Sinfjøtles Død (Prosastykke) (Olaf Hansen)
Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
---|---|---|---|---|---|---|
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► | ||||||
Oversat af
Olaf Hansen
1911
Sigmund Vølsungssøn var Konge i Frankland. Hans ældste Søn hed Sinfjøtle, den næstældste Helge og den tredje Hamund. Sigmunds Hustru, Borghild, havde en Broder, som hed. . . . Men Sinfjøtle, hendes Stesøn, og…. bejlede begge til en og samme Kvinde, og derfor dræbte Sinfjøtle den anden. Da han nu kom hjem, sagde Borghild, at hun ikke vilde have ham der; men Sigmund bød hende Pengebøder for Drabet, og det turde hun ikke sige nej til. Men da der blev holdt Gravøl, bar Borghild Øl rundt. Hun tog da et Horn, som hun fyldte helt med Gift og bar hen til Sinfjøtle. Men da han havde set ned i det, kunde han forstaa, der var Gift i, og sagde til Sigmund: "Der er Grums i Øllet, gamle!" Saa tog Sigmund Hornet og stak det ud. Man fortæller nemlig, at Sigmund var saa haardfør, at han kunde taale Gift baade indvendig og udvendig. Men hvad hans Sønner angik, kunde de staa sig mod Gift uden paa Kroppen.
Nu bar Borghild et nyt Horn hen til Sinfjøtle og bad ham drikke det; men det gik, som det var gaaet første Gang. Saa kom hun igen, for tredje Gang, med Hornet og kom oven i Købet med Smædeord for at tvinge ham til at tømme det. Han sagde de samme Ord til Sigmund som før. Sigmund svarede: "Si det saa med Skægget, min Dreng!" Sinfjøtle drak og døde straks.
Sigmund tog ham i sine Arme og gik langt bort med ham. Saa kom han til en lang, smal Fjord, hvor der laa et lille Fartøj, som der sad een Mand i. Han sagde til Sigmund, han vilde sætte ham over Fjorden. Men da Sigmund havde lagt Liget ud, var der ikke Plads til ham selv. Saa sagde den gamle Mand, at han skulde gaa udenom Fjorden - stødte fra Land og forsvandt med det samme.
Kong Sigmund blev længe boende i Borghilds Rige i Danmark efter sit Giftermaal med hende. Men saa drog han sydpaa til Frankland til det Rige, han havde der. Og saa giftede han sig med Hjørdis, en Datter af Kong Eylime. De havde en Søn, der hed Sigurd. Kong Sigmund faldt i en Kamp mod Hundingssønnerne, og Hjørdis blev saa gift med Alf, en Søn af Kong Hjalprek. Ham boede Sigurd hos, saalænge han var Barn. Sigmund og alle hans Sønner stod langt over alle andre Mennesker i Styrke, Vækst, Mod og alle Slags Færdigheder. Men ingen af de andre kunde staa Maal med Sigurd, og det siges i alle gamle Fortællinger, at han var forud for alle andre Mennesker og den gæveste Hærkonge, der har været til.
Anmærkninger:
Den Helge, der her nævnes som Sigmunds næstældste Søn, er Helge Hundingsbane. – Navnet paa Borghilds Broder mangler i Haandskriftet. – Den gamle Mand, der tilbyder at sætte Sigmund over Fjorden, er Odin.