Forskjell mellom versjoner av «Gudrunes Opfordring (FM)»

Nåværende revisjon fra 2. sep. 2023 kl. 13:55

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ►

Den ældre Edda
En samling af de nordiske folks ældste sagn og sange

Oversat og forklaret ved
Finnur Magnusson
1821

Gudrunes Opfordring.

[el. Tilskyndelse; i Orig. Gudrúnar-Hvata el. Hvöt. See den kb. Udg. II, 519-34, 956-59. Saga-Bibl. II, 82-92. Vol. S. Kap. 48-50. Den yngre Edda (eller Skalda) Stockh. Udg. S. 142-45. Jfr. Saxos danske Histories 8de Bog og Jornandes de rebus Geticis 24de Kap. I sit anförte Skrift har P. E. Müller tilstrækkelig godtgjort at de nordiske Sagn ere grundede paa gamle Folkesange og aldeles uafhængige af Jornandes, hvis Fortællinger igjen ere byggede paa syd-gothiske Qvad og Traditioner. Jfr. min Anm. til den kh. Udg. II, 956].

Gudrun gik til Stranden efter at hun havde dræbt Atle; hun gik ud paa Söen og vilde ombringe sig selv; hun kunde ikke synke, ^[1] men drev over Fjorden til Kong Jonakurs Land. Han tog hende til Ægte. Deres Sönner vare Sörle, Erpur og Hamder. ^[2] Der opfödtes Svanhilde, Sigurds Datter. ^[3] Hun blev gift med Jormunrek den Mægtige. Hos ham var Bicke. Han gav det Raad at Randver, Kongens Sön, skulde tage^[4] hende. Det sagde Bicke til Kongen. Kongen lod Randver hænge, men Svanhilde trædes (ihjel) af Heste.^[5]

Da Gudrun spurgte det tiltalede hun sine Sönner:^[6]

1. Den Ordstrid jeg

Grueligst spurgte,

Tung Tale fremsagt

Af stor Sorrig,

Da haardsindet

Med grumme Ord

Gudrun egged sine

Sönner til Kamp.

2. "Hvi sidder I,

Bortsovende Livet?

Hvi jer tungt ej falder

At tale muntre Ord?

Da Jörmunrek

Eders Söster,

Ung af Alder,

Nedtraadte med Heste

Hvide og sorte

Paa Hær-Vejen,^[7]

Med graa gang-tamme

Gothers^[8] Ög.

3. Ej bleve I lige

Gunnar og Dem,

Eller saa kjække

Som Högne det var —

Hende I skulde

Hævne söge

Hvis mine Brödres

Mod I havde

Eller Hunne-Kongers

Haarde Sind."

4. Da sagde det Hamder

Heftig i Sind:

"Lidt vist du har

Högnes Daad berömmet,

Da de Sigurd af

Sövne vakte

Og dine blaahvide

Tepper farvedes

I din Mages Blod

Ud af Vunder strömmet.^[9]

5. Brödres Hævn,

Hastig fuldbyrdet,

Blev dig grum og svar

Da Sönner du myrded;^[10]

Nu med enigt Sind

Kunnet vi havde^[11]

Paa Jörmunrek hævne

Vor unge Sösters Drab.

6. Bær da Hunne-Kongers

Kostbarheder frem;

Os har du egget

Til Sværd-Stævne." —

7. Leende Gudrun

Sprang til Forraadshuset,^[12]

Af Kister optog^[13]

Kongers Hjelme,^[14]

Side Brynier,

Og Sönner bragte —

Bolde de Hestes

Bove nedtynged.

8. Da sagde det Hamder,

Heftig i Sind:

'"Saa skal gjenkomme

Moder at hjemsöge

Spydsvingeren, fældet

I Gothers Land,

At Arve-öl du efter

Os alle drikker —

Efter Svanhilde

Og Sönner dine."^[15]

9. Grædende Gudrun

Giukes Datter

Gik nödig til Sæde

Og Samtale,^[16]

For med Taarer

At fortælle

Mangfoldige Sagn

Om Frænders Vanskjæbne.^[17]

10. "Tre Ilde jeg kjendte,

Tre Arner jeg kjendte;

Til trende Ægtemænds

Hus blev jeg fört;

Bedre end alle

Mig ene Sigurd var,

Og ham mine Brödre

Bragte Döden!

11. Ikke (de) svære

Saar jeg hævne kunde,^[18]

End mere de tyktes

Mig dog bedröve

Da de Ædlinge

Med Atle mig gifted. — —

12. Jeg raske Drenge kaldte

Til hemmelig Samtale;

Ej fik jeg mine Sorger

Fuldelig hævnet

För jeg de Niflungers

Hoveder afskjar.^[19]

13. Til Stranden jeg gik,

Gram var jeg Norner,

Jeg vilde deres grumme

Forfølgelser standse;

Mig hæved höje Bölger

Men ej nedsænked,

Og Land jeg besteg

For leve jeg skulde!^[20]

14. I Brudeseng jeg gik —

En bedre Skjæbne vented —

Tredje Gang med

En mægtig Konning.

Börn jeg födte

Arv at vogte —

Arv at vogte

For Jonakurs Sönner,^[21]

15. Men omkring Svanhilde

Sade Terner,

Af mine Börn hende

Mest jeg elskte —

Saa i min Sal

Svanhilde var

Som en Solstraale

Ynderig at skue.^[22]

16. Med Guld og herligst Dragt^[23]

Begaved jeg hende,

För hende jeg bortgifted

Til Gothers Land.^[24] —

Haardest af alle

Sorger mig det qvæler,

At de Svanhildes

Skinnende^[25] Haar

I Dynd lod nedtrampes

Af Gangeres Födder —

Dog bittrest er den Harm

At de min Sigurd

Sejer berövet,

I Sengen myrded —

Og den grummest

Da i Gunnars Bryst

De glindsende

Slanger indtrængte —

Men den hvassest

Som Hjertet gjennembored,

Da de haardför Konning

Levende opskjare.^[26]

17. Jeg mindes Uhelds Mængde,

Mængde af Sorger —

Vend Sigurd! hid

Din sorte Ganger;

Den hurtige Hest

Hid du rende lade^[27]

Her ingen Sönnekone

Eller Datter sidder,

Som Gudrun med Gaver^[28]

Glæde kunde.

18. Kom Sigurd! ihu

Hvad vi talte

Da sammen vi begge

Sade paa Lejet,

At du, Höjmodige!

Hjemsöge mig skulde,

Fra Dödninges Land —

Dig jeg fra Verden!^[29]

19. Opreiser I Jarle!

Egebaalet,

Lad det under Himlen^[30]

Höjest vorde,

At harmfuldt Bryst

Brænde kan,

Ild om Hjertet

Sorger optöe."^[31] —

20. Alle Jarlers Sind

Lettere vorde!

Alle ædle^[32] Qvinders

Sorrig mindre —

For denne Klagers Række

Fremsiges til Ende!^[33]

Noter

↑ See Atlamaal Str. 102. Vols. S. Kap. 48. "Gudrun gik til Söen, tog Stene i sit Skjöd og sprang ud i Vandet, i den Hensigt at drukne sig. Da hævede store Bölger hende hen over Havet, og hun bevægedes ved deres Kraft og kom omsider til Kong Jonakurs Borg. Han var en mægtig Konge" o. s. v. Jfr. her foran S. 80. Den yngre Eddas Beretning (S. 142) er her aldeles overensstemmende med dette nærværende Sted af den ældre.
↑ Hermed stemme Vols. S. og d. y. Edda l. c. Den sidste lægger til om de tre Brödre: "De havde alle ravnsorte Haar ligesom Gunnar og Högne og andre Niflunger." Ordenen er i Vols. S. Hamder, Sörle, Erp; i d. y. E. Sörle, Hamder, Erp. Erp synes at have været Jonakurs men ikke Gudruns Sön, efter Digtet Hamdersmaal (Især 10de og 11te Str.)
↑ Jfr. foran S. 77, 78, 80, 104.
↑ ɔ: Bortföre eller ægte.
↑ Det 49de Kap. Vols. S. indeholder en meget udførligere Beretning om Jormunreks Frierie til Svanhilde, Gudruns Raad om Afslag, Bickes forföriske Taler paa Hjemreisen med Randver, samt om en Hög, hvoraf han plukkede Fjædrene da han blev ført til Galgen, og sendte sin Fader den som et Sindbillede, der dog blev for sildig forstaaet m. m. Müller slutter rigtig heraf, at Vols. S. Forf. har havt flere Qvad om denne Tildragelse at rette sig efter, end de vi nu have. Den y. E. Fortælling herom er ogsaa temmelig vldtlöftig, og formodentlig hentet fra samme eller lignende Kilder. Efter den havde Randver og Svanhilde virkelig fattet det Forsæt at fölge Bickes onde Raad, men i Vols. S. bliver det ved venlige Samtaler. Her siges og, at Jormunrek og hans Hoffolk nedtraadte Svanhilde under Hestefödder, da de rede hjem fra Jagten, men hun sad ude for at blege sit Haar (ligesom Brynhilde og Gudrun i Rhinen, efter samme Forf. Beretning, ved deres förste Ordstrid). Efter Vols. S. blev Svanhilde bunden i Borgporten, men da hun slog Öjnene op torde Hestene ikke trampe hende. Da Bicke saa det, raadte han at trække en Bælg over hendes Hoved, og saaledes lod hun sit Liv. Saxo siger at Hestene ikke vilde sætte deres Födder paa hendes Krop förend hun blev lagt paa Jorden med Ansigtet vendt mod den. Hans Fortælling ligner ellers de övrige i de fleste Poster, undtagen deri, at Randver (som han kalder Broder) endelig slap for at döe i Galgen. Den er uden Tvivl ligeledes grundet paa gamle folkesange. Lignende Afvigelser finde vi endnu mellem visse af de danske, færöiske, svenske, skotske o. fl. Folks Kjæmpeviser, skjönt de ere bygte paa den samme Hoved-Grundvold.
↑ Af det fölgende Digt er det 50de Kap. af Vols. S. et kortfattet Uddrag.
↑ ɔ: Kongevejen, Landevejen i Alaman Herwech, i nyere Tydsk Heerstrasze.
↑ Den historiske Ermerik eller Ermanrik var virkelig Gothernes Konge. jfr. str. 16. Ellers kan Ordet Gothar ogsaa betyde Mænd i Digtersproget.
↑ See foran S. 67, 68.
↑ See S. 179.
↑ ɔ: dersom de havde levet.
↑ Her indskyder Vols. S. fölgende: "Gudrun fyldte store bægere som hun gav dem at tömme."
↑ E. O. valgte.
↑ E. O. Hjelmprydelser. Den y. Edda siger og: "Da de lavede sig til Reisen gav hun dem Brynier og Hjelme, saa stærke at de ikke kunde gjennemtrænges af Jernvaaben." (Jfr. Hamdersmaal 26de Str.) I Vols. S. heder det her blot: "Hun udvalgte dem gode Brynier og Hærklæder."
↑ Jeg har för troet at Strophens Orden maatte være forrykket af Afskriverne, men falder fra den Mening ved at læse Afzelius's Oversættelse — hvorimod Textens meírr vel maatte læses man (mun) eller kömz (kémst) for komaz. Man havde den Overtro i det gamle Norden, som paa flere Steder, at de Afdöde indfandt sig ved deres Arve-öl. See f. E. den af Thorkelin udgivne Eyrbyggia-Saga, om en slig begivenhed paa Gaarden Frodaa.
↑ "til at sidde paa Tæerne! oversætte mine Forgjængere. Tá er egentlig en Samtale mellem Tvende. See Gloss. til kbh. Udg. II, 812-13.
↑ Kunde og oversættes: At fortælle sin Broder (el. Frænde,— men om ham vide vi ellers intet) sörgelige Sagn.
↑ Her maaske vilde (da hun elskede sine Brödre saa höit). Jfr. Atlamaal Str. 67-68.
↑ See den 5te Str. med Anm.
↑ See Indl. med Anm. 1.
↑ Er Læsemaaden her rigtig er Meningen, at hendes med Jonakur avlede Sönner vare kun bestemte til at vogte eller beskytte hans andre Sönners Arv. Men ikke til selv at faa den i Besiddelse. Ellers maatte Ordet for udelades og Talen kun være om de tre Brödre.
↑ Jfr. foran S. 78. Vols. S. har disse Ord (Kap. 48): "Saaledes overgik hun andre Qvinder i Skjönhed som Solen med sin Glands fordunkler Himlens övrige Stjerner." Den y. Edda "Hun var skjönnest af alle Qvinder."
↑ I Orig. Gudvef. Altsaa Klæder eller Tepper (maaske begge Dele) af dette kostbare Töj. See foran S. 90, Anm. 2.
↑ Jfr. Str. 2. Anm. 8.
↑ E. O. hvide (lyse). Jfr. Anm. 5, om den Umage hun gjorde sig for at blege det.
↑ See foran S. 175.
↑ Jfr. III, 305, 307, 310. Helhesten er endnu bekjendt blandt Almuen.
↑ El. med Godt, gode Ting, Kostbarheder.
↑ Disse mærkelige Ord udtrykkes saaledes i Vols. Saga."Bedre var det at Sigurd kom mig i Möde, og jeg foer med ham. Her er nu ingen Sön (læst Sonr for Snör) eller Datter for at tröste mig. Mindes nu Sigurd! om det vi talte da vi stege i en Seng, at du vilde besöge mig fra Hel og hente mig."
↑ Saaledes i den svenske (himni). Andre læse hilmi (Kongen, Fyrsten).
↑ Heraf skulde man slutte, at Gudrun fölte sin Död nærme sig, og saaledes anordnede sin Ligbegjængelse ved Dödningbaalet. Jfr. S. 63.
↑ Egtl. dannede (Snótom).
↑ Den sidste Strophe fremsiger vel Digteren i sit eget Navn. Jfr. III, 144,172.

[1] See Atlamaal Str. 102. Vols. S. Kap. 48. "Gudrun gik til Söen, tog Stene i sit Skjöd og sprang ud i Vandet, i den Hensigt at drukne sig. Da hævede store Bölger hende hen over Havet, og hun bevægedes ved deres Kraft og kom omsider til Kong Jonakurs Borg. Han var en mægtig Konge" o. s. v. Jfr. her foran S. 80. Den yngre Eddas Beretning (S. 142) er her aldeles overensstemmende med dette nærværende Sted af den ældre.

[2] Hermed stemme Vols. S. og d. y. Edda l. c. Den sidste lægger til om de tre Brödre: "De havde alle ravnsorte Haar ligesom Gunnar og Högne og andre Niflunger." Ordenen er i Vols. S. Hamder, Sörle, Erp; i d. y. E. Sörle, Hamder, Erp. Erp synes at have været Jonakurs men ikke Gudruns Sön, efter Digtet Hamdersmaal (Især 10de og 11te Str.)

[3] Jfr. foran S. 77, 78, 80, 104.

[4] ɔ: Bortföre eller ægte.

[5] Det 49de Kap. Vols. S. indeholder en meget udførligere Beretning om Jormunreks Frierie til Svanhilde, Gudruns Raad om Afslag, Bickes forföriske Taler paa Hjemreisen med Randver, samt om en Hög, hvoraf han plukkede Fjædrene da han blev ført til Galgen, og sendte sin Fader den som et Sindbillede, der dog blev for sildig forstaaet m. m. Müller slutter rigtig heraf, at Vols. S. Forf. har havt flere Qvad om denne Tildragelse at rette sig efter, end de vi nu have. Den y. E. Fortælling herom er ogsaa temmelig vldtlöftig, og formodentlig hentet fra samme eller lignende Kilder. Efter den havde Randver og Svanhilde virkelig fattet det Forsæt at fölge Bickes onde Raad, men i Vols. S. bliver det ved venlige Samtaler. Her siges og, at Jormunrek og hans Hoffolk nedtraadte Svanhilde under Hestefödder, da de rede hjem fra Jagten, men hun sad ude for at blege sit Haar (ligesom Brynhilde og Gudrun i Rhinen, efter samme Forf. Beretning, ved deres förste Ordstrid). Efter Vols. S. blev Svanhilde bunden i Borgporten, men da hun slog Öjnene op torde Hestene ikke trampe hende. Da Bicke saa det, raadte han at trække en Bælg over hendes Hoved, og saaledes lod hun sit Liv. Saxo siger at Hestene ikke vilde sætte deres Födder paa hendes Krop förend hun blev lagt paa Jorden med Ansigtet vendt mod den. Hans Fortælling ligner ellers de övrige i de fleste Poster, undtagen deri, at Randver (som han kalder Broder) endelig slap for at döe i Galgen. Den er uden Tvivl ligeledes grundet paa gamle folkesange. Lignende Afvigelser finde vi endnu mellem visse af de danske, færöiske, svenske, skotske o. fl. Folks Kjæmpeviser, skjönt de ere bygte paa den samme Hoved-Grundvold.

[6] Af det fölgende Digt er det 50de Kap. af Vols. S. et kortfattet Uddrag.

[7] ɔ: Kongevejen, Landevejen i Alaman Herwech, i nyere Tydsk Heerstrasze.

[8] Den historiske Ermerik eller Ermanrik var virkelig Gothernes Konge. jfr. str. 16. Ellers kan Ordet Gothar ogsaa betyde Mænd i Digtersproget.

[9] See foran S. 67, 68.

[10] See S. 179.

[11] ɔ: dersom de havde levet.

[12] Her indskyder Vols. S. fölgende: "Gudrun fyldte store bægere som hun gav dem at tömme."

[13] E. O. valgte.

[14] E. O. Hjelmprydelser. Den y. Edda siger og: "Da de lavede sig til Reisen gav hun dem Brynier og Hjelme, saa stærke at de ikke kunde gjennemtrænges af Jernvaaben." (Jfr. Hamdersmaal 26de Str.) I Vols. S. heder det her blot: "Hun udvalgte dem gode Brynier og Hærklæder."

[15] Jeg har för troet at Strophens Orden maatte være forrykket af Afskriverne, men falder fra den Mening ved at læse Afzelius's Oversættelse — hvorimod Textens meírr vel maatte læses man (mun) eller kömz (kémst) for komaz. Man havde den Overtro i det gamle Norden, som paa flere Steder, at de Afdöde indfandt sig ved deres Arve-öl. See f. E. den af Thorkelin udgivne Eyrbyggia-Saga, om en slig begivenhed paa Gaarden Frodaa.

[16] "til at sidde paa Tæerne! oversætte mine Forgjængere. Tá er egentlig en Samtale mellem Tvende. See Gloss. til kbh. Udg. II, 812-13.

[17] Kunde og oversættes: At fortælle sin Broder (el. Frænde,— men om ham vide vi ellers intet) sörgelige Sagn.

[18] Her maaske vilde (da hun elskede sine Brödre saa höit). Jfr. Atlamaal Str. 67-68.

[19] See den 5te Str. med Anm.

[20] See Indl. med Anm. 1.

[21] Er Læsemaaden her rigtig er Meningen, at hendes med Jonakur avlede Sönner vare kun bestemte til at vogte eller beskytte hans andre Sönners Arv. Men ikke til selv at faa den i Besiddelse. Ellers maatte Ordet for udelades og Talen kun være om de tre Brödre.

[22] Jfr. foran S. 78. Vols. S. har disse Ord (Kap. 48): "Saaledes overgik hun andre Qvinder i Skjönhed som Solen med sin Glands fordunkler Himlens övrige Stjerner." Den y. Edda "Hun var skjönnest af alle Qvinder."

[23] I Orig. Gudvef. Altsaa Klæder eller Tepper (maaske begge Dele) af dette kostbare Töj. See foran S. 90, Anm. 2.

[24] Jfr. Str. 2. Anm. 8.

[25] E. O. hvide (lyse). Jfr. Anm. 5, om den Umage hun gjorde sig for at blege det.

[26] See foran S. 175.

[27] Jfr. III, 305, 307, 310. Helhesten er endnu bekjendt blandt Almuen.

[28] El. med Godt, gode Ting, Kostbarheder.

[29] Disse mærkelige Ord udtrykkes saaledes i Vols. Saga."Bedre var det at Sigurd kom mig i Möde, og jeg foer med ham. Her er nu ingen Sön (læst Sonr for Snör) eller Datter for at tröste mig. Mindes nu Sigurd! om det vi talte da vi stege i en Seng, at du vilde besöge mig fra Hel og hente mig."

[30] Saaledes i den svenske (himni). Andre læse hilmi (Kongen, Fyrsten).

[31] Heraf skulde man slutte, at Gudrun fölte sin Död nærme sig, og saaledes anordnede sin Ligbegjængelse ved Dödningbaalet. Jfr. S. 63.

[32] Egtl. dannede (Snótom).

[33] Den sidste Strophe fremsiger vel Digteren i sit eget Navn. Jfr. III, 144,172.

[1]

[2]

[3]

[4]

[5]

[6]

[7]

[8]

[9]

[10]

[11]

[12]

[13]

[14]

[15]

[16]

[17]

[18]

[19]

[20]

[21]

[22]

[23]

[24]

[25]

[26]

[27]

[28]

[29]

[30]

[31]

[32]

[33]

@@ Linje 5: / Linje 5: @@
 ! Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Guðrúnarhvöt]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Gudrun eggjar]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Gudrun hidser sine Sönner]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Gudruns eggelse]] !!
 |-
-!  !!  !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Gudruns egging (Goþrúnarkvǫt)]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Gudrun ægger til Hævn (Olaf Hansen)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Gudruns eggelse (NFS)]] !!
+!  !! [[Fil:Original.gif|32px|link=Goðrúnarhv&#491;t]] !!  !! [[Fil:Norsk.gif|32px|link=Gudruns egging (Goþrúnarkvǫt)]] !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Gudrun ægger til Hævn (Olaf Hansen)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Gudruns eggelse (NFS)]] !!
 |-
 !  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Gudrun egger sine Sønner (F.W.Horn)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Gudruns Äggelse (PAG)]] !!
 |-
 !  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Gudrunes Opfordring (FM)]] !! [[Fil:Svensk.gif|32px|link=Gudruns uppmanings-sång (AAA)]] !!
+|-
+!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Gudruns Opegning (V.B.Hjort)]] !!  !!
+|-
+!  !!  !!  !!  !! [[Fil:Dansk.gif|32px|link=Gudruns opfordring til hævn]] !!  !!
 |-
 |}
-<br>
 <center><big>'''[[Den ældre Edda (FM)|Den ældre Edda]]'''</big><br>En samling af de nordiske folks ældste sagn og sange
@@ Linje 25: / Linje 30: @@
-:''Gudrun'' gik til Stranden efter at hun havde dræbt ''Atle''; hun gik ud paa Söen og vilde ombringe sig selv; hun kunde ikke synke, <ref> See ''Atlamaal'' Str. 102. ''Vols. S''. Kap. 48. "Gudrun gik til Söen, tog Stene i sit Skjöd og sprang ud i Vandet, i den Hensigt at drukne sig. Da hævede store Bölger hende hen over Havet, og hun bevægedes ved deres Kraft og kom omsider til Kong ''Jonakurs'' Borg. Han var en mægtig Konge" o. s. v. Jfr. her foran S. 80. Den yngre Eddas Beretning (S. 142) er her aldeles overensstemmende med dette nærværende Sted af den ældre.</ref> men drev over Fjorden til Kong ''Jonakurs'' Land. Han tog hende til Ægte. Deres Sönner vare ''Sörle, Erpur'' og ''Hamder''. <ref>Hermed stemme ''Vols. S''. og d. ''y. Edda'' l. c. Den sidste lægger til om de tre Brödre: "De havde alle ravnsorte Haar ligesom ''Gunnar'' og ''Högne'' og andre ''Niflunger''." Ordenen er i ''Vols. S. Hamder, Sörle, Erp; '' i d. ''y. E. Sörle, Hamder, Erp. Erp'' synes at have været ''Jonakurs'' men ikke ''Gudruns'' Sön, efter Digtet ''Hamdersmaal'' (Især 10de og 11te Str.)</ref> Der opfödtes ''Svanhilde, Sigurds'' Datter. <ref> Jfr. foran S. 77, 78, 80, 104.</ref> Hun blev gift med ''Jormunrek den Mægtige''. Hos ham var ''Bicke''. Han gav det Raad at ''Randver'', Kongens Sön, skulde tage<ref>&#596;: Bortföre eller ægte.</ref> hende. Det sagde ''Bicke'' til Kongen. Kongen lod ''Randver'' hænge, men ''Svanhilde'' trædes (ihjel) af Heste.<ref> Det 49de Kap. ''Vols. S''. indeholder en meget udførligere Beretning om ''Jormunreks'' Frierie til ''Svanhilde, Gudruns'' Raad om Afslag, ''Bickes'' forföriske Taler paa Hjemreisen med ''Randver'', samt om en Hög, hvoraf han plukkede Fjædrene da han blev ført til Galgen, og sendte sin Fader den som et Sindbillede, der dog blev for sildig forstaaet m. m. ''Müller'' slutter rigtig heraf, at ''Vols. S''. Forf. har havt flere Qvad om denne Tildragelse al rette sig efter, end de vi nu have. Den ''y, E''. Fortælling herom er ogsaa temmelig vldtlöftig, og formodentlig hentet fra samme eller lignende Kilder. Efter den havde ''Randver'' og ''Svanhilde'' virkelig fattet det Forjæt at fölge ''Bickes'' onde Raad, men i ''Vols. S''. bliver det ved venlige Samtaler. Her siges og, at ''Jormunrek'' og hans Hoffolk nedtraadte ''Svanhilde'' under Hestefödder, da de rede hjem fra Jagten, men hun sad ude for at blege sit Haar (ligesom ''Brynhilde'' og ''Gudrun'' i ''Rhinen'', efter samme Forf. Beretning, ved deres förste Ordstrid). Efter ''Vols. S''. blev ''Svanhilde'' bunden i Borgporten, men da hun slog Öjnene op torde Hestene ikke trampe hende. Da Bicke saa det, raadte han at trække en Bælg over hendes Hoved, og saaledes lod hun sit Liv. ''Saxo'' siger at Hestene ikke vilde sætte deres Födder paa hendes Krop förend hun blev lagt paa Jorden med Ansigtet vendt mod den. Hans Fortælling ligner ellers de övrige i de fleste Poster, undtagen deri, at ''Randver'' (som hun kalder ''Broder'') endelig slap for al döe i Galgen. Den er uden Tvivl ligeledes grundet paa gamle folkesange. Lignende Afvigelser finde vi endnu mellem visse af de danske, færöiske, svenske, skotske o. fl. Folks Kjæmpeviser, skjönt de ere bygte paa den samme Hoved-Grundvold.</ref>
+:''Gudrun'' gik til Stranden efter at hun havde dræbt ''Atle''; hun gik ud paa Söen og vilde ombringe sig selv; hun kunde ikke synke, <ref> See ''Atlamaal'' Str. 102. ''Vols. S''. Kap. 48. "Gudrun gik til Söen, tog Stene i sit Skjöd og sprang ud i Vandet, i den Hensigt at drukne sig. Da hævede store Bölger hende hen over Havet, og hun bevægedes ved deres Kraft og kom omsider til Kong ''Jonakurs'' Borg. Han var en mægtig Konge" o. s. v. Jfr. her foran S. 80. Den yngre Eddas Beretning (S. 142) er her aldeles overensstemmende med dette nærværende Sted af den ældre.</ref> men drev over Fjorden til Kong ''Jonakurs'' Land. Han tog hende til Ægte. Deres Sönner vare ''Sörle, Erpur'' og ''Hamder''. <ref>Hermed stemme ''Vols. S''. og d. ''y. Edda'' l. c. Den sidste lægger til om de tre Brödre: "De havde alle ravnsorte Haar ligesom ''Gunnar'' og ''Högne'' og andre ''Niflunger''." Ordenen er i ''Vols. S. Hamder, Sörle, Erp; '' i d. ''y. E. Sörle, Hamder, Erp. Erp'' synes at have været ''Jonakurs'' men ikke ''Gudruns'' Sön, efter Digtet ''Hamdersmaal'' (Især 10de og 11te Str.)</ref> Der opfödtes ''Svanhilde, Sigurds'' Datter. <ref> Jfr. foran S. 77, 78, 80, 104.</ref> Hun blev gift med ''Jormunrek den Mægtige''. Hos ham var ''Bicke''. Han gav det Raad at ''Randver'', Kongens Sön, skulde tage<ref>&#596;: Bortföre eller ægte.</ref> hende. Det sagde ''Bicke'' til Kongen. Kongen lod ''Randver'' hænge, men ''Svanhilde'' trædes (ihjel) af Heste.<ref> Det 49de Kap. ''Vols. S''. indeholder en meget udførligere Beretning om ''Jormunreks'' Frierie til ''Svanhilde, Gudruns'' Raad om Afslag, ''Bickes'' forföriske Taler paa Hjemreisen med ''Randver'', samt om en Hög, hvoraf han plukkede Fjædrene da han blev ført til Galgen, og sendte sin Fader den som et Sindbillede, der dog blev for sildig forstaaet m. m. ''Müller'' slutter rigtig heraf, at ''Vols. S''. Forf. har havt flere Qvad om denne Tildragelse at rette sig efter, end de vi nu have. Den ''y. E''. Fortælling herom er ogsaa temmelig vldtlöftig, og formodentlig hentet fra samme eller lignende Kilder. Efter den havde ''Randver'' og ''Svanhilde'' virkelig fattet det Forsæt at fölge ''Bickes'' onde Raad, men i ''Vols. S''. bliver det ved venlige Samtaler. Her siges og, at ''Jormunrek'' og hans Hoffolk nedtraadte ''Svanhilde'' under Hestefödder, da de rede hjem fra Jagten, men hun sad ude for at blege sit Haar (ligesom ''Brynhilde'' og ''Gudrun'' i ''Rhinen'', efter samme Forf. Beretning, ved deres förste Ordstrid). Efter ''Vols. S''. blev ''Svanhilde'' bunden i Borgporten, men da hun slog Öjnene op torde Hestene ikke trampe hende. Da Bicke saa det, raadte han at trække en Bælg over hendes Hoved, og saaledes lod hun sit Liv. ''Saxo'' siger at Hestene ikke vilde sætte deres Födder paa hendes Krop förend hun blev lagt paa Jorden med Ansigtet vendt mod den. Hans Fortælling ligner ellers de övrige i de fleste Poster, undtagen deri, at ''Randver'' (som han kalder ''Broder'') endelig slap for at döe i Galgen. Den er uden Tvivl ligeledes grundet paa gamle folkesange. Lignende Afvigelser finde vi endnu mellem visse af de danske, færöiske, svenske, skotske o. fl. Folks Kjæmpeviser, skjönt de ere bygte paa den samme Hoved-Grundvold.</ref>
 :Da ''Gudrun'' spurgte det tiltalede hun sine Sönner:<ref> Af det fölgende Digt er det 50de Kap. af ''Vols. S''. et kortfattet Uddrag.</ref>
@@ Linje 51: / Linje 56: @@
 :Paa Hær-Vejen,<ref>&#596;: Kongevejen, Landevejen i  Alaman ''Herwech'', i nyere Tydsk ''Heerstrasze''.</ref>
 :Med graa gang-tamme
-:''Gothers''<ref> Den historiske ''Ermerik'' eller 'Ermanrik'' rar virkelig Gothernes Konge. jfr. str. 16. Ellers kan Ordet ''Gotnar'' ogtaa betyde Mænd i Dlgtersproget.</ref> Ög.
+:''Gothers''<ref> Den historiske ''Ermerik'' eller ''Ermanrik'' var virkelig Gothernes Konge. jfr. str. 16. Ellers kan Ordet ''Gothar'' ogsaa betyde Mænd i Digtersproget.</ref> Ög.
@@ Linje 95: / Linje 100: @@
 :7. Leende ''Gudrun''
-:Sprang til Forraadshuset,<ref> Her indskyder ''Vols. S''. föigende: "''Gudrun fyldte store bægere som hun gav dem at tömme."</ref>
+:Sprang til Forraadshuset,<ref> Her indskyder ''Vols. S''. fölgende: "''Gudrun fyldte store bægere som hun gav dem at tömme."</ref>
 :Af Kister optog<ref> E. O. valgte.</ref>
 :Kongers Hjelme,<ref> E. O. Hjelmprydelser. Den ''y. Edda'' siger og: "Da de lavede sig til Reisen gav hun dem Brynier og Hjelme, saa stærke at de ikke kunde gjennemtrænges af Jernvaaben." (Jfr. ''Hamdersmaal'' 26de Str.) I ''Vols. S''. heder det her blot: "Hun udvalgte dem gode Brynier og Hærklæder."</ref>
@@ Linje 169: / Linje 174: @@
 :Arv at vogte —
 :Arv at vogte
-:For ''Jonakurs'' Sönner,<ref>Er Læsemaaden her rigtig er Meningen, at hendes med ''Jonakar'' avlede Sönner vare kun bestemte til at vogte eller beskytte hans andre Sönners Arv. Men ikke til selv at faa den i Besiddelse. Ellers maatte Ordet ''for'' udelades og Talen kun være om de tre Brödre.</ref>
+:For ''Jonakurs'' Sönner,<ref>Er Læsemaaden her rigtig er Meningen, at hendes med ''Jonakur'' avlede Sönner vare kun bestemte til at vogte eller beskytte hans andre Sönners Arv. Men ikke til selv at faa den i Besiddelse. Ellers maatte Ordet ''for'' udelades og Talen kun være om de tre Brödre.</ref>
@@ Linje 222: / Linje 227: @@
 :Da sammen vi begge
 :Sade paa Lejet,
-:At du, höjmodige!
+:At du, Höjmodige!
 :Hjemsöge mig skulde,
 :Fra Dödninges Land —
@@ Linje 231: / Linje 236: @@
 :Egebaalet,
 :Lad det under Himlen<ref> Saaledes i den svenske (''himni''). Andre læse ''hilmi'' (Kongen, Fyrsten).</ref>
-:höjest vorde,
+:Höjest vorde,
 :At harmfuldt Bryst
 :Brænde kan,
 :Ild om Hjertet
-:Sorger optöe."<ref> Heraf skulde man slutte, at ''Gudrun'' fölte sin Död nærme sig, og saaledes anordnede sin Llgbegjængelse ved Dödningbaalet. Jfr. S. 63.</ref> —
+:Sorger optöe."<ref> Heraf skulde man slutte, at ''Gudrun'' fölte sin Död nærme sig, og saaledes anordnede sin Ligbegjængelse ved Dödningbaalet. Jfr. S. 63.</ref> —

Forskjell mellom versjoner av «Gudrunes Opfordring (FM)»

Nåværende revisjon fra 2. sep. 2023 kl. 13:55

Noter

Navigasjonsmeny

Personlige verktøy

Navnerom

Varianter

Visninger

Mer

Søk

Tekstsamlinger

Tekstoversikt

Bakgrunnsmateriale

Andre tjenester

Hjelpesider

Verktøy

Eksterne lenker

Annonse

Slik kan du bidra

Skriv ut / eksporter

Sponsor