Rig-Sagnet

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Har du husket å støtte opp om ditt favoritt kulturprosjekt? → Bli en Heimskringla-venn og gi et bidrag til Heimskringla.no.

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif


Nordens Gudekvad


Oversat fra oldnordisk af
Thøger Larsen
Udgivet 1926


Rig-Sagnet


SAA siger Mænd i gamle Sagn, at en af Aserne, som hed Hejmdal, fôr paa Rejse og fulgte en Havbred; han kom hen til en Gaard og kaldte sig Rig. Efter dette Sagn er følgende kvædet:

1. MAN kvad, at han gik ad grønne Stier.
den gamle kraftige, kyndige As,
stærk og rask kom Rig vandrende.

2. Videre midt ad Vejen gik han,
kom da til et Hus med Døren lukket.
Ind han gik, der var Ild paa Gulvet,
graa ved Arnen sad Ægteparret
Ai og Edda[1], oldingklædte.

3. Rig vidste dem Raad at sige,
satte sig mellem dem midt paa Bænken,
hver de sad ved hver sin Side.

4. Da tog Edda op et Brød,
tungt og tykt og tæt med Kerner,
bar det midt paa Bordet for dem,
satte en Skaal med Suppe paa Bordet,
kogte en Kalv og kræsed som bedst.

5. Rig viste dem Raad at sige,
rejste sig op og ønsked at sove,
lagde sig mellem dem midt i Sengen,
hver de laa ved hver sin Side.

6. Han tøvede hos dem i tre Nætter,
videre midt ad Vejen gik han.
Ni Maaneder mer forløb.

7. Barn fik Edda, det østes med Vand,
hed saa Træl, dets Haar var sort.

8. Tog til at vokse og vel at trives,
havde paa Hænderne Huden runken,
Knuder [og Knaster] paa Knoer [haarde],
tykke Fingre og fult Ansigt,
ludende Ryg og lange Hæle.

9. Tog til at øve Evner og Kræfter,
Bast at binde, Byrder at danne,
Ris at sanke den sure Dag.

10. Der kom til en Gaard en gaaende Pige,
Ar under Fødderne, Armen solbrændt,
ned bued Næsen, Navnet var Tir.

11. Satte sig midt paa Maatten til Sæde,
Husets Søn sad ved Siden;
de snakked og signed og Sengen redte,
Træl og Tir, de fik trange Dage.

12. Børn de avled i Bo sammen.
De hed, om jeg husker, Hyler og Røgter,
Grovkæft, Klump, Klamrer og Ful,
Rundholt, Tykkert, Tølper og Tvær,
Ludende, Lægtyk - de lagde Gærder,
Agre gøded, holdt Avl af Svin,
vogted Geder, graved Tørv.

13. Deres Døtre var Dumpe og Klumpe,
Sul-om-Læg og Sod-om-Snude,
Støje, Asende, Egestolpe,
Trævleskørt og Traneben.
Trælles Æt er avlet af dem.

14. Rig vandred ad Vejene lige,
kom da til en Hal med Døren paa Klem.
Ind han gik, der var Ild paa Gulvet,
Ejerne sad og sysled stille.

15. Manden skar en Stok til Væven,
Skægget pyntet og Pandehaar,
stram Klædning og Kiste paa Gulvet.

16. Konen sad ved svirrende Rok,
greb i Favnen Garn til Klæder,
Svøb om Haaret, Smykker paa Barmen,
Slør om Halsen og Skulderspænder.
Afi og Amma[2] ejed Huset.

17. Rig vidste dem Raad at sige,
stod op fra Gulvet og ønsked at sove,
lagde sig mellem dem midt i Sengen,
hver de laa ved hver sin Side.

18. Han tøvede hos dem i tre Nætter.
Ni Maaneder mer forløb.

19. Barn fik Amma, det østes med Vand,
Karl det kaldtes, Konen det svøbte,
rødt var Haaret, hurtige Øjne.

20. Tog til at vokse og vel trives,
Okser at tæmme og tømre Plove,
Hus at lofte og Lader bygge,
Kærrer at danne og køre Plov.

21. De hented en Mø, behængt med Nøgler,
gedeskørtet, hun blev gift med Karl.
Snår hun hed, sad under Slør,
begge delte de Bejlen og Ringe,
Bo de bygged og bredte Lagner.

22. Børn de avled i Bo sammen,
Mand, Dreng og Karl, Kriger og Smed,
Bred og Bonde og Negbinder,
Boer og [Byder], Bratskæg og Støt.

23. End havde Døtrene andre Navne:
Kone, Brud, Svanni, Stolt og Frejdig,
Hustru og Frue, Frodig, Blu, Viv.
Derfra er kommen Karles Slægter.

24. Rig vandred ad Vejene lige,
kom til en Sal, mod Syd var Døren,
rigelig aaben med Ring i Karmen.

25. Ind han gik, Gulvet var strøet,
to sad derinde, Øjnene mødtes:
Fader og Moder, - Fingrene leged.

26. Husbonden sad og snoede Streng,
spændte Bue og skæftede Pile,
Hustruen agtede paa sine Arme,
strøg langs Klædet og strammede Ærmer.

27. Bar Hovedsmykke og Spænde paa Barmen,
Slæbet var langt, hendes Særk blaaned,
Bryn klarere, Bryst lysere,
Hals hvidere end hviden Sne.

28. Rig vidste dem Raad at sige,
satte sig mellem dem midt paa Gulvet,
hver de sad paa hver sin Side.

29. Da tog Moder en mønstervirket
hørhvid Dug og dækkede Bord,
lagde de tynde, lette Brød,
fine og hvide af Hvede, paa Dugen.

30. Frem satte hun fulde Fade
med Sølvrande rundt paa Bordet,
[Brød] og Flæsk og Fuglesteg,
Vin i Kander, kostbare Kalke;
de drak og talte, og Dagen led.

31. Rig vidste dem Raad at sige,
rejste sig saa og redte Sengen,
tøvede hos dem i tre Nætter,
videre midt ad Vejen gik han,
ni Maaneder mer forløb.

32. Søn fik Moder, han silkesvøbtes,
østes med Vand, Jarl han kaldtes,
lyst var Haaret og lyse Kinder,
skarpe Øjne som Slangeungens.

33. Jarl vokste i Hjemmet og prøved
Skjold at svinge og Strenge at sno,
spænde Bue og Spyd at slynge,
Heste at ride, Hunde at tumle,
Vaaben at svinge, vel at svømme.

34. Rig kom fra Risene gaaende,
lærte ham Runeraadens Kundskab,
gav ham sit Navn, nævnte ham Søn,
gav ham alle Odelsmarker,
Odelsmarker, Oldtids Boer.

35. Han red midt igennem den mørke Skov,
frem over frosne Fjælde til Hallen,
Spæret svang han, Skjoldet tog han,
sporede Hesten, hævede Sværdet,
Kampen at vække, Valen at farve,
fældede Kæmper og fik sig Lande.

36. Ene han raaded for atten Boer,
skiftede Skatte og skænked alle
skønne Smykker og smidige Heste,
strøede Ringe, sønderhug Ring.

37. Svende ad vaade Veje aged,
kom til Hallen, hvor Hersir boede,
han havde en fagerfingret Datter,
hvid og klog, hun kaldtes Erna.

38. De bejled og aged derefter hjem,
hun blev gift med Jarl og gik under Slør,
Børn de avled i Bo sammen,
Ætterne øged og Aarene nød.

39. Byrd var den ældste, og Barn den anden,
Ympe og Adel, Arving, Maag,
Æt og Ætling, de øved Lege,
Søn og Svend, ved Svømning og Tavl,
Kyndig hed een, Kon var den vngste.

40. Op vokste der Jarls Børn,
Heste de styred, Skjolde runded,
pudsede Pile, prøvede Spyd.

41. Kon den unge kendte Runer,
Evighedsruner og Alderruner,
mer kunde han: Mennesker bjerge,
Egge døve og dæmpe Bølgen.

42. Tyde Fugle og Flammer tvinge,
Sindet dulme og Sorger dysse,
fik otte Mands Magt og Styrke.

43. Han tog med Jarl Rig en Runekamp
og ved sin Snildhed Sejren vandt,
da fik han Ry og Ret at bære
Navnet Rig og Runer at raade.

44. Den unge Kon red i Krat og Skove,
slynged Pil og stansed Fugle.

45. Da kvad en Krage fra Kvisten ned:
"Hvi, unge Kon, jager du Fugle?
Hellere skulde du Heste ride,
[Heste ride] og Hær fælde".

46. Dan og Danp har dyre Haller,
højere Odel end I har haft.
De er kyndige Køl at ride,
Egg at vælge, Vunder hugge.

-- --


Fodnoter:

[1] Oldefader og Oldemoder.
[2] Bedstefader og Bedstemoder.


HEIMSKRINGLA er et privat initiativ. Prosjektet mottar ikke noen form for offentlig støtte. Vi har kun utgifter og ingen faste inntekter. Kostnader til teknisk drift og utstyr bæres av privatpersoner. Alle økonomiske bidrag mottas derfor med stor takk. Ønsker du eller ditt foretak å støtte prosjektet økonomisk? Ta gjerne kontakt med oss, eller bruk vårt norske kontonummer 97105024499. Du kan også støtte oss via vårt Vipps-nummer 78431. For utenlandske bidrag bruk vårt IBAN-nummer NO6897105024499, med SWIFT-kode: DNBANOKK eller SEPA-kode: SKIANOBB. En kan også overføre penger til HEIMSKRINGLA via PayPal eller vippse via mobilen til 78431. Vi selger også fast annonseplass på venstre sidemeny til rimelig pris. Alle bidragsytere krediteres med navn for sine bidrag.