Helge Hundingsbane II (FM)
Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
---|---|---|---|---|---|---|
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► | ||||||
En samling af de nordiske folks ældste sagn og sange
Oversat og forklaret ved
Finnur Magnusson
1821
[Synes mest at bestaa af Brudstykker af et ældgammelt Digt kaldet det gamle Qvad om Volsungerne — Volsúngaqvida in forna — med prosaiske Tillæg i de tabte Strophers Sted. En Deel af dets Indhold fortælles prosaisk i Volsunga-Saga. See ellers den st. Udg. II, 85-116 911-14 og Saga- Bibl. II, 43 o. f. 49 o. f.]
OM VOLSUNGERNE Kong Sigmund Volsungssön ægtede Borghilde af Braalund; de gave deres Sön Navn af Helge efter Helge Hjorvardsön. Hagal opfostrede Helge. Kong Hunding var en vældig Konge; Hundland nævnes saaledes efter ham. Han var en stor Hærförer og havde mange Sönner som vare ude paa Krigstog. Mellem Kong Hunding og Kong Sigmund herskede Ufred og Fejde, saa at de vexelvis dræbte hinandens Frænder. Kong Sigmund og hans Slægtninge kaldtes Volsunger og Ylfinger. Helge tog hjemme fra og udspejdede lönlig Kong Hundings Hof; dennes Sön Heming var hjemme. Da Helge tog bort traf han en Hyrdedreng og sagde:
- 1. "Sig du Heming
- At Helge mindes[1]
- Hvem i Brynie
- Mændene fælded —
- Ham, som Ulven graa,
- Havde I inde,
- Da Kong Hunding ham
- Hamal være troede."
Hamal hed Hagals Sön. Kong Hunding sendte Mænd til Hagal for at opsöge Helge — men Helge kunde ikke undkomme paa anden Maade, end at han tog en Trælqvindes Klæder og gav sig til at male Korn. De sögte efter Helge og fandt ham ikke. Da sagde Blind Bolvise:[2]
- 2. "Skarpe Öjne har
- Hagals Trælqvinde,
- Usel Bondeslægt
- Ej ved Qværnen stander.
- Möllestene revne,
- Möllen rystet bæver;
- Her haarde Kaar
- Over Helten kom,
- Naar en Konning
- Byg[3] skal male;
- Vist den Haand
- Heller sömmed
- Hjeltet end
- Qværnestaven."
HAGAL svarede og sang:
- 3. "Det er ej Under
- At Möllen runger,
- Da en Kongemöe
- Qværnestaven rörer.
- Hun flaned over
- Höjen Sky,
- Voved at fægte
- Som Vikinger,
- För hun af Helge
- Hæftet blev.
- Söster hun er
- Til Sigar og Högne,
- Derfor Ylfing-Pigen
- Fik saa skarpt et Blik."
Helge undkom og drog bort paa Krigsskibe. Han fælded Kong Hunding og blev siden kaldet Helge Hundingsbane. Han laa med sin Hær i Brunevaag,[4] hvor de gjorde Strandhug[5] og spiste raat. Högne hed en Konge; hans Datter Sigrun var en Valkyrie og red over Luft og Hav. Hun var den gjenfödte Svava. Sigrun red til Helges Skibe og sagde:
- 4. "Hvo lader flyde
- Flaaden ved Strand?
- Hvor er eders
- Hjem I Krigens Mænd!
- Hvorfor bier I
- I Brunevaag?
- Hvorhen lyster eder
- Reisen at pröve?"
- 5. HELG. "Hamal lader fllaaden
- Flyde ved Strand —
- Vores Hjem
- Paa Læssöe er —
- Efter Bör[6] vi bie
- I Brunevaag —
- Österpaa os lyster
- Reisen at pröve."—
- 7. HELG. "Sidst det nys udretted
- Ylfingers Sön,
- Vesten for Havet,
- Hvis vide du lyster;
- At jeg Björne fanged
- I Brages Lund[9]
- Og Örnens Slægt
- Med Vaaben mætted —
- Nu jeg dig sagde
- Stridens Ophav,
- Hvorfor lidet stegt
- Vi paa Havet nyde."
- 8. SIGR. "Et Drab du forkynder;
- For Helge vist maatte
- Konning Hunding
- Segne til Jorden.
- Strid mödte Strid
- Da Frænder I hævned
- Og paa Sværdets Egge
- Blodet strömmed."
- 9. HELG. "Hveden vidste du[10]
- Hvo de vare,
- Vishjertede Mö!
- Som Frænder hævned.
- Mange tappre
- Krigersönner
- Heftig fjendske ere
- Mod vor Slægt."
- 10. SIGR. "Ej var jeg fjærnt,
- Hærens Anförer!
- Fra mangen Fyrstes
- Endeligt. —
- Listig dog Sigmunds
- Sön jeg kalder,
- Naar han i Val-Runer[11]
- Drab forkynder.
- 11. För jeg saa en Stund
- Dig paa Langskibe,
- Hvor du besatte
- Blodig Stavn,
- Og de havkolde
- Bölger legte;
- Nu vil sig Kongen
- Skjule for mig,
- Men Högnes Mö
- Ham vel kjender."—
Granmar hed en mægtig Konge som boede paa Svarinshöj. Han havde mange Sönner; en hed Hodbrod, den anden Godmund, den tredie Starkad. Hodbrod reiste til Kongestævne, hvor han fæstede Sigrun, Högnes Datter; — men da hun fik det at vide, red hun bort med Valkyrier over Luft og Hav for at opsöge Helge. Da var Helge ved Luefielde og havde holdt et Slag med Hundings Sönner, hvor han fældede Alf, Ejulf, Hervard og Hjorvard; blev heel modig af Striden og satte sig ned under Arestenen.[12] Der traf Sigrun ham, löb ham om Halsen, kyssed ham og sagde ham sit Ærende, som det fortælles i det gamle Qvad om Volsungerne:
- 12. Sigrun den glade
- Fyrste besögte;
- Hun Helges Haand
- Hentede selv,
- Kyste og hilste
- Hjelmprydede Konning. —
- Da vendtes Heltens
- Hu til Qvinden;
- Hun sagde sig för
- Elsket have
- Sigmunds Sön
- End see hun ham fik.
- 14. Ej mod sin Tanke
- Talte Högnes Mö,
- Helges Yndest hun sagde
- Sig have skulde.
- 15. HELG. "Ikke du ræddes
- Högnes Vrede
- Eller dine Frænders
- Onde Sind!
- Du skal unge Mö!
- For mig leve —
- Mig mistænkelig
- Er (dog) din Slægt du Gode!"
Helge samlede da en stor Flaade og drog til Frekasteen. Paa Havet fik de en rædsom og farefuld Storm. Da omgaves de af Lyn, hvorfra Straaler gik ud over Skibene, og saa ni Valkyrier ridende gjennem Luften, hvoriblandt de kjendte Sigrun. Da sagtnedes Stormen, og de kom uskadte til Land. Granmars Sönner sade paa et Bjerg, da Skibene sejlede til Landet. Godmund sprang paa sin Hest, og red, for at speide, ud paa Klinten som laa ved Havnen. Da nedlode Volsungerne Sejlene og Godmund sagde hvad der for er skrevet i Qvadet om Helge:
- 16. "Hvo er den Fyrste
- Som for Flaaden raader,
- Da en tallös Hær
- Hid til Land han förer?"
Sinfiötle Sigmundsson svarte ham, og det er ligeledes optegnet.[15] Dette sang Gudmund Granmarssön:
- 17. "Hvo er den Fyrste
- Som Flaaden styrer
- Og gylden Krigsfane
- Paa Stavnen lader vaje?
- Skjönne Bannere skues
- I Togets Spidse,
- Omkring Vikinger
- Vaabenluen[16] flammer."
SINFIÖTLE svarte:
GODMUND til sin Broder:
- 19. "Tid er det Hodbrod!
- Hævn at udöve,
- Hvis os Lykken
- Længe nedtrykte."[19]
- 20. SINF. "För skal du Godmund!
- Geder bevogte,
- Og klavre over Klippers
- Klöfter stejle,
- Have i din Haand
- En Hesselkjölle;
- Kjærere[20] mon det dig
- End Klingens Domme." —
- 21. 22. [Helges Tale til Sinfiötle i næstforegaaende Digts Str. 44, 45 med dette Tillæg om Granmars Sönner:
- Herlige de
- Helte ere].
- 21. 22. [Helges Tale til Sinfiötle i næstforegaaende Digts Str. 44, 45 med dette Tillæg om Granmars Sönner:
Godmund red hjem med Krigssagnet. Da sammendroge Granmars Sönner en Hær, og til den stödte mange Konger. Der var Högne, Sigruns Fader, med hans Sönner Brage og Dag. Der holdtes et stort Slag, hvor alle Granmars Sönner faldt med alle deres Hövdinger, undtagen Dag Högnesön, som blev taget i Fred og aflagde Eed til Volsungerne. — Sigrun gik blandt de Slagne og traf Hodbrod som var nær ved at döe. Hun sagde:
- 23. "Ej skal Sigrun
- Fra Sevafield,[21]
- Konning Hodbrod!
- Dig omfavne —
- Dit Liv er forbi —
- Tit Öxens Klo
- Rækker Granmars
- Sönners Hoved!"
Da mödte hun Helge og blev meget glad.
- HELGE sagde:
- 24. "Ej al Lykke dig
- Alvise! blev givet,
- Noget vist, jeg siger,
- Nornerne volde. —
- I Morges faldt
- Ved Frekasteen
- Brage og Högne,
- Begge jeg dem fældet. —
- 25. Ved Styrkleife segned
- Starkad, den Konning;
- Men ved Hlebjerge
- Hrollaugs Sönner.
- Den Hövding saa jeg
- I Sind grummest,
- Hvis Krop end sloges
- Da Hovedet var borte. —
- 26. Fleste af dine
- Frænder ligge
- Vordne til Lig
- Paa Marken udstrakte,
- Ej Drab du begik,
- Dog blev dig beskikket
- At Feide du voldte
- Blandt vældige Mænd."
Da græd Sigrun. Han sagde:
Helge fik Sigrun. og de avlede Sönner. Han blev ikke gammel. Dag Högnesön offrede til Odin for Faderhævn. Odin laante Dag sin Landse. Dag traf Helge sin Svoger paa et Sted som kaldes Fjætterlund. Han gjennemborede Helge med Landsen — og red efter hans Fald til Sevafield hvor han sagde Sigrun Tidender:
- 28. "Nödig vil jeg Söster!
- Sorg dig fortælle,
- Kun tvungen jeg Qvinden
- Har bedrövet —
- I Morges faldt
- Under Fjætterlund
- Den Konning som var
- I Verden best
- Og som Heltes
- Hals nedböjed."
- 30. Ej glide det Skib
- Hvorpaa du skal fare,
- Skjönt önskelig Vind
- Efter fölger!
- Ej löbe den Hest
- Hvorpaa du skal ride,
- Om end for Fiender
- Flygte du skulde!
- 31. Ej bide det Sværd
- Som drage du skal,
- Undtagen det klinger
- Mod dit eget Hoved!
- Da blev paa dig hævnet
- Helges Död,
- Hvis du var en Ulv
- Ude i Skove,
- Gods og alskens
- Glæde berövet,
- Maatte Föden af
- Aadsler hente."
- 32. DAG. "Rasende er du Söster!
- Og afsindig,
- At du forbander
- Egen Broder.
- Odin ene alt
- Det Onde volder,
- Da han blandt Svogre
- Stridsruner ypped.[26]
- 33. Dig din Broder byder
- Gyldne Smykker,
- Hele Vandils Herred
- Og Vigdale.[27]
- Hav med dine Sönner
- Det halve Land
- Din Harm til Bod,
- Ringprydede Qvinde!"
- [SIGRUNS Klage]:
- 34. "Ej sidder jeg saa salig
- Ved Sevafield
- Morgen eller Qvæld
- At Livet jeg ynder,
- Uden Kongens Glands
- Over Folket glimter
- Og Fyrsten hid iler
- Paa luftige Ganger
- Til Guldbidsel vant —
- At glad jeg ham modtager.
- 35. Saa Helge alt
- Havde forfærdet
- Sine Fiender alle
- Deres Frænder med;
- Som for grumme Ulv
- En Gede-hjord
- Löb af Fjeldet ned
- Forskrækket og ör.
- 36. Saa Helge saaes
- I Heltes Forsamling
- Som den herlig skabte
- Ask blandt Tjörne
- Eller unge Hjort
- Dugomslynget,
- Vældigere end
- Alle Skovens Dyr,
- Hvis Horn glimre
- Mod Himlen selv."—
En Höj blev opkastet efter Helge, men da han kom til Valhall tilböd Odin ham at raade over alt tilige med sig.
- HELGE sang:
- 37. "Du skal Hunding!
- Hver en Mand
- Fodbad lave,
- Flammen nære,
- Hunde binde,
- Heste vogte,
- Give Svin Æde
- För til Sövn du gaaer."
En Aften gik Sigruns Terne[28] forbi Helges Höj, og saa at han red til Höjen med mange Mænd. Ternen sang:
- 38. "Er det Blændværk blot
- Jeg tykkes at see
- Eller Guders Skumring?
- Ride döde Mænd
- Hvor I eders Heste
- Frem med Sporer jager?
- Eller fik Helte
- Til Hjemreise Lov?"
HELGES Gjenfærd:
- 39. "Ej er det Blændværk blot
- Du tykkes at see
- Eller Guders Skumring
- Om os du end skuer,
- Og vi vore Heste
- Frem med Sporer jage,
- Ej fik heller Helte
- Til Hjemreise Lov."
Ternen gik hjem og sagde til Sigrun:
- 40. "Ud gak du Sigrun
- Fra Sevafield.
- Hvis Folkets Anförer
- Finde du vil.
- Höjen op er lukket,
- Helge er kommen,
- Vunder ham blöde;
- Konningen bad
- At du Saardraaber
- Stille vilde."
Sigrun gik ind i Höjen til Helge og sang:
- 42. Livlös Konning för
- Jeg kysse vil
- End du blodig
- Brynie kaster.
- Helge! af Dödssveden[31]
- Svulmer dit Haar,
- Heltens hele Krop
- Stridens Dug har badet;
- Högnes Frænde har
- Hænder vandkolde —
- Hvor skal jeg dig Konge!
- Raade Bod paa sligt?"
HELGES Gjenfærd:
- 44. Vel skulle vi nyde
- Herligste Drik,
- Skjönt vi Liv og Lande
- Mistet have.
- Sörgesange ej
- Synge nogen Mand,
- Skjönt paa mit Bryst
- Vunder han skuer —
- Nu ere skjulte
- Qvinder i Höj,
- Konningers Söstre,
- Hos os Döde."
Sigrun redte en Seng i Höjen og sagde:
- 45. "Her har jeg dig Helge!
- Hvile beredt,
- Roligt Leje
- For Ylfingers Sön.
- Jeg vil i din Favn
- Fyrste indsove,
- Som fordum da
- Min Helt var i live."
HELGES Gjenfærd:
- 46. Nu siger jeg intet,
- Utroligt være
- Seent eller tidlig
- Ved Sevafjeld,
- Naar i en Dödnings
- Arme du sover
- Hvid i Höjen
- Högnes Datter
- Dog selv i Live
- Du Konningbaarne! —
Helge og hans Fölge rede deres Vej, men Qvinderne gik hjem til Byen. Den anden Aften lod Sigrun sin Terne holde Vagt paa Höjen, men da Sigrun kom til Höjen, ved Dagens Ende,[38] sagde hun:
- 48. "Vist var nu kommen
- Hvis han komme vilde,
- Sigmunds Sön
- Fra Odins Sale;
- Om Heltenes Komme
- Haabet aftager
- Naar paa Askens Grene
- Örnene sidde,
- Og til Drömmes Stævne
- Hele Folket stimler."
TERNEN sagde:
Sigruns Liv forkortedes ved Sorg og Savn. I Oldtiden troede man at Mennesker bleve gjenfödte; det kalder man nu Kjællinge-Galskab.[41] Man sagde at Helge og Sigrun bleve födte paa ny, da han hed Helge, kaldet Haddingernes Skade, men hun Kara, Haldans Datter, efter hvad der siges i Kara's Sang,[42] og hun var en Valkyrie.
Noter:
- ↑ El. At det monne være Helge.
- ↑ ɔ: Ondtspaaende, Harmvoldende, trædsk til det Onde. Herfra formodentlig Saxos Bolvise.
- ↑ I Orig. Val-Byg, maaske stort Byg eller Byggryn.
- ↑ Maaske ved Brunby og Kullen.
- ↑ ɔ: slagtede Qvæg til Föde.
- ↑ Med-Bör, god Vind.
- ↑ ɔ: Krigen
- ↑ Valkyriernes.
- ↑ Andre: Braalund (her maaske det rigtige).
- ↑ El. Hvi taler du saa forvirret (villir f. vissir) om dem o.s.v.
- ↑ Gaadefulde, hemmelige Döds- eller Krigs-Taler.
- ↑ See det næstforegaaende Digt Str. 13-19.
- ↑ El. i Hæren, Forsamlingen.
- ↑ Ord eller Beslutning, Forsæt.
- ↑ Her indskyder den svenske Udgave, i Fölge Sammenhængen de fölgende Stropher, som i Cod. Reg. anföres fra Str. 22 til 27 (efter den rhapsodiske Maade hvorpaa Eddadigtene först ere optegnede fra mundtlig Recitation).
- ↑ El. Krigsluen.
- ↑ Nemlig Havet. Mærkeligt er det da at Saxo siger om sin Helge Hundingsbane at han blev kaldt Havets Konge (rex maris).
- ↑ El. des mindre (firr for fvrr eller fyrr).
- ↑ E. O. Hvis lavere Lod Længe vi bare.
- ↑ E.O. blidere.
- ↑ Formodentlig det bekjendte Sevafield i Vestergothland.
- ↑ Kampvækkerinde, Krigsgudinde.
- ↑ Denne Strophe er af et forskjelligt Versemaal og synes at tilhöre et andet Digt hvoraf intet mere er tilbage.
- ↑ El. ved Leiptur (en af Underverdenens Floder).
- ↑ El. vandkolde, regnkolde, overskyllede.
- ↑ El. spredte anklagende eller strid voldende Taler (eller Tanker) mellem Svogrene.
- ↑ Maaske Vandils Syssel, ɔ: Vendsyssel, hvor der för vare mange Steder hvis Navne begyndte med Vig.
- ↑ Eller Trællinde.
- ↑ ɔ: Daggryet.
- ↑ Eller: Som naar Duggens Farver oplyses af Morgenröden.
- ↑ (helo) eller af Rimfrost (hélo)
- ↑ El. indfaldet, da de to sidste Linier maa forstaaes om Helges Bryst.
- ↑ At Efterlevendes Sorg smertede de Afdöde er en ældgammel Overtro.
- ↑ ɔ: Morgenrödens Veje.
- ↑ E. O. Flyvestien.
- ↑ E.O. Jeg maa være Vesten for Himlens Broer (el. Veje, maaske Regnbuen og Melkevejen).
- ↑ E.O. Sejerfolk (de Salige i Valhall).
- ↑ ɔ: sidste Glimt.
- ↑ E.O. Gjenfærds, Gjengangeres.
- ↑ E.O. döde Fiender (fiendtlige Aander).
- ↑ El. Vildfarelse, Kjætterie.
- ↑ Dette Digt er for længst tabt, men noget af Indholdet fortælles i Hromund Greipsöns Saga (blandt Björners Kämpedåter, 6te og 7de Kap.) Deraf har la Motte Fouqvé taget Stoffet til sit Heltespil: Helge der Haddingenheld.