Vafthrudnesmál

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ►

Den ældre Eddas Gudesange

Oversatte samt indledede og forklarede af
Karl Gjellerup
Udgivet 1895

Vafthrudnesmál

VAFÞRUÞNESMÁL (i Codex Regius, efter Hávamál) er et mythologisk-didaktisk Digt af samme Art, som det følgende Grimmesmál og (ligesom dette) maaske udtrykkelig bestemt til at supplere Vøluspá. Begge ere dramatiske med en episk Ramme; Grimmesmál monologisk, Vafþruþnesmál dialogisk i streng Gjennemførelse ene med Undtagelse af V. 5, der maaske er et senere Indskud for at forklare Stedforandringen og godt kan undværes.
   Indholdet bestaar i Oplysninger om Verdens-Indretningen og "de sidste Ting"; Rammen er det Paafund, at Odin som Vandrer kommer til den viseste Jætte Vafthrudner for at indlade sig i Visdomsvæddestrid.
   Indledning 1-10, Odin meddeler Frigg sin Beslutning at besøge Vafthrudner, hun frygter for denne Fart og velsigner hans Bortgang (1-4). Odin drager derhen og træder ind i Hallen (5). Jætten Vafthrudner (= den der er stærk i at væve - nemlig Gaadetaler) spørger den Hilsende om hans Navn og truer ham paa Livet, hvis han er ham underlegen i Kløgt. Gjæsten kalder sig Gangraad^[1] (= Vandreren), og afviser Jættens Opfordring til at sætte sig, med et Sprog i Hávamál-Stil.
   Vafthrudners Spørgsmaal (11 -18) om Himmellysene, Grændsefloden mellem Guder og Jætter, og Ragnaroks-Sletten.
   Vafthrudner erklærer, at Gjæsten har bestaaet Prøven og lader ham tage Plads (19).
   Odins Spørgsmaal (20-54): om Skabningen (20), forskjellige mythologiske Genealogier (22-33), om flere usammenhængende Emner afstuttende med Einherjerne (40), hvorpaa han spørger om, hvorfra Vafthrudner har al denne Kundskab og faar til Svar, at Jætten har været i alle ni Verdener (42-43); de følgende Spørgsmaal angaa alle de sidste Ting, tilsyneladende med Undtagelse af det uforstaaelige og maaske uægte Spørgsmaal og Svar om Møgthrases Møer (48-49); men selv om Tilstanden efter Ragnarok veed Jætten Besked (51); da spørger Gjæsten om, hvad Odin hviskede Balder i øret, før han lagdes paa Baal - og erkjendende svarer jætten: hvad du sagde i Sønnens Øre veed Ingen, med feig (dødsviet) Mund mælte jeg om Old-Kundskab." - Men Tilhørerne, der kjendte Vøluspá, kunde næppe være i Tvivl om, at denne Hemmelighed var Balders egen Gjenfødelse og "den Mægtiges" Komme til den nye Gudestat. -
   Digtet er det ypperste i sin Art. - Ingen anden Literatur har saaledes som den oldnordiske forstaaet at adle en tør Memorial-Poesi alene ved Stilens imponerende Storhed; og denne Egenskab træder intet Steds saa prægtig frem som her. Grimnesmál, der glimrer med mere frodige Enkeltheder, naaer den ikke i Stilens Fasthed og tørre Kraft; ogsaa den simplere Indramning i Vafthrudnesmál slutter sig mere klassisk om Indholdet end Tilfældet er i Grimnesmál. Der maa Odin tilsidst nævne sit Navn, medens han her giver sig tilkjende ved selve Slutningsspørgsmaalet, og Jættens Svar overflødiggjør enhver episk Afslutning - som overhovedet Digtet i sin fuldendte Afrundethed ikke viser ud over sig selv. Overordentlig fint er det Træk, at Odin efter det Spørgsmaal om Jættens Viden, der danner Vendepunktet, i Stedet for det hidtil brugte Indlednings-Stev gjenoptager det betydningsfuldere, rythmisk-pompøse Vandrer-Stev, med hvilket han forkyndte Frigg sin uvægerlige Beslutning at besøge Jætten: - "Fjölþ ek fór, fjölþ freistaþak - fjölþ ek of reynda regen ("Mangt jeg foer" o. s. v.). Man føler, at Afslutningen nærmer sig, og at Odin, vis paa Seiren, bereder sig til Bortgang.

Odin kvad:

1.
Raad mig nu Frigg, en Fart har jeg for
til Vafthrudner at vandre;
I Oldtids-Kundskab kjæmped jeg gjerne
med ham, den alvise Jætte.

Frigg kvad:

2.
Hjemme heller Hærfader holdt jeg
her i Guders Gaarde.
Ingen Jætte jævnstærk troer jeg
med Vafthrudner at være.

Odin kvad:

3.
Mangt jeg foer, mangt jeg fristed,
mangt har jeg Magter prøvet;
vide jeg vil, hvor i Vafthrudners
Sals-Bolig det staaer.

Frigg kvad:

4.
Held din Bortgang, held din Hjemkomst,
held dig vorde paa Vei!
Dit Vid due, naar du Slægt-Fader,
mæler jævne Jætten.

5.
Foer da Odin Ordkløgt at friste
med hin alvise Jætte.
Til Hallen han kom, Ims Fader havde,
flux gik Ygg der ind.

Odin kvad:

6.
Hil dig, Vafthrudner! Til Hal kom jeg
for dig selv at skue.
Først vil jeg vide, om viis du er
eller alt-vidende, Jætte.

Vafthrudner kvad:

7.
Hvilken Mand er det, som i mine Sale
om sig kaster med Ord?
Levende ei du lukkes af Hal,
viger dit Vid for vort.

Odin kvad:

8.
Gangraad jeg hedder, min Gang har ført mig
tørstig til Thurse-Sale;
Gjæste-Venskab - vidt jeg vandred
venter jeg af dig Jætte.

Vafthrudner kvad:

9.
Hvi vil da, Gangraad! fra Gulv du mæle?
gak til Sæde i Sal!
Kappes vi vil, hvo kyndigst kaldes,
Gjæst eller den gamle Taler.

Odin kvad:

10.
Ringe Mand, som til rig kommer,
tale til Tarv eller tie.
Ord-Gyden gavner ham ilde,
naar han til en Koldsindet kommer.

Vafthrudner kvad:

11.
Siig mig, Gangraad! - da paa Gulv du vil
Kundskab lade kjende -:
hvad den Hest hedder, paa Himlen drager
Dag over Drot og Folk.

Odin kvad:

12.
Skinfaxe han hedder, som drager den skjære
Dag over Drot og Folk;
Ypperst af Heste agte ham Redgother;
høit lyser Hingstens Man.

Vafthrudner kvad:

13.
Siig det, Gangraad - da paa Gulv du vil
Kundskab lade kjende - :
hvad det Ørs hedder, som østfra drager
Nat over naadige Magter.

Odin kvad:

14.
Rimfaxe han hedder, paa Himlen drager
Nat over naadige Magter;
Mile-Draaber hver Morgen han fælder,
deden kommer Dugg i Dale.

Vafthrudner kvad:

15.
Siig det, Gangraad - da paa Gulv du vil
Kundskab lade kjende -:
hvad den Aa hedder, som mellem Jætter
og Guder Grund deler.

Odin kvad:

16.
Ifing hedder Aa, som mellem Jætter
og Guder Grund deler,
aaben hun rinder gjennem alle Dage, -
ei kommer Is paa Aa.

Vafthrudner kvad:

17.
Siig det Gangraad! - da paa Gulv du vil
Kundskab lade kjende -:
hvad den Slette hedder, hvor til Strid skal stevne
Surt og de gode Guder.

Odin kvad:

18.
Vigrid hedder Sletten, hvor til Strid skal stevne
Surt og de Gode Guder,
hundred Røster holder den hver Led
slig blev Sletten dem tilmaalt.

Vafthrudner kvad:

19.
Bravt har du svaret; bænk dig nu hos Jætten
og tale vi siddende sammen!
Hoved vort skal i Hal vi vædde,
Gjæst! - udi god Kundskab.

Odin kvad:

20.
Siig mig da først - om dit Vid duer
Og du, Vafthrudner! veed det: -
Hveden mon Jord og den hvalte Himmel
kom? du kloge Jætte.

Vafthrudner kvad:

21.
Af Ymers Kjød blev Jorden skabt,
og af Knoglerne Klipper;
af den rimkolde Jættes Hjeneskal Himlen,
og af Saar-Sveden Sø.

Odin kvad:

22.
Siig for det andet - om dit vid duer
og du Vafthrudner! veed det:
Hveden Maane kom, over Mænd at fare,
ligesaa og Sol?

Vafthrudner kvad:

23.
Mundilfare han hedder, er Maanens Fader
ligesaa og Sols:
Himmel-Veien de hver Dag vandre,
Mænd til Aare-Maal.

Odin kvad:

24.
Siig for det tredie, da de snild dig nævne,
om du, Vafthrudner! veed det: -
Hveden Dag farer over Drot og Folk
saa og Nat med Næde?

Vafthrudner kvad:

25.
Delling han hedder, er Dags Fader,
og Nat blev avlet af Nørr,
Ny og Næde skabte naadige Magter
Mænd til Aare-Maal!

Odin kvad:

26.
Siig for det fjerde, da hin Frode du nævnes,
og om du, Vafthrudner, veed det: -
hveden Vinter kom og den varme Sommer
længst blandt Livets Magter?

Vafthrudner kvad:

27.
Vindsval han hedder, han er Vintrens Fader,
og Sommerens er Svaasud;
af Vaasad var Vindsval avlet,
koldsindet er alt det Kuld.

Odin kvad:

28.
Siig for det femte, da hin Frode du nævnes,
og om du, Vafthrudner, veed det:
hvo er af Aser eller Ymers Ætter
ældst i Oldtid skabt?

Vafthrudner kvad:

29.
Talløse Vintre før Jorden var,
da blev Bergelmer baaren;
Thrudgelmer var Thursens Fader,
og Fa'r-Fader Aargelmer.

Odin kvad:

30.
Siig for det sjette, da de snild dig nævne,
og om du, Vafthrudner, veed det: -
hveden Aurgelmer kom blandt Jætters Sønner
først, den fremvise Jætte?

Vafthrudner kvad:

31.
Faa Elivaager Edderdryp stænked,
det voxed og Jætten var;
deden alle vore Ætter komme,
fordi er de alle onde.

Odin kvad:

32.
Siig for det syvende, da snild de dig nævne,
og om du, Vafthrudner, veed det:
hvorlunde fik børn den barske Jætte
foruden Gyges Gammen?

Vafthrudner kvad:

33.
Under Thursens Arm tro der voxed
Mø og Mand sammen;
Fod ved Fod fødte for Jætten
Sexhovedet Søn.

Odin kvad:

34.
Siig for det ottende, da snild de dig nævne,
og om du, Vafthrudner! veed det:
hvad først du mendes og fremmest veed,
thi alvis er du, o Jætte!

Vafthrudner kvad:

35.
Talløse Vintre, før Jord blev til,
da var Bergelmer baaren;
det mindes jeg først, da Jætten, hin Frode,
blev i Baad bænket.

Odin kvad:

36.
Siig for det niende, da snild de dig nævne,
og om du, Vafthrudner, veed det: -
hveden kommer Vind, over Vove farer,
aldrig den selv man ser.

Vafthrudner kvad:

37.
Hræsvelg han hedder, ved Himlens Rand
sidder i Ørns Ham Jætten;
fra hans Vinger, kvædes der, Vinden kommer,
over alle Mænd.

Odin kvad:

38.
siig for det Tiende, da alt hvad times
Guder du veed, o Vafthrudner!
hveden kom Njord blandt Aser at nævnes,
skjøndt ej han af Aser avledes.

Vafthrudner kvad:

39.
I Vanehjem skabte ham vise Magter
og gav ham Guder til Gidsel.
Ved Aldrenes ende atter han kommer
hjem til vise Vaner.

Odin kvad:

40.
Siig for det Ellevte, da snild du nævnes,
og om du, Vafthrudne, veed det:
hvor Mænd på Thun .........
mødes hver Dag i Dræbning.

Vafthrudner kvad:

41.
Alle Einherjer paa Odins Thun
mødes hver Dag i Dræbning.
Val de kaare, fra Kamp de ride,
sidde de sonede sammen.

Odin kvad:

42.
Siig for det Tolvte, hvi alt hvad times
Guder du veed, o Vafthrudner!
om Jætters Runer og alle Guders
du det Sandeste sige.

Vafthrudner kvad:

43.
Om Jættens Runer og alle Guders
kan jeg Sandt sige;
ni Verdner saae jeg, nederst Niflhel,
didned Mennesker dø.

Odin kvad:

44.
Mangt jeg foer, mangt jeg fristed,
mangt har jeg Magter prøvet;
hvilke Mennesker leve, naar ledet er
den frygtelige Fimbulvinter?

Vafthrudner kvad:

45.
Liv og Livthraser lønlig mon leve
i Haddmimers Holt;
Morgen-Dugg til Mad de have,
af dem Ætterne avles.

Odin kvad:

46.
Mangt jeg foer, mangt jeg fristed,
mangt har jeg Magter prøvet;
Hveden kommer Sol paa Himmel-Sletten,
naar Ulven har denne dræbt?

Vafthrudner kvad:

47.
Eneste Datter Alfrødul føder,
før hende Ulven æder;
hin Mø skal, naar Magterne dø,
Moderens Veie vandre.

Odin kvad:

48.
Mangt jeg foer, mangt jeg fristed,
mangt har jeg Magter prøvet;
hvad hedde de Møer, over Hav haste?
viise fare de vide.

Vafthrudner kvad:

49.
Trende Flokke - over Torp de falde -
af Møgthrases Møer:
ei andre Fylgier findes i Verden,
endog de blandt Jætter avledes.

Odin kvad:

50.
Mangt jeg foer, mangt jeg fristed,
mangt har jeg Magter prøvet:
hvilke Aser raade for Guders Eie,
naar sluknet er Surts Lue?

Vafthrudner kvad:

51.
Vidar boer med Vale i Borg,
naar sluknet er Surts Lue,
Mode og Magne skulle Mjølner have,
naar Vingthor er veiet.

Odin kvad:

52.
Mangt jeg foer, mangt jeg fristed,
mangt har jeg Magter prøvet:
hvad lægger Odins Alder øde,
naar Guderne gaa til Grunde?

Vafthrudner kvad:

53.
Ulv skal sluge Slægters Fader,
ham mon Vidar hævne;
i Kamp kløver kjækt han Kjæven
paa den onde Ulv.

Odin Kvad:

54.
Mangt jeg foer, mangt jeg fristed,
mangt har jeg Magter prøvet:
Hvad mælte Odin i Øret paa Balder,
før han paa Baal bares?

Vafthrudner kvad:

55.
Ingen det veed, hvad i aarle Old
du sagde i Sønnens Øre;
med feig Mund jeg mælte om Runer
og om Skabernes Skjæbne.

---

Fodnote:

[1] Haandskriftet har det mindre passende Gagnraad (= den der giver gavnlige Raad).