Grimner og Geirrød

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Har du husket å støtte opp om ditt favoritt kulturprosjekt? → Bli en Heimskringla-venn og gi et bidrag til Heimskringla.no.

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif


Eddadigte


Grimner og Geirrød

Grímnismǫ́l


oversat (gendigtet) og forkortet af Jesper Lauridsen

Heimskringla.no

© 2013



Tekstgrundlaget for denne oversættelse er Finnur Jónssons De gamle Eddadigte G. E. C. Gads Forlag, København, 1932.


Om kong Rødungs sønner

Lorenz Frølich: Geirrøds død
Kong Rødung havde to sønner. Den ene hed Agnar, den anden Geirrød. Agnar var 10 år gammel og Geirrød var 8. De to roede ud i en båd med deres fiskesnører for at småfiske. Vinden drev dem ud på havet. I nattemørket strandede de og gik op i land, hvor de mødte en fattig bonde. De opholdt sig dér vinteren over. Kællingen fostrede Agnar, mens manden fostrede Geirrød og oplærte ham. Om foråret skaffede manden dem et skib, og da han og kællingen fulgte dem ned til stranden, talte manden med Geirrød under fire øjne. De fik gavnlig vind og kom til deres fars landingsplads. Geirrød stod forrest i skibet. Han sprang i land, men stødte skibet ud igen og sagde: »Drag du nu hen, hvor trolden taʼr dig!« Skibet drev ud på havet, og Geirrød gik op til gården. Han blev godt modtaget, men hans far var da død. Så blev Geirrød taget til konge, og han blev en navnkundig mand.

Odin og Frigg sad i Lidskjalv og så ud over alle verdener. Odin sagde: »Ser du hvordan Agnar — din fostersøn — avler børn med en jættekælling i en hule, mens Geirrød — min fostersøn — er konge og nu regerer landet?« Frigg sagde: »Han er en sådan madnidding, at han plager sine gæster, hvis han synes, der er kommet for mange.« Odin sagde, at det var den største usandhed. De væddede om denne sag. Frigg sendte sin tjenestepige — Fulla — til Geirrød. Hun bad kongen tage sig i agt, så han ikke blev forgjort af den troldkyndige mand, der var kommet til landet — og hun sagde, at han kunne kendes ved, at selv ikke den mest ondskabsfulde hund ville springe på ham. Det var ren snak, at kong Geirrød skulle være nærrig med maden, men han lod dog den mand, som hundene ikke ville fare på, pågribe. Denne bar en blå skindkappe og kaldte sig Grimner, men fortalte ikke mere om sig selv, selv om han blev udspurgt. Kongen lod ham pine for at få noget ud af ham og satte ham mellem to bål, og dér sad han i otte dage.

Kong Geirrød havde en 10 år gammel søn, der hed Agnar efter kongens bror. Agnar gik hen til Grimner og gav ham et fuldt horn at drikke og sagde, at det var forkert af hans far at pine denne mand uden grund. Grimner drak ud. Da var flammerne kommet så tæt på, at der var ild i Grimners kappe. Han sagde:


1.
I varmer — flammer! —
vældig meget;
hold dig — ild — på afstand!
Kappen er sveden,
og kanten brænder,
selv om jeg holder den hævet.


2.
Hil dig — Agnar! —
du ønskes af Veratyr
held og lykke i livet;
bedre betalt
bliver du aldrig
end for denne ene øldrik.


3.
Landet er helligt;
det ligger — ser jeg —
nær ved alfer og aser.
— — — — —


4.
Ydale er stedet,
hvor Ull byggede
sine sale selv;
guderne overdrog
Alfheim til Frej
i tidernes morgen som tandgave.


5.
Den tredje bolig,
hvor blide guder
tækkede sale med sølv:
Valaskjalv blev
vældigt bygget
af den mægtige i tidernes morgen.


6.
Søkkvabekk er den fjerde,
som svale bølger
buldrer evigt over,
hvor Odin og Saga
altid drikker
i glæde af gyldne bægre.


7.
Gladsheim er den femte,
hvor den gulddækkede
Valhal står strålende,
og hver dag
vælger Hropt
blandt folk som faldt for våben.


8.
Den kendes let,
når man kommer derhen
for at se Odins sal:
Med skafter af spyd som spær,
og med skjolde tætlagt på taget,
og med brynjebeklædte bænke.


9.
Den kendes let,
når man kommer derhen
for at se Odins sal:
Ved halportens vestfløj
hænger en ulv
og ovenover en ørn.


10.
I Ildrimner
la’r Andrimner
Særimner simre:
Flæsk som bedst,
men et fåtal véd,
hvad einherjerne indtager.


11.
Gere og Freke
giver han maden —
hærens fejrede fader;
af vin alene
den våbengæve
Odin evigt lever.


12.
Hugin og Munin
haster hver dag
over den udstrakte jord;
jeg frygter for Hugin
— finder han hjem? —
men spejder mere efter Munin.


13.
Tund bruser
fra Tjodvitne,
og i elven flyder dens fisk;
de faldnes skare
finder at strømmen
er for voldsom at vade over.


14.
Et helligt led
for de hellige døre —
Valgrind kaldes værnet;
en gammel låge,
som ganske få
forstår at lukke og låse.


15.
Fem hundrede døre
og fyrre dertil
findes der vel i Valhal;
otte hundrede einherjer
skal ud ad hver,
når de styrter til strid mod Ulven.


16.
Heidrun er geden
på hallens tag;
hun æder af Lærads løv,
og fylder baljer
med den fineste drik,
så der aldrig mangler mjød.


17.
Hjorten Eiktyrne
øverst på hallen
æder af Lærads løv;
dryp fra geviret
daler i Hvergelme
som alle elves udspring.


18.
Horn skal bringes
af Hrist og Mist,
Skeggjøld og Skøgul,
Hild og Trud,
Hløk og Herfjøtur,
Gøll og Geirahød,
Randgrid og Rådgrid,
og Reginleiv
— de henter øl til einherjer.


19.
Ull vil ære
— og alle guder —
den første, der dæmper flammerne;
det vil åbne verdener
om asernes sønner,
når kedlerne går af kog.


20.
Stridsgudssønnerne
har nu set mit ansigt,
så vil befrielsen følge;
alle aserne
vil det komme for øre
inde på Ægirs bænke,
inde ved Ægirs gilde.


21.
Du er fuld — Geirrød! —
farligt beruset
— — — — —
du har mistet meget,
når du mangler støtte
fra alle einherjer og Odin.


22.
Meget har jeg skildret,
mindre har du fattet:
Du blev vildført af egne venner.
Jeg ser min vens
sværd, der ligger
med bladet smurt i blod.


23.
Den sværdtrætte mand
skal snart til Ygg;
dit liv lakker mod enden.
Nornerne harmes,
og nu ser du Odin —
fang mig kun, hvis du kan!


Kong Geirrød sad med sværdet over knæene, og det var halvvejs trukket. Da han forstod, at det var Odin, der var kommet, rejste han sig for at fjerne ham fra ilden. Sværdet gled ud af hænderne på ham og vendte med grebet nedad. Kongen snublede og faldt forover, så sværdet stod igennem ham, hvorved han døde. Da forsvandt Odin fra stedet, men Agnar var længe derefter konge dér.


HEIMSKRINGLA er et privat initiativ. Prosjektet mottar ikke noen form for offentlig støtte. Vi har kun utgifter og ingen faste inntekter. Kostnader til teknisk drift og utstyr bæres av privatpersoner. Alle økonomiske bidrag mottas derfor med stor takk. Ønsker du eller ditt foretak å støtte prosjektet økonomisk? Ta gjerne kontakt med oss, eller bruk vårt norske kontonummer 97105024499. Du kan også støtte oss via vårt Vipps-nummer 78431. For utenlandske bidrag bruk vårt IBAN-nummer NO6897105024499, med SWIFT-kode: DNBANOKK eller SEPA-kode: SKIANOBB. En kan også overføre penger til HEIMSKRINGLA via PayPal eller vippse via mobilen til 78431. Vi selger også fast annonseplass på venstre sidemeny til rimelig pris. Alle bidragsytere krediteres med navn for sine bidrag.