Fjålsvidr-Kvadet (1924)

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif

Svipdag og Menglad (W.G. Collingwood, 1908)


Atlantis, 2. Bind,
Aargang 1924


Oversættelse fra oldnordisk af
Thøger Larsen


Svipdagr-Kvadene
II. Fjålsvidr-Kvadet


1. Udenfor Gærde saa op han komme
Tursers Borg og Bo.
Den kommende
Hvad er det Skræmsel[1], som staar for Leddet
og hvirvler med højen Lue?


(Fjålsvidr)
2. Hvem mon du søger? Hvem vil du finde her?
Venneløs! Hvad vil du vide?
Rejs atter ud gennem Vejens Søle,
ej her faar du, husvilde, Hjemsted.


Den kommende
3. Hvad er det Skræmsel[2] som staar for Leddet
og ej byder farende ind?
Uden Lovord du leved for længe,
hold dig helst hjemme.


(Fjålsvidr)
4. Fjålsvidr jeg hedder, min Hu er klog,
jeg ødsler ej med Mad til alle.
Her kommer du aldrig indenfor Gærdet,
stik af, og driv Ulve til Skovs.


Den kommende
5. Øjnenes Lyst søger atter Undret,
som man særlig gerne ser;
Gærderne gløder af den gyldne Sal;
her kunde jeg lide at leve.


Fjålsvidr
6. Sig mig da, Svend, hvis Søn du er

og af hvilken Slægt du stammer.
Den kommende
Vindkold jeg hedder, Vaarkold hed min Fader,
til ham var Frostkold Fader.


7. Fjålsvidr, svar mig, jeg spørger dig ad,

det vil og maa jeg vide:
hvem her raader og Riget ejer
og Skatte og skønne Sale.


Fjålsvidr
8. Menglåd hun hedder, af Moderen avlet

med Svafrthorins Søn;
hun her raader og Riget ejer
og Skatte og skønne Sale.


Vindkold
9. Fjålsvidr, svar mig, jeg spørger dig ad,

det vil og maa jeg vide:
hvad Laagen nævnes, næppe hos Guder
fandtes en mere farlig.


Fjålsvidr
10. Trymgoll den hedder, tre har skabt den,

Sønner af Solblindi;
Lænker fanger hver farende Mand,
som løfter Laagens Lukke.


Vindkold
11. Fjålsvidr, svar mig, jeg spørger dig ad,

det vil og maa jeg vide:
hvad Gærdet hedder, som ej hos Guder
fandtes mere farligt.


Fjålsvidr
12. Gastropnir det hedder, jeg hæved det selv

af Ler-Brimirs Lemmer,
jeg stilled det fast, saa det staar som Værn
saalænge Verden varer.


Vindkold
13. Fjålsvidr, svar mig, jeg spørger dig ad,

det vil og maa jeg vide:
hvad de arrige Hunde hedder, som aldrig,
i Landene havde deres Lige.


Fjålsvidr
14. Den ene hedder Gifr og Geri den anden,

vil du det endelig vide,
de vaager over elleve Vagter
indtil Aser fældes.


Vindkold
15. Fjålsvidr, svar mig, jeg spørger dig ad,

det vil og maa jeg vide:
mon ingen Mand da derind kan komme,
mens de snerrende sover?


Fjålsvidr
16. Skiftevis kun i Søvn de falder,

siden de sattes til Vagten,
den ene om Natten, den anden om Dagen,
og ind kom ingen, om han kom.


Vindkold
17. Fjålsvidr, svar mig, jeg spørger dig ad,

det vil og maa jeg vide:
hvad Slags Mad kan en Mand slænge for dem
og løbe ind, mens de æder?


Fjålsvidr
18. I Vidofnirs Led der ligger to Kæbers[3]
Kød, naar du vil det vide:
kun det er den Mad, som Mænd kan lægge
og løbe ind, mens de æder.


Vindkold
19. Fjålsvidr, svar mig, jeg spørger dig ad,

det vil og maa jeg vide:
hvad Stammen hedder, som staar med Grene
ud over alle Lande.


Fjålsvidr
20. Mimameidr, som Mennesker aldrig

ved af hvad Rod rinder;
hvad den fældes af, de færreste ved,
det er ikke Ild eller Jern.


Vindkold
21. Fjålsvidr, svar mig, jeg spørger dig ad,

det vil og maa jeg vide:
Hvad virker Frugten(?) af den vældige Stamme,
ufældet af Ild eller Jern?


Fjålsvidr
22. Ud af dens Olden paa Ild du bære
for Kvinder i Barselkvide,
ud da iler, hvad de inde skjuler,
saa er den for Mennesker Mjåtudr.


Vindkold
23. Fjålsvidr, svar mig, jeg spørger dig ad,

det vil og maa jeg vide:
hvad hedder Hanen i det høje Træ?
ganske af Guld den glimrer.


Fjålsvidr
24. Vidofnir den hedder, i Vejret den skinner

fra Mimameidrs Kviste;
med idelig Sorg af Surtr den ængstes
[paa Mimameidrs Kviste].


Vindkold
25. Fjålsvidr, svar mig, jeg spørger dig ad,

det vil og maa jeg vide:
er der et Vaaben, som kan Vidofnir
sende til Hels Sal?


Fjålsvidr
26. Hævagren det hedder, det blev hentet af Loptr

nedenfor Liglaagen,
Sinmara har det i et Hylster af Jern,
ni stærke Laase stænger.


Vindkold
27. Fjålsvidr, svar mig, jeg spørger dig ad,

det vil og maa jeg vide:
vender den tilbage, som drager af Sted
med Hu til at hente den Gren.


Fjålsvidr
28. Den kan drage tilbage, som drager af Sted

med Hu til at hente den Gren,
hvis han fører det, som faa ejer,
til Guldglansens Dronningt?).


Vindkold
29. Fjålsvidr, svar mig, jeg spørger dig ad,

det vil og maa jeg vide:
Hvad Skat kan der være, som Verden har
og som fryder den falmede Gyge?


Fjålsvidr
30. Bær i lukket Skin den lyse Le,

som ligger i Vidofnirs Værge,

til Sinmara, og hun samtykker

tilvisse i Vaabenlaanet.


Vindkold
31. Fjålsvidr, svar mig, jeg spørger dig ad,

det vil og maa jeg vide:
hvad hedder den Sal, hvorom slynget er
Blændværks Blafreluer?


Fjålsvidr
32. Hyr den hedder, og højt skal den længe

paa Bjergtinden bæve;
om al dens Pragt har fra Old kun Ryet
mellem Mænd svirret.


Vindkold
33. Fjålsvidr, svar mig, jeg spørger dig ad,

det vil og maa jeg vide:
hvem bygged, hvad jeg bagved Gærdet saa?
er det øvet af Asernes Sønner?


Fjålsvidr
34. Uni og Iri, Ori og Bari[4],

Var og Veggdrasil;
Dori og Uri, Dellingr, Atvardr,
Lidskjalfr og Loki.


Vindkold
35. Fjålsvidr, svar mig, jeg spørger dig ad,

det vil og maa jeg vide:
hvad hedder det Bjerg, hvor den herlige Brud
satte sig til Hvile?


Fjålsvidr
36. Hyfjabjerg hedder det og har saa længe været
syges og saaredes Glæde;
trods Aars Sygdom, bliver alle Kvinder
sunde, som søger derop.


Vindkold
37. Fjålsvidr, svar mig, jeg spørger dig ad,

det vil og maa jeg vide:
hvad hedder de Møer, som for Menglåds Knæ
sidder forsonede sammen ?


Fjålsvidr
38. Hlif den første, den anden Hloftursa,

den tredje Tjodvarta,
Bjart og Blid, Blidr og Frid,
Eir og Aurboda.


Vindkold
39. Fjålsvidr, svar mig, jeg spørger dig ad,

det vil og maa jeg vide:
om de bjerger alle, som bloter til dem
og har nødig at nyde Hjælp?


Fjålsvidr
40. De bjerger alle, som bloter til dem
paa Altret i et helligt Hus;
hvad Men end truer de Menneskesønner,
frier de og frelser dem af Nøden.


Vindkold
41. Fjålsvidr, svar mig, jeg spørger dig ad,

det vil og maa jeg vide:
mon der findes en Mand, som skal naa i Menglåds
søde Arm at sove!


Fjålsvidr
42. Ej der findes en Mand, som skal naa i Menglåds

søde Arm at sove
uden Svipdagr ene, ham blev den solklare
Mø til Kvinde kvædet.


Vindkold
43. Væk fra Døren, vig og giv Rum,

her ser du Svipdagr selv,
dog skaf mig at vide, om vel til Mode
Menglåd bliver ved Mødet.


Fjålsvidr
44. Hør du, Menglåd, en Mand er kommen,

kom selv og se din Gæst,
Hundene hopper, Huset staar aabent,
jeg tror, jeg Svipdagr ser.


Menglåd
45. Hurtige Ravne skal paa højen Galge

slide dig Øjnene ud,
er det Løgn du siger, at Svenden er kommen
og venter ved min Sal.


(til Svipdagr)
46. Hvorfra er du faret? hvorfor er du kommen?

hvad kaldte dig Kvinde og Mand?
Af Herkomst og Navn skal jeg have Tegnet,
om jeg blev dig til Kvinde kvædet.',


Svipdagr
47. Svipdagr jeg hedder, Solbjart' hed min Fader,

fra ham drog jeg paa Vindkuldes Veje.

Ingen ændrer ved Urdrs Ord,
selv om det var sagt i Vrede.


Menglåd
48. Velkommen! Min Vilje har jeg faaet,

o kom da til Velkomst-Kys!

Uventet Møde er idel Glæde
for to, som elsker hinanden.


49. Længe sad jeg oppe paa mit elskede Bjerg,

vented dig Dag efter Dag,
nu lykkedes det, som jeg længtes efter,
du selv er kommen til min Sal.


50. Hvor higed jeg efter din Elskovs Sødme,

som du længtes efter min Lyst;
Sejren er vunden, og vi skal være
evig og altid sammen.




Noter:

  1. flagdh, svarende til græsk Bakkhant, Bakkhantinde; se Noterne til Hyndlasangen Str. 41.
  2. Se note 1.
  3. Nogle Haandskrifter har vengbrádhir, jeg forstaar dette som vengabrådhir = vangabrádhir.
  4. Jeg har af Hensyn til Stavrimet ombyttet Ori og Bari.