Forskjell mellom versjoner av «Forside»

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Linje 52: Linje 52:
  
  
−
[[Fil:Sieidi Stødi Saltfjellet2.jpg|left|180px]]
+
[[Fil:Stöng indgang.jpg|left|200px]]
−
::::::::::<big><big><FONT COLOR=darkblue>'''[[Samiske offersten og hellige bjerge i Norge]]'''</big></big><br> af ''Just Qvigstad'', 1926.<br>
+
::::::::::<big><big><FONT COLOR=darkblue>'''[[Stednavne og førkristne kultsteder (clm)|Stednavne og førkristne kultsteder]]'''</big></big><br> af ''Carsten Lyngdrup Madsen'', 2018.<br>
  
−
::::::::::Samiske helligsteder og kultpladser har til alle tider været knyttet til naturen – et helligt fjeld, en hellig sten, et helligt træ osv. Her tilbad man guderne bl.a. ved at ofre til dem. Til gengæld lovede de at hjælpe med fiskeriet, at sikre jagten og at skaffe tilstrækkelig føde til renerne. Derfor var det naturligt at hilse på en hellig sten eller tale til den, når man mødte den. Næsten alle 16-1700-tals kilder omtaler sådanne helligsteder. Flere af dem – bl.a. Isaac Olsen, Thomas von Westen, Ludvig Paus, Knud Leem – nedtegnede hele lister med samernes offersteder. I 1926 satte Just Qvigstad sig for at lokalisere disse og andre helligsteder. Dette gjorde han i det lille skrift ''Lappische Opfersteine und heilige Berge in Norwegen'', der siden udgivelsen har været en central tekst i forskningen af samisk religion. Nu bringes teksten i dansk oversættelse.
+
::::::::::Da guden Tor engang var blevet groft ydmyget hos jætterne og hans hammer havde vist sig virkningsløs, stod han dybt rystet og forvirret udenfor deres port klar til at rejse hjem. Da henvendte jætten Udgårdsloke sig til ham for først at gnide salt i såret ved at spørge, hvordan Tor selv syntes besøget var gået, dernæst for at fortælle ham, at det hele havde været ét stort synsbedrag. Og hvis han tvivlede på dette, kunne han og hans ledsagere på hjemrejsen blot kikke efter, om ikke de så spor i landskabet efter hans hammer. – De stednavne, som denne bog beskæftiger sig med, udgør netop sådanne spor i landskabet efter førkristen religion. Det drejer sig om den gruppe navne, som kaldes ''sakrale stednavne'', dvs. navne, som dels fortæller om de gamle guder, dels om de gamle kultsteder. – Nu kan du læse hele bogen online på '''[[Stednavne og førkristne kultsteder (clm)|Heimskringla]]'''.
  
  

Revisjonen fra 29. mar. 2024 kl. 11:32

Facebook 2.png Besøg os på facebook    Twitter.png Følg os på twitter    Logo 3.png   Har du husket å støtte opp om ditt favoritt kulturprosjekt? Gi et bidrag og → Bli en Heimskringla-venn

Dansk.gif

Engelsk.gif

HEIMSKRINGLA


Velkommen transparent.png

HEIMSKRINGLA er den største samling af norrøne og nordiske kildetekster på nettet – p.t. omkring 7400 titler.

HEIMSKRINGLA består primært af eddatekster, sagaer og kvad, sekundært af baggrundsmateriale og kilder til samisk kultur.

HEIMSKRINGLA bygger på den opfattelse, at disse tekster – som en del af vor fælles kulturarv – bør være frit tilgængelige for alle.


SHOP


Snorre Sturlason og Sturlungerne cover.png

Skriget - cover.jpg

FM Edda cover.jpg

Solsönernas Saga cover.jpg

Vikinger i vesterveg.jpg

Islandske bispesagaer.jpg

Nordboerne cover.small.jpg


AKTUELT digitalt


Stöng indgang.jpg
Stednavne og førkristne kultsteder
af Carsten Lyngdrup Madsen, 2018.
Da guden Tor engang var blevet groft ydmyget hos jætterne og hans hammer havde vist sig virkningsløs, stod han dybt rystet og forvirret udenfor deres port klar til at rejse hjem. Da henvendte jætten Udgårdsloke sig til ham for først at gnide salt i såret ved at spørge, hvordan Tor selv syntes besøget var gået, dernæst for at fortælle ham, at det hele havde været ét stort synsbedrag. Og hvis han tvivlede på dette, kunne han og hans ledsagere på hjemrejsen blot kikke efter, om ikke de så spor i landskabet efter hans hammer. – De stednavne, som denne bog beskæftiger sig med, udgør netop sådanne spor i landskabet efter førkristen religion. Det drejer sig om den gruppe navne, som kaldes sakrale stednavne, dvs. navne, som dels fortæller om de gamle guder, dels om de gamle kultsteder. – Nu kan du læse hele bogen online på Heimskringla.
AKTUELT på tryk


Helgensagaer (JL).jpeg
Helgensagaer
Ti middelalderlegender om hellige kvinder
Oversat fra oldislandsk af Jesper Lauridsen, 2023
Den, der læser disse helgensagaer, må være forberedt på at blive vidne til ikke bare uhyrlige overgreb og brutale henrettelser, men også skønne mirakler. De gode dør uden undtagelse, men deres død er en storslået sejr, for martyrdøden er lig med evigt liv og en sikker plads mellem ligesindede i Himmerige. De onde vinder således kun tilsyneladende, for de skal naturligvis siden brænde i Helvede for deres ugerninger. Sådan hænger tingene sammen i legendeuniverset.

Bestil bogen her: ➤ Bestillingsknap blue.jpg
Nyeste tekster


   Fairytale bookmark gold.svg   Tidligere Nye tekster

Særlige sider


Nokkur handrit2.gif
  • Forfatterindex: Søgning ud fra forfatter, oversætter og/eller udgiver.
  • Billedarkiv: - Kik ind på Heimskringlas historiske billedarkiv.
  • Kortarkiv: Oversigtskort over vigtige sagasteder.
  • Biografisk oversigt: - Læs om oldskriftsamlere, forskere og forfattere, som har haft betydning for bevarelsen, udgivelsen og tolkningen af de norrøne tekster.


Om HEIMSKRINGLA-projektet og folkene bag det


Scribus Faenza.svg
Hentet fra «http://heimskringla.no/index.php?title=Forside&oldid=70946»