Lausavísur (Þorleifr jarlsskáld Rauðfeldarson)
Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
---|---|---|---|---|---|---|
Denne teksten finnes på følgende språk ► | ||||||
Þorleifr jarlsskáld Rauðfeldarson
Lausavísur
1.
Mangler
[Finnur Jónsson gengiver strofens indhold således: Bøggver huggede for mig en hårløs bælg, for Olav en rem og en kappe. Således skal Bøggver, der er rede til alt ondt, blive hugget, hvis vi (jeg) lever..]
2.
Mangler
[Finnur Jónsson gengiver strofens indhold således: Jeg rødfarvede sværdet i krigerens blod, fader!; sværdet tog til at brøle i kampen; jeg fældede krigeren med sværdet under ørnens klør; den farlige kamp var hæftig mellem fjældene.]
3.
Mangler
[Finnur Jónsson gengiver strofens indhold således: Manden (Karl) sagde, at jeg ikke skulde undgå hans hævn; brav er den, som vil udføre kamp; og vi (jeg) vil bevæge det kampprøvede, gode sværd; og krigeren (jeg) bider sig i overlæben med sværdet liggende over sine knæ.]
4.
Mangler
[Finnur Jónsson gengiver strofens indhold således: Her sidder jeg og hvæsser mit sværd, medens vore fjender umuliggør os at få mad; vi, unge af alder, har bægge vort leje ude i klippehuler, som kun lidt nyder godt af solen; det glæder os ikke.]
5.
Ilde mit Sind nu gyser,
Thi paa den jævne Øre
Manden sin Baad og sin Knørre (1)
Mistet har, o Kvinde!
Hvo det veed, om jeg ikke
Lyster ham at lønne,
Som lod Skjaldens Knørre
Skændig til Kul opbrænde.
6.
Den i Striden djærve
Tryllede Mand forsvandt jo
Bort fra Pladsen ganske,
Hvad blev nu af Thorgard?
Tryllekæmpen ned i
Jorden faret er nu,
Dybt i Dødens Rige
Vil en Tid han hvile.
Fodnoter:
1) Et slags Fartøj.
1. Oldnordiske Sagaer - Kong Olaf Tryggvesøns Saga, Bind 1-3, oversatte af C. C. Rafn, København, 1826-27
2. Finnur Jónsson: Den norsk-islandske Skjaldedigtning, Bind 1-2, København, 1912-15
Titel, disposition, strofernes nummerering og evt. indskudte bemærkninger følger Finnur Jónsson. De steder, hvor oversætteren har udeladt en strofe, er Finnur Jónssons udgave af strofen indsat. (Dette er altid markeret tydeligt.)
Finnur Jónssons oversættelse er strengt taget mere en parafrase end en oversættelse, idet kenninger som regel gengives med et enkelt ord. Kvadets indhold går forud for dets form. Jónssons eget mål var, at den danske oversættelse skulle "være til praktisk nytte."