Brynhilds Helfart

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif


Oldnordiske Gudesange
Den ældre Edda


Oversat af
H. G. Møller
Udgivet 1870


Brynhilds Helfart


Efter Brynhilds Død blev der gjort tvende Bål, det ene for Sigurd, og det brændte först, men Brynhild blev brændt på det andet, og hun var i den Vogn, som var tjældet med prægtige Tæpper. Det er fortalt, at Brynhild agede på Vognen ad Vejen til Hel og kørte over en Gård, hvor en Gyge boede. Gygen sagde:


1.
"Ej skal du
så dristigt age
gennem mine
stensatte Gårde.
Bedre det var
om Tæpper du væved,
end at du løber
efter andens Mand.

2.
Hvad kommer du
fra Valland at søge
i mine Huse?
hæsblæsende Kvinde!
Mandeblod har du
af Hænderne tvættet,
om du vil vide det,
guldsmykte Viv!"

Brynhild.
3.
"Bebrejd mig ej
du, som bor i Stenen,
at med jeg var,
hvor Vikinger kæmped.
Af os to
agtes jeg vel ypperst
af hver, som kender
vel til begge."

Gygen.
4.
"Du blev, Brynhild!
Budles Datter!
til værste Lykke
født til Verden.
Ondt du voldte
Gjukes Afkom;
Ædlings Hjem
har du lagt øde."

Brynhild.
5.
"Fra Vognen skal
den vise fortælle
uvís Kvinde,
om hun ønsker at høre,
hvordan Gjukes Sönner
sligt mig voldte,
at min Elsker jeg misted,
og min Ed jeg brød.

6.
I de klingende Dale
kaldte mig alle,
som hist mig kendte,
den hjelmklædte Hild.

7.
På Grane red
den gavmilde Fyrste
til min Foster-
faders Rige.
Ene han tyktes
ypperst blandt alle,
den danske Viking,
i Drottens Hird.

8.
Kærligt sov vi
i samme Seng,
som om Broder
og Søster vi vare.
I otte Nætter
ingen mægted
sin Arm at lægge
om den anden.

9.
Gudrun mig lasted,
Gjukes Datter,
fordi jeg i Sigurds
Arm havde sovet.
Da fik jeg at vide,
hvad nødig jeg vilde,
at med Svig med Gunnar
gift jeg blev.

10.
Altfor længe
til liden Lykke
fødes Karle
og Kvinder til Live.
Nu skulle vi to,
jeg og Sigurd,
leve sammen. -
Synk, du Gyge!"




Noter:

6. Hun boede i Hlymdale, de klingende lydene Dale, hos sin Fosterfader, Kong Hejme.