Uddrag af Reginsmál

Fra heimskringla.no
(Omdirigert fra Sigurd og Hnikar)
Hopp til: navigasjon, søk
Har du husket å støtte opp om ditt favoritt kulturprosjekt? → Bli en Heimskringla-venn og gi et bidrag til Heimskringla.no.

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif


Eddadigte


Uddrag af Reginsmál


oversat (gendigtet) af Jesper Lauridsen

Heimskringla.no

© 2013-14



Tekstgrundlaget for denne oversættelse er Finnur Jónssons De gamle Eddadigte G. E. C. Gads Forlag, København, 1932.



Oddergælden


Loke med fiskenettet
— — Dengang var Regin — Reidmars søn — kommet til Hjalprek. Han overgik alle i fingerfærdighed og var dværg af vækst. Han var begavet, grusom og troldkyndig. Regin opfostrede Sigurd og oplærte ham og elskede ham meget højt. Han fortalte Sigurd om sine forfædre og om det, der skete, da Odin og Høner og Loke var kommet til Andvarefossen. Der var mange fisk i den fos. En dværg hed Andvare. Han opholdt sig ofte i fossen i skikkelse af en gedde, og han skaffede sig mad dér. »Vi havde en bror, der hed Odder,« sagde Regin, »— som ofte drog til fossen i skikkelse af en odder. Han havde fanget en laks og sad på åbrinken, hvor han åd med lukkede øjne. Loke slog ham ihjel med en sten. Aserne mente, at de i høj grad havde haft heldet med sig og flåede skindet af odderen. Den samme aften søgte de overnatning hos Reidmar og fremviste deres jagtbytte. Så pågreb vi dem og pålagde dem som løsesum at fylde odderbælgen med guld og desuden dække den med det røde guld. De sendte da Loke af sted for at skaffe guldet. Han besøgte Ran og fik hendes net og drog da til Andvarefossen og kastede nettet efter gedden, og den gik i nettet. Da sagde Loke:


1.
»Hvem er den fisk
i flodens strøm,
som ikke ænser en fare?
Udlever mig
elvens flamme
og frels dit hoved fra Hel!«


Gedden svarede:


2.
»Andvare er navnet
— Oinn var min far —
jeg færdes ofte ved fosser;
en grum norne
har i gamle dage
forvoldt mit virke i vandet.«


— — Loke så alt det guld, Andvare ejede, og da denne havde udredet guldet, havde han én ring tilbage, og den tog Loke fra ham. Dværgen gik ind i stenen, idet han sagde:


5.
»Men to brødres
bane forvoldes
af guldet her,
som Gust ejede,
og otte fyrster
ender i strid;
mine skatte
vil skade mange!«


Aserne overdrog Reidmar værdierne og fyldte odderbælgen og rejste den på fødderne. Derpå skulle aserne dynge guld over den og dække den. Da det var gjort, gik Reidmar frem og fik øje på et knurhår, som han bad dem dække. Da tog Odin ringen Andvareseje og skjulte håret. Loke sagde:


6.
»Du har fået guldet —
gælden er udredt;
det var dyrt at beholde hovedet,
men skæbnebestemt
bli’r skatten til bane
for dig selv og dine sønner.«


Reidmar sagde:


7.
»Gavmildt gav du,
men godhjertet ikke;
det blev snarest betalt i trods.
Vidste jeg før,
hvad jeg véd nu,
havde I næppe levet så længe.«


Loke sagde:


8.
»Jeg synes at vide
om værre ting
og kommende slægters slagsmål;
jeg aner endnu
ufødte fyrster
for hvem den strid er bestemt.«


Reidmar sagde:


9.
»Jeg agter at råde
for det røde guld,
lige så længe jeg lever;
Pak dine trusler,
tror du jeg skræmmes?
— kan I så se at forsvinde!«



— —


Sigurd og Hnikar


— — Kong Hjalprek skaffede Sigurd skibsmandskab, så han kunne hævne sin far. De løb ind i en voldsom storm og krydsede under et bjergfremspring. Der stod en mand på bjerget og sagde:


16.
»Hvem rider dér
Ræfils heste
på det buldrende havs
høje bølger?
Sejlenes heste
sveder på stokken;
nu knuser vinden
vovens hopper.«


Regin svarede:


17.
»Det er Sigurds flok
på søens træer;
den stride vind
kan volde død;
bølgerne brydes
brat mod stavnen
på spantehjorten —
hvem spør’ om dette?«


Manden sagde:


18.
»De kaldte mig Hnikar
i kampen engang,
da unge Vølsung
gav æde til ravnen;
nu kan du kalde
karlen fra bjerget
Fang eller Fjølne
på min færd med jer!«


De lagde til land, manden gik ombord, og da blev vejret roligt. Sigurd sagde:


19.
»Fortæl hvad du véd
om varsler — Hnikar! —
som gavner guder og mennesker;
findes der tegn,
som tyder på held
i kamp, når sværd skal svinges?«


Hnikar sagde:


20.
»Der er flere varsler,
som folk bør kende;
de gavner, når sværd skal svinges.
Et sværdtræ fulgt
af en sort ravn
— tænker jeg — varsler vel.


21.
Det andet er,
når du agter dig ud
og står rede til rejsen,
hvis to da venter
på vejen foran —
mænd, der hungrer efter hæder.


22.
Det tredje er,
når tuden høres
fra en ulv under askens grene;
det varsler om held
mod våbenklædte,
hvis du ser dem først.


23.
Gå aldrig frem
mod fjendevåben
i lavt modlys
fra månens søster;
i sværdleg sejrer
den seende flok,
og mænd der kæmper
i kilefylking.


24.
Særligt farlig,
er snublende fødder
dér, hvor du styrer mod strid;
nær ved din side
står norner med svig —
de ønsker at se dig såret.«


— —


HEIMSKRINGLA er et privat initiativ. Prosjektet mottar ikke noen form for offentlig støtte. Vi har kun utgifter og ingen faste inntekter. Kostnader til teknisk drift og utstyr bæres av privatpersoner. Alle økonomiske bidrag mottas derfor med stor takk. Ønsker du eller ditt foretak å støtte prosjektet økonomisk? Ta gjerne kontakt med oss, eller bruk vårt norske kontonummer 97105024499. Du kan også støtte oss via vårt Vipps-nummer 78431. For utenlandske bidrag bruk vårt IBAN-nummer NO6897105024499, med SWIFT-kode: DNBANOKK eller SEPA-kode: SKIANOBB. En kan også overføre penger til HEIMSKRINGLA via PayPal eller vippse via mobilen til 78431. Vi selger også fast annonseplass på venstre sidemeny til rimelig pris. Alle bidragsytere krediteres med navn for sine bidrag.