Hymirkvadet (1925)

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ►

Atlantis, 3. Bind,
Aargang 1925

Thøger Larsen

Hymirkvadet

Indledning

Midgårdsormen på krogen
(W.G. Collingwood, 1908)

Hymirkvadet hører til den humoristiske Afdeling af Gudekvadene og adskiller sig fra de øvrige ved forholdsvis talrige Kenninger. Hymir er øjensynlig en bakkisk Figur i den nordiske Mytologi, men iøvrigt hører Digtet ikke til de, som kaster noget særligt Lys over religiøse Begreber indenfor Asalæren. Derfor ledsages dette Digt ikke med nogen Kommentar, og Noter er overflødige.

1. Valguder fordum fanged sig Vildt.

Øltørst følte de, før de var mætte,

rystede Spid, spejded i Blotblod,

fandt da Kedlers Fylde hos Ægir.

2. Bjergboen sad saa barnemunter,

minded om Sønnen af Miskorblindi,

Yggs Søn stirred ham stridt i Øjet:

"Ofte ved Øl du Aserne bænke."

3. Ordbrydsk Asa ærgrede Jætten,

Hu han havde til Hævn over Guder,

bad Sifs Herre hente en Kedel:

"at jeg Øl for eder kan brygge."

4. Raad ej vidste de vældige Guder,

ikke Himlens Herskere kunde,

førend Tyr fik talt med Hlorridi

og i Enrum i Øret ham hvisket:

5. "Min Fader bor østen for Elivager,

højvise Hymir, ved Himlens Ende,

og Kæmpen bruger som Bryggekedel

et Kar, der maaler en Mil i Dybden."

Tor

6. "Hvor vinder vi frem til den vældige Gryde?"

Tyr

"Ven, det skal lykkes ved List at faa den".

7. Den hele Dag for de drøjt af Sted


fra Asgaard og ind til Ægirs Bolig;


han førte i Hus de hornede Bukke,

da gik de til Hallen, hvor Hymir boed.

8. Fæl fandt Sønnen sin Faders Moder,


nihundrede Hoveder havde hun,

en anden kom gyldenglitrende frem

med hvide Bryn og bar Bryg for Sønnen.

9. "Jætteætling! Jer vil jeg skjule,


I kække to, under Kedlerne der,


min Elsker er ofte i ondt Lune

og nærig mod Gæster, som naaede hid."

10. Den skumle Krop blev silde færdig

og stridig kom Hymir til Huse fra Jagten,

han traadte i Jord, saa Jøkler skred,

tren ind i Salen med Is i Skægget.

Frillen

11. "Hil dig, Hymir, vær ved højt Lune,

hid til din Sal er nu Sønnen kommen,

ham, som vi vented ad den lange Vej,

han kommer sammen med vor kendte Fjende,

Menneskers Ven, som Veor kaldes.

12. Ser du dem sidde bag Salens Gavl,

der skjuler de sig med Søjlen for."

Jætten stirred, saa Søjlen sprang

og ovenover den Aasen brast.

13. Fra Bjælken otte Bryggekar braged,

Kun een, den haardeste, holdt til Faldet.

Frem gik de af Gem, men den gamle Jætte

fulgte med Blikket sin Fjende nøje.

14. I Hu han anede intet godt,

da Gygens Rædsel paa Gulv han saa,

men tre af hans Tyre toges fangen,

han bød dem sydet paa Bordet bringes.

15. Tyrene styrted med stækket Hals,


og alle blev over Ilden baaret.


Sifs Herre før Sengetid

aad to af Okserne ene Mand.

16. Fandt den haargraa Fælle af Hrungnir


Hlorridis Maaltid meget yppigt.

"Vi tre maa mættes i Morgen Aften

med det, som Jagten ved Dag os yder."

17. Veor vilde paa Voven ro,

om Jætten gav Mading til Medekrogen.

Hymir

"Hvis du har Mod, hent Mading i Hjorden,

du Bjergherrernes Halsbrækker.

18. Jeg tror dig til, at du tager let

Agn imellem Oksernes Mængde."

Svenden gik ilsomt ud i Skoven,

forrest saa han en sort Okse.

19. Tursers Bane brød af Tyren

Hornrøddernes høje Grund.

Hymir

"Dette Værk værre jeg finder

end, Kølstyrer, din Stillesidden."

20. Baad paa Bølge bød Bukkes Herre


Abers Ætling udad ro.

Men Jætten sagde, han syntes ikkun

lidet om at ro længere ud.

21. Modig Hymir meded Hvaler,


tit med Anglen to ad Gangen,


men Odins Søn sad i Agterstavnen,


Veor, og laved med List en Snøre.

22. Paa Snøren satte Slægternes Værn,


Ormens Bane, Oksens Hoved:

paa Agn bed den, hvem Aser hader,

alle Rigers Ring i Dybet.

23. Djærvelig drog den dristige Tor

edderskinnende Orm til Borde,

Hamren hug i Haarets Højfjæld

haardt fra oven Ulvens Broder.

24. [Uhyret] hyled, Højfjæld tuded,

Gys får gennem den gamle Jord;

den Fisk gik siden til Søs paany.

25. Uglad var Jætten, da hjem de roede,

Hymir ved Aaren intet mælte,

vendte sin Aare en anden Vej.

Hymir

26. "Vil du nu have den halve Møje:

enten gaa til min Gaard med Hvaler

eller binde Søens Buk ved Bredden."

27. Hlorride gik, han greb om Stavnen,

hævede Havets Hest uøset,

til Jættebo bragte han Brændingens Svin

over alle Skov-Aaser paa Vejen.

28. Endnu dog Jætten udfordrede


kivkær Tor til en Kraftprøve.

Han roste ej Mand for Rokraft alene,

kun, hvis han kunde hans Kalk bryde.

29. Hlorride brat med Bægret i Haand

slog, saa den stejle Stenpille brast,

siddende slog han Søjler igennem,

hel dog bragte han Hymir Kalken.

30. Da gav den fagre Frille et meget

venligt Raad, hun vidste kun dette:

"Hug den forædte Hymir i Skallen,

haardere er den end alle Kalke."

31. Bukkenes Herre, hævet i Knæ,

samlede al sin Asastyrke;

hel var Karlens Hjælmknast øverst,

medens hans runde Bæger revnede.

Hymir

32. "Mangt og meget mistede jeg,

da Skaarene knust fra Knæet faldt."

Han ytred: "Nu siger jeg aldrig mer

herefter: Øl, du er altfor hedt.

33. Øv nu ogsaa en anden Prøve:

bær min Ølbaad ud af Hallen."

Tyr forsøgte det to Gange,

fast dog stod paa Stedet Kedlen.

34. Modis Fader tog fat i Randen,

traadte igennem Gulvet derinde,

Sifs Herre paa Hovedet hev den

og gik med Ringenes Raslen om Hæle.

35. Længe får de, førend Odins

Søn engang saa sig tilbage;

frem da iled fra Østens Stenskred

mangeho'det en Hær med Hymir.

36. Hev han hastigt fra Hærder Kedlen,

hugged den mordgale Mjållnir frem,

knuste alle Ødemarks-Hvaler.

37. Længe de får ej, førend foran dem

halvdød laa en af Hlorrides Bukke;

paa [Benet] Skaglens Skat var lammet,

det Uheld skyldtes den skadefro Loki.

38. Hørt I har vel — herom kan alle

gudekyndige gerne kvæde —,

hvad Bod han sig af Bjergboen fik,

som gav ham begge sine Børn til Gengæld.

39. Den mægtige mødte paa Gudernes Ting

med Kedlen, han hented af Hymirs Eje,

og Guderne altid Øl skal drikke

i Ægirs Hal om Hørhøsten.

---

Noter: