Hymiskviða (FJ)

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Har du husket å støtte opp om ditt favoritt kulturprosjekt? → Bli en Heimskringla-venn og gi et bidrag til Heimskringla.no.

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif


De gamle Eddadigte


Udgivne og tolkede af

Finnur Jónsson


G. E. C. Gads Forlag

København, 1932


Hymiskviða


Digtet findes både i R og A.




1.
Ár valtívar
vęiðar nǫ́mu,
ok sumblsamir
áðr saðir yrði,
hristu tęina
ok á hlaut sǫ́u,
fundu at Ægis
ǫrkost hvera.



valtívar: alml. navn for ‘kamp-guderne’ (sigtívar), aserne. — vęiðar: fangst, må vel her være dyr (hjorte og lign.). — nǫ́mu: er vel her at opfatte plusquamperf. — sumblsamir: tilböjelige til, lystne efter, drik, jfr. et ord som almþingsamr. — L. 4: ‘förend de bliver mætte’, må vel bet. ‘förend de skulde til at spise’. — tęina: = hlauttęina ‘tene til at dyppe i offerblodet’ (hlaut) og ved hjælp af dem og bloddråberne at opnå hvad de ønskede (hlaut står i forb. med hljóta). — ǫrkost: rigeligt forråd. — hvera: af kedler. Ægir måtte altså være i stand til at brygge øl nok til alle guderne. Der forudsættes altså her et (forholdsvis) godt forhold mellem Ægir og aserne.
Mellem v. 1 og 2 sker det, at Tor bliver sendt afsted til Ægir.



2.
Sat bergbúi
barntęitr fyrir
mjǫk glíkr męgi
Miskorblinda;
lęit í augu
Yggs barn í þrá,
»þú skalt ǫ́sum
opt sumbl gęra.«



bergbúi: jætten, ɔ: Ægir. — barntęitr: glad som barn, »i godt humör«. — męgi Miskorblinda: Miskorblindes sön, er uforståeligt. Udtrykket minder om lægjarns líki Loka áþękkjan (Vsp. 35). — Yggs barn: Tor. — í þrá: trodsig, fast; þrá ntr. — opt: en betydn. som ‘rigelig’ vilde passe her; dog er den opfattelse næppe nødvendig. Tanken er vel: »du som ofte skal foranstalte drikkelag for aserne, skal göre det nu«.



3.
Ǫnn fekk jǫtni
orðbægnum halr,
hugði at hęfnðum
hann næst við goð;
bað Sifjar ver
sér fœra hver,
»þanns ǫllum ǫl
yðr of hęitak.«



Ǫnn: besvær, ulejlighed, bekymring (jfr. þola ǫnn fyrir e-n). — orðbægnum: stridig i ord; dette behøver ikke at forudsætte et tabt vers mellem v. 2 og 3; det karakteriserer jætten som den, der giver det straks følgende svar. — at hęfnðum: ɔ: for det således pålagte besvær. — goð: guderne. — hęitak: kan brygge.



4.
Né þat mǫ́ttu
mærir tívar
ok ginnręgin
of geta hvęrgi,
unz af tryggðum
Týr Hlórriða
ástráð mikit
ęinum sagði.



tívar ok ginnręgin: her göres der åbenbart forskel; der må menes aser og vaner, ginnręgin altså de sidste. — af tryggðum: udfra sin troskab.



5.
»Býr fyrir austan
Élivága
hundvíss Hymir
at himins ęnda;
á minn afi
móðugr kętil,
rúmbrugðinn hver,
rastar djúpan.«



Élivága: se Vafþr. 31. — Hymir: navnet er uforklaret (har intet med húm at göre). — L. 4: »ved jordens yderste kant«. — afi: se Krit. bem.móðugr: her vel hidsig, lidenskabelig, jfr. jǫtunmóðr; der antydes allerede herved, at et besøg hos jætten ikke vil være så behageligt. — rúmbrugðinn: rummelig, meget stor; måske egl. ‘kendt, omtalt, for sin störrelse’.



6.
»Veizt ef þiggjum *
þann lǫgvęlli?« *
»Ef vinr vélar *
vit gørvum til.« *



lǫgvęlli: øl-koger, kedel, vęllir til vęlla, vęlda. — Dette halvvers, der består af to replikker, er vistnok en tildigtning.



7.
Fóru drjúgum
dag þann framan
Ásgarði frá,
unz til Ęgils kómu,
hirði hafra
horngǫfgasta;
hurfu at hǫllu,
es Hymir átti.



drjúgum: underforstået er fetum (skrefum), »de gik rask«. — framan: fra morgenstunden af. — Ęgils: en jætte (jfr. hraunbúa v. 38), men navnet er mærkeligt som jættenavn. — hirði: tog sig af, ɔ: satte dem i stald. — horngǫfgasta: horn-prægtigste, herligt udseende på grund af hornene, jfr. vápngǫfugr og lign.



8.
Mǫgr fann ǫmmu
mjǫk lęiða sér,
hafði hǫfða
hundruð níu,
ęn ǫnnur gekk
algollin framm
brúnhvít bera
bjórvęig syni.



Mǫgr: sönnen ɔ: den skönne kvindes, valgt her på grund af slægtskabet. — hundruð níu: en så kolossal overdrivelse er enestående; ellers tales der om jætter med 3 (6) hoveder. — ǫnnur: denne helt gyldne (d. v. s. guldprydet), bryn-lyse kvinde er datter af Hymir og den gamle jættekvinde, jfr. den skönne jættedatter Gerd. — bjórvęig: øl-drik, drik som er øl. Det er muligt, at vęig her er = ags. wæge ‘skål, kande’ (Wisén). — syni: ɔ: Tyr.



9.
»Áttniðr jǫtna,
ek viljak ykr
hugfulla tvá
und hvera sętja;
es minn faðir
mǫrgu sinni
gløggr við gęsti,
gǫrr ills hugar.«



und hvera sętja: sætte (eder) under og bagved kedlerne og söjlen, for at holde sig skjulte. Kedlerne hænger på en tværbjælke. — gløggr: karrig. — gǫrr: rede til (at vise).



10.
Ęn váskapaðr
varð síðbúinn
harðráðr Hymir
hęim af vęiðum,
gekk inn í sal,
glumðu jǫklar,
vas karls, es kom,
kinnskógr frørinn.



váskapaðr: skapaðr må være = skǫpuðr, nom. ag. til skapa, ‘en som bevirker ulykke’ (for andre), en ildesindet person. Part. perf. giver ingen mening i forb. med vǫ́. — varð síðbúinn: bet. blot ‘kom sent hjem’. — jǫklar: istapperne (i skægget). — karls: den gamles. — kinnskógr: ‘kind-skov’, skæg.



11.
»Ves heill Hymir
í hugum góðum,
nú ’s sonr kominn
til sala þinna,
(sás vit vættum
af vegi lǫngum)
fylgir hǫ́num
hróðrs andskoti,
vinr verliða;
Véurr hęitir sá.



í hugum góðum: godt, venlig, stemt. — sonr: sön(nen) ɔ: min sön. — vættum: har (så ofte) væntet. — hróðrs andskoti: Tor. Det ligger nærmest for i hróðrs at se gen. obj., da må hróðr være et jættenavn. Mulig er det Fenrir, der menes (hróðrs-vitnir ‘ulven Hróðr’, jfr. Fenrisulfr; B. M. Olsen). — verliða: verliðar = mænd som hører til vera lið = menneskeheden; vinr verliða = Tor. Bægge betegnelser for Tor er identiske; de beror på forskellige synspunkter. — Véurr: Tor, ‘den hellige’, el. ‘helligdoms-beskytter’?



12.
Sé þú hvar sitja
und salar gafli,
svá forða sér,
stęndr súl fyrir.«
Sundr stǫkk súla
fyr sjón jǫtuns,
ęn allr í tvau
áss brotnaði.



und solar gafli: en nærmere bestemmelse af und hvera sętja (v. 9). — allr: se Krit. bem.



13.
Stukku átta,
ęn ęinn af þęim
hverr harðslęginn
hęill af þolli;
framm gingu þęir,
ęn forn jǫtunn
sjónum lęiddi
sinn andskota.



Stukku: sprang, faldt ned (og, i henhold til følg., gik i stykker). — þolli: = áss (v. 12).



14.
Sagðit hǫ́num
hugr vęl þás sá
gýgjar grœti
á golf kominn,
þar vǫ́ru þjórar
þrír of tęknir,
bað sęnn jǫtunn
sjóða ganga.



gýgjar grœti: jættekvindens grådvolder, Tor. — sęnn: på engang.



15.
Hvęrn létu þęir
hǫfði skęmra
ok á sęyði
síðan bóru,
át Sifjar verr
áðr sofa gingi,
ęinn með ǫllu
øxn tvá Hymis.



sęyði: ildsted, mulig en grube i jorden med gløder i bunden, hvorpå kødet kogtes (stegtes).



16.
þótti hǫ́rum
Hrungnis spjalla
verðr Hlórriða
vęl fullmikill,
»munum at aptni
ǫðrum verða
við veiðimat
vér þrír lifa.«



hǫ́rum: af hárr ‘gråhåret’. — »Hrungners ven«, jætte, Hymir. — vęl: forstærker fullmikill yderligere. — vęiðimat: fiske-spise.



17.
Véurr kvazk vilja
á vág róa,
ef ballr jǫtunn
bęitur gæfi.
»Hverf þú til hjarðar,
ef hug trúir,
brjótr berg-Dana,
bęitur sœkja.



vág: havet. — brjótr berg-Dana: klippe-Daners (jætters) banemand, Tor.



18.
Þess væntir mik,
at þér myni
ǫgn of oxa
auðfeng vesa.«
Svęinn sýsliga
svęif til skógar,
þars oxi stóð
alsvartr fyrir.



ǫgn: af agn = bęita ‘mading’. — sýsliga: ɔ: sýsl-liga ‘i en fart’.



19.
Braut af þjóri
þurs ráðbani
hótún ofan
horna tvęggja.
»Verk þykkja þín
verri miklu
kjóla valdi,
an kyrr sitir.«



þurs (gen.) ráðbani: Tor. — hótún horna: hornenes höjtragende tun; hoved. — kjóla valdi: skib-ejeren, mig. valdi er dat. af valdr.an kyrr sitir: end om du havde siddet stille.



20.
Bað hlunngota
hafra dróttinn
áttrunn apa
útar fœra,
ęn sá jǫtunn
sína talði
lítla fýsi
lęngra at róa.



hlunngota: rulle-hesten, skibet (båden). — áttrunn apa: api bruges her i betydn. jætte, jætters ætling = jætte. — útar: længere ud (på havet). Mellem v. 19 og 20 er de rót ud. Efter v. 20 må det forudsættes, at de har gjort det, og rót ud, hvor midgårdsormen kunde væntes at være. Jfr. Snorres fremstilling.



21.
Dró mærr Hymir
móðugr hvala
ęinn á ǫngli
upp sęnn tváa,
en aptr í skut
Óðni sifjaðr
Véurr við vélar
vað gęrði sér.



mærr: sål. R (meirr A), navnkundig, meget omtalt, et adj., man egl. ikke væntede om en jætte; meirr giver god mening; det skulde bet. ‘fremdeles’, da måtte et vers være gået tabt. — móðugr: jfr. v. 5; her betegner ordet vel Hymirs vrede over at have været tvungen til at ro så langt ud. — við vélar: kunstfærdig. — vað: fiskesnöre.



22.
Ęgnði á ǫngul
sás ǫldum bergr,
orms ęinbani
oxa hǫfði;
gęin við ǫngli,
sús goð fía,
umbgjǫrð neðan
allra landa.



orms: midgårdsormens. — umbgjǫrð landa: jorden omgivende ring, bælte, ormen. Jfr. fremstillingen på Gosforth-stenen.



Dró djarfliga
dáðrakkr Þórr
orm ęitrfáan
upp at borði ...
23.
Dró djarfliga
dáðrakkr Þórr
orm ęitrfáan
upp at borði;
hamri kníði
hófjall skarar
ofljótt ofan
ulfs hnitbróður.



ęitrfáan: edderglinsende. — hófjall skarar: hovedhårenes (dette passer mindre godt her) höje fjæld, hoved. — ulfs: Fenris. — hnitbróður: hel-broder; hnit- betegner den nöjeste samhørighed (jfr. hnita saman).



24.
Hraungǫlkn hrutu,
ęn hǫlkn þutu,
fór hin forna
fold ǫll saman;
søkðisk síðan
sá fiskr í mar.



Hraungǫlkn: sten-uhyrer, jætterne. Se Krit. bem.; jætterne styrtede ved jordskælvet (se l. 4). — hrutu: styrtede (A; R har hlumðu). — hǫlkn: klippegrunden; »det susede i klipperne«. — søkðisk: det er ikke helt klart, om digteren tænker sig, at Tor slog hovedet af ormen; ordene i 23 synes dog at tale for dette; men kníði ofan kan bet. ‘slog derpå fra oven’, hvilket ikke behøver at bet., at hovedet blev slået af; dog sål. har Snorre vist forstået ordene.



25.
Ótęitr jǫtunn,
es aptr røru,
— — — —
svát ár Hymir
ękki mælti,
vęifði rœði
veðrs annars til.



aptr: tilbage, i land. — Efter l. 2 mgl. vist et linjepar. — ár: dette adv. giver ingen god mening her, medmindre det bet. ‘stadig’, hvad der er noget der taler for. Man har villet læse at ǫ́r ‘ved åren’. — veðrs annars til: i modsat retning af tidligere. — rœði: åre (ikke ror).



26.
»Mundu of vinna
verk halft við mik,
at hęim hvala
haf til bœjar
eða flotbrúsa
fęstir okkarn.



við mik: overfor mig. — flotbrúsa: hav-buk, skib. — fęstir: fæster den, på land, på et sikkert sted.



27.
Gekk Hlórriði,
gręip á stafni
vatt með austri
upp lǫgfáki,
ęinn með ǫ́rum
ok með austskotu
bar til bœjar
brimsvín jǫtuns,
(ok holtriða
hver í gegnum).



Gekk: gik, ɔ: til skibet. — vatt upp: trak (i et snup) op af vandet. — lǫgfáki: hav-hesten, skibet = brimsvín: ‘brændings-svin’. — holtriða: sål. A, holtriba R, bægge lige uforståelige; det må være gen. af et holtrið el. holtriði, styret af hver ‘kedel’. Man har forklaret det hele som ‘bakkekløft’.



28.
Ok ęnn jǫtunn
of afręndi,
þrágirni vanr,
við Þór sęnti,
kvaðat mann ramman,
þótt róa kynni,
krǫpturligan,
nema kálk bryti.



afręndi: egl. kraftig hånd (f. afr-hęndi, til adj. afręndr), kraft. — krǫpturligan: acc. adverbielt, kraftig, róðr er vel underforstået.



29.
Ęn Hlórriði,
es at hǫndum kom,
brátt lét bresta
brattstęin glęri,
sló sitjandi
súlur í gǫgnum;
bǫ́ru þó hęilan
fyr Hymi síðan.



kom: subj. er kálkr. — brattstęin: ‘den stejle sten’, ɔ: söjlen. — glęri: glar, glas; der er åbenbart her tale om en hrímkálkr. — hęilan: ɔ: kálk.



30.
Unz þat hin fríða
friðla kęndi
ástráð mikit,
ęitt es vissi,
»drep við haus Hymis,
hann ’s harðari,
kostmóðs jǫtuns,
kálki hvęrjum.«



friðla: elsket kvinde, elskerinde, her Odins, Tyrs moder. — kostmóðs: mad-mæt, ɔ: mæt; det er ikke til at se, at dette adj. her har nogen særlig betydn. Der forudsættes altså, hvad der er ganske naturligt, at jætten og Tor har spist lige efter at være kommen hjem.



31.
Harðr ręis á kné
hafra dróttinn,
fœrðisk allra
í ásmęgin;
hęill vas karli
hjalmstofn ofan,
en vínfęrill
valr rifnaði.



ręis á kné: tiltrods for de gjorte indvendinger, kan disse ord kun bet. at Tor rejste sig fra stolen og lagde sig på knæ, og i denne stilling kastede han bægret, men behøvede dog — eller netop derfor — sin asastyrke. At et kraftigt kast kan lade sig göre i en sådan stilling, er utvivlsomt. — allra: alles, står her adverbielt. — hjalmstofn: hjælm-stamme, hoved. — vínfęrill: vin-vejen, vinbeholderen, bægret. — valr: rund-formet.



32.
»Mǫrg vęitk mæti
mér gingin frá,
es kálki sék
ór knéum hrundit,«
— karl orð of kvað:
»knákat sęgja
aptr ævagi:
þú est ǫldr of hęitt.



L. 1-4: »Kalken var lige så meget værd som mange kostbarheder tilsammen, og nu har jeg mistet den«. — ævagi: aldrig. — hęitt: til hęita ‘at brygge’. Linjens indhold er mærkeligt, »(nu) er — kan jeg mærke — øl (du øl) blevet brygget, og det godt«, synes at måtte være meningen.
Efter dette vers er der rimeligvis et vers udfaldet.



33.
Þat ’s til kostar,
ef koma mættið
út ýr óru
ǫlkjól hofi.«
Týr lęitaði
tysvar hrœra;
stóð at hvǫ́ru
hverr kyrr fyrir.



til kostar: til valg, hjemlet, »det står (eder) frit for«. — ǫlkjól: ølskib, bryggerkarret. Man mærke her, at dativ-endelsen er slöjfet; det skete — i a-st. — først i smsætninger. — Týr: optræder først nu igen, uden i det foregående at have haft noget at göre. Det er blevet bemærket, at digteren næppe har tænkt sig Tyr som en-hændet.



34.
Faðir Móða
fekk á þręmi
ok í gǫgnum sté
golf niðr í sal;
hóf sér á hǫfuð upp
hver Sifjar verr,
ęn á hælum
hringar skullu.



fekk á: tog fat i. — L. 3-4: »og han trådte ned igennem gulvet«. — hringar: ringe (el. ringen), i kedlen, der gik fra den ene kant til den anden; jfr. heyrði til hǫddu (= hringar), þá es Þórr bar hverinn (Den 1. grt. afhdl.).



35.
Fórut lęngi,
áðr líta nam
aptr Óðins sonr
ęinu sinni;
sá hann ór hręysum
með Hymi austan
folkdrótt fara
fjǫlhǫfðaða.



hręysum: hvis dette ord hænger etymologisk sammen med hraun, må ordet bet. ‘sten-huler’, hvilket passer ypperlig. — folkdrótt: folkeskare; sammen med fjǫlhǫfðaða betegner det ‘jætter’.



36.
Hóf sér af hęrðum
hver standandi,
vęifði Mjǫlni
morðgjǫrnum framm,
ok hraunhvala
hann alla drap.



standandi: som han stod (i hele sin længde); hds. har iøvrigt standanda, til sér, men mindre naturligt. — morðgjǫrnum: som om hammeren var et levende væsen, men det er Tors dræbelyst, der er overført på hammeren. — hraunhvala: kenning for jætter.



37.
Fórut lęngi,
áðr liggja nam
hafr Hlórriða
halfdauðr fyrir,
vas skær skǫkuls
skakkr á bęini,
ęn því hinn lævísi
Loki of olli.



L. 1 = 351. — fyrir: ɔ: kerru. — skær skǫkuls: skagle-hest, trækdyr, her: bukken; jfr. Krit. bem.skakkr: halt (en betydn., der er kendt i nutidsisl.). — bęini = fæti; jfr. Krit. bem. — Hvorledes digteren har tænkt sig Lokes forhold til ulykken, vides ikke. Snorre har, som bekendt, en helt anden forklaring. Men usandsynligt er det ikke, at Loke har haft en finger med i spillet.



38.
Ęn ér hęyrt hafið,
hvęrr kann of þat
goðmǫ́lugra
gørr at skilja,
hvęr af hraunbúa
hann laun of fekk,
es bæði galt
bǫrn sín fyrir.



ér: en sådan henvendelse til tilhørere er ellers ukendt i Edda-digte. — goðmǫ́lugra: kyndige i fortællinger om guderne, mytekyndige; sådanne nævnes kun her. — skilja: udrede. — hraunbúa: sten-boen, ɔ: Egill i v. 7. Af det følgende ses, at digteren dog har haft samme fremstilling af jættens (eller hans börns) forseelse, som Snorre giver.



39.
Þróttǫflugr kom
á þing goða
ok hafði hver,
þanns Hymir átti;
ęn véar hvęrjan
vel skulu drekka
ǫldr at Ægis
† ęitt hǫrmęitit.



Þróttǫflugr kraftig og udholdende. Det er ofte, at et adj. kommer istf. et subst., jfr. Þry. 31 o. s. v. — þing: forsamling, hvor guderne har væntet på Tors tilbagekomst. — L. 8 er forvansket i hds., havrmeitiþ R, hǫrmeit A. Den rigtige tekst er ikke funden. Der synes i ordet at skjule sig en betegnelse for et tidsrum (tidspunkt).
I dette digt er flere myter kombinerede, der egl. intet har haft med hinanden at göre. Snorre kender intet til tilknytningen af Tors anglen efter midgårdsormen til kedelhæntningen.



HEIMSKRINGLA er et privat initiativ. Prosjektet mottar ikke noen form for offentlig støtte. Vi har kun utgifter og ingen faste inntekter. Kostnader til teknisk drift og utstyr bæres av privatpersoner. Alle økonomiske bidrag mottas derfor med stor takk. Ønsker du eller ditt foretak å støtte prosjektet økonomisk? Ta gjerne kontakt med oss, eller bruk vårt norske kontonummer 97105024499. Du kan også støtte oss via vårt Vipps-nummer 78431. For utenlandske bidrag bruk vårt IBAN-nummer NO6897105024499, med SWIFT-kode: DNBANOKK eller SEPA-kode: SKIANOBB. En kan også overføre penger til HEIMSKRINGLA via PayPal eller vippse via mobilen til 78431. Vi selger også fast annonseplass på venstre sidemeny til rimelig pris. Alle bidragsytere krediteres med navn for sine bidrag.