Hymis-Qvida (FM)

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif


Den ældre Edda
En samling af de nordiske folks ældste sagn og sange


Oversat og forklaret ved
Finnur Magnusson
1821


QVAD om HYMER


I.
1. Fordum Val-Guder[1]
[2] Fangsten nöde,
Meget de drak[3]
För mætte de bleve[4]
Tenene de rysted,
Saae paa Offerblodet,[5]
Fandt at Ægir havde
Mangel paa Kjedler.


2. Bjergboen sad
Som Barnet[6] glad,
Lig den mulmblændende
Thurses[7] Afkom;
Ham saae Odins[8] Sön
Stivt i Öjne:
"Tit skal du yde
Aserne Drik!"[9]


3. Haardtalende Helt
Voldte Jætten Kummer,
Snart han pönsed paa
Hævn mod Guderne.
Sifas Mand han bad
Sig den Kjedel bringe,
Hvori han Öl til dem
Alle brygge kunde.[10]


II.
4. Ej den kunde
Herlige Guder,
Hellighöje Magter[11]
Finde[12] nogensteds;
Til af trofast Hu
Tyr Hlorride[13] gav,
Og kun ham ene,
Vigtigt Venneraad.


5. "Östen for
Elivaga boer
Höjvis[14] Hymer,
Ved Himlens Ende.
Min kjække Fader
En Kjedel ejer,
Et rummeligt Kar,
En Rast[15] er dets Dybde."


THOR.
6. "Troer du at vi naae
Den Saft-Varmer. "[16]
TYR.
"Ja, Ven! hvis med Klogskab
Vi det forsöge."[17]
Rask de före
Den hele Dag,
Fra Asgaard til
Jættens Bolig,[18]


III.
7. Hornprydede Bakke
Han til Stalden förte,[19]
Saa til Hymers
Hall de ginge
Tyr [20] sin Oldemoder
Traf ham meget leed,
Havende Hoveder
Hundrede ni.


8. En anden gik
Guldskinnende[21] frem,
Lyshaaret,[22] for Sönnen
Kraftig Drik at byde.


9. "Jætters Slægtning!
Eder jeg vil jeg
Uforsagte to
Under Kjedler sætte.
Min Elsker er
Mangen Gang
Nidsk mod Gjæster,
Hengiven til Vrede."[23]


10. Sildig kom
Frygtelig[24] Hymer,
Haard i Hu,
Hjem fra Jagten.
Ind han gik i Salen,
Isfjelde gjenlöde,
Stivfrosfen Skov
Stod paa Gubbens Kind.


11. "Hil være dig Hymer!
Lad dit Hjerte glædes![25]
Til dine Sale
Sönnen nu er kommen,
Han, hvem fra lange
Rejse vi vented.
Navnkundig Fiende[26]
Fölges med ham,
Den Menneskers Ven
Som Veor [27] heder. —
See hvor de sidde
Ved Salens Gavl,
Saa de sig bag
Stötten skjule." —


12. Stötten sönder sprang
For Jættens Blik,
Men Bjelken[28] för
Brast i to.
Otte Kjedler faldt
Ned fra Stötten,[29]
Kun een haardhamret
Heel befandtes.


13. Frem de ginge,
Men den gamle Jætte
Syned grant
Sin Modstander;
Intet godt han aned
Her ved at see
Troldes Bedröver
Frem paa Gulvet komme. —


14. Trende Stude
Strax man tog,
Dem. Jætten böd
Snart at kaage;
Hver af dem blev
Ved Hovedet skilt,
Og siden over
Ilden sat.[30]


15. Ene Sifas Mand
För til Sövn han gik,
To af Hymers Öxne
Heelt fortærte.


16. Hrungners[31] graahaarede
Ven da tyktes,
Hlorrides Maaltid
Være lidt for dröjt,
"Vi tre en anden
Aften maae
Leve af [Vor egen] Fangst."[32]


17. Veor sig sagde
Paa Söen ville roe,
Hvis bolde Jætte
Maddingen gav.


18. "Gaae du til Hjorden
Hvis dit Mod du troer,
Bjergfolks Knuser!
Madding at söge.
Vist jeg venter
At du vil::
Den af en Stud
Let bekomme,


19. Svenden hastelig
Svæved til Skoven,
Hvor kulsorte
Oxe stod;
Thursers Ödelægger
Af Tyren bröd
Tvende Horns
Höje Sæde. — —


20. "Dine Værk mig tykkes
Meget værre,
Kjöles[33] Hersker! end
Om stille du sad."


IV.
21. Bukkes Herre bad
Abers Slægtning
Længer ud paa Dyb
Baaden at före;
Men den Jætte
Sagde sig kun have
Liden Lyst
Til længer at roe.


22. Kjek og modig
Hymer paa een Gang
Trak med Krogen op
Tvende Hvale,
Mens i Bagstavnen
Odins Frænde
Veor en Snöre
Snoede med List.


23. Folkenes Frelser,
Slangens Overvinder
Satte paa Angel
Oxens Hoved.
Gabet da opsperred
Den Guder forhadte,
Som ombelter i Dybet
Alle Lande.[34]


24. Djærvelig trak
Daadrige Thor
Edderslimet[35] Orm
Op til Borde;
Ulvens Broders
Fæle Hoved
Höjt som Fjelde, han
Med Hammeren slog.


25. Klipperne[36] styrted,
Hulerne tuded,::::
Hele den gamje
Jord foer sammen, —
Saa den Fisk
Sank i Havet.


26. Uglad var Jætten
Mens tilbage de roede,
Ej den raske Hymer
Mæled da et Ord,
Drejed kun Aaren
Hen mod Vinden. — —


27. "Vil du halvt mod mig
Værk dig paatage,
Enten hjem
De Hvale före,
Eller binde
Baaden fast?"


28. Gik da Hlorride
Greb til Stavnen,
Oplöfted ene Skibet
Uden at pompe,[37]
Med dets Aarer
Og Ösekar;
Til Jættens Bolig
Bar det hele
Gjennem Bjergets höje
Hvalte Klöfter.[38]


V.
29. Siden Jætten,
Stedse trodsig,
Trættedes med
Thor om Styrke;[39]
Nægted han var stærk;
Skjönt roe han kunde,
Mægted han ej kraftig
Kalk[40] at bryde.


30. Men Hlorride
Naar til ham den kom,
Lod oprejste Steen[41]
Briste snart i to.
Siddende han den[42] kasted
Gjennem Stötterne,
Dog for Hymer siden
Heel man den frembar.


31. Til den skjönne
Veninde lærte,
Hvad hun vidste,
Et Venneraad:
"Slaae (Bægret) kun mod Hymers ,
Vel-mædsket[43] Jættes, Skall,
Haardere den er
End hver en Kalk."


32. Bukkes stærke Herre
Reiste sig paa Knæ,
Iförtes gandske
Asa - Kraften. —
Heel forblev
Gubbens Pande,
Men rund Viin-förer
Revnede i to.


33. "Meget godt jeg veed
Er gaaet fra mig,
Da Kalken er kastet
Bort fra mit Skjöd.
Gubben gav sit Ord,
Det jeg aldrig kan
Kalde tilbage, —
Den Drik er for heed[44] — — —


VI.
34. "End maae I pröve,
Om I kunne bringe
Ölkarret ud
Af min Hall."


35. Tyr det at löfte
To Gange pröved,
Stille dog
Stod den Kjedel.


36. Modes Fader
Fatted den i Randen,
Og Salens Gulv
Gjennemstamped;
Sifas Mand oplöfted
Kjedlen paa sit Hoved,
Men ved hans Hæle
Klingred dens Ringe.


37. Længe de fore
För en Gang
Odins Sön
Saae tilbage.
Han saae af Huler
Med Hymer fra Östen
En mangehovedet
Mængde komme.


38. Kjedlen sig af Skuldre
Staaende han löfted,
Svinged mordlysten
Miölner frem;
Knused alle
Klippe-Uhyrer,[45]
Som östen fra
Foere med Hymer.


39. Ei de længe fore,
Förend Hlorrides
(Ene) Buk styrted
Halvdöd foran,
Skaglerne den skyede
Skiæv i (Tömmens) Baand;
Dette listig
Loke voldte.


40. Men I hört have
Hver Gudkyndig
Kan derom
Mere vide,[46]
Hvad ham[47] Bjergboen[48]
Böde maatte,
Som begge sine
Börn hengav.


41. Mægtig ved Styrke
Kom Thor til Guders Raad[49]
Og havde med den Kjedel
Som Hymer ejed för;
Aarlig nu de skulle
Hos Ægir nyde
Et herligt Drikkegilde
I Hör-Höstens Tid.[50]




Noter:

  1. See Anmærkningen.
  2. Eller: Nærtes af Fangst (ɔ: Vildt eller Fisk); toge en saadan Næring til sig. Kan og oversættes: övede Jagt eller Fiskerie.
  3. Besögte gjerne Gilder; drak og spiste meget.
  4. Naar man læser saddir; andre foretrække sadir, ɔ: sanir, da man maatte oversætte: för de bleve forvissede (om skjulte eller tilkommende Begivenheder).
  5. See Anmærkn.
  6. Andre: Björnen (saa munter som en Björn).
  7. Andre oversætte: lig Kattens Sön (ɔ: en Kattekilling) hvis Overgivenhed er noksom bekjendt. Jeg troer (med Rask) at Afskriverne have læst Miscor-blinda fejl for Mistor-blinda (da Forskjellen paa Membranernes c og t er her ubetydelig); men da Köttr (Kat) ogsaa hörer til Jætternes Benævnelser, vilde Betydningen i alle Tilfælde blive den samme.
  8. I Originalen Yggs, den Frygteliges (et af Odins Navne).
  9. Eller:
    Tit du skal for Guder
    Gilder holde.
  10. Egentlig:
    Hvori jeg Öl til Eder
    Alle brygge kan.
  11. Efter Ordene: herlige Guder eller store (höje) Magter. See Gin-regin i Ordbogen.
  12. El. bekomme, tilvejebringe.
  13. ɔ: Thor.
  14. I Texten: hund-vis, som kan oversættes: a) klog som en Hund, b) hundredfoldig klog, ɔ: höjvis.
  15. Et Slags Mile. See Vafthrudn. 18 (s. 104).
  16. El. Drik-syder.
  17. El. hvis vi hitte paa listige Anslag dertil.
  18. El. til Havet.
  19. El. a) forvarede, b) töjrede dem.
  20. I Texten: Slægtningen (hvorved Tyr her öjensynlig menes).
  21. Efter Texten al-gullin, ɔ: gylden (guldprydet eller guldskinnende) overalt.
  22. Blond, havende lyse öjenhaar.
  23. El. til ondt Sind, Ondskab.
  24. Efter Ordet: farlig eller ustadig sindet.
  25. El. vær ved got Mod; i muntert Lune.
  26. Andre: Jætters Fiende (naar man læser hrödis for hródurs.
  27. See Anm.
  28. Eller Mönningstræet.
  29. Eller Bjelken.
  30. Efter Ordet: De gjorde enhver at dem et Hoved kortere og bare dem siden paa Ildene.
  31. Jættens eller Jætternes.
  32. El. af Vildt eller Fiskemad.
  33. D. e. Bjerges eller Skibes. See Anmærkningen.
  34. Egentlig: Alle Landes Guderne forhadte Gjord (eller Omgiverinde) opspærrede Gabet neden fra.
  35. Ell. Edderspraglet.
  36. Maaskee ogsaa: a) Isfjeldene, b) Rensdyrene eller Elsdyrene. See Anm. til dette Sted i den store Udgave.
  37. Efter Ordene: Han oplöftede Skibet med Kjölvandet.
  38. Originalen bruger her tydeligen Ordet Hver om Jættens hvalte (en Kjedel ligende) Klippehule.
  39. ɔ: Hvo af de to var stærkest.
  40. ɔ: Bæger. See Anm.
  41. Efter Ordet: den steile Steen; Egentlig vist en Steenstötte.
  42. ɔ: Kalken.
  43. Kost-módr er egentlig Kost-mættet eller mödig af nærsom Föde.
  44. Efter Ordet Drik! du er for heed! ligesom man nu siger den Dosis var for bitter!
  45. Efter Ordet: Klippe-Hvale (Bjerg-Riser).
  46. Eller: Hvo som er kyndig i Gudelæren, forstaar sig bedre herpaa. See Anm.
  47. Nemlig Thor.
  48. Eller Bjergstrækningens, Klippe-Egnens Indvaaner.
  49. Eller Ting, Forsamling.
  50. Efter Ordene: Nu (fremdeles) skulle Guderne, hver Hör-höst, vel nyde et Drikkegilde hos Ægir.