Skirner hos Gerd

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ►

Eddadigte

Skirner hos Gerd

Skírnismǫ́l

oversat (gendigtet) af Jesper Lauridsen

Heimskringla.no

© 2014

---

Tekstgrundlaget for denne oversættelse er Finnur Jónssons De gamle Eddadigte G. E. C. Gads Forlag, København, 1932.

---

Frej og Gerd?
Motiv fra guldgubbe fundet på Lofoten.

Frej — Njords søn — tog en dag plads i Lidskjalv og kiggede ud over alle verdener. Han så mod jætternes verden og fik dér øje på en smuk, ung kvinde, da hun gik fra sin fars hal til et mindre hus. Dette gjorde ham meget forstemt. Frejs tjener hed Skirner. Njord bad ham tale med Frej. Da sagde Skade:

1.

Rejs dig — Skirner! —

og skynd dig hen

og tag en snak med vores søn;

spørg den vise,

hvad den skyldes —

denne heftige harme.

Skirner sagde:

2.

Jeg bli’r givet sendt

med giftige svar

fra snakken med jeres søn,

når jeg spørger den vise,

hvad den skyldes —

denne heftige harme.

 

3.

Hør nu — Frej,

fyrste blandt guder! —

jeg har tumlet med denne tanke:

Hvad sidder du her for —

i salen, alene —

hver eneste dag — min drot?

Frej sagde:

4.

Du kan intet gøre —

så ung som du er —

ved det savn, der smerter mit hjerte,

når alfeglansen

oplyser dagen,

men mørkelægger min længsel.

Skirner sagde:

5.

Nøden er vel

næppe så stor,

at den skal holdes hemmelig for mig;

i ungdommen holdt vi

jo altid sammen —

vi to har tillid til hinanden.

Frej sagde:

6.

Jeg blev så forelsket

i den unge kvinde,

jeg så i Gymers gård;

fra armene stod

et strålende lys

ud over himlen og havet.

 

7.

Aldrig har nogen

elsket en kvinde,

så højt som jeg gør hende,

men sådan et giftermål

godtages ikke,

hverken blandt aser eller alfer.

Skirner sagde:

8.

Bring mig den hest,

der bærer mig gennem

den mægtige mur af flammer,

og det sværd, der svinger

sig selv i kampen,

hvor jætters slægt er i sigte.

Frej sagde:

9.

Du skal få hesten,

der fører dig gennem

den mægtige mur af flammer,

og sværdet, der svinger

sig selv i kampen,

når den, der bærer det, dur.

Skirner sagde til hesten:

10.

Det er vådt og mørkt,

men vi vælger nu

at fare over fjeldet —

på tværs af tursers land —

og hvis ikke den stærke

jætte tager os,

så vender vi begge tilbage

Skirner red til Gymersgården i jætternes verden. Der stod arrige hunde bundet ved indhegningen om Gerds hus. Han red hen, hvor en hyrde sad på en høj. Skirner hilste på ham:

11.

Sig mig du — hyrde! —

som sidder på højen

og vogter alle veje:

Hvordan kommer jeg ind

til den unge kvinde

for Gymers halsende hunde?

Hyrden sagde:

12.

Du er enten død

eller døden nær

— — — — —

Du kan glemme alt

om Gymers datter;

du kommer aldrig ind til et møde.

Skirner sagde:

13.

Der er bedre kår

end at klynke rådløst

for den, hvis færd er farlig;

skæbnen har forud

fastlagt mit liv

og tilmed den dag, jeg skal dø.

Gerd sagde:

14.

Hvem bevirker

den voldsomme larm

her uden for huset?

Jorden skælver,

det skramler og ramler

i hele Gymers gård.

Trælkvinden sagde:

15.

Der står en mand,

som steg af sin hest —

dyret går og græsser.

— — — — —

Gerd sagde:

16.

Send ham ind

i salen her

og byd ham den bedste mjød.

Jeg frygter dog,

at denne mand

har forvoldt min brors bane.

 

17.

Er du en alf

eller en ase-søn

eller en af de vise vaner?

Krydsede du flammernes

fråden alene

for at besøge min sal?

Skirner sagde:

18.

Jeg er hverken alf

eller ase-søn

eller en af de vise vaner,

men jeg krydsede flammernes

fråden alene

for at besøge din sal.

 

19.

Disse elleve

æbler af guld —

dem vil jeg give dig — Gerd!

Jeg køber dermed

din kærligheds gunst,

når du lover at leve med Frej.

Gerd sagde:

20.

De elleve æbler

vil jeg aldrig tage

for at unde en mand min ømhed.

Med Frej vil jeg ikke

have fælles bo,

så længe vi begge lever.

Skirner sagde:

21.

Jeg byder den guldring,

man brændte dengang,

den unge Odinssøn døde;

otte af dens drøjde

drypper fra den

hver niende dags nat.

Gerd sagde:

22.

Jeg takker nej

på trods af det,

at ringen blev brændt med Balder.

I Gymers gård

har vi guld i mængder;

jeg kan sikkert få af min far.

Skirner sagde:

23.

Ser du sværdet —

forsiret og skarpt —

her i min hånd — kvinde?

Jeg hugger hovedet

af halsen på dig,

hvis du ikke gør, hvad jeg ønsker.

Gerd sagde:

24.

Trusler skal aldrig

tvinge mig til

at unde en mand min ømhed.

Jeg gætter på,

at hvis Gymer ser dig,

vil hugkamp hurtigt følge.

Skirner sagde:

25.

Ser du sværdet —

forsiret og skarpt —

her i min hånd — kvinde?

Den jætte skal snart

få æggen at føle;

din gamle far skal falde.

 

26.

Jeg tæmmer dig helt

med tryllestavsslag

— kvinde! — efter mit ønske.

Jeg sender dig væk,

så du siden må bo

skjult for alles øjne.

 

27.

Du skal sidde ude

på ørnens tue

med ryggen vendt mod verden;

du skal væmmes ved mad,

værre end folk

ellers ækles ved ormen.

 

28.

Folk, der ser dig,

vil fyldes med afsky;

Rimner skal finde dig rædsom.

Du bli’r genkendt så tit

som gudernes vogter,

når du galper ved fængslets gitter.

 

29.

Gru og galskab,

gejlhed og vanvid

skal volde dig tårer og trængsler.

Sæt dig ned!

Jeg skal sige dig noget

om alle de kvaler, der kommer.

 

30.

Hver eneste dag

skal du ærgres af plager

i jættegården — Gerd!

Du skal møde rådvild

i rimtursers hal

til daglange lidelser.

 

31.

En trehovedet turs

skal du tage til mand —

eller for evigt leve alene;

du skal tørre ind,

som tidsler gør,

henimod høstens slutning.

 

32.

Tursen Rimgrim

vil tage dig som sin

neden for lig-lågen,

og geders pis

skal du gives som drik

af trælle ved træets rod.

 

33.

Jeg skal riste dig Turs

og tre stave:

Arg, Gal og Gejl;

jeg skal riste af,

som jeg rister på,

om sådant synes fornødent.

Gerd sagde:

34.

Træd hellere nærmere

og nyd et bæger

af den gode, gamle mjød.

At jeg skulle vindes

af vanernes ætling —

jeg har aldrig tænkt tanken.

Skirner sagde:

35.

Mit ærinde her

må afsluttes helt,

inden jeg atter ta’r hjemad:

Hvornår vil du møde

den mægtige Njordssøn

og vende dig villigt imod ham?

Gerd sagde:

36.

Ved Barre findes —

som vi begge véd —

en skov skærmet for vinden,

og dér kan Njords søn

nyde sin Gerd,

når ni nætter er gået.

Derpå red Skirner hjem. Frej stod ude og hilste ham og spurgte om nyt:

37.

Sig mig — Skirner! —

men lad sadlen ligge

og bliv stående dér på stedet,

hvad du har opnået

i jætternes verden

til glæde og gavn for os begge.

Skirner sagde:

38.

Ved Barre findes —

som vi begge véd —

en skov skærmet for vinden,

og dér kan Njords søn

nyde sin Gerd,

når ni nætter er gået.

Frej sagde:

39.

Natten bli’r lang,

den næste længere,

hvordan skal jeg tåle tre?

En måned fandt jeg

tit mindre lang

end de nætter, jeg må henligge halvgift.