Balders drømme

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ►

Eddadigte

Balders drømme

Vegtamskviða

oversat (gendigtet) af Jesper Lauridsen

Heimskringla.no

© 2013-2014

---

Tekstgrundlaget for denne oversættelse er Finnur Jónssons De gamle Eddadigte, 1954.

---

1.

Snart var aserne

alle på tinget

og asynjerne

samlet til stævne;

de mægtige guder

mødtes fordi,

tunge drømme

tyngede Balder.

2.

Odin rejste sig —

den ældste gud —

og sadlen spændtes,

på Sleipners ryg;

han red da ned

til Niflhel,

dér blev han mødt

af dødsrigets hund.

3.

Blodindsmurt

på brystet foran

gøede den længe

mod galderens far.

Jorden rystede

som Odin red,

han ankom til Hels

høje sale.

4.

Odin red da

østen for porten;

han vidste om

en vølvegrav,

og han kvad dér

klogt sin galder;

tvunget til live

talte den døde:

5.

»Hvem er den karl

— kender jeg ham? —

som tvinger mig ud

i trættende gang?

Jeg blev sølet af sne,

slået af regn

og drivvåd af dug —

død var jeg længe.«

6.

»Vejvant kaldes jeg,

er Valvants søn.

Du véd om Hel —

om verdenen jeg.

Fagert er guldet

fremlagt på bordet;

for hvem er sæderne

smykket med ringe?«

7.

»Vi brygger mjød

for Balder her;

skjoldlåg skærmer

den skære drik.

En mægtig tvivl

skal martre guder.

Jeg talte tvunget,

men tier igen.«

8.

»Ti ikke — vølve! —

tal når jeg spør’;

jeg ønsker at vide

alt om dette:

Hvem bliver Balders

banemand

og ender livet

for Odins søn?«

9.

»Den navnkundige vækst

kommer med Høder;

han bliver Balders

banemand

og ender livet

for Odins søn.

Jeg talte tvunget,

men tier igen.«

10.

»Ti ikke — vølve! —

tal når jeg spør’;

jeg ønsker at vide

alt om dette:

Hvem vil hævne

Høders gerning,

og lade bål brænde

om Balders drabsmand?«

11.

»Vale skal fødes

vestpå af Rind;

Odinssønnen —

én nat gammel,

før han vasker hænder,

før håret kæmmes —

lader bålet blusse

om Balders fjende

Jeg talte tvunget,

men tier igen.«

12.

»Ti ikke — vølve! —

tal når jeg spør’;

jeg ønsker at vide

alt om dette:

Hvem er de kvinder,

i klagende gråd,

som himmelvendt kaster

halsskøderne?«

13.

»Du er ikke Vejvant,

som jeg ellers troede,

men snarest Odin —

den ældste gud.«

»Vølve og vis —

vel er du ej,

men snarest tre

tursers moder.«

14.

»Rid nu — Odin! —

hav ros af færden,

at ingen mere

skal møde mig her,

før Loke løsnes

af lænkernes greb

i Ragnaroks

rasende komme.«