Hjelp
Legg til denne siden i boka di
Vis bok (0 sider)
Foreslå siderRavnkel Frejsgodes saga
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
 |
 |
 |
||
|
|
|
||||
|
|
Ravnkel Frejsgodes saga
Hrafnkels saga Freysgoða
oversat af Jesper Lauridsen
Heimskringla.no
© 2017
1. Halfred kommer til Island og bosætter sig
Det skete på kong Harald Hårfagers tid — søn af Halvdan den Sorte, søn af Gudrød Jagtkonge, søn af Halvdan den Gavmilde og Madgerrige, søn af Øistein Fjært, søn af svenskekongen Olaf Træfælder — at en mand, der hed Halfred, kom til Island og landede med sit skib i Breddal. Det ligger neden for Fljotdalsherred. Med på skibet var hans kone og hans søn, der hed Ravnkel. Denne var da 15 år gammel og en dygtig og lovende ung mand. Halfred slog sig ned dér. Om vinteren døde en udenlandsk trælkvinde, der hed Arntrud, og derfor kaldte man det siden Arntrudssted. Men om foråret flyttede Halfred nordpå over heden og bosatte sig på det sted, som hedder Gededal. En nat drømte han, at en mand kom hen til ham og sagde: »Dér ligger du — Halfred! — nok så uforsigtigt. Du skulle flytte dit bo vestpå over Lagarfljot. Dér finder du lykken!« Herefter vågner han og flytter sit bo over Rangå til det sted i Tunge, som siden blev kaldt Halfredssted, hvor han boede til sin alderdom. En galt og en gedebuk kom ikke med, og den samme dag, som Halfred flyttede, blev husene ramt af et fjeldskred, hvorved disse husdyr blev dræbt, og derfor kaldte man det siden for Gededal.
2. Ravnkel bygger en gård og tager godordet
Ravnkel havde for vane at ride over heden om sommeren. Jøkeldalen var da fuldt befolket op til broen. Ravnkel red op gennem Fljotsdalshede og så en ødedal gå ud fra Jøkeldal. Ravnkel fandt, at denne dal var mere egnet til beboelse end de andre dale, han hidtil havde set. Og da Ravnkel kom hjem, bad han sin far om bodeling og sagde, at han ville bygge sig en gård. Dette tilstår hans far ham, og han bygger sig en gård i denne dal og kalder gården Adelbol. Ravnkel blev gift med Oddbjørg Skjoldulvsdatter fra Laksådalen. De fik to sønner. Den ældste hed Tore, den yngste Asbjørn.
Da Ravnkel havde taget land ved Adelbol, holdt han en stor offerfest. Ravnkel lod et stort gudehov opføre. Ravnkel elskede ingen anden gud mere end Frej, og han gav ham halvpart i alle sine bedste ejendele. Ravnkel befolkede hele dalen og gav folk land, men han ville dog være deres overhoved og tog godordet over dem. Herved fik han sit tilnavn og blev kaldt Frejsgode. Han var en dygtig mand, men meget uretfærdig. Han tvang Jøkeldalsmændene til at blive sine tingmænd. Han var mild og venlig mod sine egne folk, men hård og ufordragelig mod Jøkeldalsmændene, som han behandlede urimeligt. Ravnkel var ofte i tvekamp, men han betalte aldrig bøder, for ingen fik nogen sinde godtgørelse af ham, uanset hvad han gjorde.
Det er besværligt at færdes i Fljotdalsherred, for der er meget stenet og sumpet, men far og søn red dog ofte på besøg hos hinanden, for de havde et godt slægtskab. Halfred fandt vejen vanskeligt farbar og ledte efter en vej over de fjelde, der findes i Fljotdalsherred. Han fandt dér en længere, men mere tør vej, og den kaldes Halfredsvejen. Denne vej benyttes kun af dem, der er særligt stedkendte i Fljotdalsherred.
