Vafthrudner eller Vidkjæmpen (V.B.Hjort)

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ►

Vilhelm Billeskov Hjort (1813-1867)

Vilh. B. Hjort: Den gamle Edda
Heimskringla Reprint

Den gamle Edda
- eller Oldemo'r

Overført på nudansk af
Vilhelm B. Hjort
1865

8. Vafthrudner
eller Vidkjæmpen

Odin.

1.

Frigga, dit Raad

Du skjænke mig nu,

Thi Vandrelysten

Betog min Hu;

Vidkjæmpens Hjem

Jeg søge vil.

En mægtig Begjær

Mig driver til

Med denne Jætte,

Som Alt skal vide,

I gamle Viisdoms-

Stykker at stride.

Frigga.

2.

Vist Gudehjemmet,

Om jeg skulde raade,

Hærfader vilde

Nu bedre baade;

Thi ingen Jætte

Jeg turde sige

At være i Styrke

Vidkjæmpens Lige.

Odin.

3.

Vide jeg foer,

Har meget prøvet,

Og Spil med mange

Magter øvet;

Det fremdeles

Jeg vide skal,

Hvordan det staaer til

I Vidkjæmpens Hal.

Frigga.

4.

Hil Du fare!

Hil atter Du komme!

Hil Mellemfærden!

Dit Snille Dig fromme,

Naar Du, vor Fader,

For vexlende Tid

Med Jætten skal prøve

En Tankestrid.

5.

Foer da Odin,

Ordvid at friste

Hos denne Jætte,

Som Alting vidste;

Til Hallen han kom,

Tvivlfaders Sæde,

Ygger indenfor

Strax monne træde.

Odin.

6

Hil vær Vidkjæmpe!

Jeg kom i din Hal

At se dig selv.

Først vide jeg skal:

Er viis Du, og veed

Om Alt Besked?

Vidkjæmpen.

7.

Hvo er den Mand,

Der til mine Sale

Tør komme og føre

Saadan Tale?

Ud kommer Du ej

Fra Hallen meer,

Hvis ej som den Visere

Du Dig teer.

Odin.

8.

Godraad jeg hedder,

Nu tørstig jeg kom

Fra Vejen hid

Til Din Ejendom;

Trængt jeg har

Paa min lange Vej

At bydes til Selskab,

Jætte! hos Dig.

Vidkjæmpen.

9.

Hvi staaer Du og taler

Paa Gulvet der?

Kom, Godraad, og sæt Dig

I Salen her!

Vi prøve da, hvem

Af os veed meest,

Den gamle Taler

Eller hans Gjæst.

Godraad.

10.

Fattigmand maa

Ved Rigmands Gilde

Tale godt

Eller tie stille;

Ham vil Ordstrømmen

Lidet nytte,

Som med en Koldsindig

Har at skjøtte.

Vidkjæmpen.

11.

Siig mig Godraad,

Da det er Din Vilje,

Mens Lykken Du prøver,

At staae paa Tilje:

Hvad hedder den Hest,

Af hvem hver Dag

Drages hen

Over Folkeslag?

Godraad.

12.

Skinmanke det er,

Som skjæren Dag

Drager hen

Over Folkeslag;

Den bedste Hest

I Ridgothers Tanke,

Lyset strømmer

Af Gangerens Manke.

Vidkjæmpen.

13.

Siig mig det Godraad,

Da det er Din Vilje,

Mens Lykken Du prøver,

At staae paa Tilje:

Hvilken Hest

Lader Nat fremskride

Over gavnrige Magter

Fra Østerlide?

Godraad.

14.

Den Hest, som hver en

Nat fremleder

Over gavnrige Magter,

Riimmanke hedder;

Hver Morgen af Milen

Draaber dryppe,

Dem er det, som Duggen

I Dale yppe.

Vidkjæmpen.


15.


Siig mig det Godraad,


Da det er Din Vilje,


Mens Lykken Du prøver,


At staae paa Tilje:


Hvad hedder den Aa,


Som Mærke sætter


Mellem Land for Guder


Og Sønner af Jætter?


Godraad.


16.


Tvivl er Aaen,

Som Mærke sætter

Mellem Land for Guder

Og Sønner af Jætter;

Aaben den flyder,

Mens Verden staaer,

Iis paa Aaen

Man aldrig faaer.

Vidkjæmpen.

17.

Siig mig det Godraad,

Da det er Din Vilje,

Mens Lykken Du prøver,

At staae paa Tilje:

Hvad hedder den Mark,

Hvor Surt skal møde

De milde Guder

Til Mandeøde?

Godraad.

18.

Drabridt hedder Marken,

Hvor Surt skal møde

De milde Guder

Til Mandeøde;

Hundrede Raster

Paa hver en Led

Er Marken bebudet

Som Kampens Sted.

Vidkjæmpen.

19.

Viis er Du, Gjæst!

Tag Sæde hos Jætten,

Og lad os siddende


Skille Trætten

Gjæst! nu i Hallen


Paa Viisdomssind

Hoved mod Hoved

Vi sætte ind.

Godraad.

20.

Siig for det Første,

Vidkjæmpe! nu,

Hvis opvakt Du er

Og seer det i Hu:

Hvorfra kom Jord

Og Himmelrand

Fra først, Du kløgtige

Jættemand?

Vidkjæmpen.

21.

Jorden blev skabt

Af Ymers Kjød,

Havene af hans

Blod udflød,

Af Benene monne man

Bjærge danne,

Og Himlen af iiskolde

Jættes Pande.

Godraad.

22.

Siig for det Andet,

Vidkjæmpe! nu,

Hvis opvakt Du er

Og seer det i Hu:

Hveden Maane, som fa'r

Over Mændene hen,

Sit Ophav leder

Og Sol med den?

Vidkjæmpen.

23.

Tidsfodflytter

Maanfaderen hedder,

Fra ham og Sol

Sit Udspring leder;

Hver sin Bane

Paa Himlen gaaer

Daglig, at tolke

For Slægterne Aar.

Godraad.

24.

Siig for det Tredje,

Vidkjæmpe! nu,

Alt som Du er klog

Og seer det i Hu:

Hveden Dag, som over

Drotfølge drager,

Eller Nat, med Skifter,

Sit Udspring tager?

Vidkjæmpen.

25.

Delling Dagens

Fader hedder,

Nat fra Nørve

Sit Udspring leder,

Ny og Næ

Af gavnrige Magter

Skabtes, paa dem

Man Tiden agter.

Godraad.

26.

Siig for det Fjerde,

Vidkjæmpe! nu,

Alt som Du er viis

Og seer det i Hu:

Hveden Vinter

Med varmen Sommer

Først til Vise

Magter kommer?

Vidkjæmpen.

27.

Vindsval Vinters

Fader hedder,

Fra Mildkjær Sommer

Sit Udspring leder;

Begge de skifte

Aar for Aar,

Til Undergangen

Magterne naaer.

Godraad.

28.

Siig for det Femte,

Vidkjæmpe! nu,

Alt som Du er viis

Og seer det i Hu:

Hvo ældst af Aser

Eller Ymers Æt

Til Verden i Tiden

Først blev stedt?

Vidkjæmpen.

29.

Utallige Vintre,

Førend Jorden

Skabtes, da var

Bergelmer vorden,

Thrudgelmer kalder

Man dennes Fader,

Men Ørgelmer var

Hans Bedstefader.

Godraad.

30.

Siig for det Sjette,

Vidkjæmpe! nu,

Alt som Du er klog

Og seer det i Hu:

Hveden Ørgelmer,

Den Jætte klog,

Med Jætteslægten

Sit Ophav tog?

Vidkjæmpen.

31.

Fra Vildstorms-Vover

Det edderkoldt flød

I Dynge, til Jætten

Blev deraf fød;

Med Gnister det fløj

Fra Sønderhjem,

I Riim kaldte Gløden

Livet frem.

Godraad.

32.

For det Syvende siig,

Vidkjæmpe! nu,

Alt som Du er klog

Og seer det i Hu;

Hvor stærken Jætte

Vel Børn kunde vinde,

Han havde ej Gammen

Med Jættekvinde?

Vidkjæmpen.

33.

Under Rimthussens Axel,

Vil man sige,

Voxede baade

Dreng og Pige;

Den vise Jættes

Fod med Fod

Sexhovedet Søn

Fremkomme lod.

Godraad.

34.

For det Ottende siig,

Vidkjæmpe! nu,

Alt som Du er viis

Og seer det i Hu:

Hvad først Du mindes

Og tidligst veed,

Du kjender jo, Jætte!

Til alt Besked.

Vidkjæmpen.

35.

Utallige Vintre,

Førend Jorden

Skabtes, da var

Bergelmer vorden;

Først mindes jeg, at

Hin vise Jætte

Man udi Arken

Monne sætte.

Godraad.

36.

For det Niende siig,

Vidkjæmpe! nu,

Alt som Du er klog

Og seer det i Hu:

Hvorfra kommer Vind

Over Hav at fare,

Den selv ej øjnes

Af Mændenes Skare?

Vidkjæmpen.

37.

Ved Himlens Ende

Er Ligsvælg stedt,

I Ørneham

Er den Jætte klædt,

Ud fra hans Vinger

Skal fare hen

Vind, som kommer

Over alle Mænd.

Godraad.

38.

For det Tiende siig,

Vidkjæmpe! nu,

Hvis Guders Bane

Staaer klar for din Hu:

Hvorfra monne Njord

Til Aserne komme?

For talrige Altre

Og Helligdomme

Han raade kan,

Og dog er han ikke

Af Asestand.

Vidkjæmpen.

39.

Viismagter ham skabte

I Vanahjem,

Og sendte som Gidsel

Til Guderne frem;

I Tidens Ende

Til vise Vaner

Han hjem skal vende.

Godraad.

40.

For det Ellevte siig,

Vidkjæmpe! nu,

Hvis Guders Bane

Staaer klar for din Hu:

Hvad Værk Hærfaders

Storhelte bedrive,

Til Magterne sig

I Døden give?

Vidkjæmpen.

41.

I Odins Hjemstavn

Hver en Dag

Alle Storheltene

Vexle Slag;

Efter Valg den Ene

Den Anden fælder,

Hjemredne de sidde

Som enige Seller.

Godraad.

42.

Siig for det Tolvte,

Vidkjæmpe! Besked,

Hvorfra saa grant

Du Gudefærd veed?

Af Jætters Runer,

Altvidende Jætte!

Og alle Guders

Du sandest berette.

Vidkjæmpen.

43.

Af Jætters Runer

Jeg Sandt kan sige

Og alle Guders,

Fordi hvert Rige

Jeg rejste om;

Til Verdener ni

Jeg alle kom,

Fra Niflhel nederst,

Hvor døde Mænd

Ved Død fra Hel

Endnu komme hen.

Godraad.

44.

Vide jeg foer,

Har meget prøvet,

Og Spil med mange

Magter øvet:

Mon Mennesker blive

Endnu ilive,

Naar Fimmelvinteren

Uden Lige

Er gaaen hen over

Jorderige.

Vidkjæmpen.

45.

Ja Liv og Livslyst

Skjul i Skatmimers

Skov de vinde,

Næring i Morgen-

Duggen finde;

Ned fra dem

Stamme Slægter frem.

Godraad.

46.

Vide jeg foer,

Har meget prøvet

Og Spil med mange

Magter øvet:

Hvorfra kommer Sol

Paa Himmelgrund,

Naar denne havner

I Ulvemund?

Vidkjæmpen.

47.

Af Alfeglands

En Datter fødes,

Før hendes Liv

Af Fenrer ødes;

Sin Moders Bane

Skal denne Mø

Atter befare,

Naar Magter døe.

Godraad.

48.

Vide jeg foer,

Har meget prøvet,

Og Spil med mange

Magter øvet:

Hvilke ere

De Møer, som glide

Over Hav og kyndige

Vejene vide?

Vidkjæmpen.

49.

Sønnelysts Møer

I tredeelt Skare

Ned over Verdens

Bygder fare;

Til Vartegn ere

De særskilt kaarne

For Verdens Børn,

Med Jætter dog baarne.

Godraad.

50.

Vide jeg foer,

Har meget prøvet,

Og Spil med mange

Magter øvet:

For Guders Eje

Hvo raader af Aser,

Naar Surterbranden

Ej mere raser?

Vidkjæmpen.

51.

Naar Branden er slukt,

Skal Vidar og Vale

Beboe de hellige

Gudesale,

Men Mode og Magne

Hammeren holde

Og sejrende Kampens

Udgang volde.

Godraad.

52.

Vide jeg foer,

Har meget prøvet,

Og Spil med mange

Magter øvet:

Hvad skal Livet

For Odin øde,

Naar alle Magterne

Gange tildøde?

Vidkjæmpen.

53.

Ulven skal sluge

Oldenes Fader,

I Vidar en Hevner

Han efterlader;

Thi ved dets kolde

Kjæft at kløve

Paa Varseldyret

Han Drab skal øve.

Godraad.

54.

Vide jeg foer,

Har meget prøvet,

Og Spil med mange

Magter øvet:

Før Odin Sønnen

Paa Baalet lagde,

Hvad mon han selv

Ham i Øret sagde?

Vidkjæmpen.

55.

Ej Een det veed,

Hvad Du din Søn

I fordums Dage

Hvidsked i Løn.

Med Død paa Læben

Jeg tolked her

De gamle Runer

Og Guders Færd:

Med Odin prøved

Jeg Snillekrig,

Men Du er visest

Evindelig.

---