Samtale imellem den døde Angantyr og Hervor hans Datter

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Original.gif Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif


Danske Sange af det ældste Tidsrum,
indeholdende blant andet nogle Danske og Norske Kongers Bedrifter


Oversat af
Bertel Christian Sandvig
København, 1779


Samtale mellem den døde Angantyr
og hans Datter Hervor


Vaagn du op, Angantyr!
Dig vækker Hervor,
Eneste Datter
Af din Suafa.
Rek du mig af Høien
Hvassen Kaarde,
Som til Suafurlama
Dverge smedded'.


Hervardur, Hiorvardur,
Hrani og Angantyr,
Jeg vekker jer alle
Under Træers Rødder,
Med Hielme og Brynier,
Og hvasse Sverde,
Skiold og Vaaben,
Og blod'ge Spyde.


Støv ere vordne
Andgryms Sønner!
De skadeglade
Muldens Tilvext!
Nu kunne ei Eyvors
Sønner med mig tale
Af Dødes Verden,
Hervardur, Hiorvardur!


Saa værer da alle
Inden Rivbeen,
Som I var' hængde
Midt op i Ild.
Hvis jeg ei faar Sverdet,
Som Dverge smedded',
Det gnistrend' Sverd og
Det dyre Belte.


Angantyr.

Hervor, Datter!
Hvi raaber du saa?
Fuld af Trold-Runer
Dig selv til Klage?
Gal est du blevet
Og forvirret,
Vildt attraaende
At vekke døde Mænd.


Ei begrov mig Fader,
Ei andre Frænder,
Men Tirfing toge
To som leved'
Deraf Eiermand
Blev een siden.


Hervor.

Sandt siger du ikke,
Saa lade As dig
Rolig i Høien,
Visselig du haver
Tirfing hos dig.
Tungt er dig Angantyr!
At skifte Arv til
Dit eneste Barn.


Angantyr.

Jeg siger dig, Hervor!
Hvad som skal skee.
Vær vis at Tirfing
(Troe kun min Forsikring)
Din hele Slegt
Nær udrydder.
Søn skal du føde,
Som siden skal
Eie Tirfing,
Og mene mange
At Folk ham skulle
Kalde Heidrek.


Hervor.

Jeg tilønsker
Eder, I Døde,
At I maatte
Aldrig hvile,
Hvis ey Angantyr
Rekker mig Tirfing,
Skioldekløv'ren,
Hialmars Bane.


Angantyr.

Ung Møe du est, dog
Mandfolks Lige,
Som om Høie
Vandrer om Natten,
Med gravne Spyde,
Med Trolddoms Runer,
Hielm og Brynje,
For Salens Dør.


Hervor.

Før troede jeg dig
Ordholden at være,
Førend jeg kom her,
Din Sal at søge.
Rek du mig af Høien,
Den som hader Brynjer,
Dværgeværket,
Du kan den dog ei dølge.


Angantyr.

Mig ligger under Skuld'ren
Hialmars Bane,
Giennemglødet er den
Reent af Ilden.
Møe jeg ei kiender
Saa tappersindet,
Som Sverdet torde
I Haand tage.


Hervor.

Jeg tør røre
Og i Haand tage
Hvassen Kaarde,
Hvis jeg kun maae faae den.
Jeg troer aldrig
At den Ild brænder,
Som hendøde Kiempers
Øine omspiller.


Angantyr.

Gal est du Hervor,
Gal du modige,
Som for mit Ansigt
Vil gribes af Ilden.
Heller vil jeg Sverdet
Række af Høien,
Møe hin unge!
Og dig det ei dølge.


Hervor.

Vel giorde du,
Heltes Afkom!
At du rakte mig
Det af Høien.
Glad're er jeg nu,
Budlung! derover
End om jeg havde
Hele Norge.


Angantyr.

Veed du ei, at
Daarlig er din
Tale, listig' Pige!
Glæd du dig kun ei!
Thi vist skal Tirfing,
(Troe du min Spaadom)
Møe! al din Slegt
Reent udrydde.


Hervor.

Jeg maae vandre
Til mine Søefolk,
Jeg har ei Lyst
At bie længer'
Lidt agter jeg det,
Du Ven af Konger!
Hvad mine Sønner
Siden giøre.


Angantyr.

Du skal eie
Og længe nyde
Hialmars Bane,
Men vogt den nøie.
Rør begge Egge,
Edder er i begge,
Verre Manddøder
Fandtes aldrig.


Hervor.

Jeg skal holde
Og i Haand tage
Hvassen Kaarde
Som du har mig givet.
Det krænker ikke mig,
Kiempe-Dommer!
Hvad mine Sønner
Siden giøre.


Angantyr.

Farvel Datter,
Jeg giver dig
Tolv Mænds Skiebne,
Om du kan troe mig.
Mod og Styrke,
Alt det Gode
Som Andgryms Sønner
Efterlode.


Hervor.

Boer da alle
Rolig i Høien!
Jeg maae begive
Mig hastig herfra.
Mig syntes som
Midt udi Luften
Som mig omgiver
Brændte Luer.