Vafthrudner eller Vidkjæmpen (V.B.Hjort)

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif


Vilhelm Billeskov Hjort (1813-1867)
Den gamle Edda
- eller Oldemo'r


Overført på nudansk af
Vilhelm B. Hjort
1865


8. Vafthrudner
eller Vidkjæmpen



Odin.
1.
Frigga, dit Raad
Du skjænke mig nu,
Thi Vandrelysten
Betog min Hu;
Vidkjæmpens Hjem
Jeg søge vil.
En mægtig Begjær
Mig driver til
Med denne Jætte,
Som Alt skal vide,
I gamle Viisdoms-
Stykker at stride.


Frigga.
2.
Vist Gudehjemmet,
Om jeg skulde raade,
Hærfader vilde
Nu bedre baade;
Thi ingen Jætte
Jeg turde sige
At være i Styrke
Vidkjæmpens Lige.


Odin.
3.
Vide jeg foer,
Har meget prøvet,
Og Spil med mange
Magter øvet;
Det fremdeles
Jeg vide skal,
Hvordan det staaer til
I Vidkjæmpens Hal.


Frigga.
4.
Hil Du fare!
Hil atter Du komme!
Hil Mellemfærden!
Dit Snille Dig fromme,
Naar Du, vor Fader,
For vexlende Tid
Med Jætten skal prøve
En Tankestrid.


5.
Foer da Odin,
Ordvid at friste
Hos denne Jætte,
Som Alting vidste;
Til Hallen han kom,
Tvivlfaders Sæde,
Ygger indenfor
Strax monne træde.


Odin.
6
Hil vær Vidkjæmpe!
Jeg kom i din Hal
At se dig selv.
Først vide jeg skal:
Er viis Du, og veed
Om Alt Besked?


Vidkjæmpen.
7.
Hvo er den Mand,
Der til mine Sale
Tør komme og føre
Saadan Tale?
Ud kommer Du ej
Fra Hallen meer,
Hvis ej som den Visere
Du Dig teer.


Odin.
8.
Godraad jeg hedder,
Nu tørstig jeg kom
Fra Vejen hid
Til Din Ejendom;
Trængt jeg har
Paa min lange Vej
At bydes til Selskab,
Jætte! hos Dig.


Vidkjæmpen.
9.
Hvi staaer Du og taler
Paa Gulvet der?
Kom, Godraad, og sæt Dig
I Salen her!
Vi prøve da, hvem
Af os veed meest,
Den gamle Taler
Eller hans Gjæst.


Godraad.
10.
Fattigmand maa
Ved Rigmands Gilde
Tale godt
Eller tie stille;
Ham vil Ordstrømmen
Lidet nytte,
Som med en Koldsindig
Har at skjøtte.


Vidkjæmpen.
11.
Siig mig Godraad,
Da det er Din Vilje,
Mens Lykken Du prøver,
At staae paa Tilje:
Hvad hedder den Hest,
Af hvem hver Dag
Drages hen
Over Folkeslag?


Godraad.
12.
Skinmanke det er,
Som skjæren Dag
Drager hen
Over Folkeslag;
Den bedste Hest
I Ridgothers Tanke,
Lyset strømmer
Af Gangerens Manke.


Vidkjæmpen.
13.
Siig mig det Godraad,
Da det er Din Vilje,
Mens Lykken Du prøver,
At staae paa Tilje:
Hvilken Hest
Lader Nat fremskride
Over gavnrige Magter
Fra Østerlide?


Godraad.
14.
Den Hest, som hver en
Nat fremleder
Over gavnrige Magter,
Riimmanke hedder;
Hver Morgen af Milen
Draaber dryppe,
Dem er det, som Duggen
I Dale yppe.


Vidkjæmpen.
15.

Siig mig det Godraad,

Da det er Din Vilje,

Mens Lykken Du prøver,

At staae paa Tilje:

Hvad hedder den Aa,

Som Mærke sætter

Mellem Land for Guder

Og Sønner af Jætter?



Godraad.
16.

Tvivl er Aaen,
Som Mærke sætter
Mellem Land for Guder
Og Sønner af Jætter;
Aaben den flyder,
Mens Verden staaer,
Iis paa Aaen
Man aldrig faaer.


Vidkjæmpen.
17.
Siig mig det Godraad,
Da det er Din Vilje,
Mens Lykken Du prøver,
At staae paa Tilje:
Hvad hedder den Mark,
Hvor Surt skal møde
De milde Guder
Til Mandeøde?


Godraad.
18.
Drabridt hedder Marken,
Hvor Surt skal møde
De milde Guder
Til Mandeøde;
Hundrede Raster
Paa hver en Led
Er Marken bebudet
Som Kampens Sted.


Vidkjæmpen.
19.
Viis er Du, Gjæst!
Tag Sæde hos Jætten,
Og lad os siddende

Skille Trætten
Gjæst! nu i Hallen

Paa Viisdomssind
Hoved mod Hoved
Vi sætte ind.


Godraad.
20.
Siig for det Første,
Vidkjæmpe! nu,
Hvis opvakt Du er
Og seer det i Hu:
Hvorfra kom Jord
Og Himmelrand
Fra først, Du kløgtige
Jættemand?


Vidkjæmpen.
21.
Jorden blev skabt
Af Ymers Kjød,
Havene af hans
Blod udflød,
Af Benene monne man
Bjærge danne,
Og Himlen af iiskolde
Jættes Pande.


Godraad.
22.
Siig for det Andet,
Vidkjæmpe! nu,
Hvis opvakt Du er
Og seer det i Hu:
Hveden Maane, som fa'r
Over Mændene hen,
Sit Ophav leder
Og Sol med den?


Vidkjæmpen.
23.
Tidsfodflytter
Maanfaderen hedder,
Fra ham og Sol
Sit Udspring leder;
Hver sin Bane
Paa Himlen gaaer
Daglig, at tolke
For Slægterne Aar.


Godraad.
24.
Siig for det Tredje,
Vidkjæmpe! nu,
Alt som Du er klog
Og seer det i Hu:
Hveden Dag, som over
Drotfølge drager,
Eller Nat, med Skifter,
Sit Udspring tager?


Vidkjæmpen.
25.
Delling Dagens
Fader hedder,
Nat fra Nørve
Sit Udspring leder,
Ny og Næ
Af gavnrige Magter
Skabtes, paa dem
Man Tiden agter.


Godraad.
26.
Siig for det Fjerde,
Vidkjæmpe! nu,
Alt som Du er viis
Og seer det i Hu:
Hveden Vinter
Med varmen Sommer
Først til Vise
Magter kommer?


Vidkjæmpen.
27.
Vindsval Vinters
Fader hedder,
Fra Mildkjær Sommer
Sit Udspring leder;
Begge de skifte
Aar for Aar,
Til Undergangen
Magterne naaer.


Godraad.
28.
Siig for det Femte,
Vidkjæmpe! nu,
Alt som Du er viis
Og seer det i Hu:
Hvo ældst af Aser
Eller Ymers Æt
Til Verden i Tiden
Først blev stedt?


Vidkjæmpen.
29.
Utallige Vintre,
Førend Jorden
Skabtes, da var
Bergelmer vorden,
Thrudgelmer kalder
Man dennes Fader,
Men Ørgelmer var
Hans Bedstefader.


Godraad.
30.
Siig for det Sjette,
Vidkjæmpe! nu,
Alt som Du er klog
Og seer det i Hu:
Hveden Ørgelmer,
Den Jætte klog,
Med Jætteslægten
Sit Ophav tog?


Vidkjæmpen.
31.
Fra Vildstorms-Vover
Det edderkoldt flød
I Dynge, til Jætten
Blev deraf fød;
Med Gnister det fløj
Fra Sønderhjem,
I Riim kaldte Gløden
Livet frem.


Godraad.
32.
For det Syvende siig,
Vidkjæmpe! nu,
All som Du er klog
Og Beer det i Hu;
Hvor stærken Jætte
Vel Børn kunde vinde,
Han havde ej Gammen
Med Jættekvinde?


Vidkjæmpen.
33.
Under Rimthussens Axel,
Vil man sige,
Voxede baade
Dreng og Pige;
Den vise Jættes
Fod med Fod
Sexhovedet Søn
Fremkomme lod.


Godraad.
34.
For det Ottende siig,
Vidkjæmpe! nu,
Alt som Du er viis
Og seer det i Hu:
Hvad først Du mindes
Og tidligst veed,
Du kjender jo, Jætte!
Til alt Besked.


Vidkjæmpen.
35.
Utallige Vintre,
Førend Jorden
Skabtes, da var
Bergelmer vorden;
Først mindes jeg,
at Hin vise Jætte
Man udi Arken
Monne sætte.


Godraad.
36.
For det Niende siig,
Vidkjæmpe! nu,
Alt som Du er klog
Og seer det i Hu:
Hvorfra kommer Vind
Over Hav at fare,
Den selv ej øjnes
Af Mændenes Skare?


Vidkjæmpen.
37.
Ved Himlens Ende
Er Ligsvælg stedt,
I Ørneham
Er den Jætte klædt,
Ud fra hans Vinger
Skal fare hen
Vind, som kommer
Over alle Mænd.


Godraad.
38.
For det Tiende siig,
Vidkjæmpe! nu,
Hvis Guders Bane
Staaer klar for din Hu:
Hvorfra monne Njord
Til Aserne komme?
For talrige Altre
Og Helligdomme
Han raade kan,
Og dog er han ikke
Af Asestand.


Vidkjæmpen.
39.
Viismagter ham skabte
I Vanahjem,
Og; sendte som Gidsel
Til Guderne frem;
I Tidens Ende
Til vise Vaner
Han hjem skal vende.


Godraad.
40.
For det Ellevte siig,
Vidkjæmpe! nu,
Hvis Guders Bane
Staaer klar for din Hu:
Hvad Værk Hærfaders
Storhelte bedrive,
Til Magterne sig
I Døden give?


Vidkjæmpen.
41.
I Odins Hjemstavn
Hver en Dag
Alle Storheltene
Vexle Slag;
Efter Valg den Ene
Den Anden fælder,
Hjemredne de sidde
Som enige Seller.


Godraad.
42.
Siig for det Tolvte,
Vidkjæmpe! Besked,
Hvorfra saa grant
Du Gudefærd veed?
Af Jætters Runer,
Altvidende Jætte!
Og alle Guders
Du sandest berette.


Vidkjæmpen.
43.
Af Jætters Runer
Jeg Sandt kan sige
Og alle Guders,
Fordi hvert Rige
Jeg rejste om;
Til Verdener ni
Jeg alle kom,
Fra Niflhel nederst,
Hvor dode Mænd
Ved Død fra Hel
Endnu komme hen.


Godraad.
44.
Vide jeg foer,
Har meget prøvet,
Og Spil med mange
Magter øvet:
Mon Mennesker blive
Endnu ilive,
Naar Fimmelvinteren
Uden Lige
Er gaaen hen over
Jorderige.


Vidkjæmpen.
45.
Ja Liv og Livslyst
Skjul i Skatmimers
Skov de vinde,
Næring i Morgen-
Duggen finde;
Ned fra dem
Stamme Slægter frem.


Godraad.
46.
Vide jeg foer,
Har meget prøvet
Og Spil med mange
Magter øvet:
Hvorfra kommer Sol
Paa Himmelgrund,
Naar denne havner
I Ulvemund?


Vidkjæmpen.
47.
Af Alfeglands
En Datter fødes,
Før hendes Liv
Af Fenrer ødes;
Sin Moders Bane
Skal denne Mø
Atter befare,
Naar Magter døe.


Godraad.
48.
Vide jeg foer,
Har meget prøvet,
Og Spil med mange
Magter øvet:
Hvilke ere
De Møer, som glide
Over Hav og kyndige
Vejene vide?


Vidkjæmpen.
49.
Sønnelysts Møer
I tredeelt Skare
Ned over Verdens
Bygder fare;
Til Vartegn ere
De særskilt kaarne
For Verdens Børn,
Med Jætter dog baarne.


Godraad.
50. Vide jeg foer,
Har meget prøvet,
Og Spil med mange
Magter øvet:
For Guders Eje
Hvo raader af Aser,
Naar Surterbranden
Ej mere raser?


Vidkjæmpen.
51.
Naar Branden er slukt,
Skal Vidar og Vale
Beboe de hellige
Gudesale,
Men Mode og Magne
Hammeren holde
Og sejrende Kampens
Udgang volde.


Godraad.
52.
Vide jeg foer,
Har meget prøvet,
Og Spil med mange
Magter øvet:
Hvad skal Livet
For Odin øde,
Naar alle Magterne
Gange tildøde?


Vidkjæmpen.
53.
Ulven skal sluge
Oldenes Fader,
I Vidar en Hevner
Han efterlader;
Thi ved dets kolde
Kjæft at kløve
Paa Varseldyret
Han Drab skal øve.


Godraad.
54.
Vide jeg foer,
Har meget prøvet,
Og Spil med mange
Magter øvet:
Før Odin Sønnen
Paa Baalet lagde,
Hvad mon han selv
Ham i Øret sagde?


Vidkjæmpen.
55.
Ej Een det veed,
Hvad Du din Søn
I fordums Dage
Hvidsked i Løn.
Med Død paa Læben
Jeg tolked her
De gamle Runer
Og Guders Færd:
Med Odin prøved
Jeg Snillekrig,
Men Du er visest
Evindelig.