Forskjell mellom versjoner av «Qvad om Brynhilde 2 (FM)»

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Linje 22: Linje 22:
 
<br>
 
<br>
  
−
[See her foran S. 60. I Volsungasaga kaldes det Digt, hvortil disse Stropher höre: Qvadet om Brynhilde. Den svenske Udgave foretrækker Titelen: det tredie Qvad om Sigurd. See ellers den store Udg. II, 246-56, 934-36. Saga-Biblioth.  II, 72-73. 111-114, 251-53].
+
[See her foran S. 60. I ''Volsungasaga'' kaldes det Digt, hvortil disse Stropher höre: ''Qvadet om Brynhilde''. Den svenske Udgave foretrækker Titelen: ''det tredie Qvad om Sigurd''. See ellers den store Udg. II, 246-56, 934-36. ''Saga-Biblioth''.  II, 72-73. 111-114, 251-53].
 
<br><br>
 
<br><br>
−
:1. GUNNAR. "Hvi er du Brynhilde
+
:1. GUNNAR. "Hvi er du ''Brynhilde''
−
:Budles Datter!
+
:''Budles'' Datter!
 
:Fuld af Ulykker
 
:Fuld af Ulykker
 
:Og Myrdetanker?
 
:Og Myrdetanker?
−
:Hvilken Skyld har Sigurd
+
:Hvilken Skyld har ''Sigurd''
 
:Sig paadraget,
 
:Sig paadraget,
 
:At du den Tappres
 
:At du den Tappres
 
:Liv vil röve?"
 
:Liv vil röve?"
 
<br>
 
<br>
−
:2. BRYNHILDE. "Mig har Sigurd
+
:2. BRYNHILDE. "Mig har ''Sigurd''
 
:Svoret Eder —
 
:Svoret Eder —
 
:Svoret Eder,
 
:Svoret Eder,
Linje 42: Linje 42:
 
:Oprigtigst bevare."<ref>Eller: Være mig ene den fortroligste, bestandigste Ven.</ref>
 
:Oprigtigst bevare."<ref>Eller: Være mig ene den fortroligste, bestandigste Ven.</ref>
 
<br>
 
<br>
−
:3. HÖGNE. <ref>Navnet er hidsat efter Udgiverens Gisning. Högne taler til Gunnar.</ref> "Dig har Brynhilde,
+
:3. HÖGNE. <ref>Navnet er hidsat efter Udgiverens Gisning. ''Högne'' taler til ''Gunnar''.</ref> "Dig har ''Brynhilde'',
 
:Uhelds Stifterinde,
 
:Uhelds Stifterinde,
 
:Egget til Vrede,
 
:Egget til Vrede,
Linje 54: Linje 54:
 
:Andre Slangen skjare;
 
:Andre Slangen skjare;
 
:Nogle Vargens Kjöd
 
:Nogle Vargens Kjöd
−
:Guttorm tildelte,
+
:''Guttorm'' tildelte,
 
:För, efter Ondt
 
:För, efter Ondt
 
:Higende, de kunde
 
:Higende, de kunde
Linje 60: Linje 60:
 
:Hænder lægge.
 
:Hænder lægge.
 
<br>
 
<br>
−
:5. Ude stod Gudrun
+
:5. Ude stod ''Gudrun''
−
:Giukes Datter,
+
:''Giukes'' Datter,
 
:Og hun af Ord
 
:Og hun af Ord
 
:Allerförst det sagde:
 
:Allerförst det sagde:
−
:"Hvor er nu Sigurd,
+
:"Hvor er nu ''Sigurd'',
 
:Kjæmpers Drot,
 
:Kjæmpers Drot,
 
:Da mine Frænder
 
:Da mine Frænder
 
:Ride foran?"
 
:Ride foran?"
 
<br>
 
<br>
−
:6. Ene Högne
+
:6. Ene ''Högne''
 
:Gav til Svar:
 
:Gav til Svar:
 
:"Med Sværd vi have Sigurd
 
:"Med Sværd vi have Sigurd
Linje 76: Linje 76:
 
:Ved Konningens Lig."
 
:Ved Konningens Lig."
 
<br>
 
<br>
−
:7. Da sagde Brynhilde
+
:7. Da sagde ''Brynhilde''
−
:Budles Datter:
+
:''Budles'' Datter:
 
:"Vel skulle I nyde
 
:"Vel skulle I nyde
 
:Vaaben og Lande!
 
:Vaaben og Lande!
−
:Ene vilde Sigurd
+
:Ene vilde ''Sigurd''
 
:For alt have raadet,
 
:For alt have raadet,
 
:Havde han lidet længer
 
:Havde han lidet længer
Linje 87: Linje 87:
 
:8. Ej det sig sömmed
 
:8. Ej det sig sömmed
 
:At han bestyred
 
:At han bestyred
−
:Giukes Arv
+
:''Giukes'' Arv
−
:Og Gothers <ref>Maaske: Mændenes.</ref> Folk,
+
:Og ''Gothers'' <ref>Maaske: Mændenes.</ref> Folk,
 
:Da han stridslystne
 
:Da han stridslystne
 
:Sönner fem
 
:Sönner fem
Linje 94: Linje 94:
 
:Avlet havde."
 
:Avlet havde."
 
<br>
 
<br>
−
:9. Da lo Brynhilde
+
:9. Da lo ''Brynhilde''
 
:(Den hele Borg gjenlöd)
 
:(Den hele Borg gjenlöd)
 
:En Gang af
 
:En Gang af
Linje 103: Linje 103:
 
:Falde lode!"
 
:Falde lode!"
 
<br>
 
<br>
−
:10. Da sagde Gudrun
+
:10. Da sagde ''Gudrun''
−
:Giukes Datter:
+
:''Giukes'' Datter:
 
:"For vidunderlig
 
:"For vidunderlig
 
:Nu du taler; <ref>El. nu taler du om uhörte Ting.</ref>
 
:Nu du taler; <ref>El. nu taler du om uhörte Ting.</ref>
 
:Onde Vætter <ref>El. Rövere.</ref> tage
 
:Onde Vætter <ref>El. Rövere.</ref> tage
−
:Gunnar, Sigurds Morder! —
+
:''Gunnar'', ''Sigurds'' Morder! —
 
:Hadefuldt Sind
 
:Hadefuldt Sind
 
:Hævn skal pröve!"
 
:Hævn skal pröve!"
 
<br>
 
<br>
−
:11. Död var Sigurd
+
:11. Död var ''Sigurd''
−
:Sönden for Rhinen;
+
:Sönden for ''Rhinen'';
 
:Höjt fra Træet
 
:Höjt fra Træet
 
:Ravnen skreg:
 
:Ravnen skreg:
 
:"I eders Blod sin Klinge
 
:"I eders Blod sin Klinge
−
:Atle skal farve;
+
:''Atle'' skal farve;
 
:Sorne Eder skulle
 
:Sorne Eder skulle
 
:Endes med Drab! <ref>El. (hyppige) Drab skulle fölge de sorne Eder.</ref>
 
:Endes med Drab! <ref>El. (hyppige) Drab skulle fölge de sorne Eder.</ref>
Linje 137: Linje 137:
 
:Stedse Ravn og Örn
 
:Stedse Ravn og Örn
 
:Til hinanden sagde
 
:Til hinanden sagde
−
:Mens de <ref>Gunnar og Högne.</ref> rede hjem. — —
+
:Mens de <ref>''Gunnar'' og ''Högne''.</ref> rede hjem. — —
 
<br>
 
<br>
−
:14. Vaagnede Brynhilde
+
:14. Vaagnede ''Brynhilde''
−
:Budles Datter,
+
:''Budles'' Datter,
 
:Skjoldungers Frænke,
 
:Skjoldungers Frænke,
 
:Kort för Dagen gryede.
 
:Kort för Dagen gryede.
Linje 157: Linje 157:
 
:Havde begjært.
 
:Havde begjært.
 
<br>
 
<br>
−
:16. "Gunnar! i Sövne
+
:16. "''Gunnar''! i Sövne
 
:Grum var min Dröm;
 
:Grum var min Dröm;
 
:Alt i Salen frös,
 
:Alt i Salen frös,
Linje 170: Linje 170:
 
:Meensvorne I bleve!
 
:Meensvorne I bleve!
 
<br>
 
<br>
−
:17. Ej du det Gunnar!
+
:17. Ej du det ''Gunnar''!
 
:Fuldelig mindes,
 
:Fuldelig mindes,
 
:Da I Blod i Spor
 
:Da I Blod i Spor
Linje 197: Linje 197:
 
:Af Edder-draaber." <ref>&#8580;: flydende Gift. Jfr. III, 263 (den kh. Udg. II, 34).</ref> —
 
:Af Edder-draaber." <ref>&#8580;: flydende Gift. Jfr. III, 263 (den kh. Udg. II, 34).</ref> —
 
<br>
 
<br>
−
Saaledes fortælles det i dette Qvad om Sigurds Död, og Sagnet gaaer ud derpaa, at de dræbte ham ude, men Nogle berette at de myrdede ham sovende i sin Seng. Men tydske Mænd sige at de dræbte ham ude i Skoven, og i den gamle Sang om Gudrun <ref>Her vel det andet Qvad om Gudrune (Str. 4).</ref> heder det, at Sigurd og Giukes Sönner havde redet til Ting da han blev skilt ved Livet. Men alles Beretninger ere enige deri, at de forraadte ham mod Tro og Love, samt at de angrebe ham liggende og uberedt. <ref>El. ubevæbnet. — Dette hele Tillæg af Digtenes Samler viser tydelig nok at han ikke har været deres Forfatter, og at hine Qvad ere ældgamle i Norden, samt uafhængige af de tydske Beretninger som Samleren i sin Tid har kjendt (i det 11te eller 12te Aarhundrede). See videre herom min Anm. i den kh. Udg. II, 890, samt Müllers Saga-Bibl. II, 73, 111, 251-58. jævnförte med v. d. Hagens för paaberaabte Indledninger.</ref>
+
Saaledes fortælles det i dette Qvad om ''Sigurds'' Död, og Sagnet gaaer ud derpaa, at de dræbte ham ude, men Nogle berette at de myrdede ham sovende i sin Seng. Men tydske Mænd sige at de dræbte ham ude i Skoven, og i den gamle Sang om ''Gudrun'' <ref>Her vel det andet Qvad om ''Gudrune'' (Str. 4).</ref> heder det, at ''Sigurd'' og ''Giukes'' Sönner havde redet til Ting da han blev skilt ved Livet. Men alles Beretninger ere enige deri, at de forraadte ham mod Tro og Love, samt at de angrebe ham liggende og uberedt. <ref>El. ubevæbnet. — Dette hele Tillæg af Digtenes Samler viser tydelig nok at han ikke har været deres Forfatter, og at hine Qvad ere ældgamle i Norden, samt uafhængige af de tydske Beretninger som Samleren i sin Tid har kjendt (i det 11te eller 12te Aarhundrede). See videre herom min Anm. i den kh. Udg. II, 890, samt ''Müllers'' Saga-Bibl. II, 73, 111, 251-58. jævnförte med ''v. d. Hagens'' för paaberaabte Indledninger.</ref>
 
<br><br><br>
 
<br><br><br>
 
'''Noter''':
 
'''Noter''':

Revisjonen fra 11. sep. 2014 kl. 23:06

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif


Den ældre Edda
En samling af de nordiske folks ældste sagn og sange


Oversat og forklaret ved
Finnur Magnusson
1821


Brudstykke af det andet Qvad om Brynhilde.


[See her foran S. 60. I Volsungasaga kaldes det Digt, hvortil disse Stropher höre: Qvadet om Brynhilde. Den svenske Udgave foretrækker Titelen: det tredie Qvad om Sigurd. See ellers den store Udg. II, 246-56, 934-36. Saga-Biblioth. II, 72-73. 111-114, 251-53].

1. GUNNAR. "Hvi er du Brynhilde
Budles Datter!
Fuld af Ulykker
Og Myrdetanker?
Hvilken Skyld har Sigurd
Sig paadraget,
At du den Tappres
Liv vil röve?"


2. BRYNHILDE. "Mig har Sigurd
Svoret Eder —
Svoret Eder,
Idel Lögne![1]
Han da mig sveg,
Naar han mig skulde
Ene alle Eder
Oprigtigst bevare."[2]


3. HÖGNE. [3] "Dig har Brynhilde,
Uhelds Stifterinde,
Egget til Vrede,
Ondt at fuldbyrde.
Gudrun hun formener
God Forening, [4]
Og siden dig selv
Sig at beholde." [5] —


4. Nogle Ulven stegte,
Andre Slangen skjare;
Nogle Vargens Kjöd
Guttorm tildelte,
För, efter Ondt
Higende, de kunde
Paa den kjække Helt
Hænder lægge.


5. Ude stod Gudrun
Giukes Datter,
Og hun af Ord
Allerförst det sagde:
"Hvor er nu Sigurd,
Kjæmpers Drot,
Da mine Frænder
Ride foran?"


6. Ene Högne
Gav til Svar:
"Med Sværd vi have Sigurd
Sönderhugget;
Graa Ganger tviner [6]
Ved Konningens Lig."


7. Da sagde Brynhilde
Budles Datter:
"Vel skulle I nyde
Vaaben og Lande!
Ene vilde Sigurd
For alt have raadet,
Havde han lidet længer
Livet beholdt.


8. Ej det sig sömmed
At han bestyred
Giukes Arv
Og Gothers [7] Folk,
Da han stridslystne
Sönner fem
Til Hærenes Fald
Avlet havde."


9. Da lo Brynhilde
(Den hele Borg gjenlöd)
En Gang af
Sit ganske Hjerte:
"Vel skulle I nyde
Lande og Folk,
Da I tapper Fyrste
Falde lode!"


10. Da sagde Gudrun
Giukes Datter:
"For vidunderlig
Nu du taler; [8]
Onde Vætter [9] tage
Gunnar, Sigurds Morder! —
Hadefuldt Sind
Hævn skal pröve!"


11. Död var Sigurd
Sönden for Rhinen;
Höjt fra Træet
Ravnen skreg:
"I eders Blod sin Klinge
Atle skal farve;
Sorne Eder skulle
Endes med Drab! [10]


12. Langt ud paa Aftnen
Lystig drukket blev;
Hvad som more kunde
Kom der paa Tale; —
Alle sove ind
Da i Seng de kom.


13. Længer end alle
Ene Gunnar vaaged,
Foden bevæged,
Talede meget.
Hærens Ödelægger
Overvejed
Hvad, stædte i Strid, [11]
Stedse Ravn og Örn
Til hinanden sagde
Mens de [12] rede hjem. — —


14. Vaagnede Brynhilde
Budles Datter,
Skjoldungers Frænke,
Kort för Dagen gryede.
"Egger I mig eller [13] ej
(Ulykken er fuldbyrdet)
Sorg at udsige
Eller saa at döe!" [14]


15. Til de Ord
Alle tauge,
Faa syntes om
De Qvinde-Lader,
At hun nu grædende
Bragte paa Tale,
Hvad för hun leende
Havde begjært.


16. "Gunnar! i Sövne
Grum var min Dröm;
Alt i Salen frös,
Sengen var mig kold; —
Jeg saa dig ride,
Konge! Fryd berövet,
Fængslet med Kjeder
Til fiendtlig Hær —
Saa vil eders hele
Slægt Niflunger!
Afkræftet vorde —
Meensvorne I bleve!


17. Ej du det Gunnar!
Fuldelig mindes,
Da I Blod i Spor
Begge udgjöde; [15]
Ham du det alt
Ilde lönnet haver,
At sig han best [16] (af eder)
Sögte at vise.


18. Det prövet blev
Da redet han havde
Modig mig at see
Og til mig at frie,
Hvorledes Helten
Holdt de Eder
Som han unge Konning
Havde givet.


19. En guld-omslynget
Klinge lagde
Höjherlig Konning
Mellem os;
Eggen udvendig
Omgaves af Flammer, [17]
Indvendig glattet[18]
Af Edder-draaber." [19] —


Saaledes fortælles det i dette Qvad om Sigurds Död, og Sagnet gaaer ud derpaa, at de dræbte ham ude, men Nogle berette at de myrdede ham sovende i sin Seng. Men tydske Mænd sige at de dræbte ham ude i Skoven, og i den gamle Sang om Gudrun [20] heder det, at Sigurd og Giukes Sönner havde redet til Ting da han blev skilt ved Livet. Men alles Beretninger ere enige deri, at de forraadte ham mod Tro og Love, samt at de angrebe ham liggende og uberedt. [21]


Noter:

  1. ↑ I.E. alle opdigtede (falske).
  2. ↑ Eller: Være mig ene den fortroligste, bestandigste Ven.
  3. ↑ Navnet er hidsat efter Udgiverens Gisning. Högne taler til Gunnar.
  4. ↑ ↄ: Ægteskab.
  5. ↑ E. O. nyde.
  6. ↑ El. staaer stedse og hænger med Hovedet.
  7. ↑ Maaske: Mændenes.
  8. ↑ El. nu taler du om uhörte Ting.
  9. ↑ El. Rövere.
  10. ↑ El. (hyppige) Drab skulle fölge de sorne Eder.
  11. ↑ Maaske og: i Striden (mellem Sigurd og Brödrene).
  12. ↑ Gunnar og Högne.
  13. ↑ E. O. holder mig fra.
  14. ↑ El. aflade; holde op; fortie det Onde.
  15. ↑ Efter Fostbroderskabets Ceremonier. Jfr. II, 287. 306-9. den kh. Udg. II, 935.
  16. ↑ E. O. forrest (maaske i alle Farer og Fristelser) jfr. næste Strophe.
  17. ↑ ↄ: var skarp og straalende som Flammen, el. simpelt hen: var dannet af eller hærdet i Ilden.
  18. ↑ El. overströget.
  19. ↑ ↄ: flydende Gift. Jfr. III, 263 (den kh. Udg. II, 34).
  20. ↑ Her vel det andet Qvad om Gudrune (Str. 4).
  21. ↑ El. ubevæbnet. — Dette hele Tillæg af Digtenes Samler viser tydelig nok at han ikke har været deres Forfatter, og at hine Qvad ere ældgamle i Norden, samt uafhængige af de tydske Beretninger som Samleren i sin Tid har kjendt (i det 11te eller 12te Aarhundrede). See videre herom min Anm. i den kh. Udg. II, 890, samt Müllers Saga-Bibl. II, 73, 111, 251-58. jævnförte med v. d. Hagens för paaberaabte Indledninger.
Hentet fra «http://heimskringla.no/index.php?title=Qvad_om_Brynhilde_2_(FM)&oldid=28886»