Vølvens Spådom (Uddrag, K.F.Wiborg)

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif Faeroysk.gif
Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif


Karsten Friis Wiborg
Fremstilling af Nordens Mythologi
Udgivet 1848

Karsten Friis Wiborg


Uddrag af

Vølvens Spådom



1. Hører mig alle
hellige Væsner,
større og smærre
Stammer fra Heimdall 1)
Valfaders Valdaad .
vil jeg fortælle,
Frasagn fjerne,
som fremmest jeg mindes. 2)

2. Jeg mindes Jætter,
arildbaarne, 3)
dem, som mig fordum
fostret havde;
saa vide som Verden
min Viden sig strækker:
jeg kjender Kundskabens
Træ fra Roden. 4)

3. I Arilds Aar,
da Ymir hersked’,
var ej Sand, ej Sø,
ej svale Bølger;
ej Jorden fandtes,
ej Himlens Hvælving;
kun Ginnung gabed’,
en græsløs Afgrund. 5)

5. Sol det ej vidste,
hvor Sale hun aatte;
Maane ej vidste,
hvad Magt han aatte; 6)

7. Asguder ginge
til Glandsens 7) Slette,
hvor Haller de højt
for de Hellige tømred’;
Essen de ændsed’,
Ertsen de smedede;
Krogtænger krøged’ de;
Redskab de danned’8)

8. Med Tavl i Tunet 9)
de trøstig leged’;
ej mangled’ Mængde
af gyldne Malme,
indtil de trende 10)
Thursers Møer
jærnstærke kom
fra Jætters Hjemstavn. 11)

19. Ask veed jeg stande;
Yggdrasill den hedder,
løvrig, vædet
med hvide Vande;
dens Draaber dryppe
som Dugg i Dale;
evig den grønnes
over Urds Kilde. 12)

20. Deden kom 13) Møer
Meget vidende
tre fra den Sal,
som staaer under Træet;
Love de lagde14)
og Liv de kaared’,
Menneskers Børn
de Skjæbnen beskjære 15)

21. Det Manddrab mindes
hun først i Mannheim,
Da Gullveige grumt
de gjeiihemstunge:
hende i Hall
hos Har de brændte,
tre Gange brændte,
dog end hun lever. 16)

22. Heide hun 17) hed,
hvor til Huse hun kom,
de vise Vølve 18)
selv Ulve hun vidste
at tæmme; og Sejd
at syde forstod hun, —
stedse en Skive
for Skadefroes Skud. 19)

25. Da stege de Store
paa Raadsherrestole,
højhellige Guder,
og raadslog’ om Dette:
Hvo Luftens Pust havde
med Svig forpestet
eller Jætters Æt
Odds Mø 20) havde lovet.21)

26. Thors Harm ham hurtig
i Hugen svulmed’;
han sjælden sidder,
naar Sligt han spørger; 22)
brudte var’ Eder,
Ord og Aftale,
de indgangne Løfter
i Luft henfarne. 23)

28. Ensom hun ude
sad, da den gamle
Grubler-As kom,
hun saae ham i Øjet:
da gav hende Hærfader
herligste Smykker,
Spaadomsaands vise
og rige Sange. 24)

29. Alt veed jeg, Odin!
hvor dit Øje Du lod;
det var i den klare
Mimerskilde;
daglig nu Mimer
Kundskab drikker
af Valfaders Pant.
Hvo har Øren, han høre! 25)




Noter:

1. Cfr. Rigsmál; Heimdalls Børn d. e. Menneskene.
2. Fremstilling af Nordens Mytologi, s. 163
3. D. e. fødte fra Arildstid. Hun fremstiller altsaa sig selv som Den, der har været til fra Arildstid, og da hun tillige ender med Verdens Undergang, og fortæller Alt som Øjenvidne, see vi, at hun med eet Blik overskuer hele Mythekredsen, hele Oldtidens religieuse Aandsudvikling, idet hun har hævet sig til umiddelbar Intuition, og betragter sin Personlighed som en Individualisation eller Incarnation af den religieuse Aand, med hvilken hendes Begejstring er identisk.
4. Fremstilling af Nordens Mytologi, s. 163
5. 'Fremstilling af Nordens Mytologi, s. 164
6. 'Fremstilling af Nordens Mytologi, s. 164
7. Eller Guldets, Lyksalighedens Slette, Iðavöllr.
8. Fremstilling af Nordens Mytologi, s. 166
9. Hegnet, Løkken, omgjærdet Mark.
10. nemlig de kort forud nævnte Norner.
11. Fremstilling af Nordens Mytologi, s. 166
12. Fremstilling af Nordens Mytologi, s. 165
13. Komu.
14. d. e. bestemte
15. Fremstilling af Nordens Mytologi, s. 165
16. Fremstilling af Nordens Mytologi, s. 167
17. D. e. Gullveige, som ”lever endnu”, skjøndt hun tre gange blev brændt, og havde været til med ”Dem i den Højes Hal” fra Begyndelsen — altsaa selve Prophetissen.
18. Endnu et Bevis for, at det er selve Vola (Vølven), som mene« med Gullveig.
19. Egentlig: ”stedse var hun Ildesindedes Lyst” , d. e. Ildesindede gjorde sig stedse lystige over hende, som. f. Ex. Forf. til Lokaglepsa, Mythicismens Voltaire, som spottede, og med sin hvasse Svøbe hudflettede Guderne for de Troende, og altsaa selve disses Tro, disses religieuse Aand, d. e. Vola. - Fremstilling af Nordens Mytologi, s. 168
20. D. e. Freya. Cfr Bygmestermythen ovf.
21. Fremstilling af Nordens Mytologi, s. 169.
22. Man erindre, at han knuste en Jætte.
23. Fremstilling af Nordens Mytologi, s. 169.
24. Fremstilling af Nordens Mytologi, s. 168.
25. Fremstilling af Nordens Mytologi, s. 169.