Brynhilds Helridt (JL)
Hopp til navigering
Hopp til søk
Eddadigte
Tekstgrundlaget for denne oversættelse er Finnur Jónsson: De gamle Eddadigte G. E. C. Gads Forlag, København, 1932.
Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
---|---|---|---|---|---|---|
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► | ![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
||
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
|||
![]() |
![]() |
|||||
![]() |
![]() |
|||||
![]() |
||||||
![]() |
||||||
![]() |
Brynhilds Helridt
Helreið Brynhildar
oversat (gendigtet) af Jesper Lauridsen
Heimskringla.no
© 2019
Efter Brynhilds død rejste man to bål. Det ene var til Sigurd, og det blev brændt først. Brynhild blev brændt på det andet bål, og hun sad i en vogn, der var overdækket af gudvæv. Det fortælles, at Brynhild kørte med vognen ad vejen til Hel, og hun kom til en gårdsplads, hvor der boede en jættekælling.
Jættekællingen sagde:
- 1.
- Stop! Jeg nægter dig
- at styre igennem
- min gård, som er rejst
- på en grund af fjeld;
- sæt dig hellere
- og sy på en dug —
- og hold dig i øvrigt
- fra andres mænd!
- 2.
- Rastløse hoved! —
- hvorfor rømmer du nu
- kampenes land
- for at komme her?
- Du har mættet ulve
- — mindes du nok! —
- med menneskers blod
- blandet med ondskab.
Brynhild sagde:
- 3.
- Du brud fra bjerget
- bebrejder mig nok,
- at jeg før har været
- på vikingefærd,
- men hvis mit ophav
- blev målt mod dit,
- skulle du regnes
- for ringest af os.
Jættekællingen sagde:
- 4.
- Du kom — Brynhild,
- Budles datter! —
- med den værste ulykke
- til verden her:
- Gjukes sønner
- har du sendt i døden;
- du har ganske ødet
- deres gode hjem.
Brynhild sagde:
- 5.
- Det er snart sagt
- fra sædet her
- — vidløse væsen! —
- hvis du vil høre,
- hvordan Gjukes børn
- gjorde, at jeg stod
- uden min elskede
- og som edsbryder.
- 6.
- I Hlymdale hed jeg
- ‘Hild med Hjelmen’;
- mit kaldenavn
- var kendt af alle.
- — — — —
- 7.
- Ved egen blev
- vi otte søstres
- hamme da skjult
- af en herlig konge;
- i min tolvte vinter
- tog han mit løfte
- — den unge hersker —
- om ægteskab.
- 8.
- I Godtjod sendte jeg
- gamle Hjalmgunnar
- siden på vandring
- ad vejen til Hel;
- en ung gav jeg sejr
- — Audas broder —
- men vakte vreden
- voldsomt i Odin.
- 9.
- Jeg blev skjult bag skjolde
- i Skatelunden:
- Rande på række —
- røde og hvide.
- Kun den kunne ende
- min dvale, sagde han,
- som ingensteds
- og aldrig blev skræmt.
- 10.
- På syd-siden
- af salen lod han
- fyrreskovens hund
- flamme vældigt;
- han bød den mand
- bryde igennem,
- som førte mig guldet
- fra Fafners leje.
- 11.
- På Granes ryg
- kom guldets deler
- hen, hvor min fosterfar
- førte sit hus.
- Han skilte sig ud
- fra skaren dér:
- En dane-viking
- djærvere end andre!
- 12.
- Vi lagde os da
- på lejet sammen;
- men begge holdt vi
- hænderne for os selv,
- som om han var
- min egen broder,
- og intet skete
- i otte nætter.
- 13.
- Men Gjukes datter —
- Gudrun — røbede,
- at det var Sigurds favn,
- jeg sov i dér.
- Uden at ønske det
- indså jeg nu:
- De sveg mig dengang,
- jeg søgte en mage.
- 14.
- Længe endnu
- vil livet volde
- kummer og kval
- for kvinder og mænd,
- men Sigurd og jeg
- er sammen for evigt
- og skal aldrig skilles —
- så skrid, din trold!