Forskjell mellom versjoner av «Tredje Sang om Gudrun»
m |
|||
| Linje 12: | Linje 12: | ||
|- | |- | ||
|} | |} | ||
| − | |||
| − | |||
| Linje 26: | Linje 24: | ||
Herkja hed en af Atles Trælkvinder, som havde været hans Frille. Hun fortalte Atle, at hun havde set Thjodrek og Gudrun sammen. Atle var da meget misfornöjet. Da sagle Gudrun: | Herkja hed en af Atles Trælkvinder, som havde været hans Frille. Hun fortalte Atle, at hun havde set Thjodrek og Gudrun sammen. Atle var da meget misfornöjet. Da sagle Gudrun: | ||
| + | |||
<blockquote> | <blockquote> | ||
| Linje 37: | Linje 36: | ||
<br>om med Mænd du talte | <br>om med Mænd du talte | ||
<br>og til mig du så." | <br>og til mig du så." | ||
| − | |||
<br><br>Atle. | <br><br>Atle. | ||
<br>2. | <br>2. | ||
| Linje 48: | Linje 46: | ||
<br>og at I lystne | <br>og at I lystne | ||
<br>i Lagen jer svöbte." | <br>i Lagen jer svöbte." | ||
| − | |||
<br><br>Gudrun. | <br><br>Gudrun. | ||
<br>3. | <br>3. | ||
| Linje 59: | Linje 56: | ||
<br>som ej Mand og ej Viv | <br>som ej Mand og ej Viv | ||
<br>vel måtte öve. | <br>vel måtte öve. | ||
| − | |||
<br><br>4. | <br><br>4. | ||
<br>Én Gang har jeg | <br>Én Gang har jeg | ||
| Linje 69: | Linje 65: | ||
<br>da vi kummerfulde to | <br>da vi kummerfulde to | ||
<br>talte fortroligt. | <br>talte fortroligt. | ||
| − | |||
<br><br>5. | <br><br>5. | ||
<br>Her kom Thjodrek | <br>Her kom Thjodrek | ||
| Linje 79: | Linje 74: | ||
<br>du slog dertil | <br>du slog dertil | ||
<br>mine Slægtninge alle. | <br>mine Slægtninge alle. | ||
| − | |||
<br><br>6. | <br><br>6. | ||
<br>Ej kommer nu Gunnar; | <br>Ej kommer nu Gunnar; | ||
| Linje 89: | Linje 83: | ||
<br>nu må jeg selv | <br>nu må jeg selv | ||
<br>den Spe vise bort. | <br>den Spe vise bort. | ||
| − | |||
<br><br>7. | <br><br>7. | ||
<br>Send Bud efter | <br>Send Bud efter | ||
| Linje 96: | Linje 89: | ||
<br>Han vie kan | <br>Han vie kan | ||
<br>den sydende Kedel." | <br>den sydende Kedel." | ||
| − | |||
<br><br>8. | <br><br>8. | ||
<br>Syvhundred Mænd | <br>Syvhundred Mænd | ||
| Linje 102: | Linje 94: | ||
<br>för Kongens Viv | <br>för Kongens Viv | ||
<br>i Kedlen greb. | <br>i Kedlen greb. | ||
| − | |||
<br><br>9. | <br><br>9. | ||
<br>Brat hendes hvide | <br>Brat hendes hvide | ||
| Linje 112: | Linje 103: | ||
<br>Hellig er Kendelsen! | <br>Hellig er Kendelsen! | ||
<br>Se! Kedlen syder." | <br>Se! Kedlen syder." | ||
| − | |||
<br><br>10. | <br><br>10. | ||
<br>Da lo Herskerens | <br>Da lo Herskerens | ||
| Linje 122: | Linje 112: | ||
<br>hun, som Gudrun | <br>hun, som Gudrun | ||
<br>for Gerningen sigted ." | <br>for Gerningen sigted ." | ||
| − | |||
<br><br>11. | <br><br>11. | ||
<br>Ingen så Ynk, | <br>Ingen så Ynk, | ||
| Linje 133: | Linje 122: | ||
<br>Straf for sin Harm. | <br>Straf for sin Harm. | ||
</blockquote> | </blockquote> | ||
| + | |||
| + | |||
| + | ---- | ||
Revisjonen fra 30. des. 2013 kl. 10:05
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► |  |
 |
 |
 |
||
|
|
|
||||
|
|
|||||
|
Den ældre Edda
Oversat af
H. G. Møller
Udgivet 1870
Herkja hed en af Atles Trælkvinder, som havde været hans Frille. Hun fortalte Atle, at hun havde set Thjodrek og Gudrun sammen. Atle var da meget misfornöjet. Da sagle Gudrun:
1.
"Hvad skader dig, Atle,
Budles Sön?
Du er lidet glad.
Hvi ler du aldrig?
Bedre vilde det tykkes
de bolde Jarler,
om med Mænd du talte
og til mig du så."
Atle.
2.
"Det ærgrer mig, Gudrun!
Gjukes Datter!
hvad Herkja mig her
i Hallen sagde,
at du og Thjodrek
under Taget sov,
og at I lystne
i Lagen jer svöbte."
Gudrun.
3.
"Om alt det vil jeg
dig Eder sværge
ved den hellige
hvide Sten,
at ej jeg tilstod
Thjodrek det,
som ej Mand og ej Viv
vel måtte öve.
4.
Én Gang har jeg
hans Hals omfattet,
den ædle Helts,
Hærenes Herskers.
Andre Tanker
lå os på Sinde,
da vi kummerfulde to
talte fortroligt.
5.
Her kom Thjodrek
med tredive Mænd;
af alle de tredive
ej en eneste lever.
Du slog mine Brødre
og de brynjeklædte Kæmper;
du slog dertil
mine Slægtninge alle.
6.
Ej kommer nu Gunnar;
ej kalder jeg Högne;
ej ser jeg de kære
Brödre siden.
Med Sværd vilde Högne
hævne den skændsel;
nu må jeg selv
den Spe vise bort.
7.
Send Bud efter
de sydlandske
Saksers Konge.
Han vie kan
den sydende Kedel."
8.
Syvhundred Mænd
ind i Salen skrede,
för Kongens Viv
i Kedlen greb.
9.
Brat hendes hvide
Hånd greb til Bunds,
og op hun tog
de ædle Stene.
"Ser nu, I Mænd!
Skyldfri er jeg vorden.
Hellig er Kendelsen!
Se! Kedlen syder."
10.
Da lo Herskerens
Hu i Brystet,
da han Gudruns Hænder
hele så.
"Nu skal Kvinden
til Kedlen gå,
hun, som Gudrun
for Gerningen sigted ."
11.
Ingen så Ynk,
som ej monne se,
hvorledes Herkjas
Hænder svedes.
De førte Møen ud
i den fule Mose,
Så tog Gudrun
Straf for sin Harm.
Noter:
8. Gudrun beviser sin Uskyldighed ved at tage den hellige Sten op af en Kedel med sydende Vand.
