, og som er viet til det hellige kors. Den kirke ejer alt ud til Herjolfsnæs, øer, holme, vrag, og alt ind til Petersvig.

Ved Petersvig ligger en stor bygd, som hedder Vanddal. Nær denne bygd er en stor sø, som er 2 sømil[3] bred og fuld af fisk. Petersvig kirke ejer hele Vanddals bygd.

Ind fra denne bygd ligger et stort kloster, hvor de regulære[4] kanniker holder til, og som er viet til Sankt Olav og Den hellige Augustin. Klosteret ejer alt ind i bugten og alt ud på den anden side.

Næst efter Ketilsfjord ligger Rampnæsfjord, og langt inde i den fjord ligger et søsterkloster ordineret til Sankt Benedikt; det kloster ejer alt ind i bugten og ud fra Voge kirke, som er viet til den hellige kong Olav. Voge kirke ejer alt land langs fjorden; inde i fjorden er der mange holme, og klosteret ejer dem alle halvt sammen med domkirken. På disse holme findes meget varmt vand, som om vintrene er så hedt, at ingen må komme nær, men om sommeren er det tilpas varmt, så at man kan bade i det, og mange syge bliver raske af det.

Der næst ligger Einarsfjord, og mellem den og nævnte Rampnæsfjord ligger en stor hofgård, som tilhører kongen. Den gård hedder Foss, og dér står også en kostelig kirke viet til Sankt Nikolaus, som kongen bortforlener. Der ligger en stor fiskesø, fuld af store fisk, og når der har været megen regn og meget vand i søen, og det derefter svinder igen, så bliver der utallige fisk liggende tilbage på sandet.

Når man sejler ind i Einarsfjord ligger der på venstre hånd en vig, som heder Torvaldsvig, og længere inde i fjorden på samme side findes et lille næs, som hedder Klineng, og endnu længere inde er der en vig, som hedder Gravvig. Endnu længere inde ligger en stor gård, som hedder Daler og tilhører domkirken. Når man sejler ind i fjorden til domkirken, som ligger inderst i fjorden, ligger på højre hånd en stor skov, som tilhører domkirken, og i den skov har domkirken alle sine fæ, både store og små. Domkirken ejer hele Einarsfjord, og ligeledes den store ø, der ligger uden for Einarsfjord og hedder Renø. Den kaldes sådan, fordi om høsten er der utallige rensdyr, og der er almindelig jagt, dog ikke uden bispens tilladelse. På den ø findes den bedste klæbersten, som i Grønland er så god fra naturens hånd, at de laver gryder og kander af den. Den er så bestandig, at ilden kan ikke fortære den, og man kan lave så store kar af én sten, at det kan rumme 10 eller 12 tønder. Dér, længere vest for landet, ligger en ø som hedder Langø, og på den ø ligger otte store bondegårde. Domkirken ejer hele øen, bortset fra tienden; tienden hører til Hvalsø kirke.

Næst efter Einarsfjord ligger Hvalsøfjord; i den ligger en kirke, som hedder Hvalsøfjord kirke. Den kirke ejer hele fjorden og også hele den næste fjord, som hedder Rambstadefjord. I denne fjord findes en stor hofgård, som tilhører kongen, og som hedder Tjodhildstad.

Der næst ligger Eriksfjord, og først i fjorden ligger en ø, som hedder Henø; den tilhører halvt domkirken og halvt Dyrnæs kirke. Dyrnæs kirke er Grønlands største kirkesogn, og den ligger på venstre hånd, når man sejler ind i Eriksfjord. Dyrnæs kirke ejer alt ind langs Midtfjord; Midtfjord skyder ud fra Eriksfjord ret mod nordvest. Længere inde i Eriksfjord ligger Solefjeld kirke. Den ejer hele Midtfjord. Endnu længere inde i fjorden ligger Lider kirke; den ejer alt inde i bugten, også ud på den anden side til Burfjeld, men alt ud fra Burfjeld tilhører domkirken. Dér ligger en stor gård, som hedder Brattalid, og som lagmændene plejer at bo i.

Nu skal der fortælles om øerne; længere vest for Langø ligger fire øer som hedder Lambøer, og derfor hedder det sund, som ligger mellem Lambø og Langø, Lambøsund.

Dér, længere inden for Eriksfjord, ligger et andet sund, som heder Fossesund. De nævnte øer tilhører domkirken, og nævnte Fossesund ligger i indsejlingen till Eriksfjord.

Nord for Eriksfjord ligger to vige, den ene hedder Ydrevig og den anden Indrevig, fordi de ligger, som de gør.

Næst nord for ligger Bredefjord, og i den fjord ligger Smalfjorden; længere nordpå kommer Ørefjord, dernæst Borgefjord, så Lodmundsfjord, og vest og vestligst i Østerbygden ligger Isefjord; alle disse øer er bebyggede.

Fra Østerbygd og til Vesterbygd er der 12 sømil, hvorimellem alt er ubebygget. I Vesterbygd står en stor kirke, som hedder Stensnæs kirke; den kirke var en stund domkirke og bispesæde. Nu har skrællinger lagt hele Vesterbygden øde; der er nok heste, geder, okser og får, men ingen folk, hverken kristne eller hedenske.

Alt, hvad der her er fortalt, sagde grønlænderen Ivar Bårdsøn, som var forstander på biskopsgården i Gardar i Grønland i mange år, at han havde set, og han var én af dem, som var udnævnt af lagmanden til at drage til Vesterbygden for at uddrive skrællingerne derfra. Men da de kom derhen, fandt de ingen mennesker, hverken kristne eller hedninge, kun vilde køer og får, som de bespiste sig af, så meget som skibene kunne bære, og sejlede hjem med det. Ivar var med dér.

Der længere nordpå fra Vesterbygd ligger et stort fjeld, som hedder Himmelradsfjeld; længere end til dette fjeld må ingen sejle, som ønsker at beholde livet, på grund af de mange malstrømme, som er i havet dér.

I Grønland er der mange sølvbjerge, hvide bjørne med røde pletter i hovedet, hvide falke, hvaltænder, hvalroshuder og alle slags fisk — flere end i andre lande; der er også malmsten, og der er klæbersten, som ikke skades af ilden, og ud af de sten hugger grønlænderne potter, gryder, kedler og så store kar, at de kan rumme både 10 eller 12 tønder; der er nok af rensdyr.

I Grønland forekommer der aldrig kraftige stormvejr.

Der falder meget sne i Grønland, men der er ikke så koldt som i Island og Norge; på højfjeldene og neden under dem vokser der olden så store som noget æble, og som er gode at æde, og der vokser den bedste hvede, der kan findes.


Hans Egedes Grønlandskort, 1737




Fodnoter:

  1. »en tölt siöes«, dvs. 12 gamle sømil à ca. 8 km.
  2. »Öllumlengi«. Dvs. Længere-end-alle-andre.
  3. »thou vgge söes« (2 uge søs), en (gammel) sømil (i alm. ca. 8 km). Dvs. i alt ca. 16 km.
  4. Modsat de »sekulære«




Stednavne

Sted    Norrønt    Grønlandsk
Allumlenger    Öllumlengri    Ikerasarsuaq
Aros kirke    Áróss kirkja
Borgefjord    Borgarfjörðr
Brattalid    Brattahlíð    Qassiarsuk
Bredefjord    Breiðafjörðr Ikersuak
Burfjeld    Búrfell Igdlerfigsalik
Bærefjord    Berufjörðr
Daler    Dalr
Dyrnæs kirke    Dýrnes kirkja
Einarsfjord    Einarsfjörðr    Igalikup Kangerlua
Eriksfjord    Eiríksfjördr    Tunulliarfik
Finbuder    Finnsbúðir
Foss    Foss
Fossesund    Fossasund
Gardar    Garðar
Gravvig    Grafarvík
Gunbjørnsskær    Gunnbjarnarsker    Amassalik
Henø    Eiríksey Igdlutalik
Herjolfsnæs    Herjólfsnes    Ikigait
Himmelradsfjeld    Himinhrjóðsfjall (?)
Horn    Hornafjörður
Hvalhullet    Hvalshylr
Hvalsø    Hvalsey    Qaqortukukooq
Hvalsøfjord    Hvalseyjarfjörðr    Qaqortukulooq
Hvarf    Hvarf    Uumannarsuaq (Kap Farvel)
Hvidserk    Hvítserkr
Indrevig    Innrivík Narsaq
Isefjord    Ísafjörðr    Sermilik
Ketilsfjord    Ketilsfjörðr    Tasermiut
Klineng    Klíningr
Korsø    Krossey
Lambø    Lambeyjar
Lambøsund    Lambeyjarsund
Langenæs    Langanes
Langø    Langey Tugtotok
Lider kirke    Brattahlíðar kirkja
Lodmundsfjord    Loðmundarfjörðr
Midtbygd    Miðbyggð   
Midtfjord    Miðfjörðr Tasiusarsuk
Petersvig    Pétrsvík
Rampnæsfjord    Rampnesfjörðr / Hrafnsfjörðr Uunartoqfjorden
Rambstadfjord    Kambstaðafjörðr Kangerluarsuk
Renø    Hreinaey / Hreiney    Akia
Reykjanæs    Reykjanes
Sand    Sandr
Sandhavn    Sandhöfn
Skagefjord    Skagafjörðr
Smalfjorden    Mjóvafjörðr Torsukatak
Snæfellsnæs    Snæfellsnes
Solefjeld kirke    Sólarfjallskirkja
Stad    Staðr
Stensnæs kirke    Steinsnes kirkja
Svalbard    Svalbarði
Thjodhildstad    Þjóðhildarstaðir    Qaqortukulooq
Torvaldsvig    Þorvaldsvík    Kanisut
Vanddal    Vatnsdalr
Vesterbygd    Vestribyggð Nuuk
Voge kirke    Vágakirkja
Ydrevig    Ytrivík Kusinga
Ørefjord    Eyrarfjördr    Ikertok
Østerbygden    Eystribyggð Nanortalik, Qaqortoq og Narsaq