Sigurds Død (Prosastykke) (Olaf Hansen)

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Svensk.gif
Svensk.gif
Svensk.gif


Den ældre Edda


Oversat af
Olaf Hansen
1911


Sigurds Død


I det Kvad, der nu er skrevet, fortælles der om Sigurds Død, og her fremstilles det saaledes, som de dræbte ham ude. Men der er nogle, der fortæller, at de dræbte ham, mens han laa og sov i sin Seng. Nede i Tyskland fortæller man, at de dræbte ham ude i Skoven, og i det gamle Kvad om Gudrun siges der, at det var til Tings, Sigurd og Gjukesønnerne var redet, da han blev dræbt. Men om eet er alle enige: de brød Tro og Love mod ham og faldt over ham, mens han laa og ikke kunde sætte sig til Modværge. - Gudrun sad ved Sigurds Ligseng. Hun græd ikke, som Kvinder plejer at gøre, men hun var ved at briste af Sorg. Baade Kvinder og Mænd gik til for at trøste hende, men det var ikke saa let. Man siger, at Gudrun havde spist af Fafners Hjærte, og at hun derfor forstod, hvad Fugle sang. Om Gudrun er der endvidere et Kvad, som nu kommer.