Vafthrudnismal (B.C.Sandvig)

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Har du husket å støtte opp om ditt favoritt kulturprosjekt? → Bli en Heimskringla-venn og gi et bidrag til Heimskringla.no.

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif


Forsøg til en Oversættelse af Sæmunds Edda


Oversat af
Bertel Christian Sandvig
1785


Vafthrudnismal


Odin:
Vafthrudnismal.jpg
1. Raad du mig nu, Frigg!
Lyst har jeg at reise
At besøge Vafthrudner;
Ret megen Længsel
Har jeg at prøve gammel Lærdom
Med hin den alvise Jette.


Frigg:
2. Hiemme at blive
Raader jeg Hærfader
I Guders Gaarde.
Fordi ingen Jette
Saa stærk som Vafthrudner
Troer jeg til at være.


Odin:
3. Langt jeg foer,
Meget jeg fristede,
Mange Guder jeg prøved’.
Det vil jeg vide,
Hvordan Vafthrudners
Boeliger see ud.


Frigg:
4. Hæld paa Reisen!
Hæld paa Hiemreisen!
Hæld dig imidlertid!
Fornuft din due,
Naar du skal, o Tidens Fader!
Skifte Ord med Jetten.


5. Da foer Odin
At prøve Ordviisdom
Med den alvise Jette.
Til Salen han kom,
Som Ims Fader eied’,
Ind gik Yggr der strax.


Odin:
6. Hæld dig nu, Vafthrudner!
Nu er jeg i Sal kommet,
For dig selv at see.
Det vil jeg først vide,
Om du kyndig er
Eller alvidend’ Jette.


Vafthrudner:
7. Hvilket Menneske
Taler i min Sal
Mig saaledes til?
Ud du ei kommer
Udaf vore Sale,
Uden du des visere er.


Odin:
8. Gagnradr jeg heder,
Jeg nu af Reisen kommer,
Tørstig til din Boelig,
Til Herberg’ trængend’
(Lang haver Reisen været)
Og til din Giestfrihed, Jette!


Vafthrudner:
9. Hvi staaer du, Gagnradr!
Paa Gulvet og taler?
Gaae til Sæde i Salen!
Da skal prøves
Hvem meest er kyndig
Giesten eller den gamle Taler.


Gagnradr:
10. En fattig mand,
Naar han til riig Mand kommer,
Tale vel eller tie.
Alt for lang Tale,
Troer jeg, ilde bekommer
Den, som med Snedige omgaaes.


Vafthrudner:
11. Siig du mig, Gagnradr!
Nu du paa Gulvet vil
Mig dit Vid bevise:
Hvad den Hest heder,
Som hver en Dag
Over Folk drager?


Gagnradr:
12. Skinfaxi heder
Den, som skieren Dag
Over Folk drager.
Den Hest synes
Best iblant Heste.
Evig lyser den Manke.


Vafthrudner:
13. Siig du det Gagnradr,
Hvad den Hest heder,
Som østfra bær
Nat over gode Guder?


Gagnradr:
14. Hrimfaxi heder
Den Hest, som bær
Nat over gode Guder.
Af Bidslet drypper han
Morgen hver,
Deraf kommer Dug i Dale.


Vafthrudner:
15. Siig du det, Gagnradr!
Hvad den Flod heder,
Som deler blant Jettesønner
Og Guder Jorden?


Gagnradr:
16. Ising heder Flod,
Som deeler blant Jettesønner
Og Guder Jorden.
Aaben flyde den skal
Alle Tider,
Aldrig bliver Iis paa Aaen.


Vafthrudner:
17. Siig du det, Gagnradr!
Hvad den Mark heder,
Hvor Striden mødes
Surtr og de milde Guder?


Gagnradr:
18. Vigridr heder Mark,
Hvor til Striden mødes,
Surtr og de milde Guder.
Hundred’ Mile
Er den paa hver en Kant,
Den Mark er dem givet.


Vafthrudner:
19. Viis er du nu, Giest!
Sid paa Jettens Bænke,
Siddende vi tale sammen.
Om Liv vædde
Ville vi i min Sal,
Giest! om Gudviisdom.


Gagnradr:
20. Siig mig for det første,
Om din Viisdom duer,
Og du, Vafthrudnir! veed det,
Hvorfra Jorden kom
Og høi Himmel,
Først, du viise Jette!


Vafthrudner:
21. Af Kiød af Ymer,
Blev Jorden dannet,
Bierg’ne af hans Been,
Himlen af kolde
Frostkiempes Hoved,
Havet af hans Blod.


Gagnradr:
22. Siig for det andet
Om din Viisdom duer,
Og du, Vafthrudnir! veed det,
Hvorfra Maanen kom,
Som over os vandrer
Og Solen deslige?


Vafthrudner:
23. Mundilføri kaldes
Mand, som er Maanens Fader,
Og Solens deslige.
Om Himlen vandre
De skulle hver en Dag,
Folk til Aarets Regning.


Gagnradr:
24. Siig du for det Tredje,
Da Folk viis dig kalde,
Om du, Vafthrudnir! veed det,
Hvorfra Dagen kom,
Som over Folk vandrer,
Og Natten med Mørke?


Vafthrudner:
25. Dellingr heder
Mand, som er Dags Fader,
Nat er af Naurve avlet.
Nye og Næe
Skabde gode Guder
Folk til Aarets Regning


Gagnradr:
26. Siig du for det Fjerde,
Da Folk viis dig kalde,
Om du, Vafthrudnir! veed det:
Hvorfra Vin’tren kom
Eller varme Sommer
Først blant viise Guder?


Vafthrudner:
27. Vindsvalr heder
Mand, som er Vint’rens Fader,
Men Svafudr Somm’rens.
Evig begge to
Skulle vandre
Til Guder falde.


Gagnradr:
28. Siig du for det Femte,
Da Folk viis dig kalde,
Hvem af Aser ældst
Eller af Ymers Sønner
Blev til i Tids-Fødsel?


Vafthrudner:
29. Utallig’ Vintre,
Længe før Jorden skabdes,
Da blev Bergelmer frembragt.
Thrudgelmer var hans Fader,
Aurgelmer hans Farfader.


Gagnradr:
30. Siig du for det Sjette,
Da Folk viis dig kalde,
Hvorfra Aurgelmer kom
Blant Jetters Sønner
Først, du viise Jette?


Vafthrudner:
31. Af Elivaga
Sprutted Ædder-Draaber,
De voxed’ og blev en Jette.
Varme af Gnister
Fra Sydverden
Gav Riimfrosten Liv.


Gagnradr:
32. Siig du for det Syvende,
Da Folk viis dig kalde,
Hvordan avled Børn
Den gamle Jette,
Som ei havde Gygie-Qvinde?


Vafthrudner:
33. Under Kiempens Arme
Siges at være
Møe og Dreng voxed.
Den viise Jettes
Fod avled med Fod
Sig lignende Søn.


Gagnradr:
34. Siig du for det Ottende,
Da Folk viis dig kalde.
Hvad du mindes først,
Hvad du først veed?
Du er alvidend’, Jette!


Vafthrudner:
35. Utallig’ Vintre
Længe før Jorden skabdes,
Da blev Bergelmer frembragt.
Det jeg først mindes,
Da den vise Jette
Blev paa Skibet nedlagt.


Gagnradr:
36. Siig du for det Niende,
Da Folk viis dig kalde.
Hvorfra Vinden er,
Som blæser over Havet,
Skiønt den blir seet af ingen?


Vafthrudner:
37. Hræsvælgr heder
Jette ved Jordens Ende
Siddend’ i Ørneham.
Af han Vinger
Hver en Vind kommer
Over alle Mænd.


Gagnradr:
38. Siig du for det Tiende,
Da du Guders Fødsel
Saa vel veed, Vafthrudnir!
Hvorfra Niørdr kom
Blandt Asers Sønner?
Kirker og Støtter
Han styrer hver Morgen,
Og er dog ey født af Aser.


Vafthrudner:
39. I Vaners Verden
Skabde ham viise Guder,
Og sendte ham Gissel til Guder.
I sidste Tid
Han atter kommer
Hiem til viise Vaner.


Gagnradr:
40. Siig du for det Ellevte,
Da du Guders Fødsel
Saa vel veed, Vafthrudnir!
Hvad Einheriar giøre
I Hærfaders Huus
Til Guder falde?


Vafthrudner:
41. Alle Einheriar
Udi Odins Gaard
Hugges hver en Dag.
Val de vælge,
Fra Krig ride hiem,
Øl med Aser drikke,
Mættes af Sæhrimnir
Og sidde fredelig sammen.


Gagnradr:
42. Siig du for det Tolvte,
Da du Guders Fødsel
Saa vel veed, Vafthrudnir!
Om Jetters Runer
Og alle Guders,
Siig du det sandeste,
Du alvise Jette!


Vafthrudner:
43. Om Jetters Runer og alle Guders
Kan jeg sige sandt.
Thi hver Verden jeg
Omreist haver.
Ni Verd’ner jeg kiender
Neden for Niflheim,
Derhen døe Mænd af Hela’s Sygdom.


Gagnradr:
44. Langt jeg foer,
Meget jeg fristede,
Mange Guder jeg prøved’.
Hvilke Folk leve,
Naar hengaaet er den store
Vinter iblandt Mennesker?


Vafthrudner:
45. Lif og Lifthrasir,
De sig skiule skulle
I Hoddmimirs Høie,
Morgenduggen
De til Mad sig have,
Af dem skulle Folk avles.


Gagnradr:
46. Langt jeg foer,
Meget jeg fristede.
Hvoraf kommer Soel
Paa den glatte Himmel,
Naar denne er opsluget af Fenrir?


Vafthrudner:
47. Datter een
Føder Gudglands,
Før Fenrir hende sluger.
Hun skal ride
Naar Guderne er’ døde
Paa sin Moders Vei.


Gagnradr:
48. Langt jeg foer.
Hvilke ere de Møer,
Som svæve over Havet,
Farende med Glæde?


Vafthrudner:
49. Tre store Floder falde
Oven Byen,
Maugthrasirs Døttre.
Skytsaander eene
De udi Verden ere,
Skiønt de hos Jetter fødes.


Gagnradr:
50. Langt jeg foer.
Hvilke Aser styre
Guders Rigdom,
Naar udslukt er Surturs Lue?


Vafthrudner:
51. Vidar og Vali
Guders Huus beboe,
Naar udslukt er Surturs Lue.
Modi og Magni
Skulle Miølner eie,
Naar Vingner er mordtræt.


Gagnradr:
52. Langt jeg foer,
Hvad bliver Odin
Til Livs Ende,
Naar Guder falde?


Vafthrudner:
53. Ulv sluge skal
Tidens Fader,
Det skal Vidar hævne.
Svælg det kolde
Han kløve skal
Efter Vingners Død.


Odin:
54. Langt jeg foer.
Hvad sagde Odin
Selv sin Søn i Øret
Før paa Baal han lagdes?


Vafthrudner:
55. Ei nogen det veed
Hvad du i Tids Fødsel
Sagde din Søn i Øret.
Med feig Tunge
Talte jeg mine gamle Sagne
Og om Gudemørk.
Nu jeg med Odin prøved’
Al min Ordviisdom.
Du er viisest af alle!



Note: I Sandvigs oversættelse er versene ikke nummererede. Dette fungerer i en trykt udgave, men bliver uoverskueligt i en digital, derfor har versene her fået fortløbende numre efter den rækkefølge de står i i den trykte udgave. / clm.

HEIMSKRINGLA er et privat initiativ. Prosjektet mottar ikke noen form for offentlig støtte. Vi har kun utgifter og ingen faste inntekter. Kostnader til teknisk drift og utstyr bæres av privatpersoner. Alle økonomiske bidrag mottas derfor med stor takk. Ønsker du eller ditt foretak å støtte prosjektet økonomisk? Ta gjerne kontakt med oss, eller bruk vårt norske kontonummer 97105024499. Du kan også støtte oss via vårt Vipps-nummer 78431. For utenlandske bidrag bruk vårt IBAN-nummer NO6897105024499, med SWIFT-kode: DNBANOKK eller SEPA-kode: SKIANOBB. En kan også overføre penger til HEIMSKRINGLA via PayPal eller vippse via mobilen til 78431. Vi selger også fast annonseplass på venstre sidemeny til rimelig pris. Alle bidragsytere krediteres med navn for sine bidrag.